Bøger i Samfund i forandring serien

Murens fald og opløsningen af Sovjetunionen indvarslede en ny epoke i den internationale handel i retning af kraftigt øget globalisering. Globaliseringen er i løbet af de seneste årtier blevet et fænomen, de fleste har et forhold til. Men globalisering er ikke kun et spørgsmål om økonomi. Det er også et spørgsmål om politik, nemlig de politiske forhandlinger, beslutninger og traktater, der med udvidelse af EU, ophævelse af internationale toldmure og importskatter etc. har muliggjort den økonomiske globalisering. Der er tale om en politisk strategi, der har gennemsyret de vestlige politiske kredse og bredt sig til stort set alle dele af verden.I Konkurrencestaten fortæller Ove K. Pedersen globaliseringens politiske historie. Det er en historie, hvor politik og økonomi væver sig ind i hinanden. Det er samtidig historien om en bestemt forståelse af moderne stater – nemlig ideen om ”nationernes konkurrence”, dvs. ideen om, at alle lande i dag er del af en bestandig international kamp på kompetencer, viden og udvikling. Og at denne kamp er et grundvilkår, som vi ikke kan undsige os.Ove K. Pedersen er professor ved International Center for Business and Politics, CBS. Tildelt videnskabsministeriets pris Årets forskningsformidler 2008.

Det danske arbejdsmarked og særlig kombinationen af fleksible ansættelsesforhold og udstrakt social sikkerhed (flexicurity) har gennem tiden påkaldt sig stor opmærksomhed fra udlandet. Fra dansk side har man solet sig i historien om den danske model som en særlig dynamisk, effektiv og samtidig socialt ansvarlig måde at indrette arbejdsmarkedet på, der vækker misundelse i udlandet.Spørgsmålet er imidlertid, om flexicurity stadig er en dækkende betegnelse for det danske arbejdsmarked. I hvert fald er de senere års reformkurs med bl.a. dagpengeforringelser udtryk for en bevægelse væk fra social sikkerhed, og et modsvar i form af pres for øget sikkerhed i ansættelsesforhold kan ikke udelukkes.Denne bog kulegraver den danske arbejdsmarkedsmodel og stiller skarpt på, hvad flexicurity i bund og grund indebærer, hvordan modellen er opstået i Danmark, og hvad udviklingen de seneste år har betydet for en model, der ofte har været kilde til national stolthed.Dansk flexicurity er redigeret af Thomas Bredgaard og Per Kongshøj Madsen (AAU) med bidrag fra en række førende arbejdsmarkedsforskere på tværs af de danske universiteter.

De seneste år har mange pointeret, at Danmark er blevet et mere ulige samfund, bl.a. som følge af skærpede regler for overførselsindkomster. Men mens ulighed, sociale ydelser og arbejdsmarked har været genstand for omfattende offentlig debat, har der været påfaldende lidt diskussion af fattigdom.Denne bog bygger på omfattende studier af området og giver et detaljeret overblik over fattigdommens udvikling, udbredelse og betydning i Danmark. Der ses bl.a. på, hvilke befolkningsgrupper der især rammes af fattigdom, hvordan fattigdommen påvirker individer på en lang række områder over hele livforløbet, og hvordan fattigdomsramte håndterer deres situation og skaber en meningsfuld tilværelse på trods af svære betingelser.Bogens forfattere er blandt de førende danske eksperter på området og giver her et samlet overblik over et kompliceret og omfattende problemfelt, som ser ud til i stigende grad at have ramt Danmark og andre europæiske lande de senere år.

Hvordan er det danske arbejdsmarked opstået, og hvad er sammenhængen mellem stat, marked og privatliv?I Markedsstaten giver Ove K. Pedersen et rids over den danske stats udvikling siden 1600-tallet og viser, hvordan de enevældige konger over en 200-årig periode skabte forudsætningerne for lønarbejde og dermed arbejdsmarkedet, som vi kender det i dag.Bogen opløser en ellers udbredt skelnen mellem stat, marked og civilsamfund og viser, hvordan de tre sfærer i praksis er en forudsætning for hinanden. Udviklingen af markedsstaten har dannet det danske samfund med alle dets kendetegn som en enhed af statslig styring og frie markedskræfter, der stadig har afgørende betydning for samfundets måde at fungere på, ikke mindst når det gælder, hvordan stat og erhvervsliv håndterer globaliseringen.Ove K. Pedersen er professor ved Department for Business and Politics ved Copenhagen Business School og forfatter til bl.a. Konkurrencestaten, som giver en banebrydende analyse den globale konkurrences betydning for Danmark.

