Bøger i Tænkepauser serien i rækkefølge

Det er ikke særligt pænt at svare igen. Undtagen når det gælder ansvar. I lige præcis det tilfælde udgør vores svar bogstaveligt talt selve essensen. Det er dog op til os selv at afgøre, om vi vil sætte handling bag ordene eller blive svar skyldig. Vi har nemlig frihed under ansvar og kan selv vælge. Ulrik Nissen, rimelig ansvarsbevidst teolog ved Aarhus Universitet, ved godt, hvilken en af mulighederne han vil anbefale. For vi kan ikke leve sammen uden at leve op til vores ansvar. Men hvilket valg vi træffer, skal han jo ikke bestemme. Det er hele meningen med ansvar.

De fleste af os elsker kød, og bare tanken om fedtdryppende steaks får munden til at løbe i vand. Men kød er ikke så uskyldig en næringskilde, som supermarkederne gerne vil bilde os ind. Millioner af dyr får hver dag en boltpistol for panden og en tur gennem kødhakkeren for at tilfredsstille vores kødelige lyster, og spørgsmålet om frikadeller eller ej bringer altid blodet i kog hos gud og hvermand. Det er vist på tide, at Jonatan Leer, kødæder med samvittighedskvaler ved Aarhus Universitet, giver os ren besked om, hvad det er ved kødet, der får safterne til at stige.

Tænkepauser 61-72. Tænkeboks 6:Kreativitet, Stemmen, Byen, Jesus, Skurke, Integration, Sundhed, Skam, Serier, Leg, Søvn, Nationalitet

Engang var kreativitet forbeholdt gale genier, plagede ånder og anarkistiske grænsegængere. I dag skal vi alle være kreative, og vi forventer en blomstrende kreativitet hos os selv og hinanden. For kreativitet er nu løsningen på både stort og småt. Men hvis vi alle sammen forlader os på den samme idé, er ingen af os vel specielt kreative? Det skulle da lige være Jan Løhmann Stephensen, Aarhus Universitets mest kreative sjæl. Han kan rent faktisk tænke et par selvstændige tanker om, hvorfor kreativitet ikke nødvendigvis er svaret på alting.

Stemmen er en sladrehank. Den afslører vores følelser og vores humør – om vi er glade, nervøse eller kede af det. Men dens tone, styrke og klang fortæller også om det liv, vi har levet. Og om vi har røget og drukket lidt for meget. Alligevel er Peter Musaeus, lydhør stemmesamler ved Aarhus Universitet, stemt for, at den naturlige stemme er en illusion. Vi tilpasser altid vores stemme til situationen, hvad enten vi stemmer i med tordenrøst, englestemme eller skærebrænder. For med stemmen giver vi lyd til, hvem vi selv gerne vil være.

Enhver by er et netværk. Af indbyggere og bygninger, gader og stræder, kabler og kloakker, som forbinder sig med hinanden på kryds og tværs. Og hver by indgår i nye og større mønstre med andre byer, vokser ud over alle grænser og langt over vores hoveder. Endda i en sådan grad, at byerne ifølge Mikkel Thelle, indfødt københavner og urban historiker ved Aarhus Universitet, indoptager deres tidligere modsætninger, og det ikke længere giver mening at tale om land eller natur. I stedet vil hele kloden snart bare være dækket af en stor bebyggelse – af Byen.

Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang på jorden. Om end han nok ikke gik på vandet. Til gengæld måtte han sluge kamelen og gå fra Herodes til Pilatus blot for at ende på korset. Men hvorfor skulle en jødisk håndværker fra Udkantspalæstina overhovedet derop? Var Jesus militant oprørsleder, gudsbenådet storyteller eller slet og ret Guds søn? Halleluja for Kasper Bro Larsen, teologisk snushane på Aarhus Universitet, der har sat sig for at optrevle verdenshistoriens største kriminalgåde.

