Bøger i Studier i global politik og sikkerhed serien i rækkefølge

"Hjælper vi?" handler om evalueringen af udviklingsbistand og udviklingen af metoderne gennem de seneste år. Bogen giver ikke blot en introduktion til evalueringsmetoder og til den metodeudvikling, der har fundet sted, men peger desuden på, hvordan en række ændringer i den måde, der gives udviklingsbistand på, påvirker mulighederne for at gennemføre evalueringer. Bogens force er, at den kommer med konkrete eksempler på centrale metoder og problemstillinger i forhold til udviklingsbistand. Desuden henviser forfatterne til litteratur, der fokuserer på specifikke områder, så interesserede kan udforske emnet yderligere.

Rusland har spillet en markant rolle i mange af de militære konflikter, vi har set siden Sovjetunionens kollaps i 1991 og frem til i dag på den tidligere supermagts territorium. Perioden efter Sovjetunionens sammenbrud var præget af en række borgerkrige og voldelige etniske sammenstød. Senest med Ruslands annektering af Krim og kampene i det østlige Ukraine er der igen opstået en højspændt sikkerhedssituation i Ruslands nærområder.I denne bog undersøger en række danske Ruslands- og militærforskere spørgsmålet: Hvad har Ruslands rolle været i krigene og konflikterne i det postsovjetiske rum, og hvordan kan den russiske adfærd forklares? Det sker ud fra en tværfaglig og bredtfavnende teoretisk og metodisk tilgang. Bogens analyse trækker på teori om russisk strategisk kultur, nykrig og hybrid krigsførelse. Bogen undersøger de indre forudsætninger i Rusland og gransker alle de væsentligste konflikter, Rusland har været involveret i siden 1991. Bogen inddrager også Ruslands brug af militær magt uden for sit nærområde, som senest kom til udtryk ved den russiske intervention i den syriske borgerkrig fra 2015. Endelig ser bogen på områder, hvor Rusland ikke har gjort brug af militær magt, men hvor spændingerne mellem Rusland og NATO er stigende: Østersøområdet, Baltikum og Arktis.Kreml i krig er den første bog på dansk om emnet. Via en grundig indføring i de forskellige konflikter og Ruslands ageren i dem er bogen også et indlæg i debatten om, hvorvidt det nutidige Rusland på den internationale scene er en svag og risikominimerende aktør eller en revisionistisk magt, som søger at ændre den eksisterende verdensorden ved at anvende sin betydelige militære styrke.Om redaktørerneNiels Bo Poulsen (f. 1968), ph.d., er chef for Institut for Militærhistorie, Kulturforståelse og Krigsteori, Forsvarsakademiet. Han er en af Danmarks ledende militærhistorikere og Ruslandskendere. Hans publikationer omfatter en række bøger og artikler om Første og Anden Verdenskrig, krigsveteraner og Sovjetunionen/Rusland. Fra 1996 til 2008 var han medarbejder i Udenrigsministeriet.Jørgen Staun (f. 1966), ph.d., er lektor i international politik ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet. Han forsker primært i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han har tidligere arbejdet som projektforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Ruslandskorrespondent for Berlingske Tidende med base i Moskva og Prag. Hans seneste publikationer handler om russisk strategisk kultur og Ruslands politik i Arktis.Bogens forfattereFlemming Splidsboel HansenJan Werner MathiasenClaus MathiesenNiels Bo PoulsenMartin Cleemann RasmussenJørgen StaunHeine SørensenJeppe Plenge Trautner

