Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Blodfejder, had, bedrag og desperat heltemod følger i kølvandet på de danske vikingers erobringer i 800-tallets England. Byer brændes af, frygtelige slag udkæmpes, kvinder gøres til enker, og børn bliver faderløse. Et af disse børn er den engelske dreng Uhtred, der ser sin far blive myrdet af vikingerne, få øjeblikke før de tager ham til fange og beslutter sig for at gøre ham dansk.Og det er Uhtred, der lægger stemme til den dramatiske beretning om de voldsomme kampe mellem englændere og danskere og den bitre strid mellem kristendom og hedenskab, der kommer til at danne baggrund for hans opvækst. Uhtred er usikker på, hvor hans loyalitet ligger, men en brutal nedslagtning en vintermorgen driver ham over på engelsk side, og han er en voksen mand, da danskerne indleder deres hidtil hårdeste angreb på Alfred den Stores kongerige – et angreb, der får afgørende betydning for historiens gang.Bernard Cornwell (f. 1944) er af Washington Post blevet kaldt en af nutidens største forfattere af historiske romaner. Anne Knudsen priser Bernard Cornwell til skyerne som en af de bedste inden for sin genre. Bernard Cornwell er englænder, men bor i USA.
De danske vikinger har rejst sig efter det tabte slag mod kong Alfred den Store, og efterhånden har de igen indtaget størstedelen af England. Som den eneste holder Kong Alfred den Store stand på et lille stykke marskland, hvor han bor sammen med sin familie og en gruppe soldater. Blandt disse soldater befinder hovedpersonen Uhtred sig. Uhtred, der som barn blev taget til fange af de danske vikinger og opdraget af dem, men som senere sluttede sig til Alfred den Store i håb om, at han på den måde kunne vinde sin barndoms borg og titel tilbage. Uhtred befinder sig skidt i marsklandet, han savner sine danske vikingevenner, og han overvejer alvorligt at skifte side, så derfor begynder han at samle sig sin egen lille hær. Mens dette står på, støder han på den danske viking Svein af Den Hvide Hest. De to indgår en pagt, men netop som Uhtred har taget en beslutning om at slutte sig til vikingerne, forudsiger hans keltiske elskerinde, at Alfred den Store vil vinde store sejre, og det får Uhtred til at besinde sig og gennemtænke situationen endnu en gang. Hans overvejelser får ham til at indse, at han rent faktisk føler sig tættere knyttet til englænderne, og han vælger derfor at blive hos Alfred den Store. Uhtred demonstrerer til fulde sin genfundne patriotisme i det storslåede slag om Edington.Bernard Cornwell (f. 1944) er af Washington Post blevet kaldt en af nutidens største forfattere af historiske romaner. Anne Knudsen priser Bernard Cornwell til skyerne som en af de bedste inden for sin genre. Bernard Cornwell er englænder, men bor i USA.
