Bøger i Slagmark serien i rækkefølge

Vi lever ikke længere kun i atombombens skygge, men med det skjulte allestedsnærvær af pacemakere, gensekvensering og reagensglasbehandling. Livet selv - planternes, dyrenes og menneskenes liv - er blevet noget, vi ændrer på, intervenerer i og forsøger at forbedre. Disse nybrud forårsager en række politiske, filosofiske og etiske diskussioner, men de fordrer også nye idéhistoriske spørgsmål: Hvor stammer livsvidenskabernes teknikker og instrumenter fra? Hvordan bruges de? Hvad er det for nogle dele af den levende natur, der bliver undersøgt? Hvordan kommer den ind i laboratoriet? Hvordan bliver naturen repræsenteret i notater, tabeller og videnskabelige artikler? Hvilke nye idéer om den levende materie opstår?Centralt i alle disse spørgsmål er materialiteten. Studiet af det levende har altid været indspundet i omgangen med instrumenter, kroppe og alle former for stof. I dette nummer af Slagmark præsenterer vi syv stærke bud på, hvad livsvidenskabernes materialitet er, hvad den betyder og hvordan den er blevet til. Bidragene spænder tidsligt fra det 17. århundrede til 2018 og emnemæssigt tilsvarende bredt. Denne spændvidde fremviser ligheder og forskelle mellem ellers adskilte idéhistoriske emner, og åbner for nye perspektiver.Dette nummer af Slagmark byder også på en nyskabelse, idet vores anmeldelsessektion er blevet omdannet til en ny Kritik-sektion. I stedet for en række korte anmeldelser vil Slagmark fra dette nummer bringe en lille håndfuld længere anmeldelsesessays. I dette nummer om konservatisme, kvinders rolle i teknologihistorien og økologisk filosofi.

Arv handler om erfaringer – om overdragelsen af noget til nogen – på både et individuelt, familiært og samfundsmæssigt niveau. Arv handler om identitet, sociale relationer, biologi, kultur, lovgivning, økonomi, politik og meget mere. Det er derfor svært at give én definition på, hvad arv er, og dog synes temporalitet at spille en afgørende rolle. Hvad end vi taler om genetisk eller økonomisk arv, finder vi en tidslig spænding mellem fortid, nutid og fremtid, der på én gang opstiller skarpe skel mellem de tre tider og ophæver tid som noget, der kan kategoriseres som før, nu og efter. Artiklerne i dette nummer af SLAGMARK udforsker fænomenet arv fra flere vinkler, og vi kan derfor præsentere syv artikler fra forskellige discipliner, der alle giver deres input til, hvordan arv udfoldes idéhistorisk. Temanummeret rummer bidrag fra Idéhistorie, Filosofi, Antropologi, Historie, Litteraturhistorie og Videnskabsstudier, og analyseobjekterne spænder fra filosofiske skrifter over skønlitteratur til politiske debatter og fra biografier over festsange og -skrifter til film og tv-serier.Ambitionen med nummeret er at undersøge, hvordan arv som socialt, kulturelt og tekstuelt fænomen har bidraget til at forme den verden, vi lever i.

Hvad gør køn ved historien? Og hvad gør historien ved køn? Og hvordan skal vi overhovedet forstå kønnenes historie? Det er spørgsmål som disse, der har født SLAGMARK #83.Dit køn kan synes selvfølgeligt, som et uforanderligt faktum. Bidragene i dette nummer af SLAGMARK viser os dog, at der er mere til historien om køn end det nøgne faktum. Artiklerne spænder fra Wollstonecrafts kønsforståelse, den både hegelianske og fænomenlogiske arv i Beauvoirs analyser af køn, børneopdragelse i begyndelsen af det 20. århundrede til queer tidslighed, modernitetstænkning i svensk kvindehistorie og queerteoriens indflydelse på historiefaget i dansk kontekst. Fælles for dem alle er, at de på hver deres måde historiserer køn som fænomen, som organiserende idé og som analytisk greb i historieskrivningen som sådan og i historieskrivningen om køn.De seneste årtiers opblomstring af kønsforskning øger behovet for et idéhistorisk blik på køn, kønnets historie samt kønshistoriens historieskrivning. Særligt i dansk kontekst har disse spørgsmål været en anelse underbelyst. Vi er derfor glade for at kunne præsentere et nummer, som samler bidrag fra blandt andre kønshistorikere og fagfilosoffer såvel som fra idéhistorikere, og som udfolder en bred vifte af kønsanalyser, som alle uomtvisteligt har med historien at gøre.Med SLAGMARK #83 præsenterer vi forskellige bud på, hvorfor kønnet blev, som det er og indskriver os i det voksende felt, der undersøger det komplekse og gådefulde forhold som kønnet har til tiden og historien, og omvendt.

Samfundslivet er i dag fyldt med eksperter og prognoser. Ekspertrollens autoritet gør forhandlingen af hvem, der besidder ekspertise, til et centralt politisk spørgsmål. Samtidig er prognosen, sammen med andre typer forudsigelser, et centralt element for ekspertens samfundsrelevans og indflydelse. I dette nummer af SLAGMARK undersøges den historisk foranderlige og mangfoldige udvikling af ekspertroller og prognosetyper. Gennem seks artikler sætter nummerets bidragsydere fokus på alt fra mikroskopiekspertisens relation til kolonihandel i 1600-taller til fremtidsforskningens danske gennembrud i efterkrigstiden. Flere artikler sætter herudover fokus på udviklingen af økonomifagets ekspertrolle og modelbaserede prognosetradition.Nummeret skriver sig herved ind i en øget idehistorisk interesse for vidensaktører og ideer, der befinder sig i mellemrummet mellem det videnskabelige og politiske, det kommercielle og kulturelle. Samtidig tilføjer nummeret idéhistoriske analyser af ekspertens og prognosens historiske betydning i Danmark.Med SLAGMARK #84 præsenteres analyser af, hvordan ekspertise og prognoser har skiftet gennem historien, samt hvilken betydning forudsigelser og vidensautoritet har i vores samfund.

Demokrati fremstår i dag som den eneste legitime regeringsform, og folket udgør den eneste legitime kilde til politisk autoritet. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Demokrati var længe associeret med pøbelvælde. Folk var hovedsageligt en undersåtsbetegnelse eller synonym for en irrationel masse uden evne til eller krav på at regere. Den moderne forestilling om folket som en politisk aktør med krav på politisk indflydelse begyndte først at slå igennem i løbet af det attende og nittende århundredes politiske kampe. Allerede inden forskellige former for folkestyre var blevet etableret, startede kampene om, hvem der var en del af folket. Kampe som fortsætter den dag i dag og stiller spørgsmålstegn ved det liberale demokratis form og indhold.De seneste 20 år har disse kampe i stigende grad haft populisme som omdrejningspunkt. Populisme identificeres typisk som politiske projekter, der udfordrer eliten på vegne af folket. Kritikere advarer mod, at sådanne populistiske forestillinger om folket i ental udfordrer både pluralisme og minoritetsbeskyttelse og kan ende med at true demokratiet. Populismens fortalere hævder derimod, at den folkelige kamp mod eliter ikke står i modsætning til demokrati, men snarere understøtter og fremmer det, og at den samtidige populismekritik afspejler eliternes mistro til folket. Dette temanummer om “Folk, folkestyre og populisme” indeholder en introduktion, ti artikler og en enquete, som undersøger disse tre nært forbundne politiske kategorier, deres historiske udvikling og indbyrdes forhold.