Bøger i Moderne litteraturteori serien i rækkefølge

Redigeret af Jens Bjerring-Hansen og Torben JelsbakLitteratur kommer aldrig til verden som ren ånd eller som ’nøgne’ tekster løsrevet fra fysiske medier og sociale betingelser. I vores kultur har bogen været litteraturens primære medie gennem et halvt årtusinde. "Boghistorie" er betegnelsen for et nyt tværfagligt forskningsfelt, som forener indsigter og metoder fra en lang række human- og socialvidenskabelige discipliner i studiet af litteraturens skiftende medier og den menneskelige skriftkultur i bred forstand."Boghistorien" tilbyder nogle metoder og begreber til at undersøge litterære tekster i deres historiske, sociale og mediale kontekster. En ny måde at læse litteratur på, som systematisk medtænker de fysiske og sociale vilkår for tekstproduktion og litterær betydningsdannelse – og som samtidig tager højde for teksters historiske funktion og for omskifteligheden i deres overlevering.Teksterne i antologien er udvalgt, så de afspejler en række vigtige boghistoriske temaer, som udvider litteraturvidenskabens normale genstandsfelt. Bidragene er skrevet af Robert Darnton, D.F. McKenzie, Gérard Genette, Jerome McGann, Johan Svedjedal, Roger Chartier og Peter D. McDonald.

Redigeret af Dan Ringgaard og Anne-Marie MaiFornemmelsen af at leve i harmoni med et historisk forankret sted er med globaliseringen blevet udfordret, og stedet som sådan er kommet i fokus. Denne bog giver svar på, hvad stedet kan betyde for os, og hvordan man analyserer stedets funktion og betydning i litteraturen."Sted" introducerer til stedets teori og beskriver dens udvikling fra 1970'erne og frem. Studiet af stedet er udpræget tværfagligt og sætter begreber som landskab, rum og topografi i spil med fx kosmopolitisme, økologi, identitet, urbanisering og hjemstavn.Perspektivet spænder fra fænomenologi og sociologi til litterær kartografi og litteraturhistorie, og antologien forener centrale stedsteoretiske tekster med litterære tematiseringer af stedet.

Redigeret af Dan Ringgaard og Anne-Marie MaiFornemmelsen af at leve i harmoni med et historisk forankret sted er med globaliseringen blevet udfordret, og stedet som sådan er kommet i fokus. Denne bog giver svar på, hvad stedet kan betyde for os, og hvordan man analyserer stedets funktion og betydning i litteraturen."Sted" introducerer til stedets teori og beskriver dens udvikling fra 1970'erne og frem. Studiet af stedet er udpræget tværfagligt og sætter begreber som landskab, rum og topografi i spil med fx kosmopolitisme, økologi, identitet, urbanisering og hjemstavn.Perspektivet spænder fra fænomenologi og sociologi til litterær kartografi og litteraturhistorie, og antologien forener centrale stedsteoretiske tekster med litterære tematiseringer af stedet.

Fornemmelsen af at leve i harmoni med et historisk forankret sted er med globaliseringen blevet udfordret, og stedet som sådan er kommet i fokus. Denne bog giver svar på, hvad stedet kan betyde for os, og hvordan man analyserer stedets funktion og betydning i litteraturen. Sted introducerer til stedets teori og beskriver dens udvikling fra 1970'erne og frem. Studiet af stedet er udpræget tværfagligt og sætter begreber som landskab, rum og topografi i spil med fx kosmopolitisme, økologi, identitet, urbanisering og hjemstavn.Perspektivet spænder fra fænomenologi og sociologi til litterær kartografi og litteraturhistorie, og antologien forener centrale stedsteoretiske tekster med litterære tematiseringer af stedet.

"Stilen er mennesket", sagde den franske naturhistoriker G.L.L. Buffon i 1753, og siden har vores begreber om stil udvidet sig til et vidtforgrenet stofområde.Stilistik har spillet en særlig rolle for litteraturopfattelsen i en fransk kontekst, men efterhånden rækker relevansen af fransk stilistik både ud over snævert nationale og faglige rammer. De seneste tyve års intense litteraturteoretiske debat om stil har relevans for alle, der arbejder med litteratur og tekstanalyse. Med undersøgelser af stilistikkens genstand og selve grundlaget for tekstanalysen udstikker den franske teori nye perspektiver også for kunst og kultur mere generelt.Gérard Genette er toneangivende med sin artikel "Stil og betydning" fra 1991, som nytænker stilistikkens område med et tværfagligt sigte. To andre hovednavne i debatten er Jean Marie Schaeffer og Laurent Jenny, den første med en semiotisk inspireret forståelse af det litterære, den anden med sit fokus rettet imod det enkelte værks singularitet.Sammen med antologiens øvrige bidrag skærpes spændingsforholdet mellem en videnskabeligt generaliserende forståelse af det litterære og et mere antropologisk og individorienteret begreb om stil.

