Bøger i Moderne Ideer serien i rækkefølge

Hver dag lukker to danske landbrug. Fremskriver vi udviklingen, er der om godt et årti én enkelt industriel landbrugsgigant tilbage i Danmark.Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral, hvor landmænd presser bedriften, jorden og økonomien til bristepunktet. Konkurserne står i kø, mens fødevarekvaliteten og dyrevelfærden lider. Men der er alternativer, viser Jørgen Steen Nielsen. Nøgleordet er fællesskab - nye produktionsfællesskaber, nye ejerskabsformer, nye samtaler mellem land og by.Det gælder vores mad - fra vores jord.Hvad skal vi med landbruget? er en del af vidensserien MODERNE IDEER.

Det danske landbrug er i krise. Hver eneste dag må to danske landmænd dreje nøglen om, og hvis ikke vi når at bremse udviklingen, så vil vi i midten af 2020’erne kun have én industriel landbrugsgigant tilbage.Journalist og biolog Jørgen Steen Nielsen sætter det voksende samfundsproblem under lup. Hvad sker der med dyrevelfærden, jorden og fødevarekvaliteten, når landmændene er tvunget til at presse bedriften og økonomien til bristepunktet? Og hvordan kan vi vende udviklingen? Jørgen Steen Nielsen har en lang række spændende bud på løsninger så som nye ejerskabsformer, produktionsfællesskaber og bedre samtaler mellem land og by.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Jørgen Steen Nielsen (f. 1965) er en dansk forfatter og journalist, der er uddannet cand.scient. i biologi. Endvidere er Jørgen Steen Nielsen kendt for at være medstifter af Organisationen til Oplysning om Atomkraft.

Uddannelsesverdenen er en slagmark. Der udspiller sig en kamp om dannelsen, om formningen af fremtidens borger og de fællesskaber, de skal indgå i. På den ene side findes en position med politisk-administrative fremtidsteknikere. På den anden side en pædagogisk-konservativ længsel efter en tid, der aldrig har været. Kampen er intens, men parternes strid fordummer os frem for at gøre os klogere. Imens forpasser vi, argumenterer Stefan Hermann, muligheden for at diskutere, hvad der ville være bedst for vores uddannelsessystem og for de kommende generationer, der skal dannes i det. OM FORFATTEREN Stefan Hermann er rektor for Professionshøjskolen Metropol. Han har tidligere bl.a. været vicedirektør på kunstmuseet ARKEN og chefkonsulent i Undervisningsministeriet. Han er forfatter til flere bøger bl.a.: Magt & oplysning. Folkeskolen 1950-2006 (2007); Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring (2002); Fodbold set fra månen (red. sm.m. Morten Albæk, 2002); Godnathistorier: Syv originale godnathistorier til det 20. århundrede (red., 1999).

Vi forklarer oftest jihadisme med psykologi eller kultur, og afskriver jihadisterne som marginaliserede tabere, kriminelle voldspsykopater eller religiøse fanatikere. Men jihad er også politik. For at forholde os til udfordringen fra jihadismen må vi, argumenterer Rasmus Alenius Boserup, forstå jihadister som handlende individer med et projekt – ikke blot som passive ofre for kulturelle eller psykologiske omstændigheder. OM FORFATTEREN Rasmus Alenius Boserup er seniorforsker på DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier. Han er ekspert i arabisk politik og samfund med særlig fokus på oprørsbevægelser, statsdannelse og regime- og regeringsformer. Han er desuden en ofte brugt kommentator og debattør i danske og internationale medier. Hans seneste bøger er Efter Foråret, forandringer i arabisk politik (2016) og Algeria Modern, from Opacity to Complexity (2016).

