Bøger i Socialpædagogisk Bibliotek serien

"... interessant for alle, der beskæftiger sig med musik for børn og unge."   Kirsten Thorning Thagaard, DBC     Æstetiske og skabende aktiviteter spiller en vigtig rolle i dansk pædagogisk tradition, og ikke mindst musik og drama har derfor altid været centrale kultur- og aktivitetsfag i pædagoguddannelsen. I den nye pædagoguddannelse, der trådte i kraft i 2007, er fagområderne musik og drama blevet forenet i det nye fag ”Udtryk, musik og drama”.   Et vigtigt spørgsmål for det nye fags undervisere er, hvordan meningsgivende forløb skal se ud, hvis de to fag skal kunne medvirke til dannelsen af det hele menneske. I Musik som udtryksform gives tre bud på, hvad man bør lægge vægt på: Den studerende skal blive i stand til selv at udtrykke sig gennem musik og drama og skal derfor udvikle faglige færdigheder på begge de to områder. Det bør desuden tydeliggøres, hvordan og hvorfor de to fag hver især kan udgøre en solid trædesten i et tværæstetisk forløb. Og endelig må man sørge for, at de to fag får mulighed for at ”kigge hinanden over skulderen” og trække på hinandens centrale begreber, teorier og færdigheder. Musik som udtryksform er, som titlen angiver, en grundbog til musikdelen af faget og dens kernefaglighed. Bogen rummer kapitler om  bl.a. børns og unges tilegnelse af det musikalske sprog, musikkens grundbegreber og virkemidler, de forskellige aldersgruppers forhold til musik, musikkens og stemmens udtryksmuligheder og de pædagogiske muligheder, der ligger i ungdomskulturernes særlige forhold til musik. Samtidig trækkes der undervejs linjer til dramadimensionen i det nye fag.   Elsebeth Kirk er cand.mag. i musik og voksenpædagogik og seminarielektor på pædagoguddannelsen ved VIA University College, Pædagoguddannelsen Jydsk. Hun er forfatter til flere bøger og artikler om musik.

Den tværprofessionelle praktiker handler om det samarbejde på tværs af de etablerede professioner, som pædagoger, lærere, socialrådgivere, uddannelsesvejledere og en række andre professionelle nødvendigvis må etablere, hvis det socialt forebyggende arbejde for både de velfungerende og de udsatte børn og unge skal lykkes i praksis.Grundsynspunktet i bogen er, at tværprofessionalitet ikke alene er uomgængeligt nødvendig i enhver form for pædagogisk arbejde i det senmoderne samfund, men også rummer store udviklingsmuligheder for den enkelte professionelle. Den pædagogiske praktiker er en tværprofessionel praktiker!I bogen gennemgår forfatteren sociologiske, kulturteoretiske, pædagogiske, organisatoriske og didaktiske perspektiver på tværprofessionelt arbejde, og han opstiller en model (udviklingskompasset) for udviklingspotentialerne i dette arbejde.Den tværprofessionelle praktiker henvender sig både til studerende på læreruddannelsen og på pædagoguddannelsen og til efter-/videreuddannelse af praktikere inden for disse områder.Se supplerende materialer på bogens hjemmeside her

