Bøger i Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning serien

Historie bliver ofte identificeret med fortiden, og faget historie med vor viden om fortiden. Der er således en tæt forbindelse mellem historie og tid. Dette essay er nogle tanker om, hvad denne forbindelse går ud på. Det handler om, hvad historisk tid er, om tidsfornemmelse, og om hvordan vi måler tid. I essayet præsenteres forskellige kulturers forskellige tidsopfattelser, og i særdeleshed diskuteres den stadig fremherskende - men forkerte - opfattelse af, at grækerne havde et cyklisk tidssyn og opfattede historien som den evige gentagelse, hvorimod den jødisk-kristne kultur har opfattet tiden som lineær og fremtidsrettet.

Den tidligste litteratur, der er bevaret fra den græske verden, er fortællende, episke digte, der i varierende omfang skildrer gudernes oprindelse, historie og forhold til menneskene. Afrodite, den græske gudinde for sex og forførelse, er blandt de græske guder, der hyppigst optræder i den tidlige græske poesi.Dette til trods har Afrodite ikke nydt megen opmærksomhed i forskningslitteraturen. Afrodite i den tidlige græske epik udgør således den første systematiske analyse af Afroditeskildringen hos Homer, Hesiod og i de Homeriske Hymner.Med perspektiver til sumerisk digtning og til det babylonske epos Gilgamesh bidrager bogen ligeledes til forskningen i den mesopotamiske kulturs påvirkning af den tidlige græske poesi og mytologi.

Elementær filologisk-litterær hermeneutik. En historisk skitse er et lærdomshistorisk og litteraturvidenskabeligt essay, som følger udvalgte traditionsstrenge fra det gamle Athen over de hermeneutiske klassikere Schleiermacher og Gadamer til de seneste års postmodernisme og dekonstruktion. Formålet er at vise, at den hermeneutiske tradition ikke kun rummer indsigter af blivende værdi for alle humanistiske videnskaber, hvor læsning og tolkning står centralt, men også i sin mangfoldighed rejser spørgsmål, som på ingen måde er uddebatterede.Sven- Aage Jørgensen (f. 1929) er professor emeritus i germansk filologi.

Den romerske officer og historiker Velleius Paterculus gjorde tjeneste i den romerske hær under Augustus og Tiberius i 1. årh. e.Kr. Ved sin død efterlod han en kort verdenshistorie dediceret til konsulen Marcus Vinicius, hvori han fremstiller verdenshistorien fra mytisk tid til samtidens glorværdige romerske kejserrige. Bogen er den første danske oversættelse af Velleius Paterculus’ En kort romersk verdenshistorie siden 1804. Værket, der i den traditionelle historieskrivning betegnes som tendentiøst, er først og fremmest interessant i et mentalitetshistorisk perspektiv. Samtidig kaster det nyt lys over den tidlige romerske imperialismes selvforståelse. I oversættelsens indledning behandles Velleius’ historiesyn, og han indplaceres ligeledes i den antikke historieskrivning. Velleius’ historiesyn giver således et yderst interessant billede af systemets mand i den tidlige romerske kejsertid, hvor republikkens borgerkrige og sociale uro blev afløst af Pax Augusta – og en jernhård styring af den offentlige mening.