Bøger i Miljøbiblioteket serien i rækkefølge

Denne bog udgives i anledning af den nyeste status over Danmarks planter og dyr (2003-2009), kaldet Den danske Rødliste. Danmarks truede arter levendegør den biologiske mangfoldighed i form af dyre- og plantearter og deres levesteder. Bogen er en introduktion til ’rødlistearbejdet’, dvs. arbejdet med at registrere arternes tilbage- og fremgang, og indeholder samtidig en række portrætter af de ekstremt dedikerede mennesker, der vier deres liv til at udforske og værne om bestemte arter. Rødlisten lægger op til, at alle arter er lige meget værd, men i praksis føler vi mere for dyr med pels og fjer, end edderkopper og andet kryb – ligesom nogle levesteder er højere værdsat end andre. Giver det mening? Og hvad kan rødlisten bruges til i den sammenhæng? Bogen forklarer hvad der konstituerer en art og fortæller om uddøde arter i Danmark i nyere tid – men også om nyopståede arter. Desuden rejser den diskussionen, om det er vigtigt at bevare den biologiske mangfoldighed af rationelle eller moralske grunde. Kan naturens værdi opgøres som målbare tjenesteydelser til samfundet? Eller skal der alternative målemetoder til for at værdisætte naturens mangfoldighed?

Ofte tænker vi natur og byer som to adskilte verdener. Når vi f.eks. forestiller os København, er det formentlig menneskemylderet ned ad Strøget og ikke de grønne bugtninger langs Christianshavns bastioner eller Amager Fælled, vi ser for os. Men det grønne er også en del af bybilledet og naturen ikke bare noget, vi kan vælge at opsøge langt væk i Thy. Den er lige for næsen af os midt mellem storbyens asfalt, beton og mursten og er en lige så uundværlig del af byen som butiksgader, palæer og rådhuspladser."I Byens grønne struktur. Natur og miljø i bylandskabet" fortæller forfatterne om den blågrønne strøm af natur, som løber gennem alle byer, store som små. I gårdhaverne griller vi om sommeren med vennerne, rundt om Søerne dyrker københavnerne motion året rundt, og i parkerne kigger vi på sommerfugle, solsorte og rhododendroner med vores børn. - Uden disse blågrønne skud af natur ville kun de færreste af os have lyst til at tilbringe størstedelen af vores liv i byen.Alligevel er vi ikke gode nok til at tænke by og natur sammen. Vi ødelægger levestederne for dyr og planter, og vi prioriterer en ny parkeringsplads over en gammel gårdhave. Måske lider vi under den misforståelse, at naturen kan tage vare på sig selv og ikke kræver ordentlige vækstbetingelser. I så fald er det på tide at få øjnene op for, at by og natur ikke er hinandens modsætninger - og at byen kun er værd at leve i, hvis naturen i den trives.

Skybrud, varmerekorder, stigende havvandstand og kraftige storme. Klimaforandringer er kommet for at blive. Vores klode bliver varmere og vejret mere ekstremt. Forskerne interesserer sig derfor for, hvordan vi kan bruge vores viden om fortiden og nutiden til at skabe en fremtid, som er god at leve i - uanset klimaet."I bogen Klimatilpasning - hvorfor og hvordan?" er de globale klimaforandringer inviteret inden for i varmen til en diskussion af, hvad klimatilpasning er, og hvordan og hvorfor vi forsøger at både bremse og tilpasse os forandringerne. Perspektivet er globalt, men fokus lokalt, for i Danmark har vi ambitiøse mål og gode erfaringer med at planlægge, designe og udføre klimatilpasningsprojekter, der skaber nye værdier og gode levevilkår for den enkelte. Nu og i fremtiden.