Flygtningene kommer! Billeder af mennesker, der vandrer langs de danske motorveje eller desperat forsøger at krydse Middelhavet har sat ” flygtningekrisen” på den politiske dagsorden. Men hvor kommer flygtningene fra? Hvorfor vokser presset på Europa? Hvad kan vi gøre for at undgå det?Thomas Gammeltoft-Hansens bog er et svar på disse spørgsmål, et bud på en løsning og samtidig en understregning af, at flygtningekrisen handler om andet og mere end den danske og europæiske asyltilstrømning – om et globalt flygtningesystem, der ikke længere fungerer, og om en politisk krise, hvor flygtninge er blevet kampplads for spørgsmål om velfærd, værdier og europæisk samarbejde. Hvordan løser vi flygtningekrisen? er en del af vidensserien MODERNE IDEEROM FORFATTERENThomas Gammeltoft-Hansen er research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law, har en Master i flygtningestudier fra Oxford og en PhD i jura fra Aarhus Universitet.

"Når begrebet klassesamfund alligevel er gået af mode, er en del af forklaringen, at klasserne nu optræder i nye forklædninger. Vi har fået en ny herskende klasse af højtuddannede, som har tilegnet sig monopol på den historisk og kollektivt producerede kulturelle kapital. Det er lykkedes den veluddannede klasse at skabe almindelig konsensus om et ulige aflønningssystem, som ikke gavner andre end dem selv, nemlig aflønning efter princippet: jo længere uddannelse, jo højere indkomst. Eller udtrykt på en anden måde: Jo længere man har nydt gavn af de offentlige investeringer i uddannelse og de offentlige udgifter til uddannelsesstøtte, desto højere privat indkomst skal man have resten af livet."Velfærdsstaten er opbygget for at bekæmpe ulighed og utryghed. I de seneste år er uligheden ikke desto mindre bare vokset og vokset, og dette truer ikke kun de svageste i samfundet, men hele sammenhængskraften i Danmark. Erik Jørgen Hansen påviser, at det danske samfund stadig er et klassesamfund, og han fremsætter en række kontroversielle forslag til, hvordan man kan bekæmpe den voksende sociale ulighed.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Erik Jørgen Hansen (f. 1935) er uddannet cand.polit. og har tidligere været forskningsleder i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og forskningschef ved DPU. Han står blandt andet bag bøgerne "Den maskerede klassekamp" (1990) og "Konflikter og uligheder i det moderne samfund" (2002).

Da man efter Anden Verdenskrig oprettede FN, var det med håb om, at man ved at forene sig kunne gøre en ende på krig. Men det håb var næppe realistisk, og verden har set et væld af vidt forskellige krige siden. I dag er krigsførelsen takket være opfindelser som droner og robotter meget forandret, og selve definitionen på krig er i konstant forandring. Professor Mikkel Vedby Rasmussen efterlyser en mere realistisk forståelse af de krige, vi er vidne til i dag, og de midler, der skal til for at opnå sikkerhed uden at give vore frihed i bytte.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er institutleder og professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han har tidligere været leder af udviklingssekretariatet i Forsvarsministeriet og har endvidere oprettet den internationalt anerkendte tænketank Center for Militære Studier. Mikkel Vedby Rasmussen står bag et væld af bøger blandt andre "The West, Civil Society and the Construction of Peace" (2003), "The Risk Society at War" (2007) og "Den gode krig" (2011).

"Når Morten Hedegaard sagde sin stilling som klinikchef op, fordi han ikke længere kunne stå inde for arbejdet på fødeafdelingen, og når et flertal af danskerne føler sig utrygge ved sundhedsvæsnet, så hænger det sammen. Det grundlæggende problem er, at hospitalsledelse og sundhedsfaglighed er blevet tiltagende afkoblet fra hinanden, og fagligheden er trådt i baggrunden."Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen, spørger overlæge og professor Liselotte Højgaard og konkluderer dermed, at det danske sundhedsvæsen trænger til forandring. For selvom vi lever længere og behandler flere, så er lægerne utilfredse med deres arbejdsvilkår, og patienterne mangler tillid til behandlingen. Lægefagligheden og hospitalsledelsen skal forenes for at løfte sundhedsvæsnet op på et niveau, vi kan være bekendt.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Liselotte Højgaard (f. 1957) er klinikchef og overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. Hun er formand for Danmarks Grundforskningsfond og medlem af flere internationale videnskabelige råd og fonde.

Nogle opfatter universiteterne som en central drivkraft til at skabe konkurrencedygtige samfund i en globaliseret tidsalder. Andre forstår dem som en væsentlig bastion for fri og kritisk tænkning uden for markedets og statens kontrol. Mange har en mening om universiteternes rolle i det moderne samfund, men der er langt fra enighed om, hvad vi skal med dem. I Hvad vil vi med universiteterne? gentænker Maja Horst og Alan Irwin den fastlåste debat om universiteternes rolle og fremtid. De argumenterer for, at universiteterne skal være en vidensbaseret forandringskraft i det moderne samfund, der sætter det i stand til at håndtere morgendagens udfordringer. OM FORFATTERNE Maja Horst (f. 1969) er professor i Forskningskommunikation og institutleder ved Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Hun er medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og har udgivet bøger og artikler om forholdet mellem videnskab og samfund. Alan Irwin (f. 1955) er professor ved Department of Organization på Copenhagen Business School og Vice-President for Entrepreneurship & Innovation samme sted. Han har tidligere været professor of Science and Technology Policy ved University of Liverpool og har udgivet bøger og artikler om videnskabs- og teknologipolitik.

Shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er virkelighed og hverdag. Vi er alle en del af det store socialpsykologiske eksperiment, det er at leve i den digitale tidsalder med hidtil usete udfordringer for mennesker og for samfund. Det digitale livs udfordringer vokser massivt med eksplosionen af smartphones og sociale medier. Vi taler om det over middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan kommer vi videre med digital dannelse? Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks diagnosticerer den digitale tids børnesygdomme og undersøger, hvordan vi med digital dannelse kan undgå, at børnesygdommene bliver til kroniske lidelser. Anmeldelser:" Et godt, kompakt overblik over de mangeartede udfordringer, den digitale tidsalder har stillet os over for." – Journalisten "Med både aktuelle cases (...) og skarpe samtidsanalyser giver bogen en håndsrækning til alle, der savner en kritisk, konstruktiv tilgang til nye sociale medier." - Børn&Unge Camilla Mehlsen, cand.mag., rådgiver og foredragsholder. Forfatter til bl.a. Teknologiens testpiloter (2016) og bidragyder til Styrk unges digitale dannelse (2017). Didaktisk leder af projektet Digital (Ud)Dannelse D.U.D.E, Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet. Vincent F. Hendricks, dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi. Leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Har bl.a. udgivet Spræng boblen (2016), Fake news (2017) sammen med Mads Vestergaard og Kæmp for Kloden (2018) sammen med Claus Strue Frederiksen.

En tredjedel af alle danskere kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang i deres liv. Antallet er fordoblet de seneste ti år; stigningen har været størst for børn og unge. Og der er stadig store grupper, som ikke får hjælp. De psykiske sygdomme er nemlig usynlige, hemmeligholdte, tabubelagte og underbehandlede folkesygdomme. Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at behandle bedre, hurtigere og mere effektivt – for ikke at tale om gevinsten for de syge. Alligevel er psykiatrisk behandling stærkt under finansieret sammenlignet med behandlingen af fysiske sygdomme. Hvordan kan vi acceptere, at psykisk sygdom er stigmatiseret og underbehandlet i Danmark? Merete Nordentoft peger på en lang række områder, hvor vi kan blive meget bedre. Professor Merete Nordentoft (f. 1955) er speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København. Hun har arbejdet med selvmordsforebyggelse, tidlig og intensiv behandling af unge med psykose og har desuden været involveret i undersøgelser af overdødelighed hos mennesker med psykiske lidelser.

Data kan redde liv, men kun hvis de bliver brugt rigtigt. Det er professor Klaus Høyers centrale pointe i denne bog. Sundhedsvæsnet er ramt af en sand dataeksplosion. Næsten alt, hvad et moderne menneske foretager sig, producerer data, der kan sige noget om sundhed. Men hvad skal alle de sundhedsdata bruges til? Vi mangler en konstruktiv debat mellem de databegejstrede og de mere dataskeptiske, der frygter for privatliv og misbrug. Sundhedsdata er en vigtig forudsætning for bedre forskning og behandling. Det er mennesker, ikke data, der skal drive sundhedsvæsenet. Klaus Høyer giver her et bud på, hvordan vi kan tænke data på nye og mere nyttige måder. Anmeldelser Lille perle af en bog om klog og uklog anvendelse af sundhedsdata - ★★★★★★ - Medicinsk tidsskrift "Det er meget tydeligt, at han har vejet hver sætning på en guldvægt, for bogen er proppet med viden, absolut ikke svær at læse, og den giver virkelig stof til eftertanke" - Radioupdate Klaus Høyer (f. 1972), MA, cand.scient.anth., ph.d. og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Leder af et forskningsprojekt om brugen af sundhedsdata finansieret af Det Europæiske Forskningsråd og modtager af EliteForsk-prisen 2017 for sine analyser af sociale og etiske aspekter af ny teknologi i sundhedsvæsenet.

Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske? Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan. I bogen tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed. Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser, ved Institut for Folkesundheds- videnskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.

I dag er robotter og kunstig intelligens i stand til at udføre en stor del af det arbejde, som mennesker før tog sig af. De kan klare lagerarbejde og holde øje med, hvad vi lægger op på de sociale medier – men de er også i høj grad ved at bevæge sig ind på områder, der kræver interaktion med mennesker i hverdagen. Og det stiller helt særlige krav til situationsfornemmelse og social intelligens.Thomas Bolander ser nærmere på, hvad der skal til, hvis kunstig intelligens i fremtiden skal kunne indgå i et frugtbart samarbejde med os mennesker.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Thomas Bolander (f. 1972) er ph.d. og professor ved DTU Compute, hvor han forsker i logik og de sociale aspekter af kunstig intelligens. Han har undervist i en lang række kurser på DTU og modtog i 2006 prisen som årets underviser samme sted. Derudover er han medlem af en række kommissioner, ekspertpaneler og bestyrelser.

Robotter og kunstig intelligens har i dag overtaget en mængde funktioner, som mennesker før tog sig af. De står for lagerarbejdet hos Amazon, og de kan holde øje med, hvad du lægger ud på Instagram og Facebook. Men de er også i stigende grad flyttet ind på hospitaler og advokatkontorer, de bevæger sig rundt i trafikken og er så småt begyndt at flytte ind i vores private hjem. Her skal de kunne omgås og forholde sig til mennesker – de skal kort sagt have situationsfornemmelse. Det stiller særlige krav til deres sociale intelligens. Thomas Bolander undersøger, hvad der skal til for at give fremtidens systemer med kunstig intelligens sociale evner, så de kan indgå i et frugtbart samspil med mennesker. Det kræver et dybere kig ned i sociale aspekter af ikke bare den kunstige, men også den menneskelige intelligens. Anmeldelser: "Gribende page-turner (...) Thomas Bolander skriver godt og klart om, hvorfor forskningen i kunstig intelligens har brug for humaniora og samfundsvidenskab." ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ - Altinget "En kort, men aldeles glimrende introduktion til kunstig intelligens." ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ - Journalisten Thomas Bolander (f. 1972) er phd. og professor i logik og kunstig intelligens på DTU Compute, hvor han forsker i sociale aspekter af kunstig intelligens. Han er medlem af SIRI-kommissionen, som undersøger kunstig intelligens’ indvirkning på det danske samfund.

Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske? Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan.I denne bog tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.

Hvorfor betaler vi globalt i omegnen af 5 billioner amerikanske dollars i direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler, alt imens målsætningen fra Parisaftalen er at stoppe forbruget af netop fossile brændsler? Og hvorfor betaler vi støtte til landmanden for at dyrke sukkerroer for derefter i nogle lande at beskatte forbrugerens sukkerforbrug i et forsøg på at forbedre borgernes sundhed? Det er af indlysende årsager ikke den mest effektive måde at indrette samfundet på, og det er slet ikke vejen frem, hvis vi vil løse klimakrisen og sikre udviklingsmuligheder for verdens befolkning, som ventes at vokse til 9-10 milliarder i 2050. Vil vi det, kræver det en radikal anden tilgang til, hvordan vi tænker og indretter fremtidens samfund.Professor Katherine Richardson giver i denne bog et bud på, hvordan vi skaber bæredygtig udvikling for alle.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Katherine Richardson (f. 1954). Dansk-amerikansk professor på GLOBE Institute og leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Er en af pionerforskerne i udvikling af Earth System Science – en disciplin, der fokuserer på interaktioner mellem fysik, kemi, biologi og mennesker i etableringen af de miljømæssige forhold på jorden. Richardson var formand for Klimakommissionen og er medlem af Klimarådet. Hun var medlem af ekspertgruppen, som FN’s generalsekretær i 2016 udpegede til at udarbejde FN’s 2019 Global Sustainability Development Report.

Professor Katherine Richardson, der er en af landets førende forskere, skriver en bog i serien Moderne Ideer om det emne, vi ikke kan vende os væk fra: Bæredygtig Udvikling. Hvorfor betaler vi i omegnen af $5000 milliarder i direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler alt imens målsætningen fra Parisaftalen er at stoppe forbruget af netop fossile brændsler? Og hvorfor betaler vi støtte til landmanden for at dyrke sukkerroer, for derefter at beskatte forbrugerens sukkerforbrug i et forsøg på at forbedre borgernes sundhed? Det er klart nok ikke den meste effektive måde at indrette samfundet på, og det er slet ikke vejen frem, hvis vi vil løse klimakrisen, og sikre udviklingsmuligheder for en verdens befolkning, som ventes at vokse til 9-10 milliarder i 2050. Kort og velfortalt tegner Katherine Richardson et billede af de samfundsmæssige omstillinger der er nødvendige, hvis kommende samfund skal fortsat trives. Først og fremmest argumenterer hun for, at vi er nødt til at bevæge os væk fra en kultur med fokus på super-optimering inden for enkelte sektorer til et fokus på de interaktioner hvert sektor har på andre sektorer, og en minimering af de negative påvirkninger vores egne sektors aktiviteter har på andre sektorer, dvs. system frem for sektoroptimering. Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? er den 17. bog i Informations Forlags serie Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt knap 30.000 eksemplarer. Katherine Richardson (f. 1954). Dansk/Amerikansk professor på GLOBE Institute og Leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Er en af pionerforskere i udvikling af Earth System Science – en disciplin, der fokuserer på interaktioner mellem fysik, kemi, biologi og mennesker i etablering af de miljømæssige forhold på jorden. Hun var forkvinde for Klimakommission og er medlem af Klimarådet samt rådgivende udvalg vedr. den grønne omstilling for bl.a. DI, Finans Danmark, Landbrug og Fødevare og Innovationsfond. Hun var medlem af den 15 mands store ekspertgruppe, som FN’s Generalsekretær i 2017 udpegede til at udarbejde FN’s 2019 Global Sustainability Development Report. Hun optræder hyppigt som ekspert indenfor klimaforandring og bæredygtighed i radio og tv. Anmeldelser "Ingen økonomer i Danmark taler så klart som Katherine Richardson om presset på naturressourcer. I sin nye bog giver hun et befriende modigt bud på omstilling af den globale fødevareforsyning" - Dagbladet Information "En intens læseoplevelse" - Weekendavisen

I en tid med breaking news kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Og mens nyhedsmedierne kæmper om vores opmærksomhed, bliver den sociale ulighed i nyhedsbrug online større.Men nyheder kan stadig noget, som ikke meget andet kan. I denne bog giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvad det er, hvorfor det er udfordret, og hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Rasmus Kleis Nielsen (f. 1980) er direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism. Han er også professor i Politisk Kommunikation ved University of Oxford.