Med Introduktion til Piketty - ulighed, retfærdighed, demokrati giver Rune Møller Stahl en nem indføring i de store linjer af den franske økonom Thomas Pikettys hovedværk Kapital og ideologi. Bogen gennemgår Pikettys ambitiøse forsøg på at skabe en forståelse af det globale samspil mellem økonomisk og politisk magt gennem de seneste 200-300 år. Samtidig får vi et indblik i, hvordan Pikettys arbejde overskrider både faglige og historiske grænser for at give et helhedsbillede af verden og samfundet. Rune Møller Stahl viser, hvordan Piketty aldrig betragter ulighed som et udtryk for automatiske processer uden for menneskelig kontrol, men altid som et produkt af politiske og ideologiske kampe. Hvilke former for ulighed der anses for at være retfærdige og naturlige, og hvilke der anses for at være uantagelige og uretfærdige, forandrer sig gennem historien. Introduktionen giver god mulighed for at forberede sig til læsning af Thomas Pikettys arbejde, men kan også læses selvstændigt.Bogen kommer desuden med anbefalinger til yderligere relevant læsning.Rune Møller Stahl er adjunkt på CBS og forsker i international politisk økonomi med særligt fokus på forholdet mellem magt, demokrati og økonomiske ideer i den globale kapitalisme.

Hvorfor har Danmark udviklet sig til et af verdens rigeste lande med en slidstærk velfærdsordning og politisk tradition for at inddrage såvel opposition som interesseorganisationer i vigtige beslutninger?   I Danmark i verden analyserer Lars Bo Kaspersen den danske udvikling fra 1815 til i dag. Den gennemgående tese i bogen er, at en stat altid udvikler sig i relation til de stater, den interagerer med. Den såkaldte ”danske model” med omfattende velfærdsydelser og politiske konsensusløsninger udspringer således ikke af en særlig dansk mentalitet, men er i høj grad et resultat af de eksistensbetingelser, omverdenen har skabt for Danmark, og de interne ressourcer, disse ydre betingelser er blevet mødt med.   Igennem bogen sættes der fokus på en række hændelser, der har rystet Danmark og givet anledning til grundlæggende forandringer: Krisen i 1864, hvor den danske stat stod i fare for at blive opløst. De to verdenskrige og Den kolde krig, hvor Danmark som småstat var tvunget til at forholde sig pragmatisk til presset fra omverdenen. Og ikke mindst perioden efter Sovjetunionens sammenbrud, hvor det stadig tættere europæiske samarbejde og Danmarks deltagelse i ”krigen mod terror” har skabt helt nye betingelser – og muligvis bragt den danske tradition for politiske konsensusløsninger, civile rettigheder, åbenhed og velfærd i krise.

Danmark – rigsfællesskab, tropekolonier og den postkoloniale arv er en bog, der ser på Danmark ude og hjemme fra et globaliseret kulturhistorisk perspektiv. ’Danmark ude’ er en undersøgelse af, hvordan Danmark kulturelt har set sig selv i mødet med verden uden for Europa.’Danmark hjemme’ er en undersøgelse af, hvordan globale processer har indvirket på det nationale rum og på den måde været med til at skabe en dansk identitetsforståelse. Det er første gang at Danmarks koloniale erfaringer sættes i et bredere vestligt perspektiv og forstås som en del af en globaliseringsproces, og altså ikke som historisk afsluttet kolonialismefænomen.Det er første gang at de nordatlantiske koloniers (Grønland, Færøerne, Island) overgang til ikke-koloniale områder sammentænkes med afhændelsen af tropekolonierne.