Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger i Tony Hill serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Val McDermid
    148,95 kr.

    En brutal seriemorder er løs i det nordlige Bradfield, og panikken spreder sig i lokalsamfundet. Den kliniske psykolog Tony Hill indkaldes, i et forsøg på at tegne en profil af morderen i samarbejde med kriminalinspektør Carol Jordan. Tony Hill har tidligere mødt seriemordere bag lås og slå, men denne gang er det anderledes.En vild menneskejagt er i gang, og Tony Hill må stå ansigt til ansigt med sine indre dæmoner, hvis han skal finde modet til at stoppe rovmorderen. Det viser sig, at Hill er den perfekte person til at forstå morderens motiver – men er han også det perfekte offer? Sirenernes sang er første bind i Val McDermids hæsblæsende kriminalserie om psykolog Tony Hill og kriminalinspektør Carol Jordan og deres forsøg på at forstå, hvad der foregår i en morders sind.

  • af Val McDermid
    148,95 kr.

    Rundtom i Skotland forsvinder teenagepiger som dug for solen. Myndighederne mener, at de er stukket af hjemmefra, men den kliniske psykolog Tony Hill og kriminalinspektør Carol Jordan ved bedre: Der er altid et mønster – og bag ethvert mønster gemmer der sig ofte en forbrydelse.Sammen med et hold af profileringseksperter går jagten ind på en psykopatisk seriemorder, der gemmer sig bag facaden som en velgørende TV-stjerne, notorisk kendt for sin charmerende personlighed. Men da en af Hills egne findes myrdet, bliver det uklart, hvem der jager, og hvem der bliver jagtet.Raseri i blodet er andet bind i Val McDermids hæsblæsende kriminalserie om psykolog Tony Hill og kriminalinspektør Carol Jordan og deres forsøg på at forstå, hvad der foregår i en morders sind.

  • af Val McDermid
    148,95 kr.

    Stribevis af psykologer bliver fundet dræbt i byer over hele Nordeuropa. Politiet er i syv sind, og behovet for en psykologisk profil bliver kun større, efterhånden som samarbejdet på tværs af landegrænserne bryder sammen. Seriemorderens sind skal kortlægges hurtigst muligt. Kun én er oplagt til jobbet.Dr. Tony Hill samler stadig kræfter efter sit sidste møde med en gal seriemorder og har intet ønske om at fortabe sig i endnu et sygt sind. Men da en gammel ven bliver fundet blandt ofrene, ser han sig nødsaget til at hjælpe politiet i Berlin med at finde den skyldige. Det viser sig dog snart, at mordene har rødder i Europas mørke fortid og grusomhederne under nazisterne og Stasi.Den sidste fristelse er tredje bind i Val McDermids hæsblæsende kriminalserie om psykolog Tony Hill og kriminalinspektør Carol Jordan og deres forsøg på at forstå, hvad der foregår i en morders sind.

  • af Val McDermid
    148,95 kr.

    I et lille, skummelt værelse finder man liget af en kvinde. Et rædselsslagent udtryk står stadig malet i hendes ansigt. De skader, der er blevet påført hende, minder om seriemorderen Derek Tylers modus operandi. Tyler har været bag lås og slå de sidste to år, og alting peger på en copycat-morder, men psykologen Tony Hill nægter at tro det.Tyler må vide mere, end han fortæller, og mens Tony sætter alt ind på at knække ham, igangsætter kriminalinspektør Carol Jordan og hendes team en undercovermission for at fange morderen.De andres smerte er fjerde bind i Val McDermids hæsblæsende kriminalserie om psykolog Tony Hill og kriminalinspektør Carol Jordan og deres forsøg på at forstå, hvad der foregår i en morders sind.

  • af Val McDermid
    145,95 - 148,95 kr.

    Indbyggerne i Bradfield er i choktilstand, da deres lokale fodboldstjerne bliver offer for et bizart og tilsyneladende umotiveret mord.Samtidig på et hospital forsøger psykologen Tony Hill at komme sig og finde mening i den sparsomme information, som måske kan bringe en morder for retten. Da en eksplosion rammer det lokale fodboldstadion og snesevis findes døde og mange flere sårede, må alle kræfter sættes ind, hvis gerningsmanden skal stoppes.På trods af deres mørke forhistorie er Tony Hill og Carol Jordan stadig det bedste håb for at afdække sandheden bag en stadigt stigende række af uhyrlige forbrydelser. Var det et terrorangreb, en personlig vendetta ... eller noget endnu mere frygteligt?De blødende hænder er femte bind i Val McDermids hæsblæsende kriminalserie om psykolog Tony Hill og kriminalinspektør Carol Jordan og deres forsøg på at forstå en morders sind.

