Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Redaktion Filosofi serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Immanuel Kant
    317,95 kr.

    "Kritik af dømmekraften" er den tredje (og sidste) af Kants store Kritik´er, gennem hvilke han genoptager filosofiens store, antikke temaer om det sande, det gode og det skønne - via den RENE, den PRAKTISKE og den hhv. æstetisk og teleologisk DØMMENDE fornuft. Kald det erkendelsesteori, etik og æstetik, men bemærk i Kants tilfælde, at den sidste og æstetiske/teleologiske Kritik griber tilbage til den første – om den rene fornuft – og gentænker hele systematikken eller progressionen.Den ÆSTETISKE dømmekraft handler om det skønne (modsat det hæslige), både det naturskønne og det kunstskønne, der har mennesket inde over – og både det SKØNNE som sådan (smagens almene primat) og det OPHØJEDE (det sublime), der på Kants tid betegnede noget andet end i dag: det voldsomme, frygtindgydende, som dog finder et forsonende og tankefuldt udtryk – fra skælven og frygt til ro og afklaret velbehag. Den æstetiske dømmekraft nødvendiggør en række kriterier eller spilleregler, hvis dommen skal være objektiv og stå til troende, og Kant formulerer derfor disse – ´det interesseløse velbehag´ osv. Dertil kommer diskussionen af, hvad kunst er, som Kant slipper udenom ved introducere talen om GENIET, den autonome, selvlovgivende instans, hvis værk som kunst ikke står til diskussion - en ulykkelig tanke, der siden har forfulgt os, især såkaldte kunstnere.I værkets anden del handler det om den teleologiske dømmekraft, dvs. vores evne – tilbøjelighed - til at se (og dømme om) hensigtsmæssighed – i sær i naturen – hvor den ikke findes. Eller hvor den reelt kun findes på en kontingent måde - som et tilfælde, der forblænder os og bilder os ind, at bag det hele må der stå en vis skabergud. Kant medgiver denne tilbøjelighed – grænsende til sandsynlighed – men afviser i sidste instans, at vor forestilling om hensigtsmæssighed skulle bevise eksistensen af Gud. Grænsen bliver atter trukket skarpt om: Der er det, vi ved, og det, vi gerne vil vide, men reelt ikke ved - ikke kan vide. The rest is silence.Oversat af Claus Bratt Østergaard.

  • - værker og tanker
    af Peter Thielst
    177,95 kr.

    Peter Thielsts indføring i Nietzsches filosofi foreligger her i 3. reviderede udgave."Nietzsches filosofi – værker og tanker" rummer fortsat en præsentation af værker og indføring i tanker, som – efter et overblikskapitel om biografi, forfatterskab og filosofisk baggrund – følger forfatterskabet kronologisk fra 'Tragediens fødsel' (1872) til 'Ecce Homo' (1888).Værkerne er således rammen om filosofiformidlingen, det være sig det dionysiske vs. det apollinske, historiesynet, moralkritikken, Guds død/opgøret med kristendommen, overmennesket, viljen til magt, den forestående 'omvurdering af alle værdier' – og en hel del mere.

  • - Filosofiens historie fra antikken til '68'
    af Peter Thielst
    187,95 kr.

    "Du kan ikke tænke to tanker i den samme flod" er en pædagogisk klar filosofihistorie – fra Heraklit og antikken til Foucault og '68'.Enhver, der beskæftiger sig med filosofi og læser et filosofisk værk, har brug for en filosofihistorisk grundbog for at få en solid introduktion, som giver forudsætninger for forståelse og kendskab til den sammenhæng, værket/filosoffen indgår i.Filosofien er som et hus, hvor fundamentet og de første stokværk er mindst lige så vigtige som tagryggen og vejrhanen. Med denne filosofihistorie tilbydes nye læsere en overskuelig, overkommelig og meget fokuseret indføring i 2500 års tænkning. Rig på relevante værktitler, årstal og citater; med fyldigt register.

