Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
New York år 2118. På Manhattan rækker en skyskraber på tusinde etager helt op i himlen. Her bor fem teenagere midt i hightech luksus og futuristisk glamour, men kæmper samtidig for at holde på deres mørkeste hemmeligheder. LEDA hjemsøges af minderne om, hvad der skete på den værste aften i hendes liv. Hun vil gøre hvad som helst for at holde sandheden skjult – også selvom det betyder, at hun må stole på sin værste fjende. WATT ønsker bare at lægge det hele bag sig … indtil Leda tvinger ham til at blive hacker igen. Har han modet til at gøre, hvad der skal til for at blive helt fri af hende? Da RYLIN får et legat, som giver hende adgang til en god skole øverst i tårnet, ændres hendes liv fuldstændigt. Men det betyder også, at hun nu er tvunget til hver dag at se fyren, der knuste hendes hjerte. AVERY lider under den dybe kærlighed, hun føler for den eneste person i verden, som hun aldrig kan få. Hun er desperat efter at være sammen med ham … koste hvad det vil. Og så er der CALLIOPE, den mystiske skønhed, som ankommer til New York fast besluttet på at skabe røre. Og hun ved lige, hvor hun skal begynde. Ingen af dem er klar over, at de bliver overvåget af en, som vil have hævn. Og i en verden med så blændende højder er der langt ned, hvis man falder.
New York City hundrede år ude i fremtiden: Et tårn på tusinde etager rækker helt op i himlen, som et glitrende fremtidssyn hvor alt er muligt – hvis man ønsker det brændende nok. LEDA COLE har et fejlfrit ydre, men dækker over en afhængighed af et stof, hun aldrig skulle have prøvet. Og af en fyr, hun aldrig skulle have rørt. ERIS DODD-RADSON må se sit ubekymrede liv falde fra hinanden, da et knusende bedrag splitter familien ad. RYLIN MYERS bliver gennem sit job øverst i Tårnet ført ind i en verden – og i et kærlighedsforhold – som hun aldrig havde troet muligt. WATT BAKRADI er et teknisk geni med en hemmelighed: Han ved alt om alle. Men da en pige fra Tårnets top hyrer ham som spion, vikles han ind i et kompliceret spind af løgne. Og allerøverst – på tusinde etage – bor AVERY FULLER, pigen som er genetisk designet til perfektion. Pigen, der ser ud til at have alt, men som lider under at måtte undvære det eneste, hun ikke kan leve uden – og som hun aldrig nogensinde vil kunne få. I et univers fuld af hightech luksus og futuristisk glamour kæmper fem teenagere for at finde deres plads. Det er svært, når der er koldt på toppen. Og langt ned.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.