Moderne ideer gør topforskeres viden tilgængelig for læserne på ganske få sider: I denne 19. Moderne Idé giver professor Peter Lauritsen et bud på, hvordan vi skal forholde os til den stigende overvågning i samfundet.Med halvanden million overvågningskameraer i Danmark, nye teknologier som ansigts- og stemmegenkendelse og ikke mindst techgiganternes indflydelse på det almindelige menneskes hverdag er der ingen tvivl: Vi får mere og mere overvågning, og den bliver mere og mere sofistikeret.I dag diskuteres overvågning under høje brag mellem fløje præget af naiv optimisme eller overdreven pessimisme – men, påpeger Peter Lauritsen, vi har brug for et mere nuanceret begreb om overvågning, hvis vi skal kunne gennemskue den og handle kvalificeret i forhold til den.Selv om man ikke kan sige, at overvågning per definition er negativ og farlig, så er udviklingen samfundsforandrende, og vi bliver nødt til at tage ansvar for den. Det kræver en dannelse, som ikke kun er optaget af gulnede bøger, men aktivt forholder sig til teknologi og magt.I Hvordan får vi et bedre overvågningssamfund? nuancerer Peter Lauritsen, hvad overvågning er, hvordan den fungerer, hvorfor den er skrøbelig og ikke mindst, hvad den kan bruges til - og bidrager dermed med et afgørende element i den danske overvågningsdebat.Hvordan får vi et bedre overvågningssamfund er den 19. bog i Informations Forlags serie, Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt i over 27.000 eksemplarer.Peter Lauritsen (f. 1969) er professor MSO i overvågning ved Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet. Han er tidligere udkommet på Informations Forlag med titlen Big Brother (2011).

Med halvanden million overvågningskameraer i Danmark, teknologier som ansigtsgenkendelse og techgiganternes indflydelse er der ingen tvivl: Vi får mere og mere overvågning, og den bliver mere og mere sofistikeret. Spørgsmålet er ikke, om vi bliver overvåget, men hvilke konsekvenser det har.Debatten er ofte polariseret. Er overvågning godt eller dårligt? Er det et manipulerende Big Brother-samfund, eller er det den omsorgsfulde stat, der passer på sine borgere? Overvågning er begge dele – indimellem på samme tid.En mere nuanceret diskussion af overvågningssamfundet vil gøre os i stand til demokratisk at bestemme, i hvilken retning vores gennemdigitaliserede og –overvågede samfund skal udvikle sig. Kun på den måde kan vi tage ansvar for, hvad vi skal bruge overvågningen til.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Peter Lauritsen (f. 1969), cand.mag. i humanistisk datalogi og ph.d. i kommunikation. Professor MSO i overvågningsstudier ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

Under coronapandemien i 2020 rykkede videnskaben pludselig frem forrest i danskernes bevidsthed. Behovet for forskning var indlysende for de fleste, og forskernes formidling af deres viden og opdagelser blev efterspurgt i bedste sendetid.Det er gode nyheder i en tid med fake news, for befolkningens forståelse for, hvorfor videnskaben er vigtig, er helt central for dens status i samfundet og for de ressourcer, politikerne tildeler den.Problemet opstår, når det er mindre tydeligt, hvorfor videnskaben er afgørende i vores samfund. Det gælder ikke mindst den helt centrale – og oftest helt usynlige – grundforskning. Formidling, fundraising og dokumentation tager mere og mere af forskernes tid, samtidig med at behovet for videnskabelige landvindinger inden for bl.a. klima og sundhed vokser.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Anja C. Andersen (f. 1965) er forsker, astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Niels Bohr Institutet. Hun har modtaget adskillige priser for sin forskning og formidling.