  • - en bog for frie ånder
    af Friedrich Nietzsche
    187,95 - 222,95 kr.

    "Menneskeligt, alt for menneskeligt" er Nietzsches første skrift efter opgøret med Schopenhauers og Wagners forløsnings-metafysik og mistro til livet.Med "Menneskeligt, alt for menneskeligt" (1878) træder Nietzsche sit eget dionysiske spor med forkastelse af metafysikkens blændværker og al religions (kristendommen inklusive) dyrkelse af asketiske værdier og af hinsidesverdener og frelse. Den kritiske filosofi for 'frie ånder' begynder her – med 638 tankeskarpe aforismer.Oversat af Niels Henningsen.

  • - elementær retsfilosofi eller naturret og statsvidenskab i grundrids
    af G.W.F. Hegel
    317,95 kr.

    Et værks såkaldte virkningshistorie kan måles på to måder: den teoretisk-akademiske = dens indflydelse på den faglige diskussion sit felt. Og dets dagsordensættende effekt over årtier vs. den praktisk-konkrete, hvor en tekst viser sig at disponere politiske manøvrer.Hegels "Retsfilosofi" lever op til begge mål - sidstnævnte ved bl.a. (via Monrad) at øve indflydelse på strukturen af den danske Junigrundlov fra 1849. Mest kendt er ellers Marx´(og Engels´) opgør med Hegel og hans spekulativt-idealistiske redegørelse for (= legitimering af) det borgerlige samfund - i sin davarende preussiske udgave heraf. ´Verdensåndens gang gennem historie´ havde jo sat både ejendomsretten, familien, samfundet osv. og heraf fulgte gennem nye dialektiske bevægelser retten, moraliteten, sædeligheden og verdenshistorien. Mere og mere frihed efter Hegels mening - men men... Læs selv efter, og tag livtag med Hegels mange kritikere og ideologiske eftersnakkere. Det borgerlige samfund består, og på mærkværdig vis er Hegel rodet ind i dén historie.Oversat af Claus Bratt Østergaard.

  • - forspil til en fremtidens filosofi
    af Friedrich Nietzsche
    247,95 kr.

    "Hinsides godt og ondt" er et af Nietzsches kendte værker, der markerer overgangen fra hans tidlige værker mod hans senere, mere radikale ideer.I værket afviser Nietzsche traditionelle begreber om moral og opstiller sin egen teori, der ser 'godt' og 'ondt' som menneskeskabte koncepter. Han argumenterer for, at disse konventionelle moralbegreber hæmmer den menneskelige udvikling, og at større individer er i stand til at overskride dem for at nå deres egen, unikke version af storhed.Nietzsche samler en række essays i bogen, der basalt set er en kritik af filosofi, religion, videnskab og kunst, og han foreslår, at menneskeheden skal transcenderes til "overmennesket". Denne ide om "overmennesket" bliver en central del af Nietzsches senere tænkning.Værket er smukt oversat af Niels Henningsen.

  • - Et stridsskrift
    af Friedrich Nietzsche
    228,94 kr.

    "Moralens oprindelse" er bredt anerkendt som Friedrich Nietzsches mest sammenhængende analyse af forfatterens yndlingstema: værdiernes oprindelse.I bogen præsenterer Nietzsche det såkaldte slaveopgør i moralen. Det fremstiller kristendommen som konsekvensen af andre menneskers følelse af hævnagtigt mindreværd og svage drifter. Så snart man ikke takker ja til livet, siger man nej og dermed presser man sine omgivelser ind i livsfornægtelsens evangelium. Derfor dykkes der også ned i skyldfølelsens historie, da den er starten på den selvcensur, der får en til at hylde religionens livstrætte værdier."Moralens oprindelse" er Nietzsches opfordring til læseren: vælg livet!Oversat af Niels Henningsen.

  • af Ralph Edney & Richard Osborne
    228,94 kr.

