Bøger i Løgstrup Biblioteket serien i rækkefølge

De tre forfattere har hver sin egen plads i bogens tre dele, der består af David Bugges fremstilling og udfoldelse af Løgstrups tanker, Bente Kasper Madsens refleksioner og case-baserede anvendelse af disse og til sidst selve det tekstlige grundlag i form af Løgstrups egne artikler. Tilsammen udgør delene en velstruktureret og særdeles tankevækkende perspektivdragning til tidens debat om folkeskolen i lyset af den aktuelle reform og til synet på læring, uddannelse og undervisning i det hele taget.Få danske tænkere har øvet så stor indflydelse på vores skoletradition som K.E. Løgstrup. For længst er hans filosofi og hans begreber om bl.a. ’talens åbenhed’ og ’urørlighedszonen’ gået ind i den pædagogiske forskning og undervisning. Og fra et bredt spektrum af det politiske liv hører man jævnligt hans synspunkter inddraget i den løbende debat.​’Løgstrup & skolen’ er en grundbog om Løgstrups skolesyn. Løgstrup-forskeren David Bugge fører læseren omkring de vigtigste tanker – i et sprog, så både forskere, studerende og alment interesserede kan have glæde af bogen. Seminarielektor Bente Kasper Madsen knytter i et perspektiverende bidrag emnet til den seneste udvikling i skolen, og endelig rummer bogen tre af Løgstrups vigtigste tekster om skole og pædagogik.

”Tanken om intetheden er ligeså mærkelig som tanken om skabelse, og de to tanker kan ikke skilles ad. Tanken om intetheden føres først til ende i og med tanken om, at hvad der er til skabes så længe det er til, med andre ord at der skal en evig magt til at holde det intetheden fra livet, og det for hvert øjeblik det er til. Uden jødedom og uden kristendom ville tanken om intetheden og om døden som tilværelsesophør ikke have fået den konsekvens, som de har i vor tilværelsesforståelse”.‘Skabelse og tilintetgørelse’ er K.E. Løgstrups hovedværk ved siden af ‘Den etiske fordring’. Her sættes menneskelivet ind i den omfattende sammenhæng, Løgstrup kalder ”universet”. Han argumenterer for en ”religiøs tydning” heraf som forudsætning for den kristne forkyndelse.Denne ledsager rummer en detaljeret kommentar til Løgstrups tankegang ud fra hans egne formuleringer. Et særligt afsnit viser, hvordan Løgstrups opfattelse placerer sig i forhold til metafysikkens tradition og den påstået ”efter-metafysiske” nutid. To tekster fra Løgstrups egen hånd indeholder de svar på spørgsmål og indvendinger, han selv nåede at give. Og endelig giver en billedafdeling mulighed for ved selvsyn at følge Løgstrups tolkning af malerkunsten.

Bjørn Rabjerg introducerer i denne bog til såvel Løgstrups som Kierkegaards tænkning – og kortlægger ligheder og forskelle. I forlængelse heraf gennemgås Løgstrups diskussion med sin samtids store Kierkegaardfortolkere K. Olesen-Larsen og Johannes Sløk.

Luthers betydning for K.E. Løgstrups tænkning kan næppe overvurderes. Svend Andersen, som i dag sidder i Løgstrups professorat på Teologi i Aarhus gennemgår i denne bog Løgstrups læsning af Luther. Bogen bygger på et stort håndskrevet materiale, som ikke er behandlet før, og den udkommer som endnu en bog i Løgstrup Biblioteketets &-serie, som også tæller titler som Løgstrup & Sløk, Løgstrup & skolen, Løgstrup & sygeplejen og snart også Løgstrup & Kierkegaard.

K.E. Løgstrups monografi om Immanuel Kants erkendelsesteoretiske hovedværk 'Kritik af den rene fornuft'. Med efterskrift af Peter Aaboe Sørensen."De metafysiske spørgsmål bliver stående; de er givet med vor fornufts naturanlæg. Måske mere end nogen anden videnskab er metafysikken lagt i os, og dens spørgsmål er alt andet end tilfældige. Man kan lige så lidt vente, at menneskets ånd helt ville opgive metafysiske undersøgelser, som man kan vente, at vi ville indstille at trække vejret for at undgå at indånde uren luft.Om bogens efterskrift m.m.:"... han [Peter Aaboe Sørensen] gør det glimrende. Vi får for eksempel at vide, at bogens hovedafsnit udkom første gang så tidligt som i 1952, i en periode, hvor de teologiske professorer i Århus bestræbte sig på at skrive små filosofi-historiske monografier til deres studerende. Aaboe gør også meget relevant rede for den biografiske baggrund for Løgstrups engagement i Kant: Som studerende havde han selv haft enorme vanskeligheder med at forstå den tyske gigant. Først i det tredje studieår lykkedes det ham ved ren stædighed og vilje at få fat. Nu ville han forstå det. Dette resultat af veloverstået kamp kom senere tiders studerende og nutidens læsere til gode i den klare og myndige præsentation af Kants tanker, som er temmelig vanskelige at gå til uden mellemled."Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad

Kend dig selv! – Løgstrup og Kierkegaard mellem græcitet og kristendom samler 10 artikler, der behandler de to store danske tænkere K.E. Løgstrup og Søren Kierkegaards forhold til den antikke græske filosofi. Antologien viser, hvorledes det græske får sin genkomst i den kristne tænkning og dermed i den danske kulturtradition.I to af bogens artikler tages Aristoteles’ betydning for den kristne Søren Kierkegaard under behandling. Men også teologen K.E. Løgstrup står ifølge professor Hans-Jørgen Schanz med ét ben i græciteten og ét i en kristen tradition. Blandt bidragyderne kan foruden Schanz nævnes Ole Jensen, Michael Vernersen, Lilian Munk Rösing og Ole Thomsen, Anne Louise Nielsen og Jakob Wolf samt bogens to redaktører Ingrid Ank og Peter Aaboe Sørensen.

“Skulle man give en kort formulering af Løgstrups kunstteori, kunne man sige, at kunstværket er en artikulation i et medium af et stemt indtryk eller af en omfattende stemthed eller holdning. Med ordet “indtryk” indfanges mimesiselementet. Indtryk er indtryk af verden og tilværelsen. I kunstværket afbildes eller fremstilles noget. Med ordet “stemt” indfanges ekspressivitetselementet, følelseselementet. Kunstværket er en fremstilling af noget, som erkendes eller opfattes gennem noget følelsesmæssigt i form af stemthed. Der er bestemte former for følelser, der åbner for bestemte træk ved eller sider af tilværelsen og verden, nemlig det man kunne kalde for tilværelsens vilkår. Endelig indfanges med udtrykket “artikulation i et medium” formelementet.”Mogens Paahuus i bogens 2. kapitel

I ‘Tilværelse og forståelse’ læses Løgstrups 50 år lange forfatterskab fra 1931 til 1981 (næsten) kronologisk, med nedslag på hovedteksterne, i en undersøgelse af forholdet mellem teologi og filosofi: deres egenart og sammenhæng. Afgørende i denne udvikling er forståelse, der udfoldes som et bærende begreb i Løgstrups egen tænkning og som den centrale bestemmelse i hans syn på mennesket og tilværelsen.

Løgstrups hovedværk fra 1956 med nyt efterskrift ved Hans Fink.“Så vist som et menneske med den tillid, det viser eller begærer, giver mer eller mindre af sit liv i den andens hånd, så vist hører fordringen om at tage vare på det liv med til vor tilværelse sådan som den nu engang er. Hvor meget eller hvor lidt der står på spil for et menneske i den tillid, det viser, er selvsagt uhyre forskelligt.Det beror på mange forskellige faktorer, på den enkeltes psykiske konstitution og øjeblikkelige befindende, på situationen, der ikke mindst er bestemt af, hvem og hvordan den anden er. Men hvorom alting er, betyder det, at der i et hvilket som helst møde mellem mennesker ligger en uudtalt fordring, uanset under hvilke omstændigheder mødet finder sted og hvilken karakter det har.”

"Scheler har givet frugtbare synspunkter og frugtbar basis for etiken ved at give denne en fænomenologisk basis og samtidig – vel i en meget forstaaelig overvældethed af denne ny intuitions frugtbare resultater – forvansket etikens egenart ved at gøre denne fænomenologiske basis til hele etiken. At en fænomenologisk basis er gavnlig for etiken finder vi dokumenteret ved de frugtbare resultater, Scheler er naaet til; det der derimod har været themaet i denne vurdering, er muligheden for en selvtilstrækkelig fænomenologisk etik – hvilken mulighed ikke kan opretholdes."K.E. Løgstrup

De tre forfattere har hver sin egen plads i bogens tre dele, der består af David Bugges fremstilling og udfoldelse af Løgstrups tanker, Bente Kasper Madsens refleksioner og case-baserede anvendelse af disse og til sidst selve det tekstlige grundlag i form af Løgstrups egne artikler. Tilsammen udgør delene en velstruktureret og særdeles tankevækkende perspektivdragning til tidens debat om folkeskolen i lyset af den aktuelle reform og til synet på læring, uddannelse og undervisning i det hele taget.Få danske tænkere har øvet så stor indflydelse på vores skoletradition som K.E. Løgstrup. For længst er hans filosofi og hans begreber om bl.a. ’talens åbenhed’ og ’urørlighedszonen’ gået ind i den pædagogiske forskning og undervisning. Og fra et bredt spektrum af det politiske liv hører man jævnligt hans synspunkter inddraget i den løbende debat.​’Løgstrup & skolen’ er en grundbog om Løgstrups skolesyn. Løgstrup-forskeren David Bugge fører læseren omkring de vigtigste tanker – i et sprog, så både forskere, studerende og alment interesserede kan have glæde af bogen. Seminarielektor Bente Kasper Madsen knytter i et perspektiverende bidrag emnet til den seneste udvikling i skolen, og endelig rummer bogen tre af Løgstrups vigtigste tekster om skole og pædagogik.

