Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Skønlitteratur

Her finder du spændende bøger om Skønlitteratur. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.617.126 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ewa Klingberg
    148,95 kr.

    En hjertevarm feel good-roman om livets uventede drejninger og to stærke kvindeskæbner, der mødes på tværs af århundreder. Hvis du elsker hyggelige læseoplevelser, der giver et smil på læben, og holder af Jojo Moyes’ og Jenny Colgans romaner, så tag godt imod Sveriges nye feel good-dronning, Ewa Klingberg. Knap er Jeanettes mand lagt i graven efter en ulykke, før hendes svigermor kommer anstigende og kræver at få lov at flytte ind hos hende. Jeanette indvilliger modvilligt og søger tilflugt på loftet, som trænger til en oprydning. Blandt alle de gamle støvede kasser og møbler gør hun et uventet fund, der giver hende indsigt i en gribende skæbne fra 1800-tallet. En tidlig morgen i 1874 stikker den unge, selvstændige bondedatter Mathilda af fra sin familie i Stockmakarbyn. Samme dag skulle hun have været giftet bort til en ældre enkemand fra Rogberga – men skæbnen vil, at Mathilda skal gå sine egne veje. Sølvtøj og sød musik er andet fritstående bind i den charmerende Huskvarna-serie. Bøgerne i serien følger forskellige karakterer, der alle holder til på den smålandske Huskvarna-egn, og kan læses uafhængigt af hinanden.

  • af Jenny Colgan
    138,95 - 196,95 kr.

    Hvem har ikke som barn drømt om at have sin egen slikbutik? I denne søde roman får Rosie Hopkins lov til at forlade sit travle liv i London og udleve drømmen i sin gamle tantes butik i en lille engelsk landsby. Lilian Hopkins har tilbragt sit liv bag disken i slikbutikken i den lille by Lipton, men Lilians helbred er ikke, hvad det har været, og butikken har også set bedre dage. Noget må der gøres, men det er ikke nemt, for butikken gemmer ikke kun på glas med farvestrålende søde sager, men også på hemmeligheder fra Lilians unge dage under 2. verdenskrig. Lilians grandniece, sygehjælperen Rosie, indvilger lettere modvilligt i at gøre familien en tjeneste og forlader sit liv og sin kæreste i London for at tage til Lipton, få slikbutikken solgt og sin grandtante installeret på et plejehjem. Og til at begynde med er det bestemt heller ikke den fedeste tjans, men lige så langsomt falder Rosie til blandt de lokale, og hun må spørge sig selv, om det liv, hun havde i London, er værd at vende tilbage til, og hvis ikke, hvad der så er alternativet. Pressen skriver: »Det er sødt og lyserødt, men aldrig rigtig klistret. Eskapisme i yderste potens.« **** – Bogliv »Med et smil på læben vil du glide let igennem denne søde bog og ønske, du kunne blive der.« – Litteratursiden »Sød og humoristisk roman af forfatteren til Det lille bageri på strandpromenaden.« **** – Familie Journal »Så sød og skøn en historie fyldt med charmerende humor.« ***** – Lidtbedreliv »Smil mens du læser Rosie Hopkins’ søde drømme.« – Sæby Folkeblad

  • af Leif Davidsen
    98,95 - 209,94 kr.

    I 1910 er København en rede for spioner, reportere og revolutionære fra hele verden, mens Europa vakler på kanten af Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. Det år ankommer sønderjyden Oskar Madsen til byen fra Amerika efter år i den amerikanske hær og som vicesherif.I København installerer han sig på et lille pensionat, hvor der også bor en russer, som studerer den danske andelsbevægelse på Det Kgl. Bibliotek. En mørk aften redder Oskar tilfældigt sin medlogerende, Vladimir Uljanov, fra to overfaldsmænd, der er udsendt af Zaren. Og dermed indleder han et fortrolighedsforhold til den mand, verden senere skal kende som Lenin.Da Oskar rager uklar med ordensmagten, flygter han og forsøger at genoptage sit frie liv i Amerika. Men i 1917 får han en henvendelse fra den anden side af Atlanten: Lenin har brug for ham i Rusland, og Oskar bliver således førstehåndsvidne til verdenshistorien som Lenins bodyguard.Lenins bodyguard er en stort anlagt historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.

