Bøger i Klara serien i rækkefølge

I flere år har jeg længtes efter at få lov til at gå til ridning. Nej, længtes er et forkert ord, det er ikke nok. Jeg har drømt om det, fantaseret, plaget, grædt, råbt og plaget igen. Ingenting har hjulpet. Min mor synes ikke, at Bjørneruds rideskole er en rigtig rideskole, “det er jo kun en almindelig gård med nogle gamle, udslidte travheste”, og derfor får jeg ikke lov til at gå til ridning dér. Basta. Der er ingen andre rideskoler i nærheden. Jeg har nu næsten opgivet mine forsøg på at overtale hende. Det nytter alligevel ikke noget...

“Det er stadig uvirkeligt for mig, at jeg er hestepasser for Sigge. Jeg har kun redet i et halvt år og er stadig en sølle nybegynder, som ikke har ret meget forstand på ridning. De, som har været i stalden i evigheder, plejer at blive hestepassere. Næst efter at være hesteejer er hestepasser det fineste, man kan være i en stald.Somme tider bilder jeg mig ind, at Maggan, som er ridelærer, har opdaget, at jeg er en usædvanligt lovende rytter. Men jeg tror nu i virkeligheden, at Maggan lod mig blive hestepasser, fordi hun og mor er venner. Men pyt med det. Det vigtigste er, at jeg har fået lov til selv at passe Sigge.

Tredje bind i serien om Klara . Fra bogen: Før frygten får overtaget, trykker jeg beslutsomt hælene mod Stars sider. Hvis jeg skal dø, kan jeg i det mindste lige så godt gøre det med æren i behold. Jeg er nødt til at vise min far, at Star er en god hest. Græsstubbene hvirvler forbi under os. Vi galopperer rundt og rundt langs hegnet. Tøjlerne flagrer, og jeg klamrer mig til manen. For min mor og Lisa, som ved noget om heste, ser det sikkert frygteligt ud. Men min far forstår ikke noget. Hvis bare det går stærkt, tror han, alt er godt.

4. bind i serien om pigen Klara, hendes familie og venner og hendes store lidenskab for heste.Fra bogen: Har du bestemt dig? spørger Lisa. Hvad mener du? svarer jeg og forsøger at se helt uforstående ud. Men jeg ved udmærket , hvad hun mener, og Lisa ved desværre også, at jeg bare forsøger at snyde mig udenom. Om knap to måneder er der spring- og galopstævne på Karlsvedens travbane her i nærheden. Lisa har tilmeldt sig med Olle til springstævnet. For en uge foreslog hun, at det var en god idé. Hvis jeg var bedre til at ride, og Star var i bedre form, så ville jeg turde kaste mig ud i det. Men jeg er stadig nærmest nybegynder, og Star er bare en lille mager pind uden muskler. Det ville kræve et mirakel, hvis vi ikke skulle blive helt til grin. Du har forresten ikke noget valg. Jeg har allerede meldt dig til! siger hun med et lumsk grin.

5. bind i serien om pigen Klara, hendes familie og hendes store lidenskab for heste.Fra bogen: Pludselig er Lisa og jeg midt i et større eventyr, end vi i vores vildeste fantasi havde forestillet os. Vi dundrer afsted på den smalle skovsti. Hovene hvirvler de tørre grannåle op, og vinden pisker mod mit ansigt. Jeg føler mig som en heltinde på vej til at redde menneskeheden. Det eneste, der forstyrrer billedet, er følelsen af, at jeg når som helst kan falde af. Heltinder falder ikke af hesten, men jeg er ikke vant til at ride uden sadel.

6. bind i serien om pigen Klara, hendes familie og hendes store lidenskab for heste.Fra bogen: Star nægter at gå ind i traileren. Han pruster ophidset og kaster med hovedet. Stædigt stritter han imod, og de blankpolerede hove er som sømmet til jorden. Der er ikke skyggen af angst i hans blik, bare stædighed krydret med en god portion frækhed. Han ved udmærket godt, at det ikke er farligt at gå ind i en trailer.

