Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvorfor er en bog om aktionsforskning vigtig?Sundhedsvæsenet er under pres. Der er stigende krav til at skabe nye innovative løsninger, der kan bidrage til høj kvalitet, effektivitet og tilfredshed for patienter og deres pårørende. Samtidig efterspørges der tiltag, der inddrager patienter og pårørende, som aktive medspillere i deres kontakt med sundhedsvæsenet. Denne antologi giver flere bud på, hvordan viden kan genereres gennem en forskningstilgang, der inddrager sundhedsvæsenets mange aktører. Dermed viser bogen, hvordan det er muligt at skabe nye og anderledes løsninger i et forskningssamarbejde, der inkluderer patienter, pårørende og de sundhedsprofessionelle. Bogen fokuserer således på, hvordan aktionsforskning som et metodisk og teoretisk afsæt kan bidrage til skabe forbedring og forandring af praksis i en sundhedsfaglig kontekst.Hvad handler bogen om?Bogens kapitler omhandler aktionsforskningsprojekter med afsæt i både det primære og det sekundære sundhedsvæsen. Forfatterne reflekterer over fordele og ulemper ved at arbejde med aktionsforskning, herunder også de problemstillinger og udfordringer, de som aktionsforskere har mødt undervejs i processen. Forfatterne beskriver aktionsforskningsprojekter inden for områderne: Dialog med døende på hospice, demensramte og deres pårørende, ernæring til kræftpatienter, tværfagligt samarbejde mellem sektorer, kulturændringer i en afdeling og patientovergange mellem afdelinger.Hvem er bogens målgruppe?Bogen henvender sig til en bred kreds af sundhedsprofessionelle, der arbejder med forandringsprocesser i klinisk praksis. Den henvender sig til praktikere med budskabet om aktionsforskningens mange muligheder for at skabe innovative og kommunikative forandringsprocesser i en sundhedsfaglig kontekst. Bogens kapitler er review bedømt, og vil være relevant litteratur på diplom, kandidat- og masteruddannelserne inden for sundhedsuddannelserne, folkesundhed, sundhedskommunikation, sociologi, pædagogik og ledelse.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.