I den aktuelle debat om børn og unge med problemfyldt adfærd optræder der ofte variationer over spørgsmålet: ”Hvad stiller vi op med børn og unge, som via deres adfærd gør tilværelsen vanskelig både for sig selv og andre?” Denne bog handler om at forstå og forholde sig til børn og unge, hvis adfærd, kontaktform, trivsel og udvikling vækker bekymring og kræver øget opmærksomhed i de sammenhænge, børnene og de unge indgår i - i hjem, skole, fritid m.v. Ofte er der tale om en adfærd, som kræver, at der tages stilling og handles i forhold til børnene. I Problemadfærd gives et konkret bud på, hvad omgivelserne kan stille op. Indsatsen over for børns og unges adfærd kan imidlertid ikke reduceres til et simpelt spørgsmål om teknikker, organisationsformer, økonomiske ressourcer eller handlingsorienterede og administrative tiltag. Der er tale om en kompleks problematik som kræver en solidarisk tilgang til børnene og de unge og en forståelse af de baggrundsfaktorer, der har indflydelse på udviklingen af problemadfærd. En individualiseret og problemorienteret beskrivelse, som er løsrevet fra sociale og relationelle sammenhænge, vil øge risikoen for marginalisering og segregering af børnene og de unge. Alle omkring børnene er centrale personer i forhold til intervention med det formål at afhjælpe vanskelighederne. Indsatsen over for problemadfærd er et vigtigt emne for alle, der beskæftiger sig med børns og unges udvikling, uanset om der er tale om et professionelt eller et privat engagement. Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere, sundhedsplejersker, studerende og andre professionelle faggrupper samt til forældre til børn med problemadfærd. JØRN NIELSEN er cand.pæd.psych. og ph.d. Han arbejder som privatpraktiserende psykolog og er desuden deltidsansat lektor i klinisk psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Jørn Nielsen var 1986-98 ansat som klinisk psykolog ved PPR i Vejle Kommune. Han har gennem en årrække arbejdet med supervision i forbindelse med den tværgående indsats over for udsatte børn, unge og familier og som konsulent for flere kommuner.

Brugen af forskellige gruppemetoder breder sig fortsat i de europæiske social- og sundhedssektorer, ikke mindst i Norden. Denne bog beskriver de principper og målsætninger, som dette arbejde bygger på, og har som grundtese, at gruppelederens forståelse af selve gruppeprocessen – dvs. medlemmernes indbyrdes relationer, støtte, modforestillinger m.m. – er nøglen til den mest effektive ledelse af gruppens arbejde. Dette kommer til udtryk i bogen i to sammenvævede temaer, nemlig metodikken i det praktiske arbejde med grupperne og en tilnærmelse til en forståelse af gruppeprocesser, som denne metodik tager udgangspunkt i.Bogen er en omfattende revision og ajourføring af forfatterens allerede velkendte bog om emnet, og mange henvisninger og eksempler er erstattet med nyt, aktuelt materiale og nye tanker. Begreber behandles på en ny og mere tidssvarende måde, og en række tilføjelser genspejler udvidelsen af forfatterens egen forståelse og arbejdsmåde.[]Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet[] er bl.a. en rejse i hjælpeapparatet fra børneforsorg til ældreomsorgen, fra psykiatri til flygtningearbejde, fra glæder og vækst til traumer og tab. Bogen er også en bred vejledning i metodens aktuelle litteratur.Ken Heap, tidl. afdelingsleder ved Det norske Diakonhjem på Sosialskolen i Oslo, er velkendt i Danmark som lærer ved de sociale højskoler og som kursusleder. Han har stor erfaring fra mange års praksis, undervisning og konsulentvirksomhed i Skandinavien, Storbritannien og i det tidligere Jugoslavien. Han har bl.a. tidligere skrevet []Om prosessen i sosialt arbeid med grupper[].

Den primære opgave for pædagoger i daginstitutioner er naturligvis den pædagogiske indsats i forhold til børnene. Men side om side hermed tager den professionelle pædagog sig af en lang række andre ting, der sammen med den pædagogiske kerneydelse udgør hendes faglighed, hendes professionsviden. Denne bog, der henvender sig til såvel pædagogstuderende som allerede uddannede pædagoger, beskriver ”alt det andet”, som pædagogens arbejdsliv også rummer: mødehåndtering, kommunikation med forældrene, den vanskelige samtale, dokumentation, samarbejde med kolleger og andre faggrupper m.v. Herudover giver den gode råd om at være ny i institutionen, pædagogisk skriftlighed, god planlægning og ledelse og om, hvordan man kan forebygge stress og udbrændthed. Bogen kombinerer teori og praksis, men er primært praksisorienteret. Den viser, hvordan man kan handle i forskellige hverdagssituationer og derigennem styrke sin gennemslagskraft som professionel pædagog. Hvert kapitel afsluttes med nogle spørgsmål, som læseren kan reflektere over sammen med medstuderende eller kolleger. Bogen er desuden forsynet med skemaer, planlægningsark og modeller, der kan hjælpe til at skabe overblik i det daglige arbejde.   Anette Hegelund Dalsgaard er uddannet pædagog. Bachelor i pædagogik og psykologi i 2005 og master i professionsuddannelse og -udvikling i 2007.Lotte Mejl er uddannet pædagog. PD i ledelse og organisation i 1999 og master i pædagogisk udviklingsarbejde i 2007. Arbejder i dag som konsulent og underviser i bl.a. assertion, medarbejdersupervision, den vanskelige samtale og MUS.