Rent vand, blåt flag ved strandene og fisk i havet har stor betydning for os alle. Men de danske have og vores godt 7.000 km kystområder er ikke kun til lystfiskeri og solbadning. Havet omkring Danmark er også en vigtig ressource for udviklingen i erhverv og samfund, og vi bygger vindmølleparker, øger skibstrafikken og lokker flere og flere turister til. Blandt meget andet.Mens vi gerne vil sikre gode udviklingsmuligheder for de maritime erhverv, skal vi tage hensyn til klima og miljø. Det blå hav er ikke en uudtømmelig ressource, og pladsen er trang i de danske farvande. Hvem, der fremover må udnytte de begrænsede arealer, er et påtrængende spørgsmål.I "Havets ressourcer" præsenterer otte forskere den nyeste viden om havets betydning og potentiale for økonomi, jobskabelse og velfærd. De stiller skarpt på en række vækstområder, tegner muligheder, begrænsninger og konflikter op og viser, hvorfor det er så vigtigt at holde fast i havet som en værdifuld og bæredygtig ressource.

Grønland er rigt på naturlige ressourcer. Land og hav er levested for unikke dyre- og plantearter, og i undergrunden findes mange råstoffer.På sigt kan råstofferne give det grønlandske samfund væsentlige indtægter. Men efterforskning og udvinding af råstoffer påvirker natur og miljø og kan skade landets nuværende erhverv. Grønland er stærkt afhængig af dets levende ressourcer i form af fiskeri og fangst, ligesom turisme vokser som indtægtskilde, og det er derfor vigtigt for de grønlandske myndigheder at sikre en uforstyrret natur og et rent miljø.Kalaallit Nunaanni avatangiisit pisuussutillu uumaatsut (Miljø og råstoffer i Grønland) giver et indblik i de miljøproblemer, som råstofaktiviteter i Grønland kan give anledning til. Den viser samtidig, hvor vigtigt det er for myndigheder og rådgivere at have et indgående kendskab til Grønlands miljø og natur for at kunne miljøregulere optimalt. Og den viser, hvordan krav til selskaberne om at arbejde efter de højeste tekniske standarder og internationale konventioner sikrer, at påvirkningen af miljøet bliver så lille som muligt.

Grønland er rigt på naturlige ressourcer. Land og hav er levested for unikke dyre- og plantearter, og i undergrunden findes mange råstoffer.På sigt kan råstofferne give det grønlandske samfund væsentlige indtægter. Men efterforskning og udvinding af råstoffer påvirker natur og miljø og kan skade landets nuværende erhverv. Grønland er stærkt afhængig af dets levende ressourcer i form af fiskeri og fangst, ligesom turisme vokser som indtægtskilde, og det er derfor vigtigt for de grønlandske myndigheder at sikre en uforstyrret natur og et rent miljø."Miljø og råstoffer i Grønland" giver et indblik i de miljøproblemer, som råstofaktiviteter i Grønland kan give anledning til. Den viser samtidig, hvor vigtigt det er for myndigheder og rådgivere at have et indgående kendskab til Grønlands miljø og natur for at kunne miljøregulere optimalt. Og den viser, hvordan krav til selskaberne om at arbejde efter de højeste tekniske standarder og internationale konventioner sikrer, at påvirkningen af miljøet bliver så lille som muligt.

Øresund er et af de mest befærdede farvande og kystområder i verden. Store container- og krydstogtskibe passerer igennem på langs, mens færgetrafikken og Øresundsbroen går på tværs mellem Danmark og Sverige. Samtidig skal der være plads til både havmølleparker, byudvikling, fiskeri, lystbådesejlads og friluftsliv, ligesom områdets rige natur og dyreliv skal tilgodeses. Det stiller store krav til planlægningen af arealudnyttelsen.Maritim arealplanlægning i Øresund giver indblik i, hvordan vi kan bevare havmiljøet i regionen og samtidig skabe en bæredygtig erhvervs- og samfundsudvikling. Én mulighed er at lave Øresund om til et stort naturreservat og på den måde understøtte en positiv udvikling af havmiljøet, tiltrække turister og styrke friluftslivet. Men det vil formentlig også betydeet stop for indvinding af råstoffer til byggebranchen og restriktioner for fiskeriet. Som i ethvert andet økosystem er det afgørende at finde frem til den rette balance mellem forskellige aktiviteter og interesser. Her kan det travle stræde mellem Sjælland og Skåne tjene som eksempel på, hvordan man kan analysere konflikter og muligheder for sameksistens, og erfaringerne kan med fordel overføres til andre danske havområder.

På en varm sommerdag kan vi se forure­ningen ligge som et fint brunt tæppe over større danske byer, og om vinteren snor rø­gen fra utallige brændeovne sig op fra skor­stene. I hele Danmark forpester lastbiler og biler os med bilos – uanset årstid. En stor del af den forurening ender i vores lunger, resten i naturen.Vi er afhængige af den luft, vi indånder, og kan ikke undgå at blive påvirket. Årligt dør op mod 3 millioner mennesker i verden på grund af luftforurening. I Danmark skønnes tallet at være 4.000. Det er alvorligt, og der er brug for at fokusere mere på kilderne til forureningen og konsekvenserne af den. Al­ligevel er den gode nyhed, at luftkvaliteten i Danmark faktisk er god relativt set.

På markerne kører traktorerne og sprøjter, mens husholdninger leder spildevand ud i åløb bag de lokale renseanlæg. Pesticider og kemikalier risikerer at ende i grundvandet og i vores fjorde, bælter og sunde, hvor også skibstrafikken langsomt glider igennem. Fælles for disse aktiviteter er, at de kan udgøre en sundhedsrisiko både for os mennesker og for plante- og dyrelivet omkring os.Men hvornår er vores gøren og laden så farlig, at den må betragtes som en uacceptabel risiko for os selv og miljøet? Heldigvis har eksperter udviklet analysemodeller, der kan hjælpe med at svare på det spørgsmål. Ved at kigge på forhold som sandsynlighed, giftighed, eksponering og effekt kan miljørisikoanalysen fungere som støtte og værktøj for politikere, myndigheder og virksomheder til at træffe beslutninger om vores aktiviteter i samfundet – og i sidste ende afgøre, om de skal være lovlige eller ej.Risikoanalyse er en integreret del af vores hverdag, og med fremkomsten af sygdommen COVID-19 er håndteringen af risiko blevet synlig og nærværende for hele befolkningen. Miljørisikoanalyse viser med især kemikalier og mikroorganismer som eksempler, hvordan eksperter og myndigheder vurderer risikoen for effekter på såvel økosystemer som folkesundhed.

Et bredt udsnit af Danmarks vildtvoksende orkidéer er blevet overvåget i mere end 35 år i det nationale orkidéovervågningsprogram, der blev iværksat i 1987. Der er tale om et enestående program, idet det er det første af sin art, hvor en hel plantefamilie er blevet overvåget nationalt.Overvågningsprogrammet omfatter både de mere almindelige og de mere sjældne danske orkidéer. Mindst 200 personer har brugt mange arbejdstimer eller frivillig tid på at opsøge de udvalgte bestande af orkidéer over hele landet og foretage de årlige optællinger af blomstrende og i mange tilfælde vegetative planter. Samtidig har de beskrevet tilstanden på voksestederne.Bogen præsenterer overvågningsprogrammet og gør rede for dets resultater, men giver også ordet til en række af programmets trofaste overvågere, som fortæller om deres fascination for de smukke og sarte planter. En fascination, de ikke er ene om.Orkidéer har en bred bevågenhed i befolkningen og har ofte trukket overskrifter i medierne. Hovedparten af de hjemlige orkidéers eksistens i den danske flora er truet, og alle vildtvoksende orkidéer er fredede og må derfor hverken plukkes, beskadiges eller graves op.

Skybrud, varmerekorder, stigende havvandstand og kraftige storme. Klimaforandringer er kommet for at blive. Vores klode bliver varmere og vejret mere ekstremt. Forskerne interesserer sig derfor for, hvordan vi kan bruge vores viden om fortiden og nutiden til at skabe en fremtid, som er god at leve i - uanset klimaet.I bogen Klimatilpasning - hvorfor og hvordan? er de globale klimaforandringer inviteret inden for i varmen til en diskussion af, hvad klimatilpasning er, og hvordan og hvorfor vi forsøger at både bremse og tilpasse os forandringerne. Perspektivet er globalt, men fokus lokalt, for i Danmark har vi ambitiøse mål og gode erfaringer med at planlægge, designe og udføre klimatilpasningsprojekter, der skaber nye værdier og gode levevilkår for den enkelte. Nu og i fremtiden.