Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Når privatdetektiv Nina Marron og hendes kat Pushkin ikke lever det søde liv, løser de kriminalgåder og slås med livsfarlige forbrydere. Et logemedlem er fundet tortureret og myrdet, og det er op til Nina at finde ud af hvorfor. I hendes efterforskning støder hun på iskolde lejemordere og et mafialignende familieforetagende, som ikke skyr nogen midler for at nå deres mål. Et katteliv er første afsnit af Tom Oxagers hæsblæsende og sjove krimiserie Marron & Pushkin.
Når privatdetektiv Nina Marron og hendes kat Pushkin ikke lever det søde liv, løser de kriminalgåder og slås med livsfarlige forbrydere. Marron & Pushkin S1 rummer fem selvstændige, intense og humoristiske historier om den handlekraftige Nina Marron og hendes modige husdyr.Det er feel good-litteratur med en mørk kant, skrevet i Tom Oxagers umiskendelige, helt særegne stil. God fornøjelse.
Marron & Pushkin vender tilbage er anden del af dit muntre og spændende bekendtskab med den private efterforsker Nina Marron og hendes kloge kat Pushkin. Parret bor stadig i en komfortabel taglejlighed i Aarhus midtby. Nina påtager sig mange og ofte farlige opgaver. Pushkin ser sig selv som jævnbyrdig og ligeværdig makker i næsten alt, hvad der sker. Han har helt sin egen verdensopfattelse og kommenterer jævnligt, ofte bedrevidende, på alt, hvad Nina beskæftiger sig med. Ligesom Nina snart er streetsmart forretningskvinde, snart hårdtslående bikertøs, forvandles Pushkin på et splitsekund fra kælekat til vagtkat.
Nina Marrons bedste ven og nabo Lotte er blevet slået ned på sit arbejde hos eventfirmaet Imagine. Nina sættes på sagen og opdager et sandt spindelvæv af afpresning og vold med et ukendt og anonymt foretagende i midten, som den store edderkop, der trækker i trådene. Flammende forbindelser er andet afsnit af Tom Oxagers intense og morsomme krimiserie Marron & Pushkin.
Nina Marron havner tilfældigt i en stor sag om hæleri og møbeltyveri. Er hun for en gangs skyld ude, hvor hun ikke kan bunde? Både kærlighedslivet og efterforskningen skranter, og Nina har brug for al den hjælp, hun kan få, for at holde sig på benene. Selv hendes kat Pushkin må træde til og være redningsmand. Sidste udkald er tredje afsnit af Tom Oxagers krimiserie Marron & Pushkin.
En sag om spiritussvindel bliver blodig. Nina Marrons efterforskning kaster frynsegoder af sig, da hun må tage sin bedste ven Lotte med ud at spise og drikke på fine restauranter for at løse et mysterium om billig likør på dyre flasker. Men som så ofte før kommer Nina i fare og må bruge alle sine kampsportskneb til at bekæmpe forbryderne. Flaskehals er fjerde afsnit af Tom Oxagers krimiserie Marron & Pushkin.
En dreng bliver kidnappet, og Nina Marron må forlade sin kat Pushkin for at efterforske sagen. Nina skal både bruge sine menneskelige egenskaber for at trøste familien og sine evner som privatdetektiv til at finde ud af, hvem kidnapperne er, og hvordan forældrene kan få deres dreng tilbage i god behold. Efterforskningen forgrener sig til Tyskland, hvor Nina får nye venner, og måske vender en gammel flamme tilbage i hendes liv? Over grænsen er femte afsnit i Tom Oxagers serie om Marron & Pushkin.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.