Gruppe og samspil er en indføringsbog i gruppepsykologi og foreligger her i en 3. revideret udgave.   Et centralt mål for studiet af gruppepsykologi er at give den studerende den grundlæggende viden, der skal til for at opnå kompetence i at lede og arbejde i grupper. Bogens kapitler og mange praktiske opgaver er udvalgt på baggrund af emner, som erfaringsmæssigt har stor relevans for lærer- og pædagoguddannelsen. Stoffet er tilrettelagt, så den studerende kan tilegne sig store dele af det i samarbejde med sine medstuderende. Desuden indeholder bogen kapitler om kommunikation og ledelse.   Der lægges i disse år stadig større vægt på lærerens rolle som klasseleder, og bogen er derfor i denne udgave udvidet med beskrivelser af denne opgave og af, hvordan forskellige grupper kan udvikle sig, samt hvordan dette kræver forskellige former for ledelse.   Gruppe og samspil henvender sig til studerende på pædagog- og læreruddannelsen samt til de sociale og sundhedsfaglige uddannelser.   PEIK GJØSUND, cand.pæd. og ROAR HUSEBY, cand.polit. er lektorer i pædagogik og psykologi ved Høgskolen i Telemark.

Den primære opgave for pædagoger i daginstitutioner er naturligvis den pædagogiske indsats i forhold til børnene. Men side om side hermed tager den professionelle pædagog sig af en lang række andre ting, der sammen med den pædagogiske kerneydelse udgør hendes faglighed, hendes professionsviden. Denne bog, der henvender sig til såvel pædagogstuderende som allerede uddannede pædagoger, beskriver ”alt det andet”, som pædagogens arbejdsliv også rummer: mødehåndtering, kommunikation med forældrene, den vanskelige samtale, dokumentation, samarbejde med kolleger og andre faggrupper m.v. Herudover giver den gode råd om at være ny i institutionen, pædagogisk skriftlighed, god planlægning og ledelse og om, hvordan man kan forebygge stress og udbrændthed. Bogen kombinerer teori og praksis, men er primært praksisorienteret. Den viser, hvordan man kan handle i forskellige hverdagssituationer og derigennem styrke sin gennemslagskraft som professionel pædagog. Hvert kapitel afsluttes med nogle spørgsmål, som læseren kan reflektere over sammen med medstuderende eller kolleger. Bogen er desuden forsynet med skemaer, planlægningsark og modeller, der kan hjælpe til at skabe overblik i det daglige arbejde. Anette Hegelund Dalsgaard er uddannet pædagog. Bachelor i pædagogik og psykologi i 2005 og master i professionsuddannelse og -udvikling i 2007. Lotte Mejl er uddannet pædagog. PD i ledelse og organisation i 1999 og master i pædagogisk udviklingsarbejde i 2007. Arbejder i dag som konsulent og underviser i bl.a. assertion, medarbejdersupervision, den vanskelige samtale og MUS.