  • af Julia Quinn
    123,95 - 198,95 kr.

    London, 1813. Daphne Bridgerton er både intelligent og smuk – alligevel modtager hun kun ægteskabstilbud fra bejlere, hun ikke synes om. Men da hendes storebrors bedste ven, Simon Bassett, kommer til byen, forandres alt. Sammen kommer Daphne og den unge hertug på en snedig plan: Hvis de indgår en falsk forlovelse, vil den rette type friere måske endelig få øjnene op for Daphne, og samtidig vil de ægteskabsgale mødre fra byens øverste kredse forhåbentlig holde sig langt væk fra Simon, som ingen intentioner har om at gifte sig. Nogensinde. Men efterhånden som dagene går, bliver det sværere og sværere at holde styr på, hvad der er sandt og falsk. Otte søskende med fornavne i alfabetisk orden. Julia Quinns romantiske serie om Familien Bridgerton er verdenskendt og udkommer nu endelig i Danmark. Den ugifte hertug er første bind i serien.

  • af Ali Hazelwood
    128,95 - 139,95 kr.

    Elsie er teoretiker. Hun kender alt til fysikkens love om tiltrækning og har helt afskrevet det med kærlighed. Teoretisk set er det jo dømt til at fejle! Det samme er hendes forestående møde med Jack Smith: Arrogant (og irriterende lækker) professor i eksperimentalfysik – og notorisk kendt for at underminere enhver teoretiker. Nu står han mellem Elsie og drømmejobbet på MIT. Normalt er Elsie ekspert i at please andre, men hun er klar på at erklære akademisk krig og forbereder sig på det uundgåelige sammenstød. Det viser sig bare, at Jack er umulig at aflæse, og derfor er det også umuligt at regne ud, hvilken version af Elsie, han vil have. Hun kan ikke fake sig igennem deres møder, men vil det virkelig være nok for Jack, hvis hun bare er … sig selv?Om forfatteren:Ali Hazelwood er oprindeligt fra Italien, men har boet i både Tyskland og Japan, før hun flyttede til USA for at tage sin ph.d. Hun er professor i neurovidenskab og har udgivet bunkevis af manuskripter – som indtil for nyligt var videnskabelige artikler om hjerneforskning, helt uden fake dating!

  • af Casey McQuiston
    208,95 - 278,95 kr.

    Alex er flot, charmerende og intelligent, og han er guld værd for sin mor i hendes kamp for at blive genvalgt som USA’s præsident. Der er kun ét problem: Alex har set sig sur på Prinsen af Wales, og da de to unge mænd kommer i håndgemæng, opstår der en diplomatisk krise mellem USA og Storbritannien. Kamphanerne bliver derfor nødt til at lade, som om de er bedste venner. Lidt efter lidt opstår der varme følelser mellem dem, som truer med at udvikle sig til en international skandale og blive en tikkende bombe i præsidentvalgkampen. En sjov og højaktuel feelgood-kærlighedshistorie om at finde modet og styrken til at turde stå ved, hvem man er. For læsere af Andre Aciman, Colleen Hoover, Elle Kennedy, Sophie Kinsella og Graeme Simsion. Kåret til en af årets bedste bøger 2019 af Amazon, Book Page, Entertainment Weekly, Goodreads, Harper’s Bazaar, Kirkus, Library Journal, Library Reeds, New York Public Library, NPR, Oprah Magazine, Popsugar, Publishers Weekly, She Reads, Shelf Awareness, US Weekly, Vanity Fair og Vogue.

  • af Fine Gråbøl
    147,95 - 175,95 kr.