Narratologi er teorien om fortællinger. Forstået i snæver forstand hænger narratologi sammen med den franske strukturalisme og med studiet af litterære teksters forløb, struktur og udsigelse. I dag anvendes narratologi som samlebetegnelse for et bredere felt af erkendelsesinteresser, der arbejder videre med de spørgsmål, som struk­tura­lismens narratologer rejste, men stiller disse spørgsmål på nye måder og til et materiale, der rækker fra litterære fortællinger over computer­spil, tegneserier og film til ikke-fiktive fortæl­linger som f.eks. biografier og historieskrivning. Denne antologi præsenterer den klassiske narratologis grundtekster, belyser narratologiens udvikling og giver indblik i de diskussioner, som dominerer de nyeste narratologiske teorier. Spørgsmål som: hvem taler, og hvorfor tales der, diskuteres i sammenhæng med spørgsmål om medie, tid, fiktion og etik i oversættelser af Wayne C. Booth, Franz K. Stanzel, Gérard Genette, Seymour Chatman, Dorrit Cohn, Monika Fludernik, Brian Richardson og James Phelan.

Som udgangspunkt har feminismen interesseret sig for ideer om kvinden, men feltet omfatter begreber om køn i det hele taget, altså også mandekønnet, relationen mellem kønnene, sammenhængen mellem køn og andre forskelsmakører (begærsretning, klasse, etnicitet).Feministisk eller kønsorienteret litteraturanalyse er ikke i sig selv en analysemetode, men en grundlæggende optik, som siden den i 1970'erne blev introduceret på litteraturvidenskabens scene har forgrenet sig til flere metoder parallelt med den generelle litteraturteori.Denne antologi opdeler feministisk litteraturteori i tre faser: en med fokus på ligestilling, en med fokus på forskel mellem de to køn og en med fokus på at dekonstruere forskellen. Alle tre faser repræsenteres af de udvalgte tekster, som er skrevet af VIRGINIA WOOLF, TORIL MOI, SANDRA GILBERT & SUSAN GUBAR, EVE KOSOFSKY SEDGWICK, SHOSHANA FELMAN, JUDITH BUTLER og ADRIANA CAVARERO. Hovedvægten lægges på den angelsaksiske tradition for feministisk litteraturteori, men flere af teksterne kan betragtes som forvaltninger af den franske tradition (HÉLÈNE CIXOUS, LUCE IRIGARAY, JULIA KRISTEVA).

Narratologi er teorien om fortællinger. Forstået i snæver forstand hænger anrratotlogi sammen med den franske strukturalisme og med studiet af litterære teksters forløb, struktur og udsigelse. I dag anvendes narratologi som samlebetegnelse for et bredt felt af erkendelsesinteresser, hvor man arbejder videre med spørgsmål, som rejstes af den strukturalistiske narratologi, men stiller disse spørgsmål på nye måder og til et materiale, der rækker fra litterære fortællinger over tegneserier og film til ikke-fiktive fortællinger som biografier og historie-skrivning.Denne antologi præsenterer den klassiske narratologis grundtekster, belyser narratologiens udvikling og giver indblik i de diskussioner, som dominerer de nyeste narratoligiske teorier. Spørgsmål som hvem taler? og hvorfor tales der? diskuteres i sammenhæng med spørgsmål om tid, fiktion og etik i oversættelser af Wayne C Booth, Franz K. Stanzel, Gérard Genette, Symour Chatman, Dorrit Cohn, Monika Fludernik, Brian Richardson, Monika Fludernik, Brian Richardson og James Phelan.

