Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Lige siden John Rebus blev tvunget på pension, har han arbejdet for Edinburghs Serious Crime Rewiew Unit, afdelingen for uopklarede sager, som civil medarbejder, men han savner livet i frontlinjen. Så da en tolv år gammel sag om en forsvundet ung kvinde lander på hans bord, kan han ikke modstå fristelsen til igen at få foden indenfor hos kriminalpolitiet.Rebus lægger sig hurtigt ud med alt og alle: Med sin tidligere kollega Siobhan Clarke, sin gamle modstander Morris Gerald Cafferty, og den nye, unge vicekommissær i kriminalpolitiet. Dertil kommer, at der er én person, der vil gøre hvad som helst for, at Rebus aldrig vender tilbage, nemlig Malcolm Fox fra ‘Klagerne’ som er overbevist om, at Rebus er korrupt. Og efterhånden som Rebus overskrider den ene grænse efter den anden, ser det ud til, at Fox måske har ret. Det eneste Rebus går efter er at finde ud af sandheden om en stribe unge kvinder, som er forsvundet; sager, der strækker sig over tolv år og tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre. Med 'I en anden mands grav' er en John Rebus tilbage på banen, og det store spørgsmål er: Kan han leve op til sit gamle jeg og alligevel holde sig på den rigtige side af loven?Attende bog i serien om John Rebus og samtidig tredje bog i serien om Malcolm Fox
Hvem er helgen, og hvem er synder?Rebus er tilbage i Lothian and Borders Police HQ i sin gamle afdeling, men degraderet og med Siobhan Clarke som sin direkte overordnede. De bliver kaldt ud til en banal sag om en trafikulykke. Datteren af en blakket rigmand er eneste tilskadekomne, men var det nu hende, der kørte, og ikke hendes kæreste, som er søn af den skotske justitsminister? Og hvad havde de egentlig gang i? Med folkeafstemningen om skotsk uafhængighed lige om hjørnet bliver sagen hurtigt betændt.Samtidigt genåbner Malcolm Fox en 30-år gammel mordsag, hvor Rebus er kandidat til en plads på anklagebænken. I sine unge dage var Rebus som nyudklækket politimand ansat på en politistation, hvor man gjorde tingene effektivt på den go’e gamle beskidte facon. Med eller uden fløjlshandsker fulgte de deres eget codex fra ‘Skyggebiblen’, som man havde svoret evig troskab og tavshed på. De kaldte sig ‘Helgenerne’ og gled dybere og dybere ind i selvtægtens brutale parallelunivers."... flaben fejler heldigvis ikke noget, og Ian Rankins force er netop den hårdkogte elegance i et raffineret plot ..."♥ ♥ ♥ ♥ ♥Bo Tao Michaëlis, Politiken"Det kan bare ikke gøres bedre."Lilly Jensen, Helsingør Dagblad"... formidabelt skrevet, miljøbeskrivelserne er levende ... personerne føles som rigtige mennesker og plottet er veludført. Blandt de mange krimiserier der er ude på markedet, hører Rebus-serien til blandt de bedste, og hovedpersonen John Rebus hæver sig over krimiklicheerne og fremstår som en af genrens mest troværdige protagonister, der lige som sin forfatter ældes som god vin."Jacob Holm Krogsøe, Lektørudtalelse"Man burde kræve, at alle krimiforfattere læste eller rettere nærstuderede skotske Ian Rankin. Ja, måske skulle de ligefrem testes i Rankin-metoden, inden de gav sig i kast med skriveriet og – for flertallets vedkommende – udvandede genren med floskelfyldte, overgearede makværker. Med Ian Rankin får man i alle tilfælde, og ikke mindst i den nye John Rebus-krimi, 'Med hånden på Biblen', den ægte vare, hvor spændingen er høj uden at være pisket op med bloddryppende makaberhed, hvor dialogerne står skarpe uden at være skamskudte, og hvor både underholdningsværdien og hverdagsrealismen er intakt."Mette Reinholdt, Berlingske”Dette er en årgangs-Rebus, og meget bedre fås krimier ikke.”*****Kim Skotte, Politiken (om den engelske udgave)Nittende bog i serien om John Rebus og samtidig fjerde bog i serien om Malcolm Fox
Tilværelsen som pensionist behager overhovedet ikke John Rebus. Hobbyer, ferier og gør det selv-arbejde er ikke ham. At være politimand ligger ham i blodet. Så da kriminalassistent Siobhan Clarke beder om hjælp med en sag, er han ikke sen til at træde til. Clarke er i gang med at undersøge mordet på den pensionerede rigsadvokat D.M. Minton. Tilsyneladende et banalt indbrud, som er gået galt, men i afdødes pung finder man et trusselsbrev med ordlyden: ‘Jeg slår dig ihjel, for det du gjorde’. I den modsatte ende af Edinburgh bliver Big Ger Cafferty – Rebus’ livslange nemesis – udsat for et mordforsøg, og han har modtaget et tilsvarende trusselsbrev. Det er nu op til Clarke og Rebus at få samling på trådene og få stoppet morderen. Kriminalassistent Malcolm Fox er imens blevet tilknyttet en udenbys specialenhed, som overvåger og skygger en berygtet Glasgow-gangsterfamilie, der turnerer fra by til by på blodig jagt efter et eller andet. Vilde køtere hærger Edinburgh. "'Vilde køtere' er simpelthen Ian Rankin i topform. En begavet, vittig og elegant politirutineroman, hvor replikkerne er rappe som piskesmæld, spændingen konstant fra side til side ... Bogen er på over 400 sider, men den er ikke en side for lang." ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken, Bo Tao Michaëlis "Plottet er spidsfindigt og mangevævet og tager yderligere et spring ... Læskende og småbittert som god IPA er det." Bent Stenbakken, Nordjyske "Atter en gang kan læserne opleve et ganske vist fiktivt, men alligevel overbevisende indblik i de dele af skotsk daglig(under) liv, der ikke figurerer i rejsebrochurerne, og et stramt koreograferet plot med adresse til betændte aktuelle begivenheder. Det hele præsenteret i et herligt underspillende sprog mættet af ironiske finter og som sædvanlig flot gengivet af Søren K. Barsøe på dansk." ***** Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten "... ingen unødige svinkeærinder, sproget er stramt og rent, plottet er pletfrit, og figurerne er så begavet skildret, at de næsten er til at tage og føle på. Rankin er klassisk krimikvalitet." Merete Reinholdt, Berlingske "Ian Rankin skriver med samtalens kunst i front blændende godt. Der er nerve, følsomhed og detaljerigdom at hente." Bente Wiik, Fyens Stiftstidende "Velskrevet politiroman af højeste karat, hvor plot, personskildringer og miljø går op i en højere enhed. Den mavesure og sammensatte John Rebus er som altid et herligt bekendtskab ..." Lone Krøgh, Lektørudtalelse Tyvende bog i serien om John Rebus og samtidig femte bog i serien om Malcolm Fox
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.