Bøger i Sociologi serien

Stratifikation betegner det forhold, at der er ulige adgang til goder mellem forskellige grupper af mennesker i samfundet. Og forskningen i stratifikation handler om, hvad det er for mekanismer, der gør, at nogle grupper i højere grad end andre har adgang til materielle og symbolske ressourcer, der generelt opfattes som attraktive i samfundet.Sociale forskelle og social stratifikation giver en sammenhængende fremstilling af forskellige sociologiske teorier om stratifikation og tegner et billede af, hvad social stratifikation og ulighed betyder i det danske samfund i dag. Selv om Danmark ofte beskrives som et af de mest lige samfund i verden, er der meget tydelige forskelle på danske børns muligheder i livet: Børn af forældre med korte uddannelser får typisk selv korte uddannelser, lavere løn og kortere levetid; kvinder tjener gennemsnitligt mindre end mænd, men lever længere; børn af anden etnisk oprindelse end dansk får gennemsnitligt kortere uddannelser og lavere indtægt senere i livet. Denne type sammenhænge har vist sig at være sejlivede trods en ihærdig indsats for at øge ligheden i samfundet, og en af sociologiens kerneopgaver er at forklare de bagvedliggende sammenhænge.Carsten Strøby Jensen er lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Pædagogisk sociologi er en mangesidet disciplin, der spænder fra den direkte interaktion mellem lærer og elev over klasserummets dynamik til skolen som organisation og det bredere samfundsmæssige niveau.I denne bog præsenterer en række forskere og eksperter den pædagogiske sociologi fra mikro- til makroniveau. Bogen har et empirisk sigte, og fokus er på, hvordan den pædagogiske verden rent faktisk ser ud, når den betragtes med sociologiske briller.

Den første danske indføring i krimonologi som samfundsvidenskabeligt forsknings- og undervisningsfelt.Bogen giver en grundig indføring i kriminalitetens verden og dens udvikling i Danmark samt et overblik over de strafferetlige principper, der gør sig gældende her i landet. Desuden præsenteres de væsentligste kriminologiske teorier, og der se på, hvordan de teoretiske indsigter kommer til udtryk i kriminalitetens virkelighed. Endelig sætter bogen fokus på en række temaer, som er centrale for kriminologien, bl.a. bander, narkotika og psykisk sygdom, og gennemgår de forskellige tiltag inden for forebyggende og straf, som bl.a. Kriminalforsorgen varetager.

Hverdagslivet i familier, på arbejdspladser og i andre nære relationer er præget af strukturer og omgangsformer, der tilsammen danner et komplekst socialt system. Disse strukturer er ofte blevet studeret og analyseret inden for sociologi og humaniora under overskriften mikrosociologi, men der har i mange år været en tendens til at forbigå følelseslivet, som på mange måder udgør selve den lim, der binder hverdagens relationer sammen.Hverdagslivets følelser – kærlighed, lykke, angst, frygt, kedsomhed, vrede osv. – er emnet for denne bog, som giver en indføring i nogle af de mest centrale temaer og teorier i krydsfeltet mellem mikro- og emotionssociologi. Bogens kapitler er skrevet af førende fagfolk på området, som her tegner et fyldigt portræt af det følelsesliv, der præger vores relationer i hverdagen.Hverdaglivets følelser er redigeret af Inger Glavind Bo og Michael Hviid Jacobsen, hhv. lektor og professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

"Kritikkens U-vending" handler om vilkårene for kritik i dagens samfund. Bogens tese er, at kritik i dag ser markant anderledes ud end tidligere: Hvor man førhen kritiserede samfundet og omverdenen, er der i dag sket en U-vending, så kritik især har karakter af selvselvkritik.Bogen analyserer kritikkens U-vending med udgangspunkt i fænomener som coaching, MUS-samtaler og fitness, der alle på hver deres måde er udtryk for en selvkritisk position, hvor forandring er det samme som selv-forandring, og hvor problemer bedst kan løse sved, at man forbedrer sig selv nærmere end omverdenen.

