Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I det tidlige efterår omslutter tætte tåger Øland.I begyndelsen af 1970’erne forsvinder en lille dreng sporløst ved skumringstid i den tætte tåge. 20 år senere modtager drengens mor, Julia, hvis liv er gået i stå af sorg og savn, et opkald fra sin far, den pensionerede skipper Gerlof Davidsson. Han beder Julia vende hjem til øen, for der er muligvis et nyt spor af hans forsvundne barnebarn. Julia vender hjem til barndomsøen og sin aldrende far. Og der hører hun om den sagnomspundne øbo, Nils Kant, som engang satte skræk i hele egnen. Han var død og begravet, længe før Julias søn forsvandt, men nogen påstår at have set Nils Kant i skumringen på den ølandske slette. Skumringstimen er en del af Johan Theorins på en gang stemningsmættede og urovækkende Ølandskvartet. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. “Tilfredsstiller både den kræsne plot-gane og forventningen om kvalificeret psykologisk indsigt.” Jyllands-Posten “En uhyggelig og stemningsfuld roman, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på selv de mest garvede krimilæsere!” Femina “Man er skruet godt fast i sofaen med Theorins ø-thriller. Skumringstimen er yderst vellykket.” Weekendavisen
Noget er galt, da Jenny en dag kommer hjem. Huset på Öland er tomt, og hendes mand, Thomas, og deres lille søn Hugo på 14 måneder er væk. Er de taget af sted frivilligt, eller er der sket en forbrydelse? Politiet i Kalmar og efterforsker Hanna Duncker bliver involveret i sagen, og i takt med at flere og flere hemmeligheder ser dagens lys intensiveres jagten på lille hjælpeløse Hugo.Samtidig mærker Hanna, hvordan nogen på øen tager grove midler i brug for at sikre sig, at hun ikke kommer sandheden om sin far nærmere, for hvad skete der egentlig for 16 år siden, da han blev dømt for mord?"Anden bog i Ölandsserien er lige så spændende som ’Natsangeren’." – Borås Tidning"Den er både velskrevet og spændende. Imponerende velkonstrueret." – Kapprakt"Johanna Mo er virkelig god til at fylde sine bøger med karakterer, man kommer til at holde af, og hun fanger de vanskelige følelser og beskriver dem lige så godt som miljøet på Öland. Jeg længes allerede efter den næste bog." – Norra SkåneJohanna Mo (f. 1976) er opvokset i Kalmar og bor i Stockholm. Hun har arbejdet som forlagsredaktør og oversætter og været anmelder og skribent på aviser og tidsskrifter. Hun har skrevet ni bøger og er nu forfatter på fuld tid. "Skyggeliljen" er anden bog på dansk efter "Natsangeren".
Når den isnende kolde og ubarmhjertige vinterstorm sætter ind over Øland, gør man klogest i at holde sig inde. Den unge familie Westin forfølger en drøm og flytter fra Stockholm til Øland, hvor de har købt den gamle fyrmestergård med tilhørende fyrtårne. Gården er bygget af drivtømmer fra et skibsforlis i 1800-tallet, og på øen går der dramatiske fortællinger om stedet. Familien slår alle historier hen som skrøner, men inden længe rammer en tragedie. Natstorm er en del af Johan Theorins på en gang stemningsfulde og hæsblæsende Ølandskvartet. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. “Theorin er helt fantastisk til at skildre det smukke samspil mellem hav og landskab.” Weekendavisen “Ih, guder. Her er isnende gys og spænding i så at skrive hvert eneste bogstav.” Fyns Amts Avis “Johan Theorins sprog er let og lækkert, så man glider legende let gennem Ølands mørke vinter.” Information “Læs den ikke alene.” Jyllands-Posten “Johan Theorin får det til at risle koldt ned ad ryggen på læseren i krimigyset Natstorm.” Berlingske ”… det andet meget vellykkede bind i en varslet krimikvartet om Øland.” Fyens Stiftstidende
Også på Øland – den langstrakte, svenske ø i Østersøen – bringer foråret lys og liv. Men i idyllen lurer mørke hemmeligheder. Ved det gamle stenbrud i Stenvik har den pensionerede skipper, Gerlof Davidsson, fået nye naboer. Han er vendt tilbage til området for at nyde forårssolen – måske for sidste gang. Men foråret bliver ikke fredfyldt, for i takt med at sneen smelter, blotlægges gamle hemmeligheder. Desuden har et par af tilflytterne ikke respekteret øens uskrevne regler – de har bygget deres villaer ved stenbruddet alt for tæt på grænsen til den røde aflejring i kalkstensklippen, blodlaget, og den grænse har altid betydet ulykke. Blodlag er en del af Johan Theorins på en gang urovækkende og intense Ølandskvartet. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. “Samfund og samfundskritik. Tilbageblik, samtaler og anekdoter giver holdning og personlighed til karaktererne, og det bliver til en velfortalt, nærværende og meget vedkommende roman.” Metroxpress “Blodlag er velskrevet og spændende, og Theorin er mesterlig i sine personbeskrivelser.” Litteratursiden “Scenografien har sin barske charme.” Politiken “Blodlag er en poetisk hjemstavnskrimi af fineste karat.” Weekendavisen
Et skelet bliver fundet dybt inde i Ölands skove, og meget tyder på en sammenhæng med en tyve år gammel forsvindingssag. Politiefterforsker Hanna Duncker må grave i øsamfundets dunkle fortid, for at finde sandheden om skelettet i skoven.Privat lader Hanna sig opsluge af en forelskelse, men da hun bliver forsøgt myrdet, tvinges hun til at konfrontere den fortid, hun flygter fra."Mørkeskov" er en krimi om at leve i skyggen af en utilgivelig forbrydelse og om ikke at kunne bryde båndet til sin hjemstavn og sit ophav."Mørkeskov" er tredje bind i Ölandsserien.Johanna Mo (f. 1976) er opvokset i Kalmar og bor i Stockholm. Hun har arbejdet som forlagsredaktør og oversætter og været anmelder og skribent på aviser og tidsskrifter. Hun har skrevet ni bøger og er nu forfatter på fuld tid. "Mørkeskov" er hendes tredje bog på dansk efter "Natsangeren" og "Skyggeliljen".
