Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i PlotCast serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Palle Schmidt
    17,95 kr.

    “Jeg starter som regel med at have en periode på to måneder, hvor jeg ligger her på sofaen eller går en tur og tænker mig om”Jakob Melander er tidligere musiker, uddannet på litteraturvidenskab og som dramatiker. Siden 2013 har han som krimiforfatter haft både høstet anmelderroser og international anerkendelse for sin bogserie om politiassistent Lars Winkler.Vi snakker om inspiration, musik og arbejdsmetoder, der indebærer gå-ture, dogmeregler, post-it sedler og højtlæsning - men ikke særlig meget research."Historien er altid det vigtigste. Altså fortællingen. Så må virkeligheden bøje sig, så det passer til historien”.

  • af Palle Schmidt
    17,95 kr.

    I anledning af PlotCast's 3-års jubilæum optog vi denne episode live foran et lille publikum i Thiemers Magasin på Vesterbro. Gæsterne i panelet var Morten Pape, Nanna Foss og Benni Bødker. Forhåbentlig kan du fornemme den gode stemning i optagelsen her!

  • af Palle Schmidt
    17,95 kr.

    “Alle scener skal have et formål. Du skal hele tiden drive plottet fremad. Det er jeg meget kritisk med, når jeg sidder og skriver… Hvis jeg ikke kan dreje, eller vende det og bruge det, så skal det ikke være med.”Karoline Stjernfelt er tegneserieskaber, uddannet på Serieskolan i Malmö og debuterede i 2016 med albummet "I morgen bliver bedre", som er første del af en trilogi. En skæbnefortælling i ord og billeder, baseret på historien om Kong Christian den 7., dronning Caroline Mathilde og livlægen Struensee.Vi får en snak med Karoline om at skrive udfra historiske begivenheder, om betydningen af talent, om hårdt arbejde og naivitet - og om den komplicerede proces det er at lave tegneserier.“Hovedproblemet med at lave tegneserier er, at det er så vanvittigt tidskrævende. Og hvis du vil leve af det, hvilket du jo ikke rigtigt kan, så skal du jo leve af legater og fonde, som du konstant søger, og hvis du vil søge legater og fonde, så skal du have et værk at søge med, og det er jo ligesom en slange, der bider sig selv i halen, for hvordan er det, du køber dig tid, det tager til at lave det?”

  • af Palle Schmidt
    17,95 kr.

    “Jeg kan godt lide at bestemme selv. Og jeg gider ikke skulle tilpasse det til at være pænt og salgbart og alt muligt."Steen Langstrup er blevet kaldt 'Mørkemanden' og 'Gysets Mester' efter en bragende debut i slutningen af halvfemserne og filmatisering af hans første roman Kat. Siden startede han forlaget 2 Feet Entertainment, der hovedsageligt udgiver hans egne bøger i gyser- og krimigenren. Lige nu er han aktuel med bogen Skadedyr og tulipaner, mens hans bog Alt det hun ville ønske hun ikke forstod er ved at blive filmatiseret med titlen Finale.I denne episode snakker vi om horror, forlagsbranche, farlige dyr, selvudgivelse, inspiration, proces og struktur - på en meget ustruktureret måde. Forhåbentlig vil du efter endt lytning være klogere på, hvad det vil sige at være forfatter.“Jeg tænker hverken målgruppe eller publikum. Jeg tænker ikke engang genre. Alle de tre ting er nogle små fængsler, du lukker din fantasi inde i."Du kan læse mere om Steen Langstrups forfatterskab på mxrket.dk

  • af Palle Schmidt
    17,95 kr.

    "Man skal helt derud hvor man er fuldstændig ligeglad og ikke forestiller sig, at nogen ser een over skulderen. Ikke engang een selv."Charlotte Weitze er kendt for sine romaner og novellesamlinger, der ofte får betegnelsen “magisk realisme”. Hun har udover Forums debutantpris for novellesamlingen Skifting i 1996 og det tre-årige arbejdslegat i 1999, har hun modtaget hædersbevisninger som Ole Wahls mindelegat og Årets Frederiksbergtalent, begge i 2004. Hun er desuden ophavskvinde og kunstnerisk leder af litteraturfestivallen LittTalk på Vallekilde Højskole.Vi snakker med Charlotte Weitze om at skrive om klimaet, at lære hovedpersonen at kende gennem utallige gennemskrivninger, om at skabe rum til det eventyrlige - og om at opdage Island, hvor magisk realisme mere er reglen end undtagelsen."Så sad jeg ensom i en hytte ude ved Atlanterhavet i otte dage og skrev og følte mig ikke underlig. Det var faktisk rigtig godt for processen".

  • af Palle Schmidt
    17,95 kr.

    “At lave en tegneserie er jo også at skrive en historie. Selvom man måske ikke tænker på det på den måde."Søren Jessen er tegner og forfatter til nærmest alt, fra småbørnsromaner, tegneserier, ungdomsromaner, science fiction og romaner. Senest har han adapteret Franz Kafka’s Forvandlingen til graphic novel.PlotCast mødte Søren Jessen på Art-Bubble festivallen i Århus og vi fik en god snak om vekselvirkningen mellem det at skrive og tegne, om at adaptere romaner til tegneserier, at lade underbevidstheden arbejde for sig, at bruge sine børn som testlæsere, fantastiske elementer i en ellers realistisk historie og om vigtigheden af at gå i stå og det indirekte syn.“Nogle gange rammer man tættere på centrum, ved at skyde lidt forbi.”

  • af Palle Schmidt
    17,95 kr.

    “Det behøver ikke være et drab eller noget kriminelt. Men der skal være noget der skal foldes ud eller opklares."Julie Hastrup er uddannet journalist, men sagde sit faste job på DR op for at skrive krimier, den førte udkom i 2009. Siden er der kommet seks bøger i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm, senest Mirakelmanden.Vi snakker om at springe fra det faste job som til fuldtidsforfatter, at blive opslugt af sit arbejde med historien, om at klippe i manus, om gode og dårlige dage og det at skrive der hvor lysten er. Og om at overskue teksten, når man er sådan en der skriver uden at planlægge alt til mindste detalje.“Lige dér ønsker jeg altid, at jeg var et fuldstændigt kronologisk menneske, der sad med duftlys og ryddet skrivebord og havde alt i kartotek og kort helt fra start.”

  • af Palle Schmidt
    17,95 kr.

    “Bare skriv efter, hvad du føler er rigtigt. Så kan man altid gå tilbage og være analytisk på et andet tidspunkt.”Frederik Nørgaard er autodidakt skuespiller og instruktør og uddannet på 1-årig Master Class i manuskriptskrivning fra Den Danske Filmskole. I 2001 var han med til at starte i sin teatergruppen Von Baden, som bl.a har spillet på Svalegangen i Århus og på Kalejdoskop i København. Siden har han medvirket i roller i film og tv-serier, og både skrevet og instrueret film-versionen af Villads fra Valby og den biografaktuelle adaption af Bjarne Reuters børnebogsklassiker, Kidnapning.I denne samtale fortæller Frederik om at gå fra at lave sine egne film med VHS-kamera i firserne, til at instruere spillefilm til biografen, hvordan skuespillet giver indsigt i manuskriptskrivningen, hvordan fiktion relaterer sig til den virkelige verden, struktur og sekvenser, og om vigtigheden af at være løsningsorienteret når man arbejder sammen med andre på en film- eller teaterproduktion.“Min skuespilerfaring gør, at jeg kan se på en skuespiller, når de steger eller har det svært. For jeg har selv prøvet det.”

  • af Palle Schmidt
    17,95 kr.

    “Nogle forfattere laver jo næsten sådan en drejebog. Det gør jeg slet ikke. Jeg kan også tit først bagefter sige hvad min bog egentlig handler om.”Mette Vedsøe er er uddannet på forfatterskolen for børnelitteratur, debutterede i novellesamlingen ”Taber-nabo” i 2010 og har siden skrevet ungdomsbøger som Død og citronmåne og Stav til psyko, billedbøger som Dumme Lilli og En pige med pigsko og børnebøger som Tove Tænker, og To Plus To er Koko.Vi snakker om hverdagen som forfatter, om de mange ting udenom selve skriverietat, omveje og afveje, at skrive sig ind i noget, fremfor at kende resultatet på forhånd - at man IKKE uden videre skal sige sit job op, for at blive forfatter.“Det er rigtig farligt ikke at have ro i sit liv og vide, at der i hvert fald kommer et eller andet ind på kontoen.”

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.