    Året er 2003. Karl og hans venner Theo, Hüseyin, Anna og Isa går i sjette klasse på en sangskole hvor regler og rum langsomt er ved at gå i opløsning. Vi følger dem til aftenprøver med drengekoret, hos øre-næse-halslægen, og når de mødes og spiser slik på skolens toiletter i frikvartererne, langt fra gårdvagter og de voksnes verden. De leger S, P eller K, tegner hemmelige kort over skolen, opfinder klamme desserter og forsøger ikke at forvente for meget af deres forældre. En dag begynder skolebygningen at hælde, forviste brummerdrenge føres tilbage til koret, og englestøv daler ned fra himlen. Noget er ved at forvandles eller gå under. Hundrede børn er en musikalsk romanfantasi om lydighed, oprør og børneliv. Om at være ensom blandt mange men aldrig helt alene. Om genfærd og disciplin, samklang og overtoner og om at finde hinanden og sig selv i nye og besværlige fællesskaber.

  • af Karin Slot Christiansen
    158,95 - 218,95 kr.

    Det er aldrig for sent at se fortiden i et nyt lys.Vi følger barndomsveninderne Katrine og Vicki, hvis veje skilles efter gymnasiet. Nu, hvor de er sidst i 30’erne, lever de vidt forskellige liv. Katrine har en strålende karriere i København, mens Vicki er blevet i Vestjylland, hvor hun har giftet sig med en landmand og fået børn. Vicki misunder Katrine, der har fulgt sit kald og tilsyneladende har alt det i livet, som Vicki selv drømmer om. En skæbnesvanger weekend i København får en lavine af dramatiske begivenheder til at rulle. Snart må Vicki sande, at nok kan man komme til verdens ende på en løgn, men aldrig tilbage igen.Romanen undersøger, hvad der, når alt kommer til alt, giver livet mening, og hvordan vi mennesker finder modet, når det virkelig gælder. Og så er det historien om, at uanset hvor sort det ser ud, så er det aldrig for sent at tage et opgør med sig selv og fortiden.Karin Slot Christiansen er journalist, medierådgiver, privatpraktiserende ID-psykoterapeut og frivillig projektleder ved Natkirkens Litteraturskole.

  • af Madeline Miller
    158,95 - 178,95 kr.

    #1 NEW YORK TIMES BESTSELLER”Fængslende.” Donna Tartt”Vildt romantisk.” Time”Nervepirrende og spændende … smukt gjort.” Washington Post”Stærk, opfindsom, lidenskabelig og smukt skrevet.” Boston GlobeMadeline Millers mesterlige genfortælling af Homers Iliade – den klassiske myte om den trojanske krig – handler om Patroklos, en akavet ung prins, som sendes i eksil hos kong Peleus og dennes søn Achilleus. Achilleus er stærk, smuk og søn af en gudinde – alt det, som den forsigtige Patroklos ikke er. Trods deres forskelligheder spirer et venskab imellem dem. Drengene trænes i kamp og undervises i lægekunst, og efterhånden som de vokser op, udvikler deres venskab sig til kærlighed. Da den smukke Helena kidnappes af en trojansk prins, sender grækerne deres stærke helt Achilleus i krig mod Troja. Patroklos frygter for sin ven og tager med ham, uvidende om, at de næste år kan koste ham alt.Achilleus’ sang er en storladen og følelsesfuld roman om krig, ære og udødelig kærlighed.

  • af Nikolaj Tange Lange
    248,95 kr.

    En nat i 2020 endte jeg på skadestuen, høj på crystal meth og med en dildo der havde sat sig på tværs i røven. Et blodigt og tåkrummende forsøg på selv at hive den ud med en gaffel og en bidetang er beskrevet i kapitlet der starter side 34 i bogen. Det var et rock bottom, men også en opvågning, en erkendelse af et problem jeg måtte forholde mig til. Skræmmende mange bøsser er blevet afhængige af en cocktail af sex og stoffer, også kaldet chemsex. Jeg er en af dem, og jeg har skrevet en bog om det. Det er min fjerde roman Romeo & Seahorse, og den udkommer 1. december på forlaget Gladiator.

  • af Lucinda Riley
    158,95 - 228,95 kr.

    Endnu en stor, skøn fortælling fra forfatteren til Orkideens hemmelighed og Midnatsrosen om tab og kærlighed og om at turde se fortiden i øjnene. Over tredive år er gået, siden Greta sidst har set sit tidligere hjem, det smukke gamle gods Marchmont Hall, som ligger idyllisk i Wales' bjerge. Men Greta lider af hukommelsