Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i KRAP serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • - metoder og redskaber 2. udgave
    af Lene Metner & Peter Bilgrav
    1.077,95 kr.

    KRAP - metoder og redskaber tilbyder enkle og praksisnære værktøjer, der erfaringsmæssigt virker. Bogen er en praksisrelateret værktøjskasse, som knytter an til KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis. I denne reviderede 2. udgave af bogen er alle redskaber og skemaer fra den første udgave pudset af og opdateret, og der er kommet nye til, så bogen nu rummer 50 af de mest anvendelige og generelle KRAP-værktøjer og -metoder med beskrivelser af formål og anvendelse. Som noget nyt i denne udgave gives der forslag til, hvilke redskaber der supplerer hinanden, som derfor med fordel kan bruges sammen.Omdrejningspunktet i KRAP er de menneskelige processer og udviklingen af tanker og adfærd i en anerkendende og ressourcefokuseret ramme, og netop derfor har KRAP så brede anvendelsesmuligheder inden for de pædagogiske, sociale, sundhedsfaglige, organisatoriske og psykologiske områder – kort sagt alle områder, hvor udvikling, læring og trivsel er i fokus.KRAP-tilgangen har allerede slået an inden for skole og dagtilbud på både normal- og specialområdet, i behandlingsmiljøer, på bo- eller beskæftigelsesområdet samt inden for rådgivende funktioner og i forbindelse med organisationsudvikling og ledelse. Her må den professionelle i praksis arbejde ud fra et anerkendende og ressourcefokuseret syn og desuden sætte fokus på egen og andres tænkning for at skabe forandring og udvikling. Med KRAP får den professionelle redskaber til at afdække muligheder, behov og forudsætninger for netop dette.Redskaberne i bogen retter sig både mod afdækning, forståelse samt ændring og udvikling af menneskelige færdigheder, forståelser og strategier. Redskaberne kan skærpe fokus på retningen og fastholde fagligheden samt sikre dokumentation i arbejdet.Alle bogens redskaber findes også på bogens hjemmeside www.dafolo.dk/krap.KRAP - metoder og redskaber er skrevet af Lene Metner og Peter Bilgrav, der begge er psykologer i KRAP-teamet PsykologCentret ApS i Viborg-Skive. De står desuden bag en række bøger om KRAP, herunder KRAP grundbogen, som beskriver de grundlæggende tanker og menneskesynet i KRAP, og som derfor hænger sammen med og fungerer som supplement til nærværende bog om metoder og redskaber i KRAP.Se mere på www.krap.com.

  • - Grundbogen
    af Lene Metner & Peter Bilgrav
    477,95 kr.

    KRAP, der står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis, er en særlig tilgang, og dette er grundbogen, der klæder den professionelle på til at forstå menneskesynet og tankerne bag.KRAP er både et menneskesyn og en metodisk værktøjskasse, og omdrejningspunktet er udviklingen af tanker og adfærd i en anerkendende og ressourcefokuseret ramme. Netop derfor har KRAP så brede anvendelsesmuligheder inden for de pædagogiske, sociale, sundhedsfaglige, organisatoriske og psykologiske områder – kort sagt alle områder, hvor udvikling, læring og trivsel er i fokus.Med denne grundbog beskrives KRAP-tilgangen, som den ser ud efter mere end 10 års anvendelse i forskellige kontekster. Her introduceres til de helt grundlæggende tanker og elementer i KRAP, som gennem cases og eksempler sættes i relation til praksis. Bogen beskriver elementer som mestring, motivation, kompetenceudvikling og færdighedstræning, samtaler med KRAP som stillads, målsætning, dokumentation og beskrivearbejde samt implementering af KRAP.KRAP grundbogen er skrevet af Lene Metner og Peter Bilgrav, der begge er psykologer i KRAP-teamet PsykologCentret ApS i Viborg-Skive. De står desuden bag en række bøger om KRAP, herunder KRAP – metoder og redskaber, som indeholder 50 redskaber til afdækning, forståelse samt ændring og udvikling af menneskelige færdigheder, forståelser og strategier, og som derfor hænger sammen med og fungerer som supplement til nærværende grundbog om KRAP.Se mere på www.krap.com.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.