Bøger i Pædagogisk rækkevidde serien i rækkefølge

I dag kommer danske børn til verden med en smartphone i hånden. Desværre er deres digitale dannelse ikke medfødt. Den er ellers nødvendig. Livet online giver adgang til fantastiske muligheder, men farefulde vildveje lurer også ved hvert klik. Lærere og pædagoger må vise eleverne vej. Den digitale dannelse hører hjemme på skoleskemaet.

Klasseværelset er fuld af biologi. Også når dansk og matematik er på skemaet. For elever lærer ikke kun med næsen i en bog. Tværtimod. Når de klipper bogstaver i karton eller tegner hvalarter i sand, sætter de alle sanser i spil. Det er et biologisk kneb til at styrke deres læring. Især når koncentrationen svigter. Så er det godt at kende til læringens DNA.

Sameksistens, samhandlen, samskabelse. Kært barn har mange navne, men nogle gange er samarbejde faktisk ikke så kært, som det er svært. For rammerne skal være i orden, og vi skal vide, hvad ordene betyder, når vi skal arbejde sammen om en fælles opgave. Det er særligt vigtigt, når opgaven er at skabe gode fællesskaber og trivsel for alle børn i skolen. Børn træder ikke ind i skolen med de samme forudsætninger, men alle børn skal være en del af fællesskabet. Det er kernen i det inkluderende arbejde. I Samarbejde og inklusion viser Tine Basse Fisker, hvordan samarbejde er en forudsætning for at skabe god inklusion i skolen. Bogen er første bind i Aarhus Universitetsforlags nye bogserie Pædagogisk Rækkevidde.

Vi lærer alle sammen hele tiden. Det sker helt af sig selv, også for vores børn henne i skolen. Alligevel kan de ikke undvære deres lærere. Elever lærer nemlig bedst, når deres lærere leder dem på rette vej. Det bekræfter de forskere, der ved, hvordan hjernen fungerer. Og deres forskning er guld værd, når viden om læring skal blive til undervisning i praksis.

Læreren er den vigtigste brik, når børn skal spille computerspil i timerne. Faktisk er der ikke grænser for, hvordan spil kan bruges i undervisningen, når blot lærere og pædagoger ved, hvad de gør, og hvordan de gør det. Så kan både Minecraft og Game of Thrones blive til meningsfulde spil i skolen.

Børn skal have lyst til at lære noget. Men deres videbegær må ikke kun være drevet af 12-taller og ros til skole-hjemsamtalen. Ønsket om at blive klogere skal komme indefra. Det kræver medbestemmelse, succesoplevelser og fællesskaber. Derfor er lærernes viden om såvel mål og mening som rum og rammer afgørende i motiverende undervisning.

Uden undervisning ingen skole. I undervisningen lærer børn om livet og for livet, men skolen er ikke livet. Den er en nødvendig omvej, som børn skal gå, før de er rustede til livet. Og de har brug for lærere til at følge sig på vej. Med lærernes viden om effektiv undervisning, mål og ikke mindst formål kan undervisning nemlig blive til dannelse.

Køn er ikke bare biologi, men også kultur og vaner, som vi selv skaber. Ikke mindst i skolen. Derfor må vi undgå at komme børn og deres køn i kasser og i stedet udfordre påstande om, at skolen er for piger, eller at drengene er problemet. Det kan lærere gøre i undervisningen ved hjælp af kønsbevidst pædagogik.

Det er aldrig et barns skyld, hvis det bliver mobbet i skolen. Uanset om det sker i undervisningen, i frikvartererne eller på de sociale medier. Årsagerne skal findes i fællesskabet. Derfor må lærere se på kulturen i klassen, når de vil forebygge og forhindre mobning.

Tid, overskud og kompetencer. Det er ofte kravene til skoleforældre i dag. De skal involvere sig i deres barns skolegang og tage ansvar for alt fra legegrupper og læsetræning til læringsplatforme. Det er det bare ikke alle forældre, der kan. Derfor er det op til skoler og lærere at skabe et afbalanceret samspil mellem skole og hjem.

God undervisning handler ikke bare om faglighed, men også om relationer. Eleverne skal mærke, at lærerne er opmærksomme på dem og tager ansvar for den gode stemning i klassen. Det er forudsætningen for, at børn kan lære mest muligt og samtidig have det godt. Derfor må lærere vide, hvordan de handler relationskompetent i praksis.

I skolen skal børn lære verden at kende. Ved at arbejde praktisk i alle fag erfarer de, at deres handlinger er nært forbundet med virkeligheden uden for klasseværelset. Det er med til at gøre undervisningen meningsfuld. For når lærere opløser skel mellem teori og praksis, kultur og natur, bliver undervisningen bæredygtig.

Sort hår og brun hud er ikke ligegyldigt i skolen. Mange minoritetsetniske børn oplever uligheder, der begrænser deres muligheder i undervisningen og i livet. Derfor kan lærere gøre en forskel, når de taler åbent, professionelt og handlingsorienteret om farvede forventninger.

Forskelle mellem børn er et vilkår i danske skoler. Nogle har brug for ro og fordybelse, andre trives bedst med variation og korte pauser. Og alle de andre elever i klassen skal også have særlig opmærksomhed. Ingen lærer kan favne kompleksiteten alene. Derfor er der brug for at koble almen- og specialpædagogik i undervisningen. Det kan skoler gøre gennem co-teaching.