    "Filosofihistorie for begyndere" fortæller i tegneserieform om den vestlige filosofis historie, bl.a. i antikkens, middelalderens, rennæssancens, oplysningens og eksistentialismens tidsalder, med udgangspunkt i de enkelte tænkere.

  • af Karl Marx & Friderich Engels
    161,95 kr.

    "Det kommunistiske manifest" og "Den tyske ideologi" er oversat fra tysk efter "Manifest der Kommunistischen Partei" (1848) af Sven Brüel og efter første del af "Der Deutschen Ideologie" (1845/46) af Peter Thielst, der også har taget sig af Marx-teksterne i appendiks (bl.a. 'Teser om Feuerbach' i Marx' oprindelige version) samt redaktion, noter og forsidefoto. Alle de centrale tekster til den historiske eller dialektiske materialisme – kort sagt: et kildeskrift af format!

  • af Aristoteles
    277,95 kr.

    "Etikken" er Aristoteles' etiske hovedskrift, der også kendes som "Den Nikomacheiske Etik". Bogen foreligger her i den klassiske filolog Søren Porsbogs oversættelse. Bogen fremstiller dyden og det gode, som man bør efterstræbe og det onde og overdrivelserne, der bør undviges for enhver pris. Hvordan bør man opføre sig, og hvilke værdier og mål bør man efterstræbe?"Etikken" er en grundsten for vores nutidige forståelse af etik og moral, da dette er vor kulturs etiske hovedværk.

  • - appendiks med
    af Platon
    177,95 kr.

    For den vestlige kultur er "Symposion" et lige så vigtigt skrift som Bjergprædiken.Ved et drikkegilde i Athen i året 416 f.Kr. holder hver gæst en tale til Eros' (begærets) pris, og Platon er den ferme mikrofonholder, der fx lader Aristofanes fortælle om den 'kløvede Eros', der forklarer den erotiske tiltrækning mellem (oprindeligt) adskilte dele - soulmates. Og afrunder med Sokrates' store fortælling om den 'dobbelte Eros': kødets lyst og forening på den ene side og sjælens begær efter erkendelse og indsigt i de evige ideer - som i filosofi: filia/kærlighed til sofia/visdom.Dialogen er oversat af Niels henningsen, der til belysning af idélæren har medtaget den berømte 'hulelignelse' fra "Staten".

  • - En bog for alle og ingen
    af Friedrich Nietzsche
    277,95 kr.

    "Gud er død," udtalte filosoffen Friedrich Nietzsche i mange af sine betydningsfulde værker. Citatet udtrykker den bekymring, Nietzsche havde for det vestlige samfunds moderne udvikling, og det er især for dette citat, han er berømt for."Således talte Zarathustra" er skrevet i årene 1883-1886, og står i dag som et af verdenslitteraturens og filosofihistoriens mest besynderlige hovedværker - dragende med sin dunkle visdom og sine voldsomme, dobbelteksponerende billeder, forfriskende med sine anslag mod hellige fordomme og oplyste løgne, livgivende med sin dionysiske dans og insisteren op viljen og værket: det at enhver bliver den, man er.I "Således talte Zarathustra" taler Nietzsche gennem den persiske vismand Zarathustra, som efter 10 års ensomhed på et bjerg har opnået så meget klarhed, at han, som et andet overmenneske, endelig kan vende tilbage til den menneskelige dal for at informere om Guds død og samtidig belære om, hvor vigtigt det er at være herre over sig selv.Dette uomgængelige hovedværk er oversat af Niels Henningsen, der ledsager Zarathustras tale med et kyndigt efterskrift.

  • af Aristoteles
    228,94 kr.