Narratologi er teorien om fortællinger. Forstået i snæver forstand hænger narratologi sammen med den franske strukturalisme og med studiet af litterære teksters forløb, struktur og udsigelse. I dag anvendes narratologi som samlebetegnelse for et bredere felt af erkendelsesinteresser, der arbejder videre med de spørgsmål, som struk­tura­lismens narratologer rejste, men stiller disse spørgsmål på nye måder og til et materiale, der rækker fra litterære fortællinger over computer­spil, tegneserier og film til ikke-fiktive fortæl­linger som f.eks. biografier og historieskrivning.     Denne antologi præsenterer den klassiske narratologis grundtekster, belyser narratologiens udvikling og giver indblik i de diskussioner, som dominerer de nyeste narratologiske teorier. Spørgsmål som: hvem taler, og hvorfor tales der, diskuteres i sammenhæng med spørgsmål om medie, tid, fiktion og etik i oversættelser af Wayne C. Booth, Franz K. Stanzel, Gérard Genette, Seymour Chatman, Dorrit Cohn, Monika Fludernik, Brian Richardson og James Phelan.

Bogen introducerer til litteraturhistoriens historiske udvikling og rummer en debat af aktuelle udfordringer til litteraturhistorien i bidrag fra de senere års toneangivende forskere. De centrale temaer er forholdet mellem historie og litteratur, mellem det nationale og det internationale, mellem de kanoniske værker og den bredere kultur, de udspringer af, samt litteraturhistoriens repræsentation af forholdet mellem kulturel og personlig identitet. I en grundig introduktion forfattet af bogens to redaktører, professor Svend Erik Larsen og postdoc Mads Rosendahl Thomsen, sættes hver enkelt tekst i en tematisk og historisk sammenhæng.

Dekonstruktion er nært knyttet til den franske tænker Jacques Derrida. I sine analyser af værker fra den vestlige filosofis kanon fokuserede Derrida på modsigelser i forholdet mellem en teksts udsagn og måden, hvorpå disse er formuleret. Derridas indsigter fik, bl.a. takket være Paul de Man, stor betydning for arbejdet med litteratur og litteraturteori i USA og siden i Europa. I dag har dekonstruktive indsigter betydning for fx etiske, politiske og køns- og genreteoretiske diskussioner. Denne antologi præsenterer den litterære dekonstruktions grundtekster, belyser dekonstruktionens udvikling og giver indblik i de diskussioner, som dominerer nyere tekster af dekonstruktive teoretiskere. De teoretiske implikationer og den praktiske anvendelighed i litteraturstudiet diskuteres og demonstreres i oversættelser af Jacques Derrida, Paul De Man, Barbara Johnson, J. Hillis Miller, Geoffrey Bennington og Nicholas Royle.

Det muslimske tørklæde, Charlotte Brontës roman Jane Eyre (1847) og minoritetsdiskurser - alle tre dele studeres i postkolonialismes vidtfavnende felt. Postkolonialisme har længe været en dominerende litteraturteoretisk retning i de engelsktalende lande, men teorien har nu bredt sig til resten af verden og overskredet grænserne til historie, kulturstudier, kunsthistorie og antropologi. Med denne antologi præsenteres læseren for en række af postkolonialismens væsentligste teoretiske tekster, hvoraf nogle nu for første gang findes på dansk.Antologien er 5. bind i serien Moderne litteraturteori, hvor eksperter nøje udvælger de vigtigste tekster inden for bestemte områder af litteraturvidenskaben. Bidragyderne er internationale kapaciteter, og alle tekster er omhyggeligt oversat til dansk. De forudgående bind i serien er Dekonstruktion, Narratologi, Litteraturhistoriografi og Lov og litteratur.

Oversættelsesteori er en tværfaglig akademisk disciplin, der i krydsfeltet mellem sprog-, litteratur- og kulturstudier beskæftiger sig med, hvad oversættelse er og bør være. Gennem tekster af toneangivende forskere introducerer Oversættelse til væsentlige temaer i moderne litterær oversættelsesteori. Centralt står forståelsen af oversættelse som en særlig form for kulturudveksling, hvor den oversatte tekst ideelt set skal gøre opmærksom på sit fremmede sproglige og kulturelle ophav og herigennem pege på sig selv som netop oversat.Antologien præsenterer den moderne oversættelsesteori og rummer nyoversatte tekster fra 1975 og frem skrevet af George Steiner, Antoine Berman, Lawrence Venuti, Paul Ricœur, Klaus Reichert og Verena Conley.

