Bøger i Til tiden serien

Populisme er et skældsord, der bruges om nye bevægelser og partier i Vesten, der definerer sig i opposition til den siddende magtelite og hævder at repræsentere folket på mere ægte vis end eliten. Men det er en fremstilling, som slører mere end den klargør. Det, der forener de såkaldte populistiske partier, er ikke deres selvforståelse, men deres krav om systemforandring. Anna Libak giver sit bud på, hvad populisme er, og diskuterer, hvad der giver populisterne vækst og styrke, og hvordan det etablerede system udfordres af og reagerer på populismen. En forsimplet fremstilling ser bort fra, at alle politikere i en repræsentativt demokrati påberåber sig at handle på vegne af vælgerne, den forklarer ikke, hvad der er årsagen til, at populisterne rammer et behov hos folk – og den ignorerer, at gårsdagens populisme kan være morgendagens politik. Populismen er en reaktion på en verden, hvor Vesten – økonomisk, kulturelt og demografisk – er blevet svagere i forhold til de øvrige magtcentre. Det får vælgerne i Vesten til at efterspørge nye ideologier, der tillader os at bevare kontrollen med vores samfundsudvikling. Virkeligheden er, at populisterne forandrer vores politiske diskussion og flytter rammerne for vores politiske systemer.

Verden har altid stået foran store udfordringer, men i disse år synes panderynkerne hos magthavere og meningsdannere i Vesten at være dybere end tidligere. Kan vores nationer og institutioner klare presset fra den voldsomme migration, de stigende klimaudfordringer, religionskonflikter og en ustyrlig global økonomi? Per Stig Møller giver i De fire isbjerge – en fortælling om verdens tilstand sin analyse af disse fire, ifølge den tidligere udenrigsminister, mest presserende dagsordener. Ved hjælp af økonomiske nøgletal, kulturanalyser og historiske sammenligninger giver forfatteren et rids af de fire store isbjerge, magthavere og befolkningerne i Vesten skal navigere rundt om de kommende år. Læseren efterlades med håbet om, at så længe vi tør se udfordringerne i øjnene, skal det nok blive lysere tider. ”Valget er læserens,” slutter Per Stig Møller.

Folkevandringerne hører tæt sammen med historiens store vendepunkter. Mennesket har altid vandret, og de store vandringer har formet vores historie og defineret, hvordan vores samfund ser ud i dag – og der er intet, som tyder på, at folkevandringerne kun hører fortiden til. Jeanette Varberg tager læseren med på en tur gennem de store vandringer, som kan påvises gennem en kombination af palæontologi, arkæologi, naturvidenskabelige metoder og historiske kilder. TIL TIDEN handler om både de nære og de helt store forskydninger i samtiden. Korte, koncentrerede bøger, der løfter læserens blik fra den aktuelle debat og sætter emnerne ind i større sammenhænge. TIL TIDEN er skrevet af folk, der ved noget og tør mene noget.

Peter Hummelgaard, folketingsmedlem for socialdemokraterne, viser i sin bog om finanskrisen og dens følgevirkninger, hvordan kapitalismen er blevet syg. Det er ikke en del af naturens orden, at uligheden stiger, og at mennesker i globaliseringens navn efterlades på perronen med skuffede håb. Det handler om politiske valg. Politiske valg, hvis konsekvenser er den populisme, der blomstrer i alt fra Danmark til USA.Der er brug for et nyt kompromis og en ny social kontrakt mellem de grupper, der faktisk ønsker sociale fremskridt og et mere retfærdigt samfund, hvis ikke middelklassen skal udhules og populismen fortsætte sin fremmarch. Den syge kapitalisme er en analyse af den aktuelle situation og et bud på, hvordan den kontrakt kunne se ud.

Den nordiske model har vist sig holdbar og robust. Der er ingen økonomiske argumenter for, at vi ikke også i fremtiden kan opretholde et velfærdssamfund af den type, vi kender i dag. Til gengæld kan man ikke hævde, at diskussionen om velfærdssamfundets fremtid ikke handler om økonomi. Torben M. Andersen beskriver den økonomiske struktur, der er grundstenen i velfærdssamfundet, og han peger på og diskuterer, hvad der er velstandens dilemma og udfordringer. Den nordiske model er lykkedes med at sikre et veludbygget velfærdssamfund med høj velstand, relativ lige indkomstfordeling, høje skatter, en stor offentlig sektor og stadig en velfungerende økonomi. Skal velfærdssamfundet opretholdes, er man nødt til at prioritere og forvalte landets økonomiske muligheder og ressourcer. Skal målet om velstand og relativ lighed opretholdes, skal der navigeres i spændet mellem udfordringer, ressourcer og forventninger.