  • af Val McDermid
    145,95 - 148,95 kr.

    Tony Hill har været inde i hovederne på efterhånden mange forskruede mennesker i løbet af sin karriere, men efter fundet af et lemlæstet lig, teenageren Jennifer Maidment, indser han, at han er oppe imod den mest forskruede morder, han hidtil har kendt. En morder med en indkøbsliste over ofre drevet af de mest perverterede lyster, som dræber uskyldige unge på stribe, tilsyneladende uden tilknytning til hinanden.Men inden Tony bliver sat i spidsen for jagten, skubbes han ud på sidelinjen af Carol Jordans spareivrige chef og erstattet af en ny, uerfaren ekspert i kriminelprofilering. Tony helmer dog ikke og kæmper ufortrødent videre for at finde svar og sætte en stopper for de bestialske drab. Fadermord er sjette bind i Val McDermids hæsblæsende kriminalserie om psykolog Tony Hill og kriminalinspektør Carol Jordan og deres forsøg på at forstå en morders sind.

  • af Val McDermid
    145,95 - 148,95 kr.

    Der er én seriemorder, der har formet og defineret kriminalpsykologen Tony Hills liv. Én seriemorder, hvis ondskab overgår alle andres. Én seriemorder, der er i stand til at få frygten til at gå gennem marv og ben på Tony Hill: Jacko Vance. Og nu er Jacko tilbage i Tonys liv. Endnu mere uforudsigelig og udspekuleret end nogensinde før. Han er opsat på at hævne sig på Tony – og kriminalinspektør Carol Jordan – over de år, han har tilbragt i fængslet. Tony ved hverken, hvor eller hvornår Jacko slår til. Det eneste, han ved med sikkerhed er, at Jacko kommer til at være ubønhørlig på sit hævntogt – og ødelægge hans liv på måder, han knap kan forestille sig. Hævnens time er syvende bind i Val McDermids hæsblæsende kriminalserie om psykolog Tony Hill og kriminalinspektør Carol Jordan og deres forsøg på at forstå en morders sind.

  • af Val McDermid
    145,95 - 148,95 kr.

    En række bestialske kvindemord finder sted i Bradfield. På kvinder, der alle minder uhyggeligt meget om tidligere kriminalinspektør Carol Jordan. Forbindelsen er for markant til, at efterforskerne kan ignorere det, og snart befinder psykolog Tony Hill sig faretruende tæt på efterforskningen, netop som morderen nærmer sig sit næste offer.Kvindemorderen er fast besluttet på at pålægge sit bytte en ualmindeligt voldsom og grotesk straf. Efterhånden som sagen bliver mere og mere kompleks, og grænser udviskes, må Tony og Carol igen slutte sig sammen for at forsøge at redde ofrene og sig selv.Istid er ottende bind i Val McDermids hæsblæsende kriminalserie om psykolog Tony Hill og kriminalinspektør Carol Jordan og deres forsøg på at forstå en morders sind.

  • af Val McDermid
    145,95 - 148,95 kr.

    Psykolog Tony Hill er trænet i at se mønstre og afkode den menneskelige adfærds mysterier, så da han får nys om, at en række kvinder har begået selvmord efter at have været udsat for plagsomme internetangreb, overvejer han, om der stikker noget under tragedierne. Omstændighederne er de samme, men ofrene er forskellige. Kan det være mord? Men hvilken seriemorder ønsker at skjule sine forbrydelser?Tidligere kriminalinspektør Carol Jordan har sine egne ting at kæmpe med, men i et kapløb med tiden og med liv på spil indleder Tony og Carol jagten på den farligste morder, der findes – en, som ikke har noget at miste. Spræng stilheden er niende bind i Val McDermids hæsblæsende kriminalserie om psykolog Tony Hill og kriminalinspektør Carol Jordan og deres forsøg på at forstå en morders sind.

  • af Val McDermid
    145,95 - 148,95 kr.

    Stilheden på en fredfyldt markvej sprænges af en bil indhyllet i flammer. En forkullet krop findes på førersædet, og da efterforskningen påbegyndes, indser kriminalinspektør Carol Jordan og psykolog Tony Hill, at det er mere end blot en tragisk ulykke. Og således indledes jagten på en hårrejsende morder – en, der tror, han hverken kan ses, spores eller røres. Flere ofre viser sig at lide samme frygtelige skæbne, og med flere liv på spil vikles Tony og Carol ind i et forskruet spind af mørke og hævngerrighed, der udfordrer deres retfærdighedssans. I ond tro er tiende bind i Val McDermids hæsblæsende kriminalserie om psykolog Tony Hill og kriminalinspektør Carol Jordan og deres forsøg på at forstå en morders sind.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.