Under coronapandemien i 2020 rykkede videnskaben pludselig frem forrest i danskernes bevidsthed. Behovet for forskning var indlysende for de fleste, og forskernes formidling af deres viden og opdagelser blev efterspurgt i bedste sendetid.Det er gode nyheder i en tid med fake news, for befolkningens forståelse for, hvorfor videnskaben er vigtig, er helt central for dens status i samfundet og for de ressourcer, politikerne tildeler den.Problemet opstår, når det er mindre tydeligt, hvorfor videnskaben er afgørende i vores samfund. Det gælder ikke mindst den helt centrale – og oftest helt usynlige – grundforskning. Formidling, fundraising og dokumentation tager mere og mere af forskernes tid, samtidig med at behovet for videnskabelige landvindinger inden for bl.a. klima og sundhed vokser.Anja C. Andersen (f. 1965) er forsker, astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Niels Bohr instituttet. Hun har mod- taget adskillelige priser for sin forskning og formidling.

Startups og humanitære organisationer eksperimenterer verden over med ny, radikal teknologi i forsøget på at forbedre livsvilkårene for fattige og fordrevne. Håbet er, at nye digitale løsninger kan hjælpe folk til en bedre fremtid; at man med droner og biometriske registre kan levere mere effektiv nødhjælp, og at man med innovation kan understøtte den demokratiske udvikling og sikre menneskerettighederne.Men dataficerede tilgange til problemløsning er ikke garanti for fair eller objektiv behandling af hverken data eller mennesker. Når teknologien udvikles tusindvis af kilometer fra der, hvor den skal hjælpe mennesker i nød, har den ofte form af lappeløsninger, ligesom der sker læk med uoverskuelige konsekvenser for de mest udsatte.Vi har brug for en mere lige og kollektiv teknologiudvikling, der vender eksisterende hierarkier på hovedet og tænker i bredere forandring. Kun sådan kan vi sikre, at interventioner båret af ny teknologi er så relevante, effektive og bæredygtige som muligt.Adam Moe Fejerskov (f. 1987) er senior­forsker ved DIIS, hvor han beskæftiger sig med globale uligheders konsekvenser rundt om i verden, og hvordan uligheder formes af forhold som ny radikal teknologi.

Pandemier kommer regelmæssigt. Nogle er højdødelige hundredårsbegivenheder som Den Spanske Syge i 1918 og COVID-19. I 2020 tog det heldigvis kun otte måneder at udvikle højeffektive vacciner, og hen over sommeren 2021 var de fleste voksne danskere vaccinerede. Uden disse vacciner ville vi have haft massiv overdødelighed. Voksende befolkningsimmunitet verden over betyder, at pandemien snart vil ebbe ud og overgå til mildere corona-vinterepidemier.Lone Simonsen undersøger, hvad der skete, og hvordan vi reagerede i Danmark og globalt. Vi kan være langt bedre forberedt med lagre af værnemidler og testudstyr, når den næste pandemi rammer – og det gør den. WHO har allerede givet den et navn: Disease X.Titlen er en del af vidensserien MODERNE IDEER, der er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.