Der er travlt på Øland, det lille øsamfund i Østersøen, for et hav af turister valfarter til for at fejre midsommer. Der er også tidligere øboere, der vender hjem, og de bringer ikke nødvendigvis det gode med. Den pensionerede skipper Gerlof vågner op til beskeden om, at et skib, hvor hele besætningen er blevet slagtet med en økse, er dukket op og forsvundet igen. Men ingen skibe er meldt savnet, så ingen tror på den opskræmte unge mand, der påstår at have været om bord på skibet og set det hele med sine egne øjne. Gravgæst er en del af Johan Theorins på en gang stemningsfulde og urovækkende Ølandskvartet. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. "Gravgæst er en stærk og samtidig rørende beretning om grådighed, men også om håb og tro på et bedre liv.” Kristeligt Dagblad “Johan Theorin har skabt et storladent drama om de små mod de store og de gode mod de onde.” Ekstra Bladet “Uanset om du bedst kan lide historiske romaner, overnaturlige historier eller en god krimi, så er denne bog noget for dig.” Femina “Gådefuldt, stille og uroligt.” Børsen
En mand dør i et stenskred på en øde strand på Øland umiddelbart efter at have lagt en krans af roser på jorden.Da politikvinden Tilda Davidsson flytter blomsterkransen, finder hun de forvitrede knoglerester fra en mand, der sidst blev set sammen med hendes 86-årige slægtning, skipperen Gerlof. Gerlof er gammel og efterhånden svagelig, men ligfundet minder ham om en af hans livs værste stunder, og han kaster sig derfor ud i at finde ud af, hvorfor en så gammel tragedie stadig skaber skræk og had. Et had så stærkt, at mordet på stranden bare er begyndelsen. FORVITRING er en del af Johan Theorins på en gang stemningsfulde og hæsblæsende serie om Øland. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.
Politiefterforsker Hanna Duncker har ikke været tilbage på sin barndomsø Öland i seksten år. Ikke siden det, der skete med hendes far Lars. Men nu er han død, og på trods af sin brors advarsler er hun vendt hjem for at bosætte sig og arbejde ved Kalmar politi.På sin første arbejdsdag kastes hun hovedkulds ud i en tragisk sag, hvor en teenagedreng bliver fundet død ved øens store naturområde Alvaret. Pludselig står hun midt i en mordefterforskning, og sammen med sin makker Erik Lindgren må hun stå ansigt til ansigt med flere spøgelser fra sin fortid. Det bliver tydeligt, at ikke alle er begejstrede for at se Lars Dunckers datter tilbage på øen, og Hanna har en snigende fornemmelse af, at nogen holder øje med hende. Har det noget med efterforskningen af drengens død at gøre eller med sagen mod hendes far?Natsangeren er første bog i en ny krimiserie. Bog 2 er planlagt til udgivelse i 2022.
Da Hanna Dunckers veninde, Ingrid, finder sin kæreste død, ligner det mord. Hanna og kollegerne ved Kalmars politi må bede Ingrid om hjælp til at optrevle sandheden om kærestens brogede fortid, men da Ingrid bliver akut syg ændres alt, og Hanna må holde hovedet koldt.I mellemtiden er Hannas bror, Kristoffer, vendt tilbage til Öland for at deltage i retssagen, der kan rense deres far, og med sin angstfyldte bagage invaderer han Hanna og Isaks skrøbelige samliv. Kommer sandheden endelig frem om hvad der skete for 17 år siden, da deres far blev dømt for mord?Espeløvet er fjerde bind i serien om Hanna Duncker og politistyrken på Öland.
Politikvinden Tilda Davidsson er højgravid, da hun må bevæge sig ind i et afsidesliggende hus på Øland for at hjælpe en kollega, der er blevet stukket ned. På husets overetage finder hun et ældre par, der ligger døde i deres seng. Manden ser ud til at have været død længe, kvinden er blevet slået ihjel for nylig.Den pensionerede skipper Gerlof, Tildas ældre slægtning, opdager, at huset ligger ved et mislykket forsvarsværk, der blev etableret under Anden Verdenskrig, og hvor en række soldater omkom på tragisk vis. Gradvist går det op for Gerlof, at de gådefulde dødsfald ikke er glemt – og at en morder fra fortiden stadig er på fri fod.RIDSEMÆRKER er en del af Johan Theorins på en gang stemningsfulde og dramatiske serie om Øland. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.
Hanna Dunckers barsel afbrydes abrupt, da en mand bliver fundet død i vandkanten på det sydøstlige Öland. Det viser sig at være et drab på en tidligere kollega, og det påvirker alle hos Kalmar politi dybt. Samtidigt med denne opklaring må Hanna foretage livsændrende beslutninger, da manden der stod bag branden på hendes hjem stadig er på fri fod.Hanna Duncker har levet store dele af sit liv som en morders datter. Vil hun endelig kunne leve frit med sin elskede Isak og deres barn? Brændingen er den længeventede afslutning på Ölandsserien.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.