Kultursociologi og kulturstudier placerer sig i mellemrummet mellem samfundsvidenskab og humaniora og beskæftiger sig med kulturelle fænomener af enhver slags: med kunst og subkultur, med æstetik og sociale omgangsformer, med følelsernes kultur, med seksualitetens kultur, med oplevelsen af byens rum og med byudvikling, og i det hele taget med grundlæggende perspektiver på sammenhængen mellem samfund, kultur, magt og politik. Kultursociologien udgør en kernedisciplin i sociologien, og med opblomstringen af humanistiske kulturstudieuddannelser på en række danske universiteter de senere årtier er også store dele af de humanistiske fag orienteret i en kulturteoretisk og sociologisk retning.Denne bog giver en autoritativ indføring i klassiske og nyere tendenser, tænkere og teorier i kultursociologi og kulturteori i tre dele: Ny teori, som for en stor del præsenteres for første gang på dansk Klassiske og nyklassiske teorier, som på forskellige måder tegner fagets tradition Temaer og begreber, der indkredser de vigtigste områder, som kultursociologien og kulturteorien beskæftiger sig med.Bogen vil kunne fungere som en vigtig støtte i arbejdet med kultursociologiske eller kulturteoretiske originaltekster både for undervisere og studerende på de højere læreanstalter. Men den henvender sig også til den ”kulturarbejdende” eller blot kulturinteresserede læser uden for universitetet, som gerne vil have udvidet eller opdateret sin teoretiske horisont.

Fortællinger spiller en afgørende rolle i alle sociale omgangsformer, ikke blot som en måde at formidle information på, men også som en måde at påvirke andre og forme virkeligheden, så den ser ud på en bestemt måde. I en lang række sammenhænge opleves det, at narrativer bruges strategisk til at fremme bestemte dagsordner. I en mere hverdagslig forstand kan fortællinger spille en vigtig rolle som det kit, der binder sociale relationer sammen og skaber en sammenhængende identitet for individer. Derfor er narrativ analyse en vigtig discipin i samfundsvidenskab og humaniora.Denne bog gennemgår den narrative analyses mange facetter. Den giver en indføring i, hvad narrativ analyse indebærer, og supplerer med en række eksempler på, hvordan analyserne laves i praksis. Bogen er skrevet som lærebog til studerende på universiteter og professionshøjskoler og som håndbog til forskere, der selv arbejder med narrative studier.

Op mod en femtedel af den danske befolkning rammes af en depression i løbet af livet, og forbruget af antidepressiv medicin er eksploderet. Hvordan er vi nået et punkt, hvor depression er blevet en folkelidelse?I Præstationssamfundet argumenterer Anders Petersen for, at opblomstringen af depressionsepidemien må ses på baggrund af, at præstation har fået status af ideal for det gode liv. Opblomstringen af depression er en seismograf for en tendens i tiden, hvor det er afgørende at gøre sig gældende og præstere på jobbet og i privatlivet. Det er ikke vigtigt, hvad man er god til, men det er altafgørende, at man ustandseligt præsterer optimalt inden for et eller andet. Det samfundsmæssige pres, som nutidens individer må håndtere og tage på sig, er grundstenen til en depressionsbølge.Anders Petersen er lektor i sociologi på Aalborg Universitet og har i mange år forsket i depression som samfundsfænomen. Han er forfatter til en række artikler og bøger, senest Diagnoser (sammen med Svend Brinkmann, 2015).

I et aktivt frigørende, ligeværdigt og involverende demokratisk samfund spiller civilsamfundet en central rolle. Det er helt afgørende for etableringen af sociale netværk og sikringen af sammenhængskraft i samfundet.Medborgerskabet og de rettigheder og pligter, som er knyttet til det, er på tilsvarende måde en forudsætning for borgernes inklusionen i samfundet og dermed for deres deltagelse i økonomiske, sociale og politiske relationer.De seneste årtier har der været øget fokus på borgerinddragelse og deltagelse i frivillige foreninger og aktiviteter. Det sker i en situation, hvor velfærdsstaten er under pres. Civilsamfundets organisationer og borgernes deltagelse er blevet endnu mere nødvendige ingredienser i et velfungerende samfund.I bogen analyseres udviklingen og de aktuelle vilkår for civilsamfund og medborgerskab, og hvordan borgerne gennem aktiv og aktivistisk deltagelse sikres reel og demokratisk indflydelse.Thomas P. Boje er professor i sociologi på Roskilde Universitet og en af Danmarks ledende forskere i civilsamfund og frivillighed.

