Bøger i Politisk Ukorrekte Noveller serien i rækkefølge

Med Bedstemødre for Fred er Jens Hostrup nået til sin fjerde samling af politisk ukorrekte noveller (PUN). Også denne gang bliver der skudt på alt, hvad der bevæger sig, og forfatteren udstiller med stor fornøjelse forskellige eksempler på inkompetence og uduelighed blandt store og små – mest store, for deres inkompetente beslutninger går ud over os alle! Læserne kan ligeledes glæde sig til gensynet med kendte personer som ligestillingsministerinden Anomalie Gungerdrylle, statsministerinden Oasis Marbleface, doktor Arsecavity og Lavmaahl-klanen; vi hører nyt om Gargoyle Brandert-selskabets aktiviteter, finansministeren Ulyksalighedsvang og hans med-/modarbejderinde Hælved fra de Fri Radikaler og det sidstes yndlings-hadeobjekt: von Slurk, der gør, hvad han kan, for at svare for sig.Uddrag af bogenMen Olle havde stadig sin ubetvingelige lyst til at frelse andre, og jo længere væk, de var, des bedre. En af hendes tidligere hjerteveninder havde engang sagt til hende, at der faktisk var en hel del fattige mennesker i dette land, der godt kunne trænge til en hjælpende hånd, men det var blevet afvist hårdt og fagligt af Olle med ordene: ”Vores velfærdsstat tager sig af vore trængende, men der er ingen, der tager sig af de trængende i ulandene, og desuden lugter vore trængende, når jeg kommer tæt på dem. ” Da hjerteveninden engang havde opfordret Olle til at tage nogle trængende muhamedanske ofre ind i sit store hus (”du har jo plads nok”), var hjerteveninden pludselig blevet tidligere hjerteveninde, som aldrig mere blev inviteret til drikkegilde med de andre Fri Radikaler-veninder.Om forfatterenJENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer, ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.

Dimwit-klanen Georgine Dimwit var en yngre søster til Merry Ann Hælved, selvom hun aldrig nævnede det for nogen. Og det gjorde Hælved heller ikke. Det var i hvert fald en ting, de kunne blive enige om, men ellers kneb det voldsomt at finde frem til fælles trit om familieskabet. For begge skammede de sig over familieskabet, og dette fjendskab gik langt tilbage, helt tilbage til den gang, hvor Augusta Dimwitt med sin sædvanlige høje stemme forkyndte, at hun ville være professor og derfor skulle i gymnasiet og derefter på universitetet. Og dette skete i de dage, hvor Merry Ann lige havde fået kringlet sig adgang til et udkantsseminarium, der for enhver pris ville have kvoten fyldt op, og derfor tog imod alt, hvad der kunne krybe og kravle, for at blive lærerinde. Men Augusta, der på dét tidspunkt var ti år, led ikke af generende finfølelse og hensyntagen til sin ældre søster. Da Merry Ann imidlertid mente, at hun selv var den bedst begavede af samtlige børn, mente hun, at Augusta ikke behøvede at få dén uddannelse, men kunne nøjes med at blive uddannet til husmoder. Dét ville hendes hjerne række til, mente hun. Og sagde hun. Merry Ann var ikke klar over, at Augusta udelukkende havde fyret denne salve af for at drille den ældre søster, som hun ikke kunne snuppe, og som hun følte skulle sættes på plads. Og det blev konfirmeringen af et livsvarigt uvenskab mellem de to søstre. Om forfatteren JENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer, ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.