Opskriften på en vaskeægte skurk er simpel. Man blander et styk ond hensigt med morderisk kompetence, lader den umoralske slyngel skabe kaos omkring sig eller endnu bedre: nådesløst slå uskyldige ihjel. Tilsæt en vanvittig skraldlatter, og så kan selv små børn udpege the bad guy. Fiktionens skurke er designet til at vække afsky, og alligevel drager de os mod den mørke side. Her venter Jens Kjeldgaard-Christiansen, udspekuleret antihelt ved Aarhus Universitet, på endelig at møde os. Hans yndlingsskurk er selvfølgelig også Darth Vader.

Integration er som en glidebane. Selv om vi starter med at lovsynge antallet af danskpakistanere på medicinstudiet, ender vi umærkeligt med at skændes om kriminelle indvandrerdrenge, syrienskrigere og frikadeller i børnehaven. For enden af den glatte overflade er målet altid, at ’de’ skal blive som ’os’: Smid tørklædet, lad forhuden være, og slå katten af tønden. Derfor skaber i-ordet ifølge Mikkel Rytter, velintegreret halalhippie på Aarhus Universitet, faktisk mange af de problemer, vi sigter mod at løse. Måske er det på tide at give integration det glatte lag?

En sund sjæl i et sundt legeme. Det lyder godt, men kræver sin mand – og kvinde. Vi skal have seks om dagen, skodde smøgerne en gang for alle, ikke tage en tår over tørsten og få pulsen op en halv time dagligt. Pyha, den slags velmenende råd er lige til at miste pusten over. Men bare rolig, Lars Thorup Larsen, sejlivet sundhedsprofet ved Aarhus Universitet, har givet vores ideer om sundhed et sundhedstjek. Hans diagnose lyder: Det er ren indbildning at tro, at vi har fuld kontrol over vores eget velbefindende. Sundhed er i dag en helt uopnåelig tilstand.

Skam gør os ilde tilpas. Så snart vi føler os negativt bedømt, pibler sveden frem, rødmen stiger op i kinderne, og vi kigger febrilsk efter et musehul at krybe i. Heldigvis ser andre mennesker os ikke nødvendigvis sådan, som vi frygter. Alligevel er der ifølge Carsten Stage, blufærdig skamforsker ved Aarhus Universitet, ingen grund til at bide hovedet af al skam. Skam kan være en konstruktiv kilde til selvrefleksion og endda til politisk mobilisering. For uden nogen skam i livet ville vi ikke slet ikke kunne finde ud af at leve sammen.

"Ahr … lige en mere … og en til ..." Nej, det er ikke en slikmund, der retfærdiggør et par skumfiduser, men udtryk for en langt stærkere trang, vi alle lider af, nemlig begæret efter serier. Deres cliffhangere, fortryllende verdener og andre udspekulerede tricks har gjort os afhængige af alt fra podcasts til bogføljetoner. Tore Rye Andersen, erklæret serienarkoman ved Aarhus Universitet, har indset, at enhver modstand er nyttesløs over for det 21. århundredes dominerende fortælleform. Måske er det derfor, han blev nødt til at skrive en hel bog om serier i en serie …

Leg er ikke kun for børn og barnlige sjæle. Alle vi kedelige voksne leger også. Vi giver bare kun fantasien frit spil sammen med familie og gode venner. Der er nu ingen grund til at være flov over vores legesyge ifølge Marc Malmdorf Andersen, højtudviklet legebarn ved Aarhus Universitet. For leg er en form for videnskab, hvor vi ved at afprøve det ene skøre påfund efter det andet ikke bare bliver bedre voksne og mere kreative; vi kan også få kærligheden til at vokse og redde hele verden. Det er da ikke noget at gå stille med dørene med, når det tilmed er smadderskægt.

Søvn kunne være evolutionens største fejltrin nogensinde. Hver aften må vi give efter for denne biologiske trang til at lukke øjnene. Over 80 år bliver det til 10.000 sengedage eller en tredjedel af livet, vi kunne bruge til noget mere fornuftigt. Christine Parsons, utrættelig psykolog ved Aarhus Universitet, ligger dog ikke søvnløs over at knalde brikker. Søvnens fordele opvejer langt dens ulemper. Mens vi snorkbobler, genopbygges vores hud og muskler, og hjernen bortskaffer affaldsstoffer og bearbejder erindringer og følelser. Det er da alletiders godnathistorie.