Konflikter er en integreret del af kvalitativ forskning, hvor mødet mellem forsker og omverden kan indebære magtrelationer og endda modstand og modvilje. Men hvor konflikter ofte betragtes som en forhindring, som forskeren må overvinde for at nå til en mere objektiv erkendelse, sætter denne bog fokus på, hvordan konflikter  - f.eks. mellem forskeren og de personer, der undersøges, eller mellem deltagerne i en fokusgruppe - kan give anledning til nye erkendelser, hvor selve konflikten viser noget om det område, der undersøges. Bogen sætter fokus på det produktive ved konflikter og giver et vigtigt reflektionsværktøj og bidrag til kvalitativ metodeudvikling.

Er du pædagog, lærer, sygeplejerske, politibetjent eller socialrådgiver og har en fornemmelse af, at det er blevet sværere at ytre dig kritisk på din arbejdsplads, og at de svar, som ledelsen leverer, afvæbner og sender kritikken tilbage til dig selv? Ja, så er denne bog absolut pensum. For andre professioner er der også rigeligt at hente. Afvæbning af kritik er i vækst på arbejdsmarkedet, og bogen dokumenterer en ny kultur, der præger især fagprofessionerne, offentlige som private, hvor kritik ikke længere kan handle om almene problemstillinger i arbejdslivet, men gøres til et individuelt anliggende, der har med den enkelte medarbejder at gøre. Afvæbnet kritik er resultatet af syv års indsamling af de svar på kritik, som møder de kritiske medarbejdere. Bogen analyserer de bagvedliggende strukturelle årsager til svarene, og analysen er skræmmende, enkel og desværre overbevisende. Rasmus Willig er ph.d. og lektor på Roskilde Universitet. Han har tidligere udgivet bøgerne Til forsvar for kritikken (2007), Umyndiggørelse (2009) og Kritikkens U-vending (2013) og har skrevet introduktioner til bl.a. Axel Honneths Behovet for anerkendelse (2003) og Kamp om anerkendelse (2006) samt til Hartmut Rosa: Fremmedgørelse og acceleration (2014).

Ny kulturteori præsenterer samtidens væsentlige kulturteoretiske strømninger. Bogen kan læses som en bredtfavnende introduktion til aktuel kulturteori. Eller den kan læses som en teoretisk opdateret introduktion til temaer, der er vigtige i den aktuelle kultur. Ny kulturteori er en teoretisk grundbog, men teorierne leverer også inspiration, begreber og redskaber til analyse af aktuelle kulturelle fænomener. Alle bogens 25 kapitler supplerer teorierne med konkrete eksempler. Samlet giver de en omfattende, nuanceret og opdateret viden om nye strømninger og aktuelle temaer på det kulturteoretiske felt.Kultur kan ikke betragtes løsrevet fra andre samfundsmæssige fænomener, og kulturteori er afgørende for at forstå politiske, økonomiske og sociale aspekter af vores samtid. "Kulturteori" præsenteres her som teoridannelser, der kan skabe ny indsigt og refleksion i de dele af humaniora og samfundsvidenskaberne, der er optaget af samtidens kulturproduktion, smal eller bred.Alle kapitlerne er skrevet af eksperter, som har stræbt mod at præsentere de aktuelle begreber, tendenser og diskussioner på en nuanceret og tilgængelig måde. Hvert kapitel ledsages af anbefalinger til videre læsning og er også i den forstand en indgang til videre fordybelse og udforskning.Bogen er redigeret af Birgit Eriksson, professor i kulturstudier ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og af Bjørn Schiermer, professor i sociologi på Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi på Oslo Universitet.