Bog i Til Tiden-serien. Forfatter og debatør Tarek Hussein tager fat på de tilsyneladende paradokser imellem et sekulært samfund og en lovreligion. Han skriver om synet på kvinden i islam, om kampen mellem kulturen og religionen. Han angriber de religiøse forkyndere i islam, de såkaldte ”Google-imamer”, og giver konkrete råd til unge muslimer, der føler sig pressede af imamernes krav om medgift, cølibat og renhed i troen. Det sorte skæg skriver sig lige ind i en af tidens største samfundsdebatter, og Tarek Hussein forsvarer sin egen religiøse praksis og viser, hvordan den er forenelig med at være dansk borger med de rettigheder og pligter, det kræver.

I Danmark ynder vi at bryste os med at være verdens bedste demokrati. Men det liberale demokrati er alvorligt presset i disse år – både udefra og indefra. De seneste femten år er tilliden til politikerne halveret, partierne oplever medlemsflugt, vores debat er præget af polarisering, populismen blomstrer, deltagelsen individualiseres og har samtidig social slagside. Lektor Silas Harrebye viser med denne bog, hvordan vi som demokrati faktisk er gået i en form for demokratisk koma. Den demokratiske innovation er gået i stå. Han nøjes dog ikke med at give en tiltrængt kritisk diagnose af tingenes tilstand. Harrebye peger samtidig på, hvordan fire forskellige demokratiske chokterapier kan være med til at sætte demokratiet i bevægelse – nemlig katastrofen, provokationen, inspirationen og utopien. Analysen er klar. Vi skal turde at eksperimentere, udvikle, teste og skalere nye demokratiske modeller og praksis. Den afsluttende prognose giver håb. En ny global demokratisk bevægelse er på vej.

Mellemkrigstiden bliver brugt som skræmmebilledet på en mørk tid. Det er den periode, vi refererer til, når vi er bange for, om nutidens demokratier er på vej til at bryde sammen pga. økonomiske kriser, udemokratiske stormagter, antidemokratiske strømninger og populisme. Forfatterne opruller historien om mellemkrigstidens kriser, og hvilke faktorer der havde betydning for, om demokratierne brød sammen. De viser, at mellemkrigstiden også er historien om en stribe demokratier, der var overraskende stabile i lyset af, hvilke udfordringer de stod over for. Bogens epilog er en diskussion af, hvad denne historie fortæller os om vor tids demokratier og deres evne til at modstå kriser – og hvorfor historien ikke ukritisk kan bruges som et spejlbillede.

2017 er Luther år, ikke bare i Tyskland, men også herhjemme vil man fejre 500-året for Reformationen. Der vil blive udgivet et væld af litteratur om Martin Luthers lære, der vil blive skrevet kronikker og debatindlæg om betydningen af de 95 teser, som Luther bankede op på porten til slotskirken i den tyske by Wittenberg. Teologer og intellektuelle vil boltre sig i fortolkninger af Luthers betydning for nutidens protestantiske samfund. Men hvad sagde han egentlig, den store reformator? Er der en positiv arv at forvalte? Forfatter og professor Frederik Stjernfelt er gået til kilden selv og sparker veloplagt løs på de opbyggelige myter i Syv myter om Luther. Stjernfelt genlæser bl.a. Luthers berømte Tischreden og ender med at afvise de syv mest positive myter om Luthers værk og virkning: 1. Luther indførte religions-, ytrings- og tankefrihed 2. Luther indførte skellet mellem stat og kirke 3. Luther bidrog til demokratiets fremvækst 4. Hekseprocesserne var katolske, ikke lutheranske 5. Luthers antisemitisme var harmløs 6. Luthers mørke sider var bare sådan som tiden var 7. Luthers mørke sider havde ingen effekter Stjernfelts egen konklusion lyder i stedet: "Har Luther da slet ikke gjort noget godt? Har han overhovedet ikke bidraget til det moderne, oplyste samfunds goder? Hmm. Hvis bidraget skal være noget, Luther faktisk intenderede skulle ske, så tror jeg næsten svaret må være nej. Jeg har mere end vanskeligt ved at få øje på bidrag fra ideer og handlinger i Luthers teologi og politik, som man kan gå tilbage og glædes over." Syv myter om Luther er en lærd og provokerende debatbog velanbragt i Luther-året 2017. TIL TIDEN handler om både de nære og de helt store forskydninger i samtiden. Korte, koncentrerede bøger, der løfter læserens blik fra den aktuelle debat og sætter emnerne ind i større sammenhænge. TIL TIDEN er skrevet af folk, der ved noget og tør mene noget.