    Et af Aristoteles' kendteste værker er "Poetikken", der her foreligger i oversættelse af Niels Henningsen. Teksten er oversat fra oldgræsk til dansk, og oversættelsen indeholder omfattende noter, en inspirerende indledning og et udførligt efterskrift."Poetikken" handler om tragedien, den episke digtning og æstetik. I omfang et af Aristoteles' mindre skrifter, men i betydning og virkning et af de største og mest komplekse. Derfra har vi centrale begreber som 'mimesis', 'mythos' og 'katharsis'.Aristoteles (384-322 fvt.) var som filosof optaget af virkeligheden og af at ordne og systematisere viden herom. Det gjaldt dyreriget, mennesket inklusive, såvel som himlen og statens indretning – samt en række andre vidensområder. Heriblandt det kulturelle fænomen, at mennesker gerne digter om livet og afbilder dette og hint. Det måtte også undersøges og bringes på logisk, forståelig form, og således opstod "Poetikken".

  • - Hvordan man bliver, hvad man er
    af Friedrich Nietzsche
    187,95 kr.

    "Ecce Homo" blev til i 1888, som skulle blive Nietzsches sidste aktive fase, inden sammenbruddet i januar 1889 berøvede ham tankens klare brug.Nietzsche var blevet bekymret for, om man nu ville forstå ham korrekt – og historien (især efter søsterens og nazismens misrøgt) skulle vise, at det var med god grund.Bogen er tænkt som en kritisk præsentation af Nietzsche selv, hans livshistorie, intellektuelle udvikling og hans forfatterskab, men det er herudover en grandios tour de force, der næsten lyver og overdriver lige så meget som den præciserer og er funklende klar og skarp i sine iagttagelser. Mod slutningen lyder det således: "Jeg kender min lod. Erindringen om noget vældigt vil engang være knyttet til mit navn - erindringen om en krise som aldrig før på jorden, om den dybeste samvittighedskollision, om en afgørelse fremmanet mod alt, hvad der hidtil var blevet troet, fordret, helliggjort. Jeg er ikke noget menneske, jeg er dynamit!" – Oversat af Niels Henningsen, som også har skrevet bogens indledning.

  • af Michel Foucault
    407,95 kr.

    Oversat fra ´Histoire de la folie à l'âge classique´ i udgaven fra Editions Gallimard 1976. Oversættelsen følger komplet den i dag autoriserede udgave fra 1972/76 og er derfor tre gange så fyldig som den engelske og norske version. Dertil kommer Anders Fogh Jensens introduktion, der redegør for andre sider af værkets historie, karakter og betydning."Galskabens historie" er en ´forbilledlig´ historie om disciplinering, klassifikation og en sær blanding af straf/udstødelse og terapi/human behandling. Dén historie slutter i Foucaults regi i begyndelsen af 1800-tallet, hvor den moderne psykologi og psykiatri tager over og tolker (og behandler) videre på den grænsekategori, som galskaben altid er.Deraf følger det andet store perspektiv i denne skelsættende og omdiskuterede afhandling, der kom tilpas til at give antipsykiatrien (Laing & Cooper) et vældigt løft: nemlig den tematisering af galskab vs. normalitet, der egentlig relaterer sig til René Descartes' ´cogito ergo sum´, dvs. idealet om det rationelle, selvberoende subjekt, der qua fornuften har styr på sig selv og derfor overbevisende kan tage vare på fremskridtet osv. I lyset heraf ser det ud til, at de gale - og galskaben - skal være den modposition, man kan prygle, indespærre og især italesætte, så det bliver tydeligt, hvor kulturen vil hen. De gale er således med til at fortælle en stor historie om oplysningens projekt, og galskabens historie fungerer som modbillede til den historie om det oplyste, autonome individ, vi selv forstår os som en del af.Bogen er oversat af Mogens Chrom Jacobsen. Indledningen er skrevet af Anders Fogh Jensen.

  • af Friedrich Nietzsche
    228,94 kr.