Mange kvinder og mænd får ikke de børn, de ønsker sig – infertilitet er den næsthyppigste kroniske sygdom blandt folk i den reproduktive alder. Alligevel behandler vi fortsat infertilitet, som om det var et luksusproblem og ikke en sygdom: Over halvdelen af alle fertilitetsbehandlinger varetages i den private sektor, hvilket skaber en enorm ulighed i behandlingstilbuddet. Hvis vi skal styrke den reproduktive sundhed, kræver det mere oplysning henvendt til unge, strukturelle forandringer samt opdaterede rammer for behandling i offentligt regi.Lone Schmidt er læge og professor mso i nedsat frugtbarhed og folkesundhedsvidenskab ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.Anja Pinborg er professor i gynækologi og obstetrik og ledende overlæge på Afdeling for Fertilitet på Rigshospitalet. Anja Pinborg er desuden assisterende redaktør for Ugeskrift for Læger. Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Resistente bakterier er blevet en større trussel langt hurtigere, end eksperterne hidtil har forudset det. Studier peger på, at resistente bakterier i 2050 vil tage livet af lige så mange mennesker som for eksempel kræftsygdomme.Da Alexander Fleming i 1928 opdagede antibiotika, revolutionerede det lægevidenskaben. Her små hundrede år efter er vi ved at sætte hele fremskridtet over styr. Ifølge professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos er det nødvendigt med en anden tilgang til udviklingen og ikke mindst brugen af antibiotika i sundhedsvæsenet og landbruget, hvis vi i fremtiden vil undgå, at helt almindelige infektioner kan blive livstruende.Hans Jørn Kolmos (f. 1948) er professor på Syddansk Universitet og tidligere overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, hvor han blandt andet har ledet forskningen i MRSA. Kolmos er vokset op på en stor gård ved Toftlund i Sønderjylland, og slægten har drevet landbrug i flere hundrede år.Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Danmark er et af verdens mest lige samfund – det er fortællingen om vores land. Men faktisk er det i mange år gået den forkerte vej med uligheden, og i coronatiden og med inflationen er det blevet værre: De, der havde mest, har fået mere. De, der havde mindst, har fået sværere ved at få pengene til at passe.Bogen her handler om økonomisk ulighed – at nogle danskere har og tjener mange flere penge end andre – men det hænger sammen, viser det sig, med mange andre former for ulighed; f.eks. når store kulturforskelle gør det svært at skifte miljø, når fattige lever kortere og er mere syge end rige, når kvinder stadig tjener mindre end mænd, og når indvandrere har sværere ved at komme i arbejde.I bogen giver Birthe Larsen, økonom og lektor ved CBS, et øjebliksbillede af den danske (u)lighed. Hvorfor er vi blevet mindre lige? Hvad kan man gøre for at skubbe til balancen? Skal man gøre noget?Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I serien gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Mens sager om sexchikane og magtmisbrug trækker avisoverskrifter, er hverdagsdiskrimination svær at få øje på og svær at håndtere. Men diskrimination på baggrund af stereotype forestillinger findes på mange danske arbejdspladser, hvor stødende humor, biased smalltalk og stigmatiserende bemærkninger skaber dårlig trivsel og lav præstation. For at komme hverdagsdiskriminationen til livs, argumenterer professor i diversitet og ledelse Sara Louise Muhr, må flere end de direkte berørte blive i stand til at identificere den og forstå dens eftervirkninger. Der skal ske handling på ledelsesplan for at skabe inkluderende organisationskulturer, men alle, uanset stilling i på en arbejdsplads, kan begynde at indarbejde nye vaner og rutiner, som minimerer diskrimination og blokerer for dens ødelæggende effekt. Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I serien gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Alle taler om traumer. Fra at have hjemme i psykologiens fagtidsskrifter er begrebet rykket over i hverdagssamtalen og indgår i forklaringsmodeller på alt fra knuste drømme til hele befolkningsgruppers adfærd. Men hvad er et traume egentlig? Og vil de oplevelser, der ryster os i vores grundvold, altid rodfæste sig i sindet og blive definerende for vores vej gennem tilværelsen?I løbet af de seneste årtier er der sket en stor udvikling inden for forskningen i traumereaktioner og PTSD. Samtidig er opmærksomheden på netop disse sindslidelser vokset markant blandt lægfolk. Karen-Inge Karstoft, lektor i psykologi på Københavns Universitet, sætter med denne bog en ny kurs for den verserende samtale om traumer. Forskningsresultater baseret på studier blandt flygtninge og krigsveteraner viser nemlig, at mennesket er langt mere robust, end vi går rundt og tror.Karen-Inge Karstoft (f. 1982) er lektor i psykologi på Københavns Universitet. Hun har en ph.d.-grad fra Syddansk Universitet og har været seniorforsker ved Veterancentret.