Hvordan håndterer det sociale system mennesker, der ikke passer ind i systemet? Hvilke kompetencer kræves, hvis man skal være en del af et fællesskab? Hvad betyder det at stå udenfor, og hvordan skaber vi plads til forskellighed? Hvad er social integration og inklusion?   Samfundets modernisering stiller stadig større krav til det enkelte menneskes evne til at indpasse sig. Mennesker, der ikke er i stand til at leve op til disse krav, ekskluderes fra de etablerede fællesskaber. De betegnes som uregerlige, utilpassede, ikke-aktivérbare, truende eller uden for pædagogisk rækkevidde. De udstødte bliver flere og flere, og eksklusionen af dem truer velfærdssamfundets sammenhængskraft.   I Socialpædagogik – Integration og inklusion i det moderne samfund peger Bent Madsen på socialpædagogikken som en essentiel del af løsningen på dette konfliktfelt. For ham er det afgørende, at vi udvikler en moderne socialpædagogik, der fokuserer på afvigerne selv og ikke på deres sociale og kulturelle vilkår.   Denne grundbog henvender sig til studerende og undervisere på pædagogseminarier, lærerseminarier og sociale højskoler samt alle professionelle, som arbejder med udsatte mennesker. Samtidig kan den læses som et indlæg i debatten om velfærdssamfundets fremtid, og som sådan appellerer den til alle med interesse i sociale problemstillinger.   Bent Madsen, cand.pæd.pæd. og lektor ved CVU Storkøbenhavn, er leder på Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE).

Inden for bl.a. det pædagogiske område diskuteres samspillet mellem teori og praksis løbende, men netop i denne synes diskussionen at være yderst aktuel. De pædagogiske uddannelser indeholder praktisk såvel som teoretisk pædagogik. Alligevel oplever mange praktikere, at det er vanskeligt at anvende den teoretiske pædagogik i udøvelsen af pædagogisk praksis, at der er en parallelitet mellem praktisk handling og teoretisk indsigt. Teori i praksis beskæftiger sig med det grundlæggende problem: Hvordan anvender man (teoretisk) viden i praktisk handling eller: forholdet mellem pædagogiske teorier og pædagogisk praksis. Teori i praksis redegør for en række forhold, som praktikeren og underviseren bør være opmærk-somme på for at styrke sammenhængen mellem teoretisk og praktisk pædagogik: Hvordan omsættes erfaringer til teoretisk indsigt? Hvordan kan vi lære af erfaringer, udveksle dem, reflektere over dem, teoretisere over dem og kritisere dem? Hvordan overføres teoretisk viden til praktisk handling? Hvordan ’oversætter’ man en teori til praksis? Hvad kan man anvende teorier til? Hvad er teori, og hvad er praksis? Hvordan udvikler man sin praktiske handlen, og hvordan kan man anvende teori i udviklingen af denne? Teori i praksis henvender sig gennem eksempelvalget især til studerende på lærer- og pædagog-uddannelserne. Men den omhandler forhold, der er centrale i alle uddannelser, der veksler mellem teori og praksis, og uddannelser, der fokuserer på kvalificering af den professionelle praksis. Bjarne Wahlgren er professor i voksenpædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har skrevet om videnskabsteoretiske emner, om læring og om læreruddannelse, senest i Refleksion og læring og Fokus på voksenlæreren. Vibe Aarkrog er ph.d. og adjunkt i erhvervspædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun har skrevet om transfer og om sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne bl.a. i Mellem skole og praktik.

I de senere år har en ny bevægelse inden for psykologien kaldet ”positiv psykologi” sat fokus på menneskets positive, kreative og kommunikative egenskaber og potentialer, fx evnen til fordybelse, optimisme, innovation og evnen til at opnå eller komme i flow.Flow er betegnelsen for den særlige tilstand, hvor man koncentrerer sig dybt, mister fornemmelsen for tid og sted og oplever virkelyst, fordybelse og engagement i det, man er i gang med. Vi kommer alle i flow af og til, mens nogle, ikke mindst legende børn, oplever det hver dag. Begrebet flow skyldes den ungarske teoretiker M. Csikszentmihalyi, der udviklede sin flow-teori ved University of Chicago. Begrebet er ikke mindst interessant for de professioner, der beskæftiger sig med pædagogik og læring. Hvad er det, der bevirker denne intense koncentration og glæde – og kan flow ligefrem læres? I []Flow og fordybelse[] fortælles om teoriens opståen, og flow-begrebet sættes i relation til hjernens funktion samt til beslægtede teorier inden for psykologien. Desuden rummer den kapitler om æstetiske læreprocesser, kreativitet og optimale læringsmiljøer. Bogen henvender sig til studerende på pædagog- og lærerseminarierne (CVU’erne) samt til psykologi- og pædagogikstuderende på universiteterne og de pædagogiske diplomuddannelser.Frans Ørsted Andersen er cand.pæd.psyk. og er ansat som lektor på CVU-Fyn og ph.d.-studerende/forskningsassistent på DPU. Han har flere gange været på studieophold hos Csikszentmihalyi og hans forskerteam i USA og har været tilknyttet det internationale forskningsprojekt ”Good Work Project” sammen med bl.a. Csikszentmihalyi og Howard Gardner.

Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde er blevet til på baggrund af teoretisk og praktisk arbejde med etiske problemer og dilemmaer i det pædagogiske felt. Bidragyderne har alle beskæftiget sig med etik både i forsknings- og undervisningssammenhæng og i praksis, såvel i Danmark som i resten af Europa.. Som helhed retter bogen sig mod den professionelle hjælper i en dansk sammenhæng, men samtidig har den et internationalt perspektiv – bl.a. med afsæt i et projekt om etik, The European Social Ethics Project.Udover en bred tilgang til spørgsmål om etik har bidragyderne især fokuseret på etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde, fordi det er disse, der er specielt udfordrende og urovækkende for den professionelle hjælper i situationer, hvor det er vanskeligt at træffe det ”rigtige” valg. I bogen inddrages case-historier og eksempler, som perspektiverer den teoretiske diskussion.Kapitel 1-5 belyser den professionelle hjælpers etiske dilemmaer sociologisk, historisk, juridisk, og filosofisk.Kapitel 6-10 har en praktisk etisk tilgang, som præsenterer nogle forslag til at arbejde med etiske problemstillinger individuelt og sammen med andre.

Pædagogik – refleksion og faglighed er en grundbog til faget pædagogik på pædagoguddannelsen. Bogen introducerer de studerende til den pædagogiske professions særlige faglighed og de refleksioner, denne kræver.   I bogen beskrives de samarbejdsrelationer, man møder som pædagogisk praktiker, og de særlige krav, der stilles til den studerende under studiet. Forholdet mellem teori og praksis tages under behandling, og en række centrale pædagogiske begreber, bl.a. dannelsesbegrebet og læringsbegrebet, gennemgås. Desuden belyses pædagogikkens særlige position i samfundet via en gennemgang af sociologiske og pædagogiske tænkeres bud herpå samt af pædagogikkens historie.   I et selvstændigt kapitel opstiller forfatteren ”Pædagogikkens syv forhold”, en analysemodel, der desuden med fordel kan benyttes som værktøj i den studerendes opbygning af sin egen pædagogik.       Åge Rokkjær (f. 1942) er oprindelig uddannet lærer og efteruddannet i pædagogik og psykologi. Var i årene 1976-2007 ansat som seminarielærer i pædagogik ved Frøbelseminariet på Frederiksberg. Siden 1982 forlægger og ejer af Semi-forlaget.

- Hvordan udtrykker børn sig musikalsk? - Hvordan bruger de musikken, der omgiver dem? - Hvordan tolker man børns musikalske udtryk? - Hvad er spontansang? - Hvorfor er improvisation så vigtig? - Hvordan udvikles barnets musikalske sans? - Hvordan får barnet glæde af musik gennem hele livet? Disse spørgsmål giver forfatteren sit svar på i bogen, der er en grundig gennemgang af barnets musikalske udvikling i de første seks leveår. I denne vigtige periode skabes nemlig det musikalske grundlag, som et menneske bygger på resten af livet. Denne nye udgave er omarbejdet med den seneste viden på området. På baggrund af den nyeste småbørnsforskning gives anvisninger på, hvordan man i hjemmet, dagplejen, vuggestuen og børnehaven kan stimulere børn musikalsk gennem de seks første leveår og således hjælpe barnet på vej mod et rigere musikalsk liv. HENNY HAMMERSHØJ, cand.pæd. Har siden 1976 undervist i musik på Frøbelseminariet i København. Hun har studeret børnemusik i USA, Afrika, Sydamerika og Japan og er vinder af verdensorganisationen OMEP’s børnemusikpris.

