Bøger i Vejen til livet serien i rækkefølge

"Vejen til livet" er første bind i trilogien om den unge Peter Sømand, der kommer ud for mangt og meget gennem livet.Første bind af historien tager sit udgangspunkt i en skæbnesvanger sommer, hvor sensationerne gav liv til snakketøjet iblandt lokalbefolkningen, og det hele startede med en gruopvækkende ulykke, hvor Peter fik revet sit ene ben af.Trilogi om skæbnesvangre begivenheder, kærlighed, sorg, medgang og modgang i Peter Sømand og hans families liv.Hilmar Wulff (1908-1984) var en dansk forfatter, der tilbragte store dele af sit liv på rejser rundt omkring i verden. Disse rejser bragte ham blandt andet til Kina og Amerika, før han atter vendte hjem. Under den tyske besættelse i 1940‘erne deltog Hilmar Wulff aktivt i frihedskampen og måtte i 1943 flygte til Sverige. Det var først i denne periode, at Wulffs forfatterskab reelt tog form, og blandt andet de mange rejser gav ham materiale til flere romaner, heriblandt "Sådan noget sker faktisk" (1943) og "Arbejdets sang" (1945). Men det blev Wulffs romantrilogi – "Vejen til livet" (1947), "Livets brød" (1948) og "Forjættelsens dag" (1949) – der blev hans rigtige gennembrud og som til stadighed regnes som hans største litterære bedrift. I 1968-1971 var Wulff medlem af Forfatterforeningen og blev i 1974 æresmedlem. Han modtog i 1950 Kollegernes ærespris, i 1952 modtog han Nexøprisen og i 1982 modtog hans LOs kulturpris.

"Livets brød" er anden del i trilogien "Vejen til livet", der skildrer livet i medgang og modgang for en række polske sukkerroearbejdere, der lever på Lolland i starten af 1900-tallet.Trilogi om skæbnesvangre begivenheder, kærlighed, sorg, medgang og modgang i Peter Sømand og hans families liv.Hilmar Wulff (1908-1984) var en dansk forfatter, der tilbragte store dele af sit liv på rejser rundt omkring i verden. Disse rejser bragte ham blandt andet til Kina og Amerika, før han atter vendte hjem. Under den tyske besættelse i 1940‘erne deltog Hilmar Wulff aktivt i frihedskampen og måtte i 1943 flygte til Sverige. Det var først i denne periode, at Wulffs forfatterskab reelt tog form, og blandt andet de mange rejser gav ham materiale til flere romaner, heriblandt "Sådan noget sker faktisk" (1943) og "Arbejdets sang" (1945). Men det blev Wulffs romantrilogi – "Vejen til livet" (1947), "Livets brød" (1948) og "Forjættelsens dag" (1949) – der blev hans rigtige gennembrud og som til stadighed regnes som hans største litterære bedrift. I 1968-1971 var Wulff medlem af Forfatterforeningen og blev i 1974 æresmedlem. Han modtog i 1950 Kollegernes ærespris, i 1952 modtog han Nexøprisen og i 1982 modtog hans LOs kulturpris.

"Forjættelsens dag" er tredje og afsluttende bind i Hilmar Wulffs medrivende og velfortalte trilogi om en gruppe polakker på Lolland.Romanen følger polakkerne på deres vej, efter de har slået sig ned blandt de lokale bønder på Lolland. Men der går ikke lang tid, før de lokale begynder at opfatte polakkerne som et fremmedlegeme i deres fredelige lokalsamfund, og der opstår med det samme gnidninger på tværs af grupperingerne.Trilogi om skæbnesvangre begivenheder, kærlighed, sorg, medgang og modgang for en gruppe polakker, der rejser til Lolland for at starte en ny tilværelse blandt områdets lokale.Hilmar Wulff (1908-1984) var en dansk forfatter, der tilbragte store dele af sit liv på rejser rundt omkring i verden. Disse rejser bragte ham blandt andet til Kina og Amerika, før han atter vendte hjem. Under den tyske besættelse i 1940‘erne deltog Hilmar Wulff aktivt i frihedskampen og måtte i 1943 flygte til Sverige. Det var først i denne periode, at Wulffs forfatterskab reelt tog form, og blandt andet de mange rejser gav ham materiale til flere romaner, heriblandt "Sådan noget sker faktisk" (1943) og "Arbejdets sang" (1945). Men det blev Wulffs romantrilogi – "Vejen til livet" (1947), "Livets brød" (1948) og "Forjættelsens dag" (1949) – der blev hans rigtige gennembrud og som til stadighed regnes som hans største litterære bedrift. I 1968-1971 var Wulff medlem af Forfatterforeningen og blev i 1974 æresmedlem. Han modtog i 1950 Kollegernes ærespris, i 1952 modtog han Nexøprisen og i 1982 modtog hans LOs kulturpris.