Bøger i Vilhelm Bergsøes ungdomserindringer serien i rækkefølge

Første bind af Bergsøes ungdomserindringer dækker perioden frem til 1853 indeholder bl.a. et afsnit om familien Bergsøes historie, om den kongelige porcelænsfabrik, og om forfatterens barndom og ungdom, ikke mindst som elev på Borgerdydskolen på Christianshavn. Det er næsten engelsk kostskoleskildring, og det er vel typisk for tiden, at Bergsøe med veneration erindrer en lærer, som gav ham 79 slag med spanskrøret, og da han endelig giver sig og siger undskyld, blot brummer, at det kunne han vel ha'e sagt noget før, så var han nok sluppet billigere.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) skrev - eller rettere dikterede, for han var blevet næsten blind - sine ungdomserindringer i årene 1898-1907. De i alt seks bind dækker Bergsøes levned fra hans fødsel og frem til 1869 med mange afstikkere til bl.a. hans slægts historie, hans barndoms porcelænsfabrik i Købmagergade, venner og bekendtes liv og levned og samtidige begivenheder både i Danmark og udlandet. På trods af, at bøgerne indeholder en hel del indforståede referencer til samtidige kendte personer (hvad man i dag vel ville kalde "name-dropping") og et par erindringsforskydninger, er de stadig læseværdige og giver et broget og livligt billede af livet i datiden, både i København og omegn, og det Italien, som Bergsøe elskede.

Andet bind af Bergsøes ungdomserindringer, som delvis overlapper det første, indeholder bl.a. flere træk af livet som elev på Borgerdydskolen, hvad læsning af E. T. A. Hoffmann kan føre til, når man er en letpåvirkelig ung mand, om Bergsøes konfirmation, krigen i 1848-50, koleraepidemien i 1853 og slutter på det tidspunkt hvor forfatteren dimitterer som student i 1854.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) skrev - eller rettere dikterede, for han var blevet næsten blind - sine ungdomserindringer i årene 1898-1907. De i alt seks bind dækker Bergsøes levned fra hans fødsel og frem til 1869 med mange afstikkere til bl.a. hans slægts historie, hans barndoms porcelænsfabrik i Købmagergade, venner og bekendtes liv og levned og samtidige begivenheder både i Danmark og udlandet. På trods af, at bøgerne indeholder en hel del indforståede referencer til samtidige kendte personer (hvad man i dag vel ville kalde "name-dropping") og et par erindringsforskydninger, er de stadig læseværdige og giver et broget og livligt billede af livet i datiden, både i København og omegn, og det Italien, som Bergsøe elskede.

Tredje bind dækker i hovedsagen årene 1854-1859, og handler bl.a. om Bergsøes tid som studerende ved Københavns Universitet, livet i Studenterforeningen, en studierejse til Bornholm og hans virke som medarbejder ved københavneravisen Dagbladet. Et par kapitler omhandler Frederik den Syvende og grevinde Danner (som Bergsøe mildt sagt ikke var nogen stor tilhænger af) med afstikkere til tidens politiske forhold, Frederiksborg slots brand og "Pepitamanien", da den spanske danserinde Pepita de Oliva slog sine folder på Kasino-teatret i 1858 og bedårede det meste af Københavns befolkning (minus Bergsøe). Forfatterens anonyme satire "En aften i Kasino" og et digt om Frederiksborgs brand, begge bragt i Dagbladet, findes ikke i den originale udgave af "Studenterleben …", men er medtaget som tillæg i denne udgave.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) skrev - eller rettere dikterede, for han var blevet næsten blind - sine ungdomserindringer i årene 1898-1907. De i alt seks bind dækker Bergsøes levned fra hans fødsel og frem til 1869 med mange afstikkere til bl.a. hans slægts historie, hans barndoms porcelænsfabrik i Købmagergade, venner og bekendtes liv og levned og samtidige begivenheder både i Danmark og udlandet. På trods af, at bøgerne indeholder en hel del indforståede referencer til samtidige kendte personer (hvad man i dag vel ville kalde "name-dropping") og et par erindringsforskydninger, er de stadig læseværdige og giver et broget og livligt billede af livet i datiden, både i København og omegn, og det Italien, som Bergsøe elskede.

I Fjerde bind af Bergsøes ungdomserindringer er han blevet færdig med sin magisterkonferens, og drager til Nordsjælland for at finde objekter for sine fortsatte studier af insektlivet. Et resultat af denne udflugt er bl.a. en lille afhandling om oldenborrens liv med forslag til en metode til bekæmpelse af denne billes skadelige larver - uden at den dog får den revolutionerende indflydelse på det danske landbrug, som han havde forestillet sig. Samtidig bryder hans øjensygdom ud i lys lue, og han rådes til at drage til det sydlige udland - nærmere bestemt til Italien – for måske at få gavn af det mere gunstige klima der. Undervejs er han nær ved at blive hovedperson i en duel i München, overlever en halsbrækkende fart i storm og regn over Brennerpasset og stifter bekendtskab med Pavestatens emsige toldvæsen i Civita Vecchia, før han endelig når Rom, hvor han lidt efter lidt lærer den skandinaviske kunstnerkoloni dersteds at kende og selv bliver en del af den.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) skrev - eller rettere dikterede, for han var blevet næsten blind - sine ungdomserindringer i årene 1898-1907. De i alt seks bind dækker Bergsøes levned fra hans fødsel og frem til 1869 med mange afstikkere til bl.a. hans slægts historie, hans barndoms porcelænsfabrik i Købmagergade, venner og bekendtes liv og levned og samtidige begivenheder både i Danmark og udlandet. På trods af, at bøgerne indeholder en hel del indforståede referencer til samtidige kendte personer (hvad man i dag vel ville kalde "name-dropping") og et par erindringsforskydninger, er de stadig læseværdige og giver et broget og livligt billede af livet i datiden, både i København og omegn, og det Italien, som Bergsøe elskede.