En daginstitution er ramme om relationer mellem mange mennesker. Hver dag mødes børn, forældre, medhjælpere, pædagoger, ledere og evt. køkken- og rengøringspersonale for at sørge for, at børnene bliver passet og stimuleret i overensstemmelse med deres alder. Da forskellige mennesker kan have vidt forskellige opfattelser af, hvad der skal prioriteres, og hvad der er bedst for børn, forløber hverdagen sjældent helt uden gnidninger og konflikter. Minoritetsbørn i daginstitution handler om, hvordan hverdagen former sig i daginstitutioner med børn med forskellige sociale og kulturelle baggrunde. Med udgangspunkt i observationer og interview fra deres etnografiske feltarbejde i to integrerede daginstitutioner rejser bogens forfatter en række principielle spørgsmål omkring institutionslivet:- Hvlken betydning har den sociale og kulturelle sammensathed for institutionernes virke, for børnenes indbyrdes relationer, for pædagogikken og for forældresamarbejdet?- Har kulturelle og sociale forskelle betydning for børns indgåelse af venskaber i førskolealderen?- Betyder forskelle i baggrund noget for den pædagogiske håndtering?- Influerer det på samarbejdet mellem forældre og ansatte, at deres erfaringer er vidt forskellige?- Hvilke konsekvenser har den politiske fokusering på integration for den pædagogiske prioritering? Hvert af bogens kapitler koncentrerer sig om en overordnet tematik med udgangspunkt i de konkrete observationer, fx venskab, ansvar, kategorisering, udgrænsning og forvaltningsbureaukrati og rummer en mængde tankevækkende, hverdagsnære eksempler. Bogen henvender sig studerende og lærere både på mellemlange uddannelser og på universitetsniveau og derudover til alle, der beskæftiger sig med daginstitutionslivet på praktiker- og ledelsesniveau.HELLE BUNDGAARD er ph.d. og lektor på Institut for antropologi ved Københavns Universitet.EVA GULLØV er ph.d. og lektor på Institut for pædagogisk antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet. Begge forfattere har arbejdet med barndoms- og integrationsforskning i en årrække.

Samarbejde er en nødvendighed, når lærere og forældre, elever og lærere – og professionelle og klienter i almindelighed – mødes for sammen at finde løsninger på problemerne. Desværre ender det gensidige ønske om samarbejde ofte i det modsatte: Man går uforløste hver til sit med en følelse af ikke at være blevet forstået. I værste fald risikerer man i stedet at komme til at modarbejde hinanden.  Samarbejdets medie er samtalen, og i Relationskompetence giver Jørgen Riber anvisninger på, hvordan man kan fremme den professionelle samtale, så de involverede udvikler sympati for hinandens sag. Bogens grundholdning er, at det må være et krav til professionelle, der dagligt interagerer med andre mennesker, at de ved noget om, hvad der hhv. fremmer og hæmmer en samtale. Relationskompetence  henvender sig til professionelle, der i deres daglige arbejde indgår i samarbejdsrelationer med andre mennesker, bl.a. lærere, pædagoger, specialpædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejersker m.fl. Jørgen Riber er læreruddannet og efteruddannet på DISPUK. Han arbejder i dag som selvstændig supervisor og terapeut. Han har tidligere udgivet Forstået og forstyrret på Hans Reitzels Forlag.