I det digitale samfund er truslen fra cyberspace allestedsnærværende, og Forsvarets Efterretningstjeneste anser cybertruslen som en af de mest alvorlige trusler mod Danmark. Men cybertruslen er ikke kun én ting. Denne bog er den første udgivelse på dansk, der introducerer læseren til de mest centrale trusler fra cyberspace samt til de mange forsøg på at håndtere disse. Efter en indledning og en historisk indplacering af problemfeltet, kortlægger og beskriver bogen de syv primære cybertrusler: cyberkrig, desinformation, cyberterrorisme, cyberspionage, overvågning, cyberkriminalitet og hacktivisme. Herefter undersøger bogens kapitler de statslige, private og internationale forsøg på at løse de komplekse politiske og juridiske udfordringer, som de nye trusler har medført. Afslutningsvist kigger bogen fremad og giver et bud på den fremtidige cybersikkerhed. Bogen målgruppe er studerende med en interesse for digitalisering, sikkerhedspolitik og risikostudier i cyberområdets mangeartede problematikker. Samtidig danner bogens gennemgang og diskussion af forskellige dilemmaer og politiske afvejninger i cyberspace grundlag for en åben og informeret politisk debat om cybersikkerhedspolitik og digitalisering i Danmark Jeppe T. Jacobsen er adjunkt ved Institut for Militær Teknologi, Forsvarsakademiet, hvor han koncentrerer sin forskning om staters politiske og militære adfærd i cyberspace samt udfordringer og muligheder på fremtidens datadrevne kampplads. Han har tidligere arbejdet med cybersikkerhedspolitik i Udenrigsministeriet og på DIIS. Tobias Liebetrau, ph.d., er postdoc ved Centre de Recherches Internationales, Sciences Po, Paris. Tobias forsker i politiske og strategiske aspekter af cybersikkerhed, digitalisering og teknologiudvikling. Han har tidligere været ansat ved Center for Militære Studier på København Universitet og ved Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste.

NATO er i dag mere aktuel og relevant end nogensinde, efter fire år med præsident Trump i Det Hvide Hus, den russiske aggression i Østersøen og Nordatlanten, debatten om de to procent af medlemslandenes forsvarsbudgetter og med nye trusler fra Kina, cyberkrig og terrorisme.Men hvad er NATO egentlig? Hvordan og hvorfor opstod dette forsvarssamarbejde på tværs af Atlanterhavet, hvordan har forsvarsalliancen udviklet sig i de mere end syv årtier, fra den kolde krig og til dagens verden, og hvordan tegner fremtiden sig for det transatlantiske samarbejde med Joe Biden som ny amerikansk præsident? Hvilken betydning har NATO for Danmark - og hvilken rolle spiller Danmark i NATO? Disse og mange flere spørgsmål belyses i bogen, der tegner et fremtidsperspektiv på baggrund af en gennemgang af NATOs historie fra 1949 til i dag.Om forfatteren:Ann-Sofie Dahl (f.1958), ph.d., er docent i international politik og Nonresident Senior Fellow ved the Scowcroft Center on International Security, Atlantic Council (USA). Hun har blandt andet været Senior Research Fellow ved Center for Militære Studier, KU. Hendes publikationer omfatter en række bøger om primært NATO og nordisk-baltisk sikkerhed.”Dette er en vigtig bog om NATOs fortsatte relevans i det 21:a århundrade. Jeg mener, at NATO idag behøves mere end nogensinde, både som forsvarsalliance og et fællesskab baseret på demokratiske værdier. NATO er måske ikke altid så hurtig på Twitter, men alliancen har den militære rygrad der er nødvendig for forsvaret at vores demokratiske livsstil”. Anders Fogh Rasmussen NATO´s generalsekretær (2009-2014).

Danske militære styrker har været engageret mange steder de seneste år - ofte i egentlige kamphandlinger. På trods af menneskelige og økonomiske omkostninger er brug af væbnet magt blevet en almindelig del af Danmarks aktive udenrigspolitik i en sådan grad, at udenrigspolitikken i dag kan beskrives som militær aktivisme.Denne bog giver en række bud på, hvordan vi politologisk kan forstå et Danmark der ofte er i krig, og undersøger den nye sammenhæng mellem krig og politik i Danmark. Derigennem diskuterer bogen mange af de strategiske, demokratiske og politiske udfordringer, der følger med den militære aktivisme. IndholdsoversigtForordBogens forfattereIndledning. Demokrati, politik og strategi i den militære aktivismeKapitel 1. Danmarks militære aktivismeKapitel 2. Hvad er strategi?Kapitel 3. Demokratiet og krigen: danske civil-militære relationer i krigKapitel 4. Forsvarskommissioner og krigKapitel 5. Jura som strategi og Danmark i krigKapitel 6. Dansk militær innovation i koalitionskrigKapitel 7. Hvorfor er danskerne så krigsglade og tolerante over for tab?Kapitel 8. Pirater: forsvaret, aktivisme og global ordenshåndhævelseKapitel 9. Nederlagets ulidelige lethedKonklusion. Danmark i krig?