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

Alting har en årsag. På nær religion. Kristendom, islam eller anden form for hokuspokus er blevet os givet i tidernes morgen af guder, ånder eller fjerne forfædre. Den forklaring tror de mest godtroende gudstro på. Men det er nu nok løgn og latin ifølge Jeppe Sinding Jensen, eviggrøn fritænker ved Aarhus Universitet. Religion er måske bare et tilfældigt biprodukt af menneskets million år lange udvikling, hvor vores forestillingsevne er gået amok med absurde ideer om usynlige væsner og magter, der styrer verden og livet. Det lyder også helt utroligt, men alting skal jo have en årsag.

En Tænkepause om ro burde på sin vis kun indeholde blanke sider for at forstyrre læseren mindst muligt. Men fraværet af tekst vil sikkert hurtigt vække uro, for stilhed og stilstand minder os om døden, og den holder vi helst langt fra livet. Heldigvis kan alt fra heavy metal til yoga forvisse os om, at vi er i live, og hjælpe os med at falde til ro. Andre gange er det nok at se en uro vugge frem og tilbage. Det kan Iben Have, meget lydhør medieforsker ved Aarhus Universitet, tale med om. Hun måtte rejse langt væk for at finde ro til at udfylde sin tænkepause.

Krig er ustyrlig. Den kommer altid ud af kontrol, erobrer hver eneste samfundsfunktion og gør sig selv til altings endemål. Ganske destruktivt, javel, men denne ødelæggelsestrang fyrer også op under vores skaberkraft og resulterer i teknologiske, medicinske og organisatoriske landvindinger, som det ellers havde taget en krig at nå frem til. Krigens uforudsigelige væsen overrumpler dog ikke Gorm Harste, Aarhus Universitets fredselskende feltherre. Han er bombesikker på, at krig er ligesom en skoleklasse sukkerdopede adhd-elever. Ingen af delene er til at få styr på.

I lang tid gav onani dårlig samvittighed, fordi læger og kvaksalvere skræmte kvinder og mænd fra sans og samling. Den slags unoder kunne føre til sindssygdom og tidlig død. Siden gjorde kloge hoveder en dyd ud af, at unge mennesker måtte have psykiske skader, hvis de ikke onanerede på livet løs. I dag fortjener onani ifølge Morten Arnika Skydsgaard, koldblodig medicinhistoriker ved Aarhus Universitet, at blive vristet fri af fortidens fordomme. Vi skal ikke gnubbe måtten eller pudse 1-tallet af pligt eller føle skam, hvis lysten kommer til os – bare drage et lettelsens suk.

Nogle husdyr elsker vi til døde, andre elsker vi at sætte til livs. Men hvilke er ikke til at få hold på. For i Ghana spiser de katte, mens bare tanken får danskere til at miste appetitten. Næh, bacon, chicken wings og T-bonesteaks, ved vi, hvad er. Vi glemmer bare ofte de grise, kyllinger og køer, der lægger krop til. Dem tror vi stadig, at vi har hånd- og halsret over. Heldigvis tør Inger Anneberg, antropolog ved Aarhus Universitet, tage tyren ved hornene og muge ud i vores værste brølere: Alle husdyr har ret til et godt liv, uanset om de ender på bordet eller sidder ved det.

Ære virker som et fortidslevn. Den angår bare ømskindede adelsmænd og stakkels kvinder fra traditionelle kulturer, hvis familier føler deres ære gået for nær. Vi selv lever frigjort af indskrænkede æresbegreber. Tror vi. For ifølge Sasja Emilie Mathiasen Stopa, ærværdig teolog ved Aarhus Universitet, jagter vi stadig hæder og ære. Ikke mindst på Facebook. Det er kun reglerne for at opnå anerkendelse, der forandrer sig. Nu skal vi knokle os til den i stedet for at arve den. Den eneste trøst er, at i døden er stilling, status og rigdom lig et nul. Således forgår verdens ære.