"En let, konkret, praktisk anvisende og tilgængelig fremstilling om børns sprog i tiden fra fødsel til skolestart ... en glimrende paraply for en masse, vi ved om børn." (Bjarne Købmand Petersen, Læsepædagogen) Siden Et sprog – flere sprog udkom i 2005, er der sket en lang række nye tiltag mht. sprogscreening og sprogstimulering af børn i børnehave og dagpleje og ved skolestart. Desuden er børns sprogudvikling nu blevet et fagområde, der indgår i pædagoguddannelsen. Bogen er derfor blevet gennemgående revideret i denne nye udgave. Henvisninger til lovbestemmelser m.v. er ajourført, og de nye sprogvurderinger – dvs. tilbuddet om treårsvurdering af alle børn, den obligatoriske vurdering i børnehaveklasen samt de obligatoriske sprogvurderinger til tosprogede børn – gennemgås i første del af bogen. I bogens anden del relateres vurderingerne til børns sproglige udvikling. I bogens tredje del er der foretaget væsentlige ændringer og udvidelser i de praktiske forslag, og de beskrevne aktiviteter er blevet relateret til læreplanernes fokusområder. Endelig er bogens litteraturreferencer blevet udvidet og højtlæsningslisten revideret og opdateret. Bogen henvender sig til både pædagogstuderende og færdiguddannede pædagoger. Den kan desuden læses af lærere i indskolingen og af forældre, der ønsker at udvikle deres børns sproglige kompetencer. Lis Klausen er tale-/hørepædagogisk leder og konsulent for særlig indsats til tosprogede børn i daginstitution og skole i Gladsaxe Kommune.Gry Hodal er ansat som tale-/hørelærer i Gladsaxe Kommune.Begge forfattere underviser hyppigt på kurser i sprogstimulering og børns sprogudvikling.

Hvordan udtrykker børn sig musikalsk?Hvordanbruger de musikken, der omgiver dem?Hvordan tolker man børns musikalske udtryk?Hvad er spontansang?Hvorfor er improvisation så vigtig?Hvordan udvikler man sit barns musikalske sans?Disse spørgsmål giver forfatteren sit svar på i bogen, der er den første grundige behandling af børns musikalske grundlag, som et menneske bygger på resten af livet.Bogen henvender sig til interesserede voksne uden at kræve en særlig viden eller kunnen indenfor musik. I et dagligdags sprog gennemgås barnets musikalske udvikling med en række jordnære eksempler. På hvert udviklingstrin gives anvisninger på, hvordan man kan dyrke musik med børn i denne aldersgruppe og således hjælpe barnet på vej mod et rigere musikalsk liv.

Denne lærebog i det sociale arbejdes teorier og metoder er beregnet for socialrådgiver- og socialformidleruddannelserne, men er samtidig tænkt som inspiration for alle, der udgører socialt arbejde.Med udgangspunkt i de aktuelle udviklingstendenser i socialpolitikken diskuteres de metodiske redskaber, rådgivere må beherske for at kunne arbejde konstruktivt med mennesker, der har specifikke sociale problemer.Et særligt kapitel omhandler socialt arbejde med de hårdest ramte familier, herunder arbejde der indebærer myndighedsudøvelse. I et kapitel om faglig prioritering diskuteres kvalitetsproblemer i en stadigt mindre ressourcestærk sektor.

Familierådslagning omsætter den megen politiske snak om brugerinddragelse i det sociale system til praksis. Metoden er en del af regeringens moderniseringsprogram for den offentlige sektor. Den kræver en ændring af praksis og tænkning i hele det sociale system. Denne bog giver en bred, erfaringsbaseret indføring i den nye beslutningsmodel. Familierådslagning kan bruges, når en offentlig institution skal træffe beslutninger om socialt udsatte mennesker. Modellen skaber en formaliseret ramme, hvor familien i partnerskab med forvaltningen og med inddragelse af familiens netværk kan træffe konstruktive beslutninger om den udsatte. Derved bliver det lettere for medarbejderne i forvaltningen at overholde lovgivningens krav om brugerinddragelse og viden om egen sag. Som et led i uddelegeringen af beslutningsansvar til familien introducerer familierådslagning en ny funktion inden for socialt arbejde, nemlig en samordner, der står mellem forvaltning og familie som en neutral ambassadør for metoden. Bogens primære fokus er udsatte børn, unge og deres familier, men modellen kan også bruges på andre socialt udsatte grupper. Første del giver en metodisk indførelse i familierådslagningen; anden del beskriver de praktiske erfaringer fra forskellige vinkler. Tredje og sidste del giver nogle mere overordnede perspektiver på familierådslagningen. Bogen er rettet mod dem, der i praksis skal bruge familierådslagning, men også politikere og andre med interesse i socialt arbejde kan drage nytte af den nye metode. Jytte Faureholm, psykolog og cand. pæd. psyk., og Lis Lynge Brønholt, socialrådgiver og cand. scient. soc., var hovedansvarlige for det landsdækkende forsøg med familierådslagning (1999-2002). Begge er engagerede i den nyetablerede uddannelse i familierådslagning.