Det er snart tyve år siden Osama bin Laden erklærede krig mod USA og Vesten fra sit eksil i Afghanistan. Selvom kampen mod den internationale voldelige ekstremisme har skiftet både tempo, omfang og karakter undervejs, så går der en lige linje fra krigserklæringen i 1996 til attentatet på satireavisen Charlie Hebdo i 2015 og massakren af skolepiger i Peshawar i 2014. For at imødegå terrorisme og skabe grundlag for fredelig udvikling har verdenssamfundets aktører i den mellemliggende periode forsøgt at udvikle evnen til at stabilisere konfliktramte stater og zoner. Det er ikke en nem opgave.I bogen undersøges, hvordan og hvad danske og internationale aktører har lært om disse komplekse indsatser imellem krig og fred. Læringskurven i forhold til stabilisering og civil-militær samtænkning har været stejl siden begyndelsen af de omfattende missioner i Afghanistan og Irak. Fokus er derfor skiftet fra post-konflikt-stabilisering til forebyggende og indirekte indsatser. Appetitten på indsatser med store vestlige landstyrker er svundet ind til fordel for en model med specialstyrker, droner og støtte til lokale styrker og regionale aktører. Men pendulet kan svinge tilbage, ikke mindst fordi der er konfl ikter og borgerkrige i en stor bue rundt om Europa fra Ukraine til Vestafrika. Stabilisering gennem samtænkte indsatser er derfor en langsigtet udfordring for dansk og international sikkerheds-, forsvars- og udviklingspolitik. Med en fremadrettet analyse af de sidste 15 års erfaringer bidrager Uendelig krig? til en forståelse af de problemer og udfordringer Danmark og verdenssamfundet står overfor i relation til global konfliktløsning og stabiliseringIndholdsoversigtFigurer og tabellerForordKapitel 1. Danmark ud af Afghanistan: Mod uendelig krig i Libyen, Mali, Somalia og Irak igen?Kapitel 2. Den store dagsorden: Krig, samtænkning og udenrigspolitikKapitel 3. Irak brænder: Mission ikke fuldførtKapitel 4. Først ind, først ud og samtænkning på danskKapitel 5. M/S Slotsholmen for anker i Helmand-flodenKapitel 6. Fase nul: USA’s militær genopdager konfliktforebyggelseKapitel 7. Østafrika, skyggekrigen og stabiliseringens fremtidKapitel 8. Danske indsatser på globaliseringens mørke sideLitteraturForkortelserStikordsregister

”Nedrustning” er den første, omfattende beskrivelse på dansk af den folkeretlige regulering af nedrustning, våbenkontrol og ikke-spredning af såvel masseødelæggelsesvåben som konventionelle våben.Bogen tilbyder en introduktion og kommentarer til nedrustningsretten, som består af de folkeretlige regler om nedrustning, våbenkontrol og ikke-spredning, der er fastsat i traktater, konventioner og andre internationale aftaler.

Gamle ledere og autoritære regimer fra den kolde krig forblev ved magten i Mellemøsten og kunne længe modstå den nye verdensordenens demokratiske vinde. De amerikansk ledede invasioner i Afghanistan og Irak skabte en ny situation, hvor lederne mærkede gulvet ryste og oppositionerne begyndte at røre på sig. Magtopgøret i Irak bremsede i en periode processen, men herefter kom der gang i forandringsprocessen. Under det arabiske forår i 2011 faldt tre prominente ledere fra tinderne: Bent Ali i Tunesien, Mubarak i Egypten og Gaddafi i Libyen. Andre steder blev reformer sat i gang, mens Assad-styret i Syrien prøvede at slå opgøret ned med borgerkrig til følge. Demokrati i Mellemøsten fortæller historien om forandringsprocessen og diskuterer teser om demokratisering i Mellemøsten. Regionen står over for mange udfordringer og opgør, men tiåret efter 9/11 blev en opbrudsfase, hvor der blev sagt farvel til koldkrigstidens arv og styreformer.