Vi er nået til år 878, hvor romanens hovedperson Uhtred, der er sakser af fødsel, men opfostret af danske vikinger, har begivet sig mod de nordliggende kongeriger i England for at vinde sin barndoms borg og titel tilbage – og for at bekæmpe sine to barndomsfjender Kjartan den Grusomme og Sven den Enøjede. På sin færd lykkes det ham at befri trællen Guthred, der kalder sig selv Konge af Northumbrien. Uhtred fatter sympati for Guthred og kan se fordelene ved at alliere sig med ham, så de to drager sammen videre mod nord, mens de forsøger at stable en hær på benene. Uhtred forelsker sig glødende i Guthreds søster Gisela, men Guthred fører sin ven bag lyset, og sælger Uhtred til trældom til gengæld for en fredsalliance med Uhtreds onkel Ælfric. Pludselig befinder Uhtred sig som om bord på et dansk handelsskib, der bringer ham til Jylland. Efter flere års trældom bliver Uhtred imidlertid befriet – af sin danske fosterbroder Jarl Ragnar den Yngre, der har været Kong Alfred den Stores gidsel i årevis, og som nu er blevet lovet sin frihed mod at finde Uhtred og bringe ham til Kong Alfred. Jarl Ragnar og Uhtred sendes mod nord – officielt for at indgå alliancer med kongerne der, uofficielt for at bekrige dem. Snart står Uhtred og Jarl Ragnar ved fæstningen Dunholm, bag hvis mure Kjartan den Grusomme opholder sig. Og så tager et blodigt angreb på de to fosterbrødres fælles fjende sin begyndelse.Nordens herrer er bind 3 i serien om Saksernes fortællinger 1: Det sidste kongerige, 2: Den danske rytter, 3: Nordens herrer, 4: Sværdsang, 5: Det brændende land."Det er en af den slags bøger, man flyver igennem [...] for straks at læse den én gang til, langsomt."– Anne Knudsen, Weekendavisen
Sværdets sang fortsætter beretningen om den saksiske kriger Uthred. Den udspiller sig fem år senere end Nordens Herrer. Det er år 885, og der er fred i England. Landet er delt i to: det danske rige mod nord og det saksiske rige Wessex mod syd. Uthred har slået sig ned; han har kone, børn og har fra Alfred fået til opgave at holde grænsen mod Themsen. Men noget ulmer - vikingerne er kommet tilbage for at besætte London. Deres mål er at erobre Wessex, og til dette skal de bruge Uthreds hjælp. Alfred har en anden plan: vikingerne skal drives ud af London. Det er en farlig tid, og Uthred må beslutte, hvor meget hans ed binder ham til kongen. Sværdets sang giver et meget velfortalt billede af de danske vikingers erobringer i 800-tallets England. Bernard Cornwell er af Washington Post blevet kaldt en af nutidens største forfattere af historiske romaner. Da bind 1 i serien udkom i USA lå den på New York Times Bestsellerliste i fem uger.Sværdsang er bind 4 i serien om Saksernes fortællinger 1: Det sidste kongerige, 2: Den danske rytter, 3: Nordens herrer, 4: Sværdsang, 5: Det brændende land"Det er en af den slags bøger, man flyver igennem [...] for straks at læse den én gang til, langsomt."– Anne Knudsen, Weekendavisen
Året er 892, og Kong Alfred af Wessex er ved meget dårligt helbred. Hans tronarving, Edward, er fast besluttet på at fremstå som en stærk tronarving, men inderst inde er han fuld af frygt. Det får Danskerne til at lugte sejr, og Harald Blodhår sætter sejl mod England med over to hundrede skibe fyldt med sultne Vikinger. Men Uhtred viser sit værd og får narret Harald, og Vikingerne lider et af deres største nederlag. For Uhtred bliver sejrens sødme hurtigt overskygget, da han i raseri brækker nakken på broder Godwin. Kong Alfred forlanger, at Uhtred som bod skal aflægge troskabsed til Edward, men det nægter Uhtred og slutter sig i stedet til Vikingerne. Men igen spiller skæbnen Uhtred et puds, for da det rygtes, at Danskerne og vikingerne pønser på at erobre hele England, bliver Uhtred kontaktet af Æthelflaed, der trygler ham om hjælp."Det er en fantastisk velfortalt krønike, og der er alle muligheder for, at læserne kan se hele filmen på det indre lærred. Man kan fornemme, føle og opleve med Uthred. At man ved siden af en læseoplevelse af den mere sublime slags også bliver klogere på vores forfædre, de smarte fyre, der kunne bygge skibe, sejle dem og flytte ind og klare sig på den anden side af Nordsøen, det er ikke så ringe endda!" - LitteratursidenBernard Cornwell (f. 1944) er af Washington Post blevet kaldt en af nutidens største forfattere af historiske romaner. Anne Knudsen priser Bernard Cornwell til skyerne som en af de bedste inden for sin genre. Bernard Cornwell er englænder, men bor i USA.
