Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvilken relevans har den franske filosof og samfundstænker Gilles Deleuze for samfundsvidenskaberne, og hvordan kan man omsætte hans tænkning i empiriske analyser? Det forsøger denne bog at give svar på.At analysere med Gilles Deleuze: En rejse i nomadebegreber, tilblivelser og kontrolsamfund tager udgangspunkt i Deleuzes læsninger af særligt filosofferne Henri Bergson, Friedrich Nietzsche og Baruch de Spinoza. Den følger, hvordan hans tænkning får en samfundsvidenskabelig vending i samarbejdet med Félix Guattari, særligt i værkerne Tusind Plateauer og Anti-Ødipus. Her står kampen mellem en identitets- eller Statstænkning, som Deleuze (og Guattari) udfordrer med en nomadisk forskelstænkning. På den baggrund introducerer bogen skizoanalysen, herunder centrale begreber som maskinen, begærsproduktion, tilblivelse, glædes- og tristhedspraktikker.Gennem fire korte analyseeksempler viser bogen, hvordan de teoretiske indsigter kan bruges analytisk. De tre første eksempler handler om skolen, dens politik, dens elever og ansatte (men har bredere relevans til analyser af velfærdsprofessioner og -organisationer), mens det fjerde er en bredere kapitalismeanalyse.
At analysere med Jean Baudrillard præsenterer den franske filosof og samfundstænkers teoretiske indsigter og viser, hvordan de kan anvendes i en konkret, analytisk og samfundsrelevant kontekst. I denne bog bruges Baudrillard således til at se nærmere på, hvordan digitalisering, kunstig intelligens, virtual reality og alternative fakta påvirker os, både som individer og som samfund.Baudrillard beskriver, hvordan individet er i en tilstand, hvor den fysiske virkelighed ikke længere kan skelnes fra den digitale virkelighed. Han beskriver konsekvenser, som hverdagssproget ikke har ord for, og på den baggrund introducerer han til begreber som simulation, forførelse, hyperrealitet, fatale strategier og indadgroende fedme.Gennem tre korte analyseeksempler viser bogen, hvordan disse begreber og teoretiske indsigter kan anvendes analytisk. Det første eksempel bruger filmtrilogien The Matrix til analyser af samtiden; det andet eksempel undersøger, hvordan sociale medier og alternative fakta risikerer at reducere politik og demokrati til underholdning og det tredje eksempel analyserer dansk skole- og uddannelsespolitik som del af en stor transnational simulation.Bogen henvender sig til studerende og undervisere på universiteter og professionshøjskoler og til læsere, der interesserer sig for Baudrillards tænkning og for teknologiens samspil med individ og samfund.
Den slovenske filosof og psykoanalytiker Slavoj Zizek (f. 1949) har gennem mere end tre årtier haft status som en af verdens mest kontroversielle og usædvanlige akademikere. I hans tekster mødes begreber fra G.W.F. Hegel og Jacques Lacan med populærkultur, vitser og aktuelle politiske begivenheder i en hvirvelvind af pointer, der er lige så inspirerende, som de kan være svære at få hold på.At analysere med Slavoj Zizek hjælper nye og gamle læsere af Zizek med at få bedre greb om dette særegne tankeunivers. Med sine mange jokes og springende tankestil fremstår Zizek som en ‘umulig tænker’. Gennem en kombination af begrebsudredning og små ‘lyn-analyser’ viser bogen imidlertid, at denne umulighed samtidig er en mulighed – en mulighed for analyser, der er rammende netop i kraft af den særlige måde, de ‘forvrider’ virkeligheden på.At analysere med Slavoj Zizek er opdelt i fem kapitler. Det første kapitel skildrer Zizeks intellektuelle opvækst i det kommunistiske Jugoslavien og det lacanianske miljø i Paris. Kapitel 2 udfolder en række af grundbegreberne i det teoretiske univers, som Zizek arver fra Lacan. I forlængelse heraf går kapitel 3 mere i dybden med Zizeks mest samlede bidrag til samfundsteorien, nemlig hans ideologikritik. Kapitel 4 undersøger opbygningen af Zizeks tekster og fokuserer især på hans brug af eksempler som en særlig filosofisk metode. Endelig giver kapitel 5 et bud på, hvad man i en zizeksk optik kan forstå ved ‘analyse’, samt to eksempler på analyser med inspiration fra Zizek.
John Dewey (1859-1952) var foruden at være filosof også en ivrig samfundsdebattør – ikke kun inden for uddannelsespolitik, men inden for mange andre sociale og politiske forhold. For ham var det at være filosof lig med at tage aktiv del i samfundsdebatten for at bidrage til at gøre verden til et bedre sted at være trods uenigheder, konflikter, katastrofer og krige. Centralt i Deweys arbejde er forholdet mellem mennesker og natur - for ham er der ingen knivskarp adskillelse mellem os og verden og det bør have konsekvenser for vores forståelse af viden, som aldrig er neutral, men ’tales’ fra et sted og har en funktion i alle sammenhænge, hvad enten man er sig det bevidst eller ej.I bogen beskriver Bente Elkjær John Deweys arbejde set i lyset af hans bidrag til analyser på et pragmatisk filosofisk grundlag. Sidst i bogen viser Elkjær, hvordan Deweys tænkning kan anvendes analytisk i gennemgangen af to cases. Den første case handler om nogle konflikter, der var opstået blandt personalet på en afdeling på et offentligt hospital i Danmark. Den anden case handler om unge (18-24-årige) voksnes potentielle læringsmuligheder i en større dansk detailvirksomhed.Bogen henvender sig til studerende og undervisere på universiteter og professionshøjskoler og også generelt til læsere, som er interesseret i, hvordan man kan analysere situationer i arbejdslivet med henblik på læring.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.