Fra bogen: - Skal vi ride sammen efter skole, Klara? spørger Jonas. - Det kan vi godt, svarer jeg lidt henkastet. Men indeni er jeg jublende glad. Tænk, at han turde spørge om det, jeg ikke selv turde spørge om. Her gik jeg ellers og troede, at jeg aldrig mere skulle møde Jonas fra ridelejren igen - og så begynder han i min klasse. Og jeg har virkelig brug for en ny ven, nu hvor Anna er sur på mig over, at hun ikke kan være med til springtræningen i ridehuset. Som om det var min skyld, at man skal have sin egen hest for at være med.Klik her for at se andre titler i serien

Fra bogen: Uden at spørge melder Lisa både sig selv og mig til en terrænspringning. - Du kan faktisk ikke tvinge mig til at stille op, siger jeg. Men hvad hjælper det? Lisa er, som hun er. Hvis hun har bestemt sig for noget, så bliver det sådan. Hun vil blæse på, at jeg er bange og ikke har lyst. For at kunne stille op til terrænspringningen må vi træne. Jonas og hans selvglade storebror Peter hjælper os med at bygge en terrænbane ude i skoven. I begyndelsen går det fint med træningen, men så sker der noget forfærdeligt ...

- Hører du dårligt eller hvad? snerrer Jonas. Lad være med at ringe hele tiden. Det er faktisk ret belastende. Hvad er der med Jonas? Han plejer at blive glad, når jeg ringer, men nu smækker han bare røret på. Han gider heller ikke ride sammen med mig, sådan som vi plejer. Han må være sur på mig. Men hvorfor? Jeg har jo ikke gjort ham noget.I begyndelsen undrer jeg mig bare. Jeg savner Jonas så meget, at det gør ondt. Men som dagene går, bliver jeg mere og mere irriteret. Hvorfor skal jeg bekymre mig om ham, når han er helt ligeglad med mig? Da Sandro spørger, om vi skal ride sammen, siger jeg ja. Hvorfor ikke, når nu Jonas ikke engang gider tale med mig mere.

Vi laver bare vores eget hold, og så slår vi rideskolen, så de aldrig glemmer det, siger Lisa. Maggan skal få at se, at hun tog fejl, da hun udtog rytterne til holdet.Lisas skuffelse over ikke at være blevet udtaget til springholdet er pludselig som blæst væk. - Jeg ved ikke, om jeg vil være med, svarer jeg. - Vær nu ikke sådan en bangebuks, siger Lisa. Du har da turdet stille op til stævner før.Lisa fatter ingenting. Det handler jo ikke om, at jeg ikke tør stille op til springstævnet, men om at jeg ikke vil være på samme hold som hende. Hvis det går dårligt for Star og mig, så ødelægger jeg det for hele holdet. Og gæt engang, hvem der så vil være rasende på mig!

Hop ned fra slæden, Klara! skriger min far. Men det er allerede for sent. Da Star mærker, at han er fri, sætter han af som en raket ned gennem alléen. Sneen sprøjter rundt om mederne, og bag mig hører jeg min fars ophidsede råb og min mor, der skriger. Vi farer ud på vejen; slæden krænger som en båd i stormvejr, og jeg klamrer mig til den. Star drøner ud midt på vejen, og tømmerne danser uden for rækkevidde nede ved sneen. Jeg har ikke en chance for at nå dem, og nu begynder jeg for alvor at blive bange. Når som helst kan en bil dukke op, og hvad der så kan ske, tør jeg slet ikke tænke på.11. bind i serien om Klara og hendes liv med heste, skole, kæreste, familie og venner.

12. bind i serien om Klara - Shh! lyder en stemme. Du må være stille. Jeg ser mig forvirret omkring. Over kanten til Miras boks kigger min mor op. Hendes hår er uglet, og kinderne gløder. - Kom herhen, Klara hvisker hun. Men vær helt stille. Pludselig forstår jeg. Hjertet sætter farten op og slår pludselig så hårdt, at det dunker i hele kroppen. Jeg tør knap nok trække vejret. På dirrende ben lister jeg hen til Miras boks og kigger over kanten. Hvor mange gange har jeg ikke haft mareridt om Miras føl. Set det ligge dødt i halmen, lille og hjælpeløst og ikke til at redde. Dyrlægen havde ikke ligefrem lydt optimistisk, men måske, bare måske, er der en chance...