De fleste af os er lutter øren, når musikken spiller. I hvert fald så længe den falder i vores smag. Hvis ikke vil vi prøve at vende det døve øre til. Men oftere og oftere uden held. For på grund af den digitale udvikling minder musik mere og mere om vand. Begge dele trænger ind overalt – især i ørene. Ifølge Steen Kaargaard Nielsen, musikforsker ved Aarhus Universitet, er der to sider af sagen: Enten er vores opskruede forbrug af vellyd beviset på musiks livsvigtige betydning for os. Eller også får sød musik 24/7 os til at miste evnen til at høre ordentligt efter.

Hvad der sker i vores sovende hjerner, kan være et mareridt at tyde for en drømmeforsker. Og vi er desværre elendige til at huske det, når vi vågner. Heldigvis kan teknologien hjælpe med at løfte sløret for, hvad der foregår, mens vi ligger og trækker torsk i land. Nogle drømme er dybt bizarre. Andre fører til Nobelpriser. Og så er der dem, som bare er pinlige. De sidste vil vi nødig sende i en hjernescanner. Ifølge Melanie Gillespie Rosen, lysvågen filosof ved Aarhus Universitet, handler de fleste drømme om noget så søvndyssende som arbejde.

Følg rytmen, siger dem med en tone i livet. Det er sværere end som så. For rytme svæver frit i luften, indtil vi sanser den. Manglende rytmesans betyder dog ikke, at vi skal føle os ude af takt med omverdenen. Ifølge Birgitte Stougaard Pedersen, Aarhus Universitets træfsikre rytmeekspert, er rytme meget mere end gentagelser i musik. Rytmer er overalt, de påvirker vores måde at opfatte livet på og opstår i mødet mellem begivenheder, tid og energi. Derfor former rytme både samfund og kropslige fornemmelser – det ses også på alle os, der ikke kan ramme beatet på dansegulvet.

Fantasi er ikke kun skæg og ballade. Uden en vis forestillingsevne kunne vi ikke lave aftensmad, og vi havde nok aldrig fundet på at forlade Afrika og befolke kloden. Fantasi er nemlig både drivkraft i vores evolution og et produkt af den. Netop derfor er den måske så svær at lokalisere i vores hoveder, selv for Andreas Lieberoth, Aarhus Universitets mest hittepåsomme hjernevrider. Fantasi opstår kun, når alle hjernens systemer sammen skaber et unikt mentalt laboratorium, hvor vi kan tænke nyt, se frem i tiden, dagdrømme eller bare opfinde fantastiske fantasterier for sjov.

Nogle afskyr emojis, fordi de efter sigende forfladiger sproget, andre tyr til hele arsenalet af grinende, grædende og grublende billedsymboler i snart sagt hver eneste besked. Ifølge Tina Thode Hougaard, dekrypterende sprogforsker ved Aarhus Universitet, er emojis dog ikke bare ligegyldig staffage i vores digitale kommunikation, men de små detaljers kunst. De giver nuancer til vores samtaler, som bogstaver ikke kan få frem, og en velvalgt smiley kan endda sikre, at vi ikke taber ansigt over for hinanden. Det er faktisk bare at finde en grimasse, der kan passe

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

Buddha er blevet et globalt varemærke. Den over to tusind år gamle indiske prins med visdomsknold og den ranke ryg i perfekt lotusstilling symboliserer det, vi drømmer om i Vesten: sundhed, skønhed og stilhed. Men ifølge Jørn Borup, reinkarneret religionsforsker ved Aarhus Universitet, ville Buddha nok rotere i kosmiske cirkler i nirvana over den fæle kommercialisering, vi har udsat hans indsigter i livet for. De er nemlig ikke helt så salgbare: Livet er lidelsesfuldt, og vi skal fødes igen og igen i et hamsterhjul, der holder os fanget i en uendelig trædemølle.