Weekendavisens korrespondent i Tyskland, Jesper Vind, har i flere år fulgt det nye tyske højre på tætteste hold. Han har deltaget i AfD-debatter, vælgermøder og valgfester. Jesper Vind har mødt de centrale aktører i toppen af partiet. Han har talt med AfDs vælgere, dækket de store Pegida-demonstrationer, og opsøgt ideologerne bag det parti, der nu ser ud til at blive en reel magtfaktor i Tyskland, og dermed i Europa. 24. september 2017 er der forbundsdagsvalg i Tyskland. Det nye tyske højre er en bog der undersøger den politiske bevægelse omkring Alternative für Deutschland og samtidig fortæller om konsekvenserne ved, at den politiske elite i mange år har forsøgt at bearbejde landets mørke fortid, men i samme proces også har undertrykt befolkningens stigende utilfredshed med den førte udlændingepolitik. Jesper Vind tegner desuden et historisk rids af højretænkningen i Tyskland og taler med toneangivende tyske meningsdannere og eksperter om den nye højrebevægelse i Tyskland.

Det er velkendt, at politikernes troværdighed er i bund. Men hvem er den umoralske politiker, og er der sket en udvikling, der i virkeligheden aftegner et gennembrud eller et sammenbrud? Gennem talrige eksempler fra den aktuelle politiske scene beskriver forfatteren, hvordan politikere omgår sandheden og handler dobbeltmoralsk. Pointen er ikke at pege fingre ad de politikere, som vi selv har valgt, men snarere at afdække moralen på Christiansborg. Hvordan navigerer nutidens politikere mellem sandheder og løgne, og hvordan bliver samvittighed og undskyldninger et middel mod politiske mål? Hvordan fungerer det moralske spil, og hvordan ser vi bagom den måde, hvorpå moralen bruges som et middel i dansk politik? Bogen leverer desuden en række bud på, hvordan vi fremover kan undgå nogle af de moralske fadæser på Christiansborg.

I et verdenshistorisk perspektiv er det europæiske statssystem og den vedvarende europæiske magtbalance enestående – og reelt en undtagelsesfortælling. Professor og forfatter Jørgen Møllers bog er fortællingen om de lange linjer i, hvordan det europæiske statssystem fra middelalderen og frem blev et konglomerat af konkurrerende stater og ikke et imperium.

I 1950'erne oplevede journalist og forfatter Bente Hansen pludselig, at nogen var bekymret for tidens afkristning. Selv oplevede hun ingen ugudelighed, for hun boede midt i det vestjyske bibelbælte, hvor Indre Mission og Grundtvigianisme var yderpunkter og ramme. Hvordan gik det senere? Har fraværet af gudstro bidt sig fast? Eller bragte ugudeligheden nye åbninger i troslivet?

Thomas Skovbo er en mandlig stemme i debatten om forældreskab. I Giv dine børn noget at vokse af beskriver han, hvordan vi alle i den bedste af alle meninger glemmer vores rolle som den voksne og dermed svigter vores børn. Vi pakker dem ind i så meget vat, at de aldrig finder sig selv eller deres egne ben at stå på. Thomas Skovbo mener, at forældre både skal blande sig og blande sig udenom – og det sidste ser ud til at være det sværeste for tidens forældre. Vores børn skal have masser af kærlighed og masser af tryghed, men undervejs skal vi turde sætte dem fri og give dem noget at vokse af – en daglig dosis modstand. Hvordan bliver vi så de bedste versioner af os selv, når vi er forældre – nogle vores børn kan bruge til noget og ikke mødre uden grænser og fædre uden nosser? Thomas Skovbo er lærer, debattør, viceskoleleder og far/papfar til 6 børn. TIL TIDEN handler om både de nære og de helt store forskydninger i samtiden. Korte, koncentrerede bøger, der løfter læserens blik fra den aktuelle debat og sætter emnerne ind i større sammenhænge. TIL TIDEN er skrevet af folk, der ved noget og tør mene noget.

Den klassiske forståelse af magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende instans er blevet for gennemhullet til at fungere meningsfuldt, når vi skal analysere demokratiet som styreform. Mogens Herman Hansen giver sit bud på en bedre forståelse af, hvordan det moderne repræsentative demokrati fungerer: Vi skal vende tilbage til den ældre opfattelse af, at demokrati er en blandet forfatning. TIL TIDEN handler om både de nære og de helt store forskydninger i samtiden. Korte, koncentrerede bøger, der løfter læserens blik fra den aktuelle debat og sætter emnerne ind i større sammenhænge. TIL TIDEN er skrevet af folk, der ved noget og tør mene noget.