Bøger i Medier, kommunikation, journalistik serien

Nyhedsmedierne fungerer i dag som en selvstændig samfundsinstitution med stor indflydelse på samfundets dagsorden. Med denne stigende indflydelse og efter skandalesager som Se & Hør-sagen mødes nyhedsmedierne også med øget skepsis fra politikere og befolkning. Kan man stole på de informationer, som nyhedsmedierne bringer og på de arbejdsmetoder som journalister anvender? At nyhedsmedierne opfattes som troværdige er en forudsætning for, at nyhedsmedierne bliver læst, set eller lyttet til, og en forudsætning for, at nyhedsmedierne kan opretholde deres institutionelle særstatus som den fjerde statsmagt. Af samme grund er troværdighed et centralt begreb i nyhedsmediernes selvforståelse, men også et begreb, der lader sig definere og undersøge på en lang række forskellige måder. Troværdig journalistik. Et spørgsmål om etik og nøjagtighed introducerer et nyt teoretisk begreb til den del af troværdighedsforskningen, der fokuserer på nyhedsmedier og journalistik; begrebet institutionel troværdighed, der retter sig mod to dimensioner; de journalistiske arbejdsmetoders og nyhedsmediernes indhold. Samlet set skal både de journalistiske arbejdsmetoder og resultatet af dem, nyhedsmediernes indhold, leve op til en række kriterier, før nyhedsmedierne som samfundsinstitution kan opretholde troværdigheden. Gennem en række grundige analyser fokuserer bogen derfor på journalisters forhold til presseetik, på nøjagtigheden af de nyheder, som nyhedsmedierne producerer, på den journalistiske vinkling på tværs af medieplatforme og på det journalistiske sprog. Afslutningsvis diskuterer bogen nyhedsmediernes mulighed for at øge deres troværdighed ved at være mere transparente omkring for eksempel de journalistiske arbejdsmetoder samt spørgsmål om fejl og rettelser.

Bogen handler om digitalt didaktisk design med brug af web- og mobilteknologi. Den sætter fokus på de muligheder og problemstillinger, som digitaliseringen bringer med sig i forhold til læring og kommunikation.Bogen har tre dele: en teoretisk, en teknologisk og en praktisk. Den teoretiske del forklarer centrale begreber knyttet til design af digitale ressourcer og aktiviteter med henblik på undervisning, læring og faglig formidling. Den teknologiske del fokuserer på teknologi og interaktionsmuligheder for digitale ressourcer i form af web 3.0 og af e-bøger. Den praktiske del præsenterer fire konkrete cases, der tilsammen illustrerer væsentlige faktorer i konkret realisering af digitalt didaktisk design. Bogen henvender sig især til forskere, undervisere og studerende i fag om it og læring på informations- og biblioteksvidenskabsstudier samt på læreruddannelser og efter- og videreuddannelser.Forfatterne tilhører alle forskningsprogrammet Didaktik, design og digitalisering på Syddansk Universitet. De arbejder med digitalt didaktisk design fra forskellige vinkler: teknologisk, vidensfilosofisk, læringsteoretisk og didaktisk.Didaktik, design og digitalisering, er en del af serien Medier, kommunikation, journalistik.

Folketingsvalget 2019 efterlod ingen tvivl: Den politiske kommunikation er for alvor blevet digital - og den digitale kommunikation er blevet politisk. #FV19: Politisk kommunikation på digitale medier viser, hvordan den digitale valgkamp udfoldede sig i praksis. Og den sætter praksis i kontekst og teoretiske rammer.Bogen går både i bredden og i dybden med den digitale politiske kommunikation under folketingsvalget. Den forklarer generelle kommunikative tendenser såvel som konkrete begivenheder og skaber analytiske koblinger imellem dem.I hvert kapitel behandles et emne med en unik kombination af empiri fra valgkampen, der belyses via metodiske greb, og teoretiske perspektiver hentet fra krydsfeltet mellem digital og politisk kommunikation. Hvert kapitel giver indsigt i et særligt aspekt af FV19, men samlet set rækker bogen ud over den specifikke empiriske kontekst.#FV19 tilbyder indsigter, forklaringer og værktøjer med relevans for studerende, kommunikatører, forskere og politikere med interesse i både de aktuelle tendenser og de grundlæggende vilkår for politisk kommunikation på digitale medier.

Ny antologi om det globale fænomen Facebook. Sociale medier, ikke mindst Facebook, spiller en stigende rolle i hverdagslivet, på den politiske dagsorden og i virksomheder og organisationer. Fra at være et amerikansk netværk for collegestuderende er Facebook blevet et globalt socialt og kulturelt fænomen. Danmark er et af de lande, hvor Facebook har den største udbredelse og brug; således har mere end halvdelen af den danske befolkning en profil på Facebook.

Sociale medier er for længst blevet en veletableret del af mange menneskers daglige kommunikation og en almindelig del af måden, hvorpå vi vedligeholder sociale relationer til andre mennesker. Vi er således allerede socialiseret ind i en kommunikativ virkelighed med et stadigt voksende udvalg af sociale medier, der er karakteriseret ved hver deres specifikke muligheder for social interaktion, deltagerformater og symbolske betydninger.Sprog er centralt for, hvordan vi omgås hinanden på de sociale medier. Derfor fokuserer denne bog på sproget som en indgang til at forstå sociale dynamikker i internettets mange kommunikative kontekster. Bogen tilbyder analytiske redskaber til at forstå, hvordan forbindelsen mellem enkelte mediers kommunikative muligheder og brugernes sprogbrug tilsammen skaber komplekse og nye sociale virkeligheder. Bogen introducerer til en bred vifte af sprogvidenskabelige analysetilgange og viser gennem casestudier, hvordan disse kan anvendes i analyser af digital sprogbrug på sociale medier.Bogen introducerer til funktionel grammatik, konversationsanalyse, diskursanalyse, sproglig etnografi, sociolingvistik, genre- og kontekstanalyse, multimodal analyse og computerlingvistik.

Computational thinking er de kognitive processer, som mennesker bruger i udviklingen af it-løsninger og programmer. Computational thinking (CT) præger på gennemgribende måder vores liv og samfund – og ligger til grund for vores trafiksystemer, retssystemets behandling af kriminalsager, hvordan vi får svar på vores internetsøgninger, hvem vi matches med på datingsider, hvad vi får vist på sociale medier og meget mere. I denne antologi kortlægger, analyserer og diskuterer forfatterne CT og dets anvendelse kritisk og konstruktivt. Herigennem viser de både mulighederne og begrænsningerne for CT i vores samfund. Der svares blandt andet på: Hvilke kognitive processer udgør CT mere præcist? Hvordan adskiller de sig fra andre former for tænkning? Hvordan kan vi etisk forholde os til CT og de systemer, som udvikles med CT? Hvordan kan man lære CT, og hvordan kan læring af andre fagområder understøttes ved at bruge CT som redskab? Bogen har tre dele: Første del udvikler begrebet CT kritisk og historisk med fokus på analoge, digitale, fysiske og kropslige former. Anden del analyserer computationelle fænomener i forskellige hverdagsmæssige og faglige sammenhænge. Tredje del udvikler didaktik for CT og præsenterer didaktiske designs for at lære [med] CT. Bogens målgruppe er forskere, undervisere og studerende i fag, der omhandler computational thinking, teknologiforståelse, informatik og digitale kompetencer på universiteter, professionshøjskoler samt efter- og videreuddannelser.