Femte bind af Vilhelm Bergsøes ungdomserindringer fortsætter, hvor det fjerde slap, nemlig i Rom, hvor han indvier læseren i levevilkårene for fattige skandinaver, mens han fortsætter sine studier af dyrelivet på Campagnen udenfor Rom, især tarantel-edderkoppen, som han vil skrive en afhandling om. Med samme formål drager han derpå til Gennazzano – opholdet dér blev senere inspirationen til opfølgeren til "Fra Piazza del Popolo": "I Sabinerbjergene - Breve fra Gennazzano", og endelig fortsætter han videre til Neapel, hvor han håber at kunne komme med på en fiskerbåd for at undersøge en særegen parasit hos sværdfisk i frisk tilstand, som han tidligere har opdaget i et præparat hjemme i København. Han kommer da også ud, men det viser sig at være med en lokal røver og småforbryder, der er ude efter hans penge og instrumenter. Oplevelsen beskrives i en lille novellistisk skitse, der ikke har fundet vej til hans senere novellesamlinger. Endelig går turen atter - efter nogle uoverensstemmelser med Pavestatens toldere over en suspekt bog, Bergsøe har i kufferten – over Paris, hvor han uafvidende træffer kejserinde Eugenie, og Køln og Altona, hvor de tyske toldere besværer sig over hans nationalitet: Året er er 1863, og krigens skyer tårner sig op i Sønderjylland og Slesvig-Holsten.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) skrev - eller rettere dikterede, for han var blevet næsten blind - sine ungdomserindringer i årene 1898-1907. De i alt seks bind dækker Bergsøes levned fra hans fødsel og frem til 1869 med mange afstikkere til bl.a. hans slægts historie, hans barndoms porcelænsfabrik i Købmagergade, venner og bekendtes liv og levned og samtidige begivenheder både i Danmark og udlandet. På trods af, at bøgerne indeholder en hel del indforståede referencer til samtidige kendte personer (hvad man i dag vel ville kalde "name-dropping") og et par erindringsforskydninger, er de stadig læseværdige og giver et broget og livligt billede af livet i datiden, både i København og omegn, og det Italien, som Bergsøe elskede.

Sjette og sidste bind af Vilhelm Bergsøes ungdomserindringer finder forfatteren i København, hvor han bl.a. møder H. C. Andersen, forsøger sig som hypnotisør over for et par unge piger af hans bekendtskab og under et langvarigt anfald af sin øjensygdom dikterer romanen "Fra Piazza del Popolo". Romanen bliver efter udgivelsen sablet ned at Bergsøes gamle uven, anmelderen Clemens Pedersen - andre er dog mere positive, men som udgangspunkt var dette hans mest kendte værk ikke nogen salgssucces til at starte med. Da han efter gentagne anfald af sygdommen atter rådes til at tage til Italien, drager han i 1867 afsted, denne gang i følgeskab med vennen Jonas Collin. Han bosætter sig efter et ophold i Rom på øen Ischia i Napoli-bugten, hvor han træffer sammen med den unge Henrik Ibsen, der er i færd med at skrive skuespillet "Peer Gynt". Efter at Ibsen har forladt øen forlader Bergsøe atter Ischia for at møde sine søskende, Frederik og Clara, der efter aftale har indfundet sig i Rom. Han træffer igen Henrik Ibsen, der har store planer om et vældigt skuespil - "et verdenshistorisk drama i ti akter" – som blev til "Catilina"; og får til Ibsens misundelse det anckerske legat, der forpligter ham til at forblive endnu et år i udlandet. - Og så slutter Vilhelm Bergsøes ungdomserindringer – lidt brat måske, men han har i 1869 fået udgivet "Fra den gamle Fabrik" og ringen er dermed sluttet tilbage til hans barndom.Vilhelm Bergsøe (1835-1911) skrev - eller rettere dikterede, for han var blevet næsten blind - sine ungdomserindringer i årene 1898-1907. De i alt seks bind dækker Bergsøes levned fra hans fødsel og frem til 1869 med mange afstikkere til bl.a. hans slægts historie, hans barndoms porcelænsfabrik i Købmagergade, venner og bekendtes liv og levned og samtidige begivenheder både i Danmark og udlandet. På trods af, at bøgerne indeholder en hel del indforståede referencer til samtidige kendte personer (hvad man i dag vel ville kalde "name-dropping") og et par erindringsforskydninger, er de stadig læseværdige og giver et broget og livligt billede af livet i datiden, både i København og omegn, og det Italien, som Bergsøe elskede.