Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Sydøst for Mælkevejen, langt fra motorvejen, mellem to bjerge i et område med skov og blomsterfyldte marker ligger der en lille dal ... Pigerne fra Stjerne-dalen og de gamle breve er første bog om tvillingerne Nete og Nola – en sjov og spændende historie fyldt med gamle familieforviklinger, ægte cirkusprinsesser, mystiske breve og (måske) en bombe!På loftet af et gammelt, ubeboet hus finder Nete og Nola en dag en kiste, der for de nysgerrige piger indeholder en vaskeægte skat: Den er nemlig fyldt med gamle breve skrevet af husets for længst afdøde ejer, stilet til hendes ukendte datter. Pigerne vikles nu ind i mysteriet om de gamle breve, der fortæller om ulykkelig kærlighed, dramatik og et omflakkende liv i cirkus, som pigerne næsten ikke kan slippe igen. Især ikke fordi der i brevene nævnes steder og navne, som minder utrolig meget om noget fra pigernes eget liv …Men en dag dukker to mistænkelige mænd op, som tydeligvis lister rundt og leder eft er noget i det gamle hus. Pigerne er overbeviste om, at de er tyveknægte, og pludselig finder de sig selv midt i et opgør, der handler om meget mere end gamle breve. De kan ikke fortælle om det til deres forældre uden selv at blive opdaget, så pigerne må lægge en plan, der kan få ram på forbryderne! Godt, de er fulde af gode idéer.Bogen er gennemillustreret i farver af Peter Bay Alexandersen.
Mille Gori er tilbage med opfølgeren til sin populære børnebogsdebut om Pigerne fra Stjernedalen.Tvillingerne Nete og Nola er rejst med deres onkler til Budapest for at besøge det ungarske Cirkus Capatillo. Med sig på rejsen har de en mystisk gammel dagbog, der fortæller om cirkus og eventyr – og verdens smukkeste og mest sjældne diamanter. Fortællingerne i dagbogen bringer pigerne ud på en rejse, der viser dem verden rundt, men alle veje fører til Stjernedalen, og Nete og Nola opdager snart, hvor vigtigt deter at holde sammen for at kunne finde hjem.Den Røde Rubin, Afrikas Stjerne, Den Grønne Dresden og Sydstjernen er alle virkelige diamanter, som efter sigende befinder sig lige dér, hvor de burde. Men der er ifølge dagbogen tale om forfalskninger, for alle de uvurderlige ædelstene er i virkeligheden knyttet til hver sin søster i en stor, kendt cirkusfamilie, hvis endelige skæbne aldrig er blevet fortalt. Men den er nedskrevet i en gemt og glemt dagbog …Pigerne fra Stjernedalen – og dagbogens hemmelighed er en både sjov og spændende skattejagt, men også en rørende fortælling om at rejse ud og længes hjem – og at opdage, at ens sande hjem er lige dér, hvor ens nærmeste er. Hvem skal bestemme, hvor man egentlig hører til i verden?Bogen er gennemillustreret i farver af Peter Bay Alexandersen.
En dag falder tvillingerne Nete og Nola over et skjult kort over stjernehimlen, og stjernerne på himlen får pludselig en helt ny betydning. For første gang i fortællingen om de to tvillingesøstre går de i deres astronomfars fodspor, og det viser sig, at kortet gemmer på flere hemmeligheder end blot stjernernes. De to piger søger nu sammen med en række mennesker, de møder på deres vej, at finde en forbindelse mellem de indtegnede punkter på kortet. Lykkes det mon?Fortællingen i denne bog bringer pigerne på en gådefuld skattejagt i den by, de troede, de kendte som deres egen bukselomme. Stjernedalen folder sig ud på en ny måde, og de opdager, at eventyret nogle gange ikke er så langt væk som først antaget – man skal bare gribe det. Tvillingerne lærer, at venskaber kan komme i mange former, på tværs af alle aldre. For nord, syd, øst, vest – ude godt, men hjemme bedst.Pigerne fra Stjernedalen – og det skjulte kort er en både sjov og spændende skattejagt – og ligesom de to foregående bind i serien om de to tvillingepiger trækker fortællingen tråde til tidligere tiders cirkusartister, skjulte skatte og nye venskaber.Bogen er gennemillustreret i farver af Peter Bay Alexandersen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.