Hvad er egentlig et socialt problem? Hvordan kan det forstås og forklares ud fra forskellige teoretiske perspektiver? Hvordan skal vi forstå fattigdom, misbrug, prostitution, racistisk vold, og vold mod kvinder? []Perspektiver på sociale problemer[] behandler ud fra en flervidenskabelig synsvinkel disse centrale spørgsmål. Det betyder at både psykologiske, socialpsykologiske, sociologiske og historiske perspektiver får plads. Herudover behandles spørgsmålet om magt, køn, etnicitet og ulighed. Forfatterne er forskere inden for hver sit felt og bidragene repræsenterer således forskellige akademiske discipliner og er i positiv forstand forskningsbaseret viden. Ambitionen er at spejle et bredt spektrum af teorier om sociale problemer, hvor såvel samfundsmæssige strukturer som grupper og organisationer såvel som det enkelte individ får opmærksomhed. []Perspektiver på sociale problemer[] er en grundbog og retter sig mod studerende på socialrådgiveruddannelsen, på den sociale kandidatuddannelse samt på universiteternes samfundsvidenskabelige uddannelser. Desuden vil bogen være nyttig for praktikere inden for socialt arbejde.Bidragyderne er Henrik Andershed, Gunvor Andersson, Morten Ejrnæs, Margareta Hydén, Margaretha Järvinen, Søren Kristiansen, Gunilla Lindén, Sven-Axel Månsson, Lennart Nygren, Ingrid Sahlin, Thomas J. Scheff, Bengt Starrin, Håkan Stattin, Sune Sunesson og Aleksandra Ålund.Bogen er oversat fra svensk efter []Perspektiv på sociala problem[] af Ole Thornye.

Narrativ og anerkendende pædagogik har i de senere år fået stor opmærksomhed i mange pædagogiske kredse, men det kan være svært at omsætte de gode intentioner om en anerkendende holdning til praksis. "Børns fortællinger" beskriver, med afsæt i den pædagogiske retning ”Den Integrerende Baggrund”, hvordan man kan arbejde med narrativitet og anerkendelse i pædagogisk praksis. Den Integrerende Baggrund er inspireret af systemisk teori og sigter mod at skabe en inkluderende og integrerende pædagogik, hvor det enkelte barns fortælling og dennes betydning integreres i børnegruppens fælles fortællinger, lege og aktiviteter. Bogen handler om ”det lige møde”, hvor børn og voksne handler sammen i en ligeværdig situation. Barnet udvikler med den voksnes hjælp erkendelser om sig selv og verden gennem fortællinger. Dette dokumenteres i form af plancher, i ”barnets bog”, læringshistorier om barnet m.v., som den voksne bruger til at følge op på og støtte det enkelte barns engagement og kompetence. "Børns fortællinger" henvender sig til uddannede pædagoger i institutioner, der ønsker at påbegynde eller videreudvikle arbejdet med anerkendende og narrativ pædagogik med udgangspunkt i Den Integrerende Baggrund. Den henvender sig desuden til studerende på pædagoguddannelsen. Vicki June Sieling, cand.psych.aut., er efteruddannet i systemisk og narrativ teori og metode, bl.a. på DISPUK. Hun har de sidste 10 år arbejdet i offentlige organisationer, både som supervisor, projektleder, konsulent, terapeut og kursusholder primært med socialt arbejde med børn, unge og deres familier, men også i en række daginstitutioner, bl.a. i Hillerød Kommune.