Bogen er fjerde bind i serien Moderne litteraturteori, hvor eksperter nøje udvælger de vigtigste tekster inden for bestemte områder af litteraturvidenskaben. Bidragyderne er udenlandske berømtheder, og derfor er alle tekster omhyggeligt oversat til dansk.Lov og litteratur er en samlebetegnelse for studier i grænselandet mellem jura og litteratur. Justitsmord, selvtægt, rettens reatraliseringe og narrativisering, den naturretslige menneskeforståelse og menneskerettigheder er emner i kortlægningen af såvel litteraturens retsforståelse som lovens retoriske og litterære aspekter. Denne anatologi præsenterer en række af de mest anerkendte grundtekster om interaktionen mellem ret og litteratur, skrevet af litteraturteoretikere og jurister fra USA og Europa.

Bogen rummer nogle af de vigtigste genreteoretiske bidrag og udfylder et hul i dansk litteraturvidenskab, der længe har savnet en sådan samling af materiale. Den henvender sig til forskere og studerende i litteraturvidenskab, nordisk og andre litteraturanalytiske og -teoretiske fag, men også til andre fagfolk, der er interesseret i spørgsmålet om klassifikation som sådan.

Menneskesindet og litteraturen hænger uløseligt sammen. Det er grundtanken i det vidt forgrenede forskningsfelt kognitiv poetik, der kobler litteraturteori med de kognitive videnskaber - fra kognitiv lingvistik, fænomenologi og semiotik til neuro- og perceptionspsykologi. Den kognitive poetik beskriver f.eks. metaforens kobling af billed- og begrebsdannelse, sammenhængen mellem korttidshukommelse og rim - og litteraturens deformering af, hvordan vi grundlæggende opfatter verden og sproget.I denne bog præstenteres en række væsentlige bidrag til den kognitive poetik. De udvalgte artikler repræsenterer ikke en ensartet metodologi, lære eller bevægelse, men giver hver især og tilsammen et vidnesbyrd om en fælles tværvidenskabelig bestræbelse i moderne litteraturvidenskab. Antologien rummer oversatte bidrag af George Lakoff, Jurij M. Lotman, Eve Sweetser, Reuven Tsur og Mark Turner.

Menneskesindet og litteraturen hænger uløseligt sammen. Det er grundtanken i det vidt forgrenede forskningsfelt kognitiv poetik, der kobler litteraturteori med de kognitive videnskaber - fra kognitiv lingvistik, fænomenologi og semiotik til neuro- og perceptionspsykologi. Den kognitive poetik beskriver f.eks. metaforens kobling af billed- og begrebsdannelse, sammenhængen mellem korttidshukommelse og rim - og litteraturens deformering af, hvordan vi grundlæggende opfatter verden og sproget.I denne bog præstenteres en række væsentlige bidrag til den kognitive poetik. De udvalgte artikler repræsenterer ikke en ensartet metodologi, lære eller bevægelse, men giver hver især og tilsammen et vidnesbyrd om en fælles tværvidenskabelig bestræbelse i moderne litteraturvidenskab. Antologien rummer oversatte bidrag af George Lakoff, Jurij M. Lotman, Eve Sweetser, Reuven Tsur og Mark Turner.

Genre skitserer genreteoriens historie og præsenterer den moderne genreteoris væsentligste tekster. Moderne genreteori beskriver genrer som faste, historiske konventioner, men også som dynamiske elementer, der er afgørende for litteraturens nyskabende karakter.Selv om størsteparten af moderne genreteori finder det både praktisk og teoretisk umuligt at klassificere litterære genrer i forskellige skarpt afgrænsede kategorier, anses genrer fortsat som uomgængelige. Genren er på én gang tekstens grænse og dens åbning mod andre tekster. Genrer opstår i et spil med læserens genrehorisont og som transformationer af vores hverdagssprog.  Denne antologi rummer såvel klassiske som nyere tekster inden for moderne genreteori og bringer oversættelser af Alastair Fowler, Tzvetan Todorov, Gérard Genette, Jean-Marie Schaeffer, Joseph Farrell, Michail M. Bachtin, Jacques Derrida og Peter Hitchkock. Bogen er 6. bind i serien Moderne litteraturteori (red. Henrik Skov Nielsen og Stefan Iversen), hvor eksperter nøje udvælger de vigtigste tekster inden for bestemte områder af litteraturvidenskaben. Bidragyderne er internationale kapaciteter, og alle tekster er omhyggeligt oversat til dansk.