    I sit skelsættende værk, "Den muntre videnskab" fra 1882, påpegede Friedrich Nietzsche første gang 'Guds død' og det værdi- og sandhedstab, som det faktisk indebar.Den videnskab, som Nietzsche bedriver og kalder 'munter' i værkets 342 aforismer og 63 lyriske epigrammer, har en ret anderledes karakter end normalt i akademiske kredse: kritisk, spiddende, anekdotisk, paradoksal, polemisk og præget af et dionysisk overskud, der får tankerne til at boble frem i forsvar for livet.Det ekspressive i Nietzsches filosofiske stil og livsindstilling udfolder sig i "Den muntre videnskab" med stor kraft - både i de dybtgående analyser af moral- og værdispørgsmålet, i de mere euforiske længsler efter nysyn og i overvejelserne om en ny dannelse i livets tjeneste.Oversat af Niels Henningsen, som også har skrevet bogens indledning.

  • - Forbandelse over kristendommen
    af Friedrich Nietzsche
    161,95 kr.

    Friedrich Nietzsche satte det allersidste punktum i værket "Antikrist" den 30. september 1888. På grund af Nietzsches sammenbrudi 1889 og værkets kontroversielle indhold udkom bogen dog først i 1895, og da i en noget retoucheret udgave.Nietzsche bedriver dog ikke religionskritik i samme forstand som Feuerbach, Marx og Freud gjorde. For ham er kristendommen ikke så meget et problem, fordi den er usand, men snarere fordi den er usund! Kristendommen lider af og hviler på sygelige instinkter: en unatur, der ikke vil livet og lysten, men døden, frelsen og lidelsen.Derfor er Nietzsche i "Antikrist - forbandelse over kristendommen" optaget af at vise, hvordan kristendommen opstod, hvilke morbide kræfter, der bragte den til verde og orkestrerer dens ideologi, magtregimi o.a. Nietzsche foretager i værket en dissektionsøvelse og en kritisk analyse af den allerede døde Gud og hans vældige organisation.Oversat af Peter Thielst.

  • af Immanuel Kant
    407,95 kr.

    Den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) er en af de store, berømte tænkere. "Kritik af den rene fornuft" fra 1781 anses af mange for at være Kants mest betydningsfulde værk på grund af dens store indflydelse på filosofihistorien.I dette erkendelsesteoretiske værk søger Kant at løse konflikten mellem rationalisme, der hævder at al vores viden kommer fra fornuften og empirisme, der hævder, at al viden kommer fra erfaring. Kant foreslår, at vores viden er en kombination af begge dele: vores fornuft strukturerer vores erfaringer for at skabe viden.Kant indfører også sin berømte "transcendentale æstetik", hvor han argumenterer for, at tid og rum er rene intuitioner, der strukturerer vores oplevelse af verden. Værket omfatter også centrale ideer som kategoriske imperativer og det transcendentale ego."Kritik af den rene fornuft" er kendt for at være yderst kompleks og svær at forstå. Men det er også anerkendt som et af de mest betydningsfulde bidrag til filosofi nogensinde og er ekstremt indflydelsesrigt inden for filosofiens verden.Oversat af Claus Bratt Østergaard.

  • af Rene Descartes
    187,95 kr.

    Den nye filosofis hovedværk om rationalitetens altafgørende kraft. I "Meditationer over den første filosofi" præsenterer Descartes sit berømte "Cogito, ergo sum" argument, hvilket på dansk betyder "jeg tænker, derfor er jeg", for at etablere et sikkert punkt for erkendelsen.Værket er opdelt i seks "meditationer". I den første meditations søgen efter en sikker grund for videnskaben, opnår Descartes en radikal tvivl. Al vores viden, som er baseret på sansning, kan ifølge Descartes være fejlagtig, da vores sanser ofte bedrager os.I den anden meditation opdager Descartes, at selv i radikal tvivl kan han ikke tvivle på, at han tænker, og derfor eksisterer han.I de efterfølgende meditationer forsøger Descartes at bevise Guds eksistens, og at vores klare og tydelige perceptioner er sande, da en god og ikke-bedragerisk Gud vil sikre sandheden i disse.Oversat af Niels Henningsen, der også har skrevet indledning og noter.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.