Sjette bog i vikingeserien om Uhtred og sakserne.Omkring år 900 i et England, der består af nogle mindre kongedømmer og er på randen af kaos, får Uhtred en hovedrolle i et kompliceret magtspil. Kong Alfred af Wessex ligger for døden, hvilket truer freden, for mens Alfred ønsker at se sin søn Edward som ny konge, mener andre, at de er retmæssig arving til tronen. Blandt andet ser vikingerne en mulighed for at få mere magt. Uhtreds loyalitet er rettet mod Alfred, ikke hans søn, og på trods af sin årelange troskab kæmper han stadig ikke saksernes sag. Hans eget ønske er at generobre sine tabte landområder og slottet mod nord. Uhtred accepterer dog, da han af Alfred får til opgave at lave fredsaftaler med de forskellige herskere og vikingeledere og samle landet til et forenet kristent England. Men det skal snart vise sig, at det bliver svært at forhandle, når alliancerne er bundrådne, og der oven i købet er nogen, der vil Uhtred til livs. "CORNWELL skriver en dejlig, klichéfri prosa, og her i det sjette bind af sagaen om Englands fødsel i 900-tallets begyndelse er de storpolitiske intriger og den psykologiske skildring lige raffinerede." - Anne Knudsen, Weekendavisen.
England er i krise ved starten af det tiende århundrede. Alfred den Store er død, og Edward, hans søn, regerer som konge. Wessex overlever, men freden kan ikke holde: Danerne i nord, ledet af vikingen Cnut Langsværd, er rede til at invadere og giver ikke op, før kronen er deres. <br><br>Uhtred, en af Alfreds største krigere, som nu er i unåde hos den nye konge, må lede en hær af udstødte i nord for at generobre sit gamle hjem, fæstningen Bebbanburg.<br><br>I DEN HEDENSKE HERRE vil loyaliteten blive sat på prøve og mænd falde, når hele det saksiske kongerige bliver ledt ud i den blodigste kamp til dato mod danerne; en krig, som vil afgøre skæbnen for alle konger og hele den engelske nation.<br><br>"på vej mod det sublime ... Bernard Cornwell er en mester i historisk akkuratesse. Han får ganske ubesværet fortalt os om Vikingetidens kultur, normer, politik og ideer uden nogensinde at forelæse."<br>- Anne Knudsen, WeekendavisenBernard Cornwell (f. 1944) er af Washington Post blevet kaldt en af nutidens største forfattere af historiske romaner. Anne Knudsen priser Bernard Cornwell til skyerne som en af de bedste inden for sin genre. Bernard Cornwell er englænder, men bor i USA.
Nationen er delt, hvilket i højere grad skyldes interne magtkampe end truslen fra vikingerne. Mercias konge ligger for døden uden en arving, og selv om hans kone er en formidabel kriger og leder, har en kvinde aldrig hersket over et engelsk kongedømme. Og hun mangler sin stærkeste soldat, Uthred af Bebbanburg. Så scenen er sat for en eksplosiv kamp over en tom trone. Englands fremtid hænger i en tynd tråd. Man mangler en helt. En helt, der i sidste ende kan afgøre nationens skæbne ...Ottende bog i serien om Uthred og sakserne og kampen for at forene England.
