Bøger i Pædagogik og læring serien

Små børn i vuggestuen er hele tiden i gang med at undersøge og forstå den sociale verden. I vuggestuen indgår børnene i fællesskaber med hinanden, hvor de undersøger omverdenen og afprøver måder at være sammen på. I den verden indgår også de voksne, som hjælper, understøtter og rammesætter børnenes samspil og aktiviteter. Børnenes hverdag og aktiviteter er flettet ind i de voksnes tilrettelæggelser og de pædagogiske dagsordener.Denne bog anskuer børneperspektivet som en måde at forstå, hvordan børns hverdag er forankret i sociale praksisser og i de sammenhænge, børn omgives af og indgår i. Derfor bør man, når man indtager børneperspektivet, ikke kun fokusere på det enkelte barn, men undersøge barnets samspil med andre børn og voksne i de sociale praksisser, barnet deltager i. Det har ligeledes betydning i arbejdet med tidlig opsporing af bekymringsvækkende børneliv.Denne bog ønsker med afsæt i aktuel forskning om vuggestuebørn at bidrage til pædagogers og pædagogstuderendes forståelse af, at børn og voksne indgår i et samspil, som påvirker dagligdagen begge veje. Den beskriver, hvordan børns handlinger kan risikere at blive tolket som enten bidragende til eller forstyrrende for fællesskabet afhængig af pædagogens rådighed og handlemuligheder. Bogen peger på, hvordan pædagogens nysgerrighed i forhold til praksis og børns perspektiver kan være en drivkraft i at skabe nye pædagogiske handlemuligheder og rum for barnets deltagelse og bidrag til fællesskabet.

Når vi taler om udsathed i pædagogiske miljøer, er der ofte forskellige forståelser i spil. Denne antologi ser nærmere disse forståelser med det udgangspunkt, at udsathed ikke bor i den enkelte, men også kan opstå i mødet med daginstitutionen. Børns hverdagsliv og deltagelsesmuligheder er derfor betydningsfulde for at forstå specifikke udsathedsproblematikker og ikke mindst finde de pædagogiske handlerum.Bogens kapitler behandler aktuelle og væsentlige problemstillinger i den pædagogiske praksis, og der præsenteres forskellige vidensbaserede og forskningsforankrede bud på at forstå og arbejde med udsathed i daginstitutionen i relation til blandt andet kultur, leg, sprog, forældresamarbejde og tværprofessionelt samarbejde.Bogen henvender sig til studerende på de pædagogiske uddannelser og til pædagogisk personale i praksis og alle andre, der er optaget af at forstå og skabe gode handlemuligheder i arbejdet med udsatte børn og udsatte miljøer.

Hvad vil det sige at have det godt? Hvad viser eller fortæller børn om at have det godt, når de er i vuggestue eller børnehave? Og er det muligt at se på et barn, om det har det godt? Denne bog forsøger ikke at levere en almengyldig definition på, hvornår et barn trives. Det afhænger nemlig i høj grad af det enkelte barn i den specifikke situation. Derimod ønsker bogen at skildre børnenes egne perspektiver på, hvad det vil sige at være i en daginstitution, og hvordan de har det, når de er der. Bogen følger og beskriver børnenes samvær, deres interaktioner, og hvad de fortæller om deres hverdagsliv: Her er fokus på kropslige stemninger, på udtryk og på, hvilken mening både de voksne, de andre børn og daginstitutionens forskellige artefakter tilskrives, såvel som på hvordan forskellige rum, steder og teknologier fortolkes og anvendes i børnenes daglige liv. Modsætningen til at have det godt dukker ind imellem op, hvilket følges af betragtninger af, hvordan børnene selv eller andre omkring dem handler, for at de kan få det godt igen. Denne bog er med andre ord børneforskerens forsøg på at komme så tæt på børnelivet som muligt. Bogen henvender sig til den studerende på de pædagogiske uddannelser og andre med interesse for det gode børneliv i de danske dagtilbud. Bogen er skrevet af Kim Rasmussen, Niklas A. Chimirri, Pernille Juhl og Thomas Gitz-Johansen, der alle er ansat ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

I de fleste menneskers hverdag er de digitale teknologier et vilkår, og det samme gælder for børn, og i løbet af de sidste 10 år har digitale teknologier fundet vej helt ind i vuggestuer og børnehaver. Med den styrkede pædagogiske læreplan bliver digital dannelse desuden noget af det, dagtilbuddet skal arbejde med. Men hvad bidrager digitale teknologier med til de mindste børns læring, udvikling, trivsel og dannelse? Og hvordan kan de bruges på en pædagogisk meningsfuld måde? Det giver denne bog nogle bud på. Bogen skaber et godt grundlag for at arbejde med digitale medier og teknologier i den pædagogiske hverdag. Den præsenterer en pædagogfaglig teknologiforståelse, der skærper blikket for teknologiernes indflydelse på kultur og praksis og åbner for et dannelsesperspektiv, der tager de teknologiske udfordringer op. Bogen er delt op i to, hvor første del giver et vidensgrundlag for det pædagogiske arbejde, og anden del giver indsigt i de nye praktiske, pædagogiske muligheder, som arbejdet med digitale medier tilbyder. Med denne bog bliver det pædagogiske personale klædt på til at reflektere over valget af digitale teknologier og ikke mindst den pædagogiske brug af dem. En pædagogisk brug af digitale teknologier kan nemlig bidrage til at øge kvaliteten i pædagogisk arbejde ved at styrke børns læring, leg og eksperimenter i fællesskab med andre børn og med det pædagogiske personale. Pædagogik og læring Denne bog er en del af Dafolos serie 'Pædagogik og læring'. Serien består af en række grundlæggende udgivelser, der sætter fokus på centrale pædagogiske problemstillinger, teorier og forskningsmetoder.Seriens bøger tager fat på relevante temaer som mønsterbrydning, udsatte børn, marginalisering, leg, børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, pædagogen som didaktiker samt videnskabsteori, evidens og metode i pædagogisk praksis.Serien henvender sig til studerende og undervisere på grund-, efter- og videreuddannelser (pædagoguddannelsen, Pædagogisk Diplomuddannelse og lignende), pædagoger og ledere i daginstitutioner samt pædagogiske konsulenter.

Når vi taler om udsathed i pædagogiske miljøer, er der ofte forskellige forståelser i spil. Denne antologi ser nærmere på disse forståelser med det udgangspunkt, at udsathed ikke bor i den enkelte, men også kan opstå i mødet med daginstitutionen. Børns hverdagsliv og deltagelsesmuligheder er derfor betydningsfulde for at forstå specifikke udsathedsproblematikker og ikke mindst finde de pædagogiske handlerum. Bogens kapitler behandler aktuelle og væsentlige problemstillinger i den pædagogiske praksis, og der præsenteres forskellige vidensbaserede og forskningsforankrede bud på at forstå og arbejde med udsathed i daginstitutionen i relation til blandt andet kultur, leg, sprog, forældresamarbejde og tværprofessionelt samarbejde. Bogen henvender sig til studerende på de pædagogiske uddannelser og til pædagogisk personale i praksis og alle andre, der er optaget af at forstå og skabe gode handlemuligheder i arbejdet med udsatte børn og udsatte miljøer.