"Mennesket behøver ikke at reflektere på sin egen selvstændiggørelse, det behøver ikke at reflektere på den opgave at blive sig selv, det har bare at realisere sig i den suveræne livsytring, så sørger livsytringen – ikke refleksionen – for at mennesket er sig selv. Kierkegaard tager fejl, når han mener, at kun med en religiøs refleksion kan mennesket løse opgaven at blive et selv, som om vi ikke var udstyret med suveræne livsytringer, der løser opgaven for os."Uddrag fra bogen'Opgør med Kierkegaard' er Løgstrups hovedværk om Søren Kierkegaard. Den flankeres i Løgstrup Biblioteket af den mindre udgivelse 'Kierkegaards og Heideggers eksistensanalyse og dens forhold til forkyndelsen'."Det vidunderlige ved den danske teolog K. E. Løgstrups bog ' Opgør med Kierkegaard' fra 1968, som nu bliver genudgivet, er, at han tager Kierkegaard alvorligt. [...] han ser, at der er behov for et opgør med den tænker, som han selv fra sin ungdom har været stærkt påvirket af. Det opgør gennemfører han overbevisende og klart."♥ ♥ ♥ ♥ ♥Rune Lykkeberg, Politiken"Der er drama for alle pengene og infight med Kant og Heidegger i K.E. Løgstrups 'Opgør med Kierkegaard', der har næstekærligheden og den etiske fordring i centrum"Information, Peter Tudvad

”Men hvordan kan erkendelse komme til at spille en rolle i den æstetiske dom, der fældes på en følelse af lyst eIler ulyst, det er spørgsmålet. Kants svar er – og med det er vi ved det centrale i hans opfattelse – at følelsen af lyst, der ligger til grund for den æstetiske dom, er en følelse af det fri samspil, som erkendelseskræfterne – indbildningskraft og forstand – hensættes i af anskuelsen af den genstand der anses for skøn, og at det akkurat er følelsen af det fri spil, der gør den anskuede genstand skøn. Erkendelsen og følelsen er i den æstetiske dom i den tættest tænkelige forbindelse med hinanden: Følelsen er erkendelsens sindstilstand.”Uddrag

”På een af to måder kan vi altså betragte forholdet mellem universet og den menneskelige tilværelse. Enten ud fra vor tilværelse. I så fald reduceres universet til omgivelse for den. Eller ud fra universet. I så fald er den vort ophav … Opfattelsen af vor stilling i kosmos er udslaggivende for hvilken kultur vi får.” K.E. Løgstrup: ’Ophav og omgivelse’ Løgstrup gjorde ikke meget ud af at redegøre for sammenhængen mellem de fænomenologiske analyser, der udgør hans bøger. Ophav og omgivelse er ingen undtagelse. Spørgsmålet om sammenhængen skærpes oven i købet i denne bog i forhold til hans andre bøger af det forhold, at Løgstrup ikke selv nåede at gennemredigere den. Den er udgivet posthumt af en udgivergruppe. ’Mennesket i universet’ er en ledsager til ’Ophav og omgivelse’, der indeholder en redegørelse for den uudsagte sammenhæng og en forklarende udfoldelse af de kompakte analyser. Det er den klassiske idé om en trinstige i naturen, der i moderne udgave udgør rammen for sammenhængen mellem de adskilte analyser. Derudover redegøres der for det opgør med traditionen, Løgstrup løbende udfolder i værket, især hans forhold til Kant, Heidegger og Lipps klarlægges.

”Hvad det gælder om er derfor at gøre sig det klart, at hykleriet der afsløres og livsytringerne der peges på, ikke ligger på samme plan. De tilhører forskellige lag. Alt hvad der gøres til genstand for afsløring er noget vi selv er skyld i; det er vor egen fornedrelse af vort liv. Ingen af de livsytringer, der kan opvises, skylder vi derimod os selv, de er givet os med vor tilværelse.”I Løgstrup Biblioteket er bl.a. udkommet:K.E. Løgstrup: Den etiske fordringK.E. Løgstrup: Opgør med KierkegaardK.E. Løgstrup og Hal Koch: Venskab og strid

Denne bog er en revideret og udvidet udgave af 'Kære Hal, kære Koste', brevvekslingen mellem K.E. Løgstrup og Hal Koch om samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig. Med efterskrift af Ove Korsgaard.“Det synes efterhaanden at blive min Skæbne altid at skulle staa i dine Øjne som den betænksomme, stærkt luskede og lidet retlinede. Det er der næppe noget at gøre ved. Sagen er ikke saa klar, som du vil gøre den til. Kun eet staar fast, at vi maa finde den Situation, hvor Nej kan siges.”Hal Koch, 3-12-1941“Men der er en Ting, jeg her ikke forstaar. Du skriver, at vi maa finde den Situation, hvor Nej kan siges. Den kan man ikke “finde” – du har hengivet dig til dine Beregninger og du har ladet dine Beregninger opæde dit Instinkt. Nej. Situationen er der med Kravet, og med hele Instinktets Soleklarhed siger man Nej, fordi der intet Valg er, fordi Afgørelsen er det selvfølgeligste der er til – hvis der er Absoluthed i ens Tilværelse. Det hele er saa ligetil som noget.”K.E. Løgstrup, 6-12-1941"Det fantastiske ved denne brevveksling er, at de sådan set begge to har ret, men på vidt forskellige præmisser. De opretholder på trods af de personlige anklager og polemikker deres venskab, og de udpeger en konflikt, som skulle blive en del af den danske historie. Diskussionen er ført videre lige siden. Men den er sjældent udviklet og gennemført så intellektuelt skarpt og lidenskabeligt, som i disse breve. Denne bog er et mægtigt intellektuelt monument over det ubehagelige møde mellem skammen og skylden som grundlaget for den danske velfærdssucces."Rune Lykkeberg, Information"Udgivelsen i 1992 [af førsteudgaven: 'Kære Hal, kære Koste'] var en sensation, og den lille bog blev hurtigt udsolgt. ... Og tak og lov for den brevveksling som hilsen fra en svunden tid, da breve virkelig betød noget. Den kan både fortælle eftertiden om et venskab, der kunne holde til, at to mennesker sagde hinanden deres ramsaltede mening om hinanden, uden at venskabet blev sat over styr, og det er i sig selv både bevægende og eftertankevækkende for en senere tid, hvor en uendelig ekspansion i såkaldt kommunikation kun synes forbundet med stadig større mængder af tom snak. (...)Endelig kan hver enkelt læser af brevvekslingen også få lejlighed til at stille sig selv det samvittighedsspørgsmål, hvor han/hun monstro ville have befundet sig for, om han mon holdt med pragmatikeren og politikeren Hal Koch eller med den rene af hjertet, K.E. Løgstrup. Det spørgsmål mister aldrig sin aktualitet. Aldrig!"Niels Højlund, Weekendavisen"Forlaget Klim har nu genudgivet brevvekslingen, der i en årrække ikke har været til at opdrive. Den nye bog giver en bredde i forhold til den personlige relation og de to så forskellige sind. Og i et nyskrevet efterord føjer Ove Korsgaard fornemt den politiske historie sammen med den menneskelige historie under overskriften Et drama om venskab i tre akter. (...) Det er Danmarkshistorie uden forældelsesfrist."Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad"Man kan læse konflikten, som Ove Korsgaard gør i efterskriftet, som tre faser i et venskab, fra tilsyneladende enighed over blodig uenighed til komplementær styrke, men der er også andre muligheder. Man kunne udlægge striden typologisk - politikeren mod filosoffen. Eller mere personligt: Den indadvendte tænker Løgstrup vil gerne skære igennem den forvirrede politiske verden, mens den udadvendte Koch manøvrerer fint i det politiske rum og ikke kan se, hvad alle de principielle og pindehuggende nærlæsninger skal til for. En tredje måde at læse på er at gå efter de "livslove", Løgstrup argumenterer med. De er nemlig forløbere for det "før-kulturelle" og "livsytringerne" i hans senere værker.I forhold til 1993-udgaven er der flere breve med, både fra før og efter krigen, og med Korsgaards efterskrift har bogen nok fundet sin endelige form i forlaget Klims 'Løgstrupbibliotek'" Hans Gregersen, Nordjyske"Derfor er det også glædeligt, at Forlaget Klim har taget det på sig at genudgive en revideret udgave af brevvekslingen, endda under en ny og mere præcis titel, 'Venskab og strid'.Værdien af bogen afgøres ikke af, om den ene eller den anden brevskriver havde ret. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at afskrive eller hylde blot den ene part i sagen. Kvaliteten består i, at der her med vægt og integritet fremhæves synspunkter, som er indlæg i den aldrig afsluttede debat om, hvad et demokrati gør for at forsvare sig selv, når det angribes af ikke-demokratiske kræfter. "Jes Fabricius Møller, Politiken"Hal Koch og K. E. Løgstrups genudgivne brevveksling fra besættelsestiden er et uomgængeligt indblik i datidens ideologiske debat. (...)Værdien af bogen afgøres ikke af, om den ene eller den anden havde ret. Det er en misforståelse at tro, at der er tale om en konkurrence, hvor man skal finde en vinder i debatten. Man kan sige, at de begge på afgørende punkter havde uret, men at det ikke lader sig gøre at afskrive deres standpunkter som ligegyldige. Og den vigtigste lære at drage er måske, at venskabet holdt, ikke uden ridser, men det holdt. "Højskolebladet

K.E. Løgstrups behandling af Heideggers filosofi er den første bog i ´Løgstrup Biblioteket´. Denne udgivelsesrække bringer ud over originale værker af Løgstrup med nye efterskrifter en række kommentarbind, monografier og antologier skrevet af Skandinaviens førende Løgstrup-forskere.

Emnet er forholdet mellem kunst og etik. Er det nu rigtigt, at kunstværket er blevet til af erfaringer af, hvad der ikke er kultur, og at etik er spontane svar på udfordringer, der kommer til os fra de grundvilkår for vor tilværelse, der ligger før vor kultur, så består der den mulighed, at kunst og etik nærmer sig hinanden, jo mere vi nærmer os deres oprindelse? De fjerner sig derimod fra hinanden, jo mere vi tager kunstværket som bare kulturting, etikken som bare forskrift og norm. Og ender vi med kun at tage kunst og etik som kulturresultater, er det klart, at de intet kan have med hinanden at gøre.Bliver etikken til en serie underbundne og afsnørede forskrifter og normer, er det vitterligt et overgreb at anlægge etiske synspunkter i sin bedømmelse af et kunstværk. Blot er der det at føje til, at det er en opfattelse af etikken, der også etisk set er gal. Det skal være indrømmet, at det er den gængse opfattelse, alligevel gør vi bedst i at lade den fare.Den danske teolog og filosof K. E. Løgstrup er bedst kendt for sin klassiker ’Den etiske fordring’, men han skrev mange bøger om etik. I denne bog, som udkom første gang i 1961, drøfter Løgstrup blandt meget andet kunstnerens etiske holdning til sit eget værk. Men han skriver også om filmen som kunstart, om digternes og psykologens syn på kærligheden og om Edvard Brandes’ dramaer.

Løgstrups hovedværk fra 1956 med nyt efterskrift ved Hans Fink.“Så vist som et menneske med den tillid, det viser eller begærer, giver mer eller mindre af sit liv i den andens hånd, så vist hører fordringen om at tage vare på det liv med til vor tilværelse sådan som den nu engang er. Hvor meget eller hvor lidt der står på spil for et menneske i den tillid, det viser, er selvsagt uhyre forskelligt.Det beror på mange forskellige faktorer, på den enkeltes psykiske konstitution og øjeblikkelige befindende, på situationen, der ikke mindst er bestemt af, hvem og hvordan den anden er. Men hvorom alting er, betyder det, at der i et hvilket som helst møde mellem mennesker ligger en uudtalt fordring, uanset under hvilke omstændigheder mødet finder sted og hvilken karakter det har.”

K.E. Løgstrups disputats fra 1942 – nu i revideret udgave med Løgstrups senere tilføjelser og rettelser. Redaktion og efterskrift ved Kees van Kooten Niekerk.Den transcendentalfilosofiske Problemstillings Forstaaelse af Livet i sig selv som formløst og skikkelsesløst deler Teologien ikke. Den jødisk-kristne Livsforstaaelse er den modsatte: at Livet er noget bestemt, før og uanset den Skikkelse det vinder i Kulturen. Menneskelivet er ikke først og ikke udelukkende Kultur-Liv.I Israels Tro og i Jesu Forkyndelse er Livet i sig selv, uanset hvilke Skikkelser Mennesket giver det i sin Kultur, noget bestemt, fordi det er skabt Liv.”"For Løgstrup-fortolkere er det spændende at følge Løgstrups udvikling, hvor de senere tanker om den etiske fordring som et humant begreb og de suveræne livsytringer tager sin begyndelse i disputatsen." ****Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten"Løgstrup starter sin videnskabelige karriere med at rydde grunden for det livtag med den sekulariserede, gudløse tilværelsesforståelse, der siden blev hans opgave tilværelsen igennem. Der er en enestående konsekvens i Løgstrups liv og tænkning fra først til sidst, en teologisk konsekvens. Det er det, der er det store ved ham."Niels Højlund, Weekendavisen

Det andet bind i rækken af K.E. Løgstrups hovedværk bestående af fire metafysikbind. Bogen rummer Løgstrups æstetik, hvor han hævder, at kunstens udgangspunkt er det stemte, sansede indtryk, hvis betydningssvangre indhold overføres i værkets bundne udtryk. Kunst er erkendelse, og den kommer primært til udtryk gennem form, komposition og andre æstetiske virkemidler. Sansning og stemthed er afgørende for kunstværket, mens forståelsen synes at indtage en sekundær plads. Kunsten er i sit væsen etisk, dvs. der må altid i god kunst være en distance til destruktive og privatiserende kræfter i tilværelsen. "Med et udtryk fra Nietzsche kunne man om Løgstrups tanker sige, at de er utidssvarende. De svarer ikke til tiden, ikke fordi tiden ikke har brug for dem, men fordi de går på tværs af, hvad tiden mener, den har brug for." H.C. Wind, Weekendavisen.

'Løgstrup & sygeplejen' tager udgangspunkt i K.E Løgstrups filosofi og viser, hvordan den kan inspirere i arbejdet med syge og døende mennesker.“Det er et grundlæggende træk ved vores tilværelse, at vi er sårbare og afhængige af hinanden, at vi er udleveret til andres varetagelse. Sårbarheden viser, at livet er skrøbeligt, at det kan ødelægges. Vi er ufuldkomne mennesker, og sårbarheden kan vendes mod os og bruges til at ødelægge os. Samtidig er sårbarheden en forudsætning for indlevelse i andres lidelse og en opfordring til at blive taget vare på. Set i dette perspektiv er sårbarheden en styrke. Det er af fundamental betydning for patienterne, at sygeplejersken magter at forholde sig til patientens og også sin egen sårbarhed i sundhedsvæsenets rum.”– Kari Martinsen i bogens indledning"... det er både spændende ( i en næsten dramatisk forstand) og meget tankevækkende at overvære mødet mellem sygeplejen og Løgstrups etik."Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad

Denne bog er resultatet af mange års forskning i Løgstrups forhold til og brug af skønlitteratur. Om sit forhold til litteratur sagde Løgstrup selv i et upubliceret notat:"Vil man arbejde filosofisk kan ens tænken kun blive virkelighedsnær, og man kan kun undgå en tænken i opstillinger, i overtagne skemaer, hvis man rekurrerer til litteratur. Det er min erfaring, og jeg vil aldrig nogensinde gå fra det."Bogen gennemgår blandt meget andet Løgstrups læsninger af Thorkild Bjørnvig, Klaus Rifbjerg, Tage Skou-Hansen, D.H. Lawrence og Jean-Paul Sartre. Og hans forhold til en række kunstformer fra romanen til poesien, fra børnelitteraturen til pornografien."... fremragende bog, i hvilken forfatteren lidenskabeligt og inciterende forsøger at lægge grundstenen til en ny reception af den løgstrupske tænkning. (...) Det må være en drøm for en forfatter at få en læser, der er så begavet og ikke mindst generøs som David Bugge. (...) Ja, litteraturen er kommet for at blive - det er Bugges løgstruplæsning forhåbentlig også." ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Lars Sandbeck, Politiken"Intet mindre end en bedrift ...Ved at følge David Bugge gennem hele hans store forskningsprojekt og de deraf fremkomne flere hundrede sider tekst, som er lettere læst end man skulle tro, fordi han skriver et så smukt og letflydende dansk, får man ikke bare repeteret hele sin Løgstrup, hvilket i sig selv er nyttigt. Man får også lejlighed til på ny at gennemtænke forholdet mellem virkelighed og kunst og hvad en sand erkendelse overhovedet er for en størrelse og hvem - eller måske snarere hvad! - der kan medvirke til at give os den."Niels Højlund, Weekendavisen"David Bugge fortæller overbevisende om K.E. Løgstrups forhold til litteraturen og blotlægger, hvordan vores tid er så meget anderledes end Løgstrups."Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad"Løgstrup er ikke altid lige let at forstå, men David Bugge er en formidabel formidler, der med stor saglighed og på en klar, ukunstlet måde gør det komplicerede tilgængeligt og viser, at Løgstrup stadig er en diskussion værd."***** Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten"En formidabel præstation. En tour de force i hælene på Løgstrups litteraturbrug overalt i sin tænkning. 'Løgstrup og litteraturen' med en lang række inspirerende temaer, vinklinger, analyser, tolkninger og perler af prægnante citater fra Løgstrups omfattende værk. En godtgørelse og stor, fed understregning af Løgstrups udstrakte tilknytning til litteratur og digtning som en indkorpereret og helt uundværlig del af den Løgstrupske fænomenologi."Gudmund Rask Pedersen, eftertanke.dk"... en sand guldgrube ... David Bugges seneste bog anbefales hermed på det varmeste. Den har på alle måder været en fornøjelse at læse."Kjeld Slot Nielsen, Dansk Kirketidende"(...) formidlet med en legende lethed (...) 'Løgstrup og litteraturen' er et stykke fintpoleret grundforskning."***** Christian Stokbro Karlsen, nordjyske.dk

"Denne bog handler om Johannes Sløk (1916-2001) og K.E. Løgstrup (1905-1981). Det er min overbevisning, at deres forståelser på alle væsentlige punkter er modstridende. De har to radikalt forskellige opfattelser af Gud, verden og mennesket. Jeg har derfor valgt at fremstille deres forståelser i et kampperspektiv, hvor argumenterne stilles skarpt op over for hinanden. I et kampperspektiv overskrides den hyggelige udveksling af overbevisninger, samtidig med at konflikterne ikke bliver isoleret til to konkurrerende opfattelser. Hos Sløk og Løgstrup er der tale om et kvalificeret fjendskab, som forhåbentlig stadig kan bidrage til at diskutere og skærpe forståelsen af Gud, verden og mennesket af i dag. Det er således ikke en kamp for kampens egen skyld, men skal forstås som et bidrag til den debat og konflikt, der altid har og formodentlig altid vil udspille sig mellem mennesker."Uddrag fra indledningen"Dette fantastisk tvetydige forhold - så produktivt for det teologiske miljø i Århus gennem hele den sidste del af forrige århundrede og så typisk for de to meget forskellige personer, som var involveret i det - har idehistorikeren Ole Morsing skrevet en både spændende, engageret og inspirerende lille bog om."Niels Højlund, Weekendavisen "Det er en lærd bog med mange tanketråde indvævet, men samtidig er den pletvis fængende og rigtig god til at formidle et svært stof på en både tilgængelig og problembevidst facon.Man kunne kalde den en dobbeltbiografi."*****Hans Gregersen, Nordjyske Stiftstidende"K.E. Løgstrup var kollega med Johannes Sløk på Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet, og om deres indbyrdes teologiske uenigheder og rivalisering har Ole Morsing skrevet en nem og indførende bog."Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten"Det er en både hyggelig og redelig bog, Ole Morsing har skrevet .... behagelig og tankevækkende læsning på en let nostalgisk måde, fordi den handler om en universitetsverden af i går."Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad"Den nye bog er skrevet af idehistorikeren Ole Morsing, som tidligere har beskæftiget sig med blandt andre Nietzsche og Kierkegaard, og kendetegnende for Morsings udgivelser er, at de er velskrevne og aldrig en side for lange. (...)Morsings bog udmærker sig ved at afdække og analysere den tidlige konflikt mellem Løgstrup og Sløk. Det er aldrig rigtig blevet gjort før."Lars Sandbeck, Politiken"Den årtier lange konflikt udfoldes underholdende og loyalt af Morsing. Han gengiver grundigt udvekslinger af offentlige perfiditeter, private refleksioner og skjulte filosofiske henvisninger til den anden. Det er både sjovt som mødet mellem to store tilbedte mænd på Aarhus Universitet og som strid mellem to intellektuelle tendenser: Sløks eksistentialisme og Løgstrups forsøg på at oversættes Jesu forkyndelse til en moderne etik. Den ene beskylder den anden for at være ortodoks anti-metafysiker, og den anden svarer med anklager for at bedrive absolut metafysik. Man kan også sige, at det er to af det 2o. århundredes fromhedsbølger, der mødes: Den ridderlige dyrkelse af modet til at hævde, at alt er absurd, og den varme, teologiske besyngelse af den oprindelige tillid mellem mennesker og livets egne anvisninger. Det fine ved Morsings bog er, at han ikke holder de to tænkere ud i strakt arm, men løfter dem begge uden at omklamre dem. Og overlader til læseren selv at fælde dom."Rune Lykkeberg, Information

“I besættelsesårenes lidenskabelige brevveksling med vennen (og Grundtvig-kenderen) Hal Koch udbryder K.E. Løgstrup på et tidspunkt: ”Du har indtil dato forstået forbandet lidt af Grundtvig!” Hvor meget Løgstrup i grunden selv havde forstået af Grundtvig, og hvor grundtvigsk han overhovedet var, er fortsat omdiskuteret. Når Løgstrup en sjælden gang påberåbte sig Grundtvig, og man da skød ham i skoene, at det slet ikke var Grundtvig, han refererede, men snarere Thanings angivelige misrepræsentation af mesteren, da svarede han gerne, at hvis Thaning havde misforstået Grundtvig, så var det værst for Grundtvig. For Løgstrup var sagen det afgørende, ikke manden – og endnu mindre bevægelsen. At der er berøringsflader (herunder brudflader) mellem de to, synes dog hævet over enhver tvivl; og det danner baggrund for denne udgivelse, hvor flere generationer af Løgstrup-forskere tager livtag med forskellige aspekter af forholdet.”

Skønt K.E. Løgstrup satte en ære i at benytte dagligsproget og gerne tog udgangspunkt i livet, som vi kender det, er han ofte ganske svær at gå til. Med 'Hinandens verden' får læseren nu en ledsager, der analyserer, forklarer og diskuterer argumentations­gangen i 'Den etiske fordring'. Til belysning af K.E. Løgstrups hoved­værk inddrages andre tekster fra forfatterskabet samt fag- og skønlitteratur, der kan bidrage til forståelsen af denne originale klassiker i nyere dansk åndsliv."Man kunne ikke slippe hvem som helst løs på et projekt af denne karakter.Såvel forenklinger som umotiverede "sidevogne" kunne hurtigt gøre mere skade end gavn. At det kræver en utrolig grad af indlæsthed i Løgstrups værk og kompleksiteten i det, giver sig selv. Fordelen ved Bugge er, at han gennem sit arkivarbejde også kan alt Løgstrups mindre kendte, herunder utrykte, materiale på fingrene. Han kan derfor spille på et meget stort klaviatur af tekster til mulig perspektivering. Han har adgang til mere polyfilla end så mange andre, når der skal fyldes og fuges."Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad"Lektor David Bugge har beskæftiget sig intenst med Løgstrups forfatterskab, og hans gennemgang og forklaring af Løgstrups værk ”Den etiske fordring” fra 1956 er omfattende og grundig.Løgstrups etik er oprindeligt skrevet på et dansk for det almene publikum i 1950'ernes Danmark, men der gemmer sig mange dybsindige refleksioner bag tilsyneladende ligefremme betragtninger. Og det er Bugge god til at forklare. Både i den brede fortællende form i ”Ledsager”-værket og i en kort og præcis punktformet gennemgang i ”Kompendiet”. "Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten

“Scheler har givet frugtbare synspunkter og frugtbar basis for etiken ved at give denne en fænomenologisk basis og samtidig – vel i en meget forstaaelig overvældethed af denne ny intuitions frugtbare resultater – forvansket etikens egenart ved at gøre denne fænomenologiske basis til hele etiken. At en fænomenologisk basis er gavnlig for etiken finder vi dokumenteret ved de frugtbare resultater, Scheler er naaet til; det der derimod har været themaet i denne vurdering, er muligheden for en selvtilstrækkelig fænomenologisk etik – hvilken mulighed ikke kan opretholdes.”K.E. Løgstrup

’Det uomtvistelige’ er samlebetegnelsen for den omfattende samtale, som teologen og radiomedarbejderen Helmut Friis i foråret 1979 førte med K.E. Løgstrup, og som udmøntede sig i fem radiosamtaler, der blev sendt i juni måned og frem. Samtalerne fik dengang stor opmærksomhed, og de kan ses som Løgstrups egen introduktion i et let forståeligt sprog til nogle af grundtankerme i hans filosofi.”Man er tilbøjelig til at mene, at religion har med særoplevelser at gøre, af den ene eller anden art, mystiske eller ekstatiske. Men jeg mener, at religion er en tydning af elementære og omfattende fænomener i vor tilværelse, for den sags skyld kan man også sige en tydning af trivielle fænomener. Religion er en tydning af det der er så selvfølgeligt, at det ofte befinder sig under bevidsthedstærskelen. Som jeg var inde på, skjulte er de fordi de overses, til gunst for det som vi er optaget af, skal foretage os og have udrettet. Dog overses fænomenerne kun indtil de svigtes. Vor svigten pløjer dem op i bevidstheden.”

”Men hvordan kan erkendelse komme til at spille en rolle i den æstetiske dom, der fældes på en følelse af lyst eIler ulyst, det er spørgsmålet. Kants svar er – og med det er vi ved det centrale i hans opfattelse – at følelsen af lyst, der ligger til grund for den æstetiske dom, er en følelse af det fri samspil, som erkendelseskræfterne – indbildningskraft og forstand – hensættes i af anskuelsen af den genstand der anses for skøn, og at det akkurat er følelsen af det fri spil, der gør den anskuede genstand skøn. Erkendelsen og følelsen er i den æstetiske dom i den tættest tænkelige forbindelse med hinanden: Følelsen er erkendelsens sindstilstand.”Uddrag

Ved siden af ‘Den etiske fordring’ og ‘Opgør med Kierkegaard’, som allerede er udkommet i Løgstrup Biblioteket i de foregående år, må Skabelse og tilintetgørelse tildeles titlen som det tredje hovedværk – og det sidste. Oprindelig indgik det som et af de fire bind Metafysik, hvoraf Løgstrup kun selv nåede at udgive to før sin død i 1981. De sidste to bind blev sammensat og udgivet på Gyldendal af hans elever i årene efter hans pludselige død. En af disse har nu begået efterskrift til Klims udgave, nemlig Ole Jensen, som for nogle år siden begik en bestseller med bogen ‘Historien om K.E. Løgstrup’. Bogen udgives sammen en ledsager skrevet af en anden af Løgstrups elever, som i dag sidder i Løgstrups stilling som professor på Teologi i Aarhus: Svend Andersen. "Det står os frit for at lade den religiøse tydning ligge, men erstattes af viden og herredømme kan den ikke. Al viden og alt herredømme hviler nemlig i de fænomener og fænomensammenhænge, der er åbne for religiøs tydning. Ny viden og nyt herredømme bryder den rådende verdensanskuelse ned for at give plads til en sammenfatning af den ny viden og det ny herredømme i en ny verdensanskuelse. Epoke viger for epoke. Foretagsomhed og rationalisering bringer til stadighed civilisationen i skred. Hurtigere og hurtigere går det. Men eengangsfænomenerne og eengangsvilkårene forbliver. Al forandring preller af på dem. De er religionens emner. Epoken ser på hvad der veksler. Religionen ser på hvad der bliver."