Flammebæreren af Bernard Cornwell er den tiende bog i hans populære serie 'Saksernes fortællinger'. En tilstand af skrøbelig fred har lagt sig over England. Kong Sigtryggr, vikingeherskeren fra Northumbrien, og den saksiske dronning Æthelflaed har nemlig indgået en brøstfældig våbenhvile. Derfor ser Englands største kriger, Uhtred af Bebbanburg, sin chance for endelig at kunne generobre sit hjem, Bebbanburg. For mange år siden blev Uhtred af Bebbanburgs hjem stjålet fra ham af hans bedrageriske onkel. Men den skrøbelige fredstilstand er i fare, da Constantin af Skotland, der er kendt for at være frygtindgydende, pludselig melder sig ind i kampen om England, og med endnu en fjende på banen er den stadig usikre fred i altoverskyggende fare for at udvikle sig og blive til en altudslettende krig. Men en ting er sikker, Uhtred vil kæmpe for sit hjem, og ingen fjende, hverken ny eller gammel, kan afholde ham fra netop det. Uhtred er den retmæssige herre af Bebbanburg, og derfor skyr han ingen midler for at hævde sin fødselsret og vinde sit hjem tilbage. Tag med på endnu en fantastisk rejse til den saksiske æra med Bernard Cornwells Flammebæreren og serien ’Saksernes fortællinger’, og du er garanteret god underholdning fra start til slut. Læs Flammebæreren af Bernard Cornwell og følg Uhtred af Bebbanburg på hans jagt for at fastslå sin fødselsret. Flammebæreren er Bernard Cornwells tiende installation i denne fantastiske serie om vikinger og saksere.
Uhtred af Bebbanburg - en legendarisk kriger, beundret som allieret og frygtet som modstander - har generobret sit fædrene hjem. Det er dog ikke længe, han kan nyde sin sejr, da han bliver truet fra alle sider af både nye og gamle fjender. I Mercia er der oprør i luften, da kong Edward forsøger at få kontrol. I Wessex prøver rivaliserende parter at finde den næste konge. Og over hele landet fortsætter invasionen af nordboerne. Atter engang er Uhtred splittet. Enten skal han kæmpe på det, han betragter som den forkerte side, eller også skal han stå ansigt til ansigt med en af sine største fjender. Igennem årtider har Uhtred stået midt mellem hedninge og kristne, mellem sakserne og vikingerne, mellem den gamle verden, han blev født ind i, og den nye verden, han voksede op i. I takt med at forandringens vinde blæser, vokser presset på Uhred som far, som politiker og som kriger som aldrig før.
Kongernes sværd er 12. bog i Cornwells populære vikingeserie om Uhtred og sakserne.Et løfte bandt Uthred til kong Alfred. Et løfte bandt ham til Æthelflaed. Og nu vil et løfte tvinge ham væk fra sit fædrene hjem, som han har kæmpet så hårdt for at genvinde. For Uthred har svoret, at når kong Edward dør, vil han slå to mænd ihjel. Og nu ligger Edward for døden. Sammen med en lille gruppe krigere rejser Uthred mod syd og direkte ind i skiftende alliancer og kampen om kongedømmet, hvor han får brug for al sin styrke for at overvinde den stærkeste kriger af dem alle.Banen er kridtet op med to kæmpende konger og deres hære på hver side, og skæbnen har ført Uthred til London, hvor han endnu en gang skal stå forrest i kampen, der vil efterlade en konge sejrrig og en anden død."Bernard Cornwell skriver de bedste kampscener, jeg nogensinde har læst." - George R.R. Martin, Game of Thrones
En #1 Sunday Times bestseller og den storslåede finale i serien om Uthred, sakserne og Englands historie.Efter i årevis at have kæmpet for at genvinde sit retmæssige hjem er Uhtred fra Bebbanburg vendt tilbage til Northumbrien. Med sine loyale krigere og en ny kvinde ved sin side er hans husstand sikret - men Uhtred er langt fra sikker. På den anden side af hans uigennemtrængelige fæstning raser en kamp om magt. Mod syd har kong Æthelstan forenet de tre kongeriger Wessex, Mercia og East Anglia - og har nu blikket låst fast på et større mål. Mod nord søger kong Constantine og andre skotske og irske ledere at udvide deres grænser og dermed udvide deres herredømme. Uhtred er fanget i stormens øje. Han er truet og forsøgt bestukket fra alle sider og står over for et umuligt valg. Skal han holde sig ude af stridighederne og risikere sin frihed, eller skal han gå ind i den mest omfattende og grusomme kamp, ??Storbritannien nogensinde har stået overfor? Kun skæbnen kan afgøre udfaldet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.