I Planternes liv – blandingens metafysik foreslår Emanuele Coccia en fornyet kosmologi og naturfilosofi. Naturens væsner, der længe har været forbeholdt naturvidenskaberne, placeres i hjertet af human- og samfundsvidenskaberne, og den økologiske krise er først og fremmest et æstetisk problem, her forstået som et spørgsmål om sensibilitet, perception og repræsentation. Her ligger en af nøglerne til at forstå planternes liv og deres konceptuelle univers. Resultatet af denne hybride analytiske angrebsvinkel er en række af de mest originale, kraftfulde idéer inden for moderne økologisk tænkning, der tager form af en fornyet naturfilosofi.Bogen udkom først på fransk med titlen La vie des plantes i 2016, er siden oversat til adskillige sprog og har fra såvel filosofiske fagfæller som den bredere offentlighed høstet stor anerkendelse for sine stilistiske greb og begrebslige originalitet.“Back to animals! Back to mushrooms! And now back to plants! It is with plants that this marvellous, witty, and immensely literate book wants us, the human readers, to get acquainted again. And, of course, with plants it is actually toward the sun that weare reoriented. Philosophy is on the move again, not exactly forward but downward, giving a completely different meaning to what counts as a foundation to thought.”Bruno Latour“The view of life as interdependence is a particularly affecting and relevant way tothink about living and coping in the Anthropocene, when the ways that humans affectthe literal composition of the atmosphere has become the existential questionof our time.” The NationEmanuele Coccia er lektor på École des Hautes Études en Sciences Sociales i Paris.

Det danske samfund – ofte betegnet som et velfærdssamfund – er en sammensat størrelse med mange og ofte modsatrettede problemstillinger og udviklingstræk. Denne bog giver læseren et empirisk funderet overblik over, hvordan det danske samfund er indrettet og organiseret, og hvilke logikker der gør sig gældende på centrale samfunds- og velfærdsmæssige områder. De første kapitler giver et overblik over den historiske tilblivelse af den danske velfærdsstat og en overordnet diskussion af, hvad stat, marked og civilsamfund betyder i en dansk kontekst. Herefter sættes der fokus på centrale institutioner, sektorer, temaer og problematikker i det danske samfund.Bogen foreligger her i en grundigt revideret og opdateret 2. udgave og er yderligere tilføjet fire helt nye kapitler, som imødekommer centrale forandringer inden for ligestilling, klima, arbejdsmarked og kunstig intelligens.Bogen er skrevet af førende forskere inden for samfundsvidenskab og retter sig især mod undervisning på uddannelser, hvor der er behov for overblik og viden om det danske samfund i historisk og nutidigt perspektiv, bl.a. samfundsvidenskabelige uddannelser og andre uddannelser på BA- og masterniveau.

Både velfærds- og konkurrencestaten har som analytiske perspektiver og som fungerende statsformer vist sig utilstrækkelige, når det drejer sig om at handle på klima- og biodiversitetskriserne.De to ideologisk konkurrerende statsformer, der både fylder i den offentlige debat og er på pensumlisterne på alle landets læreanstalter, hverken handler eller svarer på de enorme kriser, men er tværtimod med til at forværre dem. Og de politikere, der bebor de gamle statsformer, virker handlingslammede imens protesterne vokser.Vi befinder os i et vakuum, hvor den naturvidenskabelige forskerstand kun har givet os ti år til at vende udviklingen.Ifølge Den bæredygtige stat kan en sådan omstillingsproces hverken tænkes eller praktiseres som et rent teknologisk fix og ej heller kun som summen af individuelle handlinger. Der er derimod behov for en omfattende kollektiv proces, som griber ind i stat, marked og civilsamfund, og som i sidste ende må munde ud i en helt ny statsform, den bæredygtige stat.Bogen, der vækker til eftertanke, er skrevet af de to anerkendte sociologer Rasmus Willig og Anders Blok. Begge er kendte debattører i den danske offentlighed.