Bøger i Magtudredningen serien

Billeder af magten sætter fokus på, hvordan danskerne i dag oplever magten i samfundet og deres egen rolle i demokratiet. Gennem 11 portrætter møder læseren ´manden og kvinden på gaden´, som vi på godt og ondt kender dem fra vores egen hverdag.Niels Nørgaard Kristensen dokumenterer på baggrund af kvalitative interviews, at de stereotype sort/hvide magtopfattelser med modsætninger mellem over- og under-Danmark eller mellem systemet og ´den lille mand´ ikke dominerer danskernes billeder af magten og samfundet.Danskerne har en nuanceret magtopfattelse med blik for både den politiske, økonomiske, sociale og kulturelle magt. Magten anses desuden for at være fordelt på mange instanser, og mest af alt er danskerne på tværs af køn, alder, sociale klasser, økonomisk baggrund og status i samfundet enige om, at ´magten har jeg selv!´ Troen på individuel autonomi er stor, og det samme er viljen til ´selv at klare ærterne´ - uanset om man er invalidepensionist, taxachauffør eller advokat.

Forestillingen om, at eksperter bør spille en væsentlig rolle i den politiske styring af samfundet, har stået centralt i hele den europæiske civilisations historie. Kendt er tankegangen fra Platons Sokrates-dialog Staten: Dersom ikke enten filosofferne bliver konger i staterne, eller de, som bærer navn af konger og herskere, begynder at give sig af med filosofi på en ægte og fyldestgørende måde, og dersom ikke denne forening af magt og filosofi kommer i stand, så er der ingen mulighed for, at det onde kan bringes til ophør i staterne, og jeg tror heller ikke i menneskeslægten".

Hvis det centrale ideal i demokratiet er, at de politiske beslutninger hviler på en fri offentlig debat med lige adgang for alle borgere, hvordan står det da til med det danske demokrati?Bogen søger at besvare dette spørgsmål gennem analyser på forskellige niveauer, og det generelle billede tegner sig dobbelt. Betragtet over tid kan der ikke herske tvivl om, at demokratiet er blevet styrket. I kraft af stærkere individuelle rettigheder, social-økonomisk udligning og et markant højnet uddannelsesniveau er den lige status som borger blevet stadig mere udtalt. Med hensyn til adgang til information, muligheden for at komme til orde, politisk deltagelse og demokratisk overbevisning har udviklingen været præget af fremskridt snarere end forfald.Samtidig kan der også konstateres negative udviklingstendenser. Både velfærdspolitikken og uddannelsespolitikken besidder træk, som risikerer at svække rollen som borger. Partierne synes i stigende grad optaget af kampen om stemmerne og positionerne som et mål i sig selv, og medierne opererer efter egne nyhedskriterier uafhængigt af, hvad der er væsentligt. Derved svækkes grundlaget for det offentlige politiske ræsonnement til skade for politikkens saglighed. Desuden har der udviklet sig en lovgivningspraksis, som i en række situationer udelukker offentligheden fra at gøre sig gældende.Konklusionen er, at der er et misforhold mellem på den ene side de eksisterende potentialer for demokrati og på den anden side det politiske systems evne til at realisere disse potentialer.

I den offentlige debat i Danmark om mediernes rolle i den demokratiske proces har der i årtier været enighed om, at medierne i stigende omfang underminerer borgernes muligheder for at fungere demokratisk hensigtsmæssigt. Det gælder ikke mindst vurderingen af det underholdende tv-medies rolle i demokratiet. Det er imidlertid påfaldende, at debatten har været ført stort set, uden at der har foreligget nogen forskningsmæssig viden om samspillet mellem borgere og medier. De undersøgelser, som fremlægges i denne bog, indeholder den første større kvalitative analyse af, hvordan medierne iscenesætter politik defineret i bred forstand som hele spektret fra parlamentarisk politik over græsrodspolitik til politisk handling i hverdagen. Det viser sig blandt andet, at mediernes iscenesættelse af politik i høj grad er præget af den positive fremstilling af ´demokratiet i arbejdstøjet´, samtidig med at der også ofte anlægges en kritisk vinkel, der viser borgeren i et modsætningsforhold til det politiske system.Bogen undersøger også, hvad borgerne faktisk bruger medierne til i samspillet mellem hverdagsliv og demokrati. Det viser sig her, at borgerne generelt er velorienterede om samfundsanliggender og politik. Dertil kommer, at de er særdeles mediekyndige og ikke uden videre køber mediernes billede af den politiske virkelighed.

Magtanalyser fokuserer ofte på magt og indflydelse i det politiske system. I denne bog analyseres magt iderimod, som den udspiller sig i det konkrete møde mellem administrative systemer og den enekelte borger. Bogen består af en række analyser af magt i mødet mellem personalegrupper og deres klienter inden for kommunale socialforvaltninger og institutioner.Et nøgletema i analyserne er de mange forskellige former for magt, som går ud over den myndighedsudøvelse og de beføjelser, som det socialpolitiske personlae er tillagt i lovgivningen. I mange konkrete møder mellem system og klient er afgørelser og behandling præget af former for disciplinering, der er baseret på moralske vurderinger, forestillinger om "det normale" og kunstige klassifikationer, der ikke har meget at gøre med klienternes egen problemsituation.

Europaudvalget har siden det danske medlemskab af EU (EF) udgjort den parlamentariske krumtap i den danske EU-beslutningsproces ved - hidtil bag lukkede døre - at tage stilling til skiftende danske ministres forhandlingsoplæg forud for forhandlinger i EU. Af samme grund regnes Europaudvalget blandt Folketingets mest magtfulde udvalg. Denne bog, der blandt andet bygger på internt materiale fra Folketinget, åbner dørene til Europaudvalget ved at blotlægge, hvordan udvalget i praksis arbejder og træffer beslutninger. Bogen viser, hvordan Europaudvalget i kraft af sit arbejde med EU-politikken adskiller sig fra Folketingets øvrige udvalg, hvordan samspillet med ministrene og med de andre folketingsudvalg forløber, hvilken betydning Europaudvalgets underudvalg og partigruppernes EU-ordførere har, hvordan partigrupperne arbejder i forhold til Europaudvalget, og hvordan Europaudvalget påvirker magtforholdene i partigrupperne. Europaudvalgets kontrol med skiftende regeringers EU-politik udøves ikke af Europaudvalget som sådant, men er i høj grad en kontrol udøvet af oppositionspartigrupperne i udvalget. Dermed kan Europaudvalget ses som en arena for Folketingets partigrupper. Således er medlemmernes adfærd i udvalget påvirket af de partipolitiske holdninger til EU, ligesom regerings-/oppositionsdimensionen sætter sig kraftigt igennem, når udvalgsmedlemmerne tager stilling til ministrenes forhandlingsoplæg.