Bøger i Maleas oplevelser serien i rækkefølge

»Han satte metalkassen hårdt fra sig på jorden.– Vær dog forsigtig! råbte den skæggede mand. – Indholdet i den metalkasse er helt uvurderligt! Det ... det er en skat! Fundet i havets dyb af ...Han gik i stå, og Malea kunne se hans ansigt trække sig sammen.I det samme tabte den anden flyttemand en tung flyttekasse. Den ramlede ned fra bilens bagsmæk og gik i stykker, da den endte på jorden. Flyttekassen indeholdt bøger, og de væltede ud til alle sider.– Pas dog på!Manden med skægget tog sig til hovedet og lignede én, der ikke kunne holde til mere. Han vendte rundt på stedet og gik med faste skridt op ad trappen mod huset.En skat? tænkte Malea. Fundet i havets dyb?Hun så forundret på metalkassen.«MALEA OG SØUHYRETS ÆG er første bog af fire i serien om Maleas oplevelser.

»Damen løftede hånden og pegede på Malea med en tynd, knoglet finger.– De leder efter dig.Hendes stemme var tør og pibende.– H-hvad mener du? mumlede Malea. – H-hvem leder ...– Han leder efter dig. Og hun leder efter dig. Jeg ser smerte. Du vil lide kvaler.Malea følte sit blod fryse til is. Hun stirrede som hypnotiseret på den senede, gamle dame.– De er begge på vej, peb den tynde stemme. – Tag dig i agt for den ene, og lyt nøje til den anden. Blodets bånd er stærkt. Men husk ...Den gamle dame lænede sig lidt frem, inden hun fortsatte:– Det, der ender på havets bund, forbliver dér til evig tid.«MALEA OG DØDISHULLETS HEMMELIGHED er anden bog af fire i serien om Maleas oplevelser.

»Ansigtet, der stirrede på hende ind gennem reolen, tilhørte den gamle dame. Hun havde udstående øjne, som øjnene på en fisk, og hun skelede en smule. Men det var det store modermærke, der gik fra hendes pande rundt om hendes venstre øje og ned over hendes kind, helt ned til munden, der fuldstændigt stjal opmærksomheden. Den ujævne, runkne plamage, der vekslede mellem rødbrun og blålilla, fik resten af damens ansigt til at se farveløst og ligblegt ud.Den gamle dames mund bevægede sig. Hendes læber var opsvulmede og stærkt misfarvede af modermærket. Hun prøvede at sige noget, men det kom ikke ud. Ordet blev hængende på hendes misdannede læber.Malea var sikker på, at det var et navn, damen forsøgte at sige. Og hun var sikker på, at det var hendes navn.«MALEA OG TVILLINGEBLODETS BÅND er tredje bog af fire i serien om Maleas oplevelser.

»Da Malea sænkede blikket igen, fik hun ganske kort øjenkontakt med den tvivlrådige politibetjent. Hun kunne se, at han tænkte sit, da han fik øje på hende. Han undrede sig sikkert over at se en ung og fuldt påklædt pige blandt tilskuerne til det natlige optrin.Alle andre omkring dem var voksne og ældre, iklædt pyjamas, natkjole eller slåbrok og med hjemmesko eller tøfler på. Som den eneste skilte Malea sig ud fra mængden ved sin alder og sin påklædning. Hun så ned i jorden og trak sig lidt baglæns.– Hør, du dér! hørte hun i det samme betjenten kalde. – Jeg vil gerne lige tale med dig.Malea snurrede rundt på stedet og stak i løb.– Hallo? Stop! blev der råbt efter hende, og hun hørte hurtige trin bag sig, da betjenten optog forfølgelsen.«MALEA OG HAVFRUENS SIDSTE TÅRER er fjerde og afsluttende bog i serien om Maleas oplevelser.