Bøger i PUN serien i rækkefølge

Der bliver ikke sparet på krudtet, når Jens Hostrup byder op til ramasjang i gaden. Ingen går fri – alt, der bevæger sig, er bytte – intet for stort, intet for småt. Har man udmærket sig ved hykleri, løgn, mened, politisk korrekthed, uetisk handlemåde, dobbeltmoral osv., har man dermed automatisk indbudt sig selv til at blive taget under forfatterens afslørende mikroskoplinse.Særlig én arbejdsplads er genstand for forfatterens interesse: Megalomaniaborg, hvis 179 arbejdspladser er besat af særdeles kompetente og dygtige politikere. Disse mennesker skulle egentlig repræsentere et tværsnit af befolkningen, men det gør de bare ikke, og så er det, problemerne begynder at opstå. Bortset fra en arbejder, en tømrer og en murer de alle overvejende akademikere: et mylder af cand.scient.pol.er og et hav af cand.jur,er cand.mag.er og cand.theol.er.Den eneste gruppe, der mærkeligt nok glimrer ved sit fravær, er cand.forlidt., selvom langt de fleste i landet synes at have nydt godt af netop dén uddannelse …Uddrag af bogenDer var faktisk ingen, der bemærkede det, da Oasis Marbleface vendte hjem fra besøget i Kina. Det var ikke fordi, ingen bemærkede, at hun kom hjem, men ingen lagde mærke til, at hun med stolthed bar en mikroskopisk orden, hun havde fået tildelt af den kinesiske premierminister Tom PengPung den sidste aften ved det højtidelige officielle taffel for fem.Oasis havde ikke tidligere fået en orden, og hun altid havde følt, at det var uretfærdigt, for fik ikke enhver skoleleder automatisk tilsendt fortjenstmedaljen med posten, når han havde været skoleleder i 10 år? … Hvorefter han kunne prale med medaljen ved hver en lejlighed … og gjorde det!Så derfor havde hun omhyggeligt anbragt den diminutive orden yderst på venstre revers af sin elegante Mortensen-spadseredragt med tilhørende Mortensen-taske og Mortensen-sko, der ganske vist klemte. Men som hendes mor så tit havde udtalt, Man må lide for stadsen!Om forfatterenJENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer og ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.

Dimwit-klanen Georgine Dimwit var en yngre søster til Merry Ann Hælved, selvom hun aldrig nævnede det for nogen. Og det gjorde Hælved heller ikke. Det var i hvert fald en ting, de kunne blive enige om, men ellers kneb det voldsomt at finde frem til fælles trit om familieskabet. For begge skammede de sig over familieskabet, og dette fjendskab gik langt tilbage, helt tilbage til den gang, hvor Augusta Dimwitt med sin sædvanlige høje stemme forkyndte, at hun ville være professor og derfor skulle i gymnasiet og derefter på universitetet. Og dette skete i de dage, hvor Merry Ann lige havde fået kringlet sig adgang til et udkantsseminarium, der for enhver pris ville have kvoten fyldt op, og derfor tog imod alt, hvad der kunne krybe og kravle, for at blive lærerinde. Men Augusta, der på dét tidspunkt var ti år, led ikke af generende finfølelse og hensyntagen til sin ældre søster. Da Merry Ann imidlertid mente, at hun selv var den bedst begavede af samtlige børn, mente hun, at Augusta ikke behøvede at få dén uddannelse, men kunne nøjes med at blive uddannet til husmoder. Dét ville hendes hjerne række til, mente hun. Og sagde hun. Merry Ann var ikke klar over, at Augusta udelukkende havde fyret denne salve af for at drille den ældre søster, som hun ikke kunne snuppe, og som hun følte skulle sættes på plads. Og det blev konfirmeringen af et livsvarigt uvenskab mellem de to søstre. Om forfatteren JENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer, ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.