Trivsel og læring går hånd i hånd for dygtige og usædvanlig højt begavede elever i skolen. Faglige udfordringer er en forudsætning for, at de føler sig hjemme i klassen og blandt deres kammerater. Derfor er der brug for differentieret undervisning – og den skal helst være for alle. Med ABC-modellen får lærerne et praktisk redskab til, hvordan de planlægger deres udfordrende undervisning.

Børn elsker at få fortalt historier. De bliver grebet af humor og spænding. De spejler sig i fantasifulde universer. Men ikke alle børn elsker litteratur. De forbinder den med skole og pligtlæsning. Derfor skal de opleve, at dansk også er et kulturfag, hvor de udvikler deres sans for litteratur og lærer kunsten at læse.

Nutidens børn er født i en digital tidsalder. De lærer hurtigt at trykke på taster og swipe på skærme. Men de forstår ikke automatisk, hvordan digitale teknologier er designet, eller hvad brugen af dem betyder for dem selv, vores fællesskaber og vores samfund. Derfor må de udvikle teknologiforståelse.

Evaluering betyder vurdering. Det foregår hver dag i skolen. Lærerne evaluerer eleverne, eleverne vurderer lærerne, staten evaluerer eleverne og skolen lærerne. Formålene er forskellige, og det er deres virkning også. Nogle evalueringer kan gøre os dygtigere, andre kan kontrollere os. Derfor er det vigtigt, at lærere kender til evaluering på godt og ondt.

Præstationer er en del af livet. Ikke mindst for børn og unge. De præsterer i fritiden, blandt vennerne og på de sociale medier. Og særligt i skolen. Det kan føre til mistrivsel og et alt for stort pres. Heldigvis kan skolens faglige og sociale fællesskaber være med til at modvirke skyggesiderne af det moderne samfunds præstationskultur.

Dansk, tysk, dari, grønlandsk og urdu. Børn i danske skoler taler alverdens sprog. Nogle bruger mest dansk, andre to eller fire sprog, men alle elever kan udvide deres sproglige repertoire, når lærere i alle fag nysgerrigt og aktivt arbejder med flere sprog i klassen.

Det er ikke nogen nyhed, at lærere samarbejder i team, og at samspillet med kolleger kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø i skolen. Men samarbejdet kan også være besværligt, endda nogle gange spild af tid. Særligt hvis det ikke gavner eleverne. Alligevel ved vi, at god undervisning ofte opstår, når lærere arbejder sammen i undersøgende team.

Matematikundervisning er i dag langt mere end færdigheder og talforståelse. Børn skal ikke bare lære at regne. Matematik er vigtig for elevernes demokratiske dannelse, ikke mindst i en verden med digitale omvæltninger og et klima i krise. Derfor må lærere vide, hvordan de underviser i matematik med mening.

Naturvidenskabelige ideer og tænkemåder bidrager til, at elever i skolen kan forstå sig selv og verden. Samtidig skal de udvikle dømmekraft, så de kan handle klogt i mødet med tidens store udfordringer. Heldigvis kan lærere i deres undervisning styrke e sådan naturfaglig dannelse.

Elever lærer ikke nødvendigvis mere ved at lave lektier. For mange lektier kan endda betyde, at de lærer mindre. Til gengæld kan det styrke motivationen, hvis lektierne er af undersøgende og reflekterende karakter. Derfor er der brug for at gentænke både form og indhold, når lærere i dag giver deres elever lektier for.

Når eleverne i madkundskab eksperimenterer med fødevarer, lærer de ikke bare at lave mad. De arbejder også med et videnskabeligt grundlag for at forstå, hvordan teori og praksis hænger sammen. Samtidig erfarer de, at deres valg af ingredienser både har æstetisk og etisk betydning. Derfor er madkundskab ikke kun for skolen, men for livet.

Skolen er et af de vigtigste fællesskaber for alle børn. Mange børn trives og udvikler sig i det, mens andre slår sig på det. Når lærere vil arbejde for, at alle børn kan deltage i og bidrage til fællesskabet, må de derfor være nysgerrige på, hvordan skolen ser ud fra elevernes perspektiver.

Sprog og kultur går hånd i hånd, når elever lærer fremmedsprog i skolen. De skal både kunne kommunikere på sproget og have indsigt i andre kulturer og andre mennesker. Og så skal de opdage, at sprog bygger bro til andre sprog og andre fag. Alt det kan lærere heldigvis vise deres elever, når de underviser i fremmedsprog.

Mobning opstår oftest i fællesskaber, der er kommet på afveje, og det er langtfra altid nemt at få øje på, når et barn bliver mobbet i skolen. Derfor er vigtigt, at lærere forstår mobningens mønstre og ved, hvad de skal være opmærksomme på, når de vil spotte tegn på mobning.

Tekster og læsning kan åbne nye verdener og gøre os klogere. Sådan er det bare ikke altid i skolen. Nogle gange kan teksten tværtimod stå i vejen for elevernes læring. Derfor må lærere i alle fag vide, hvordan de kan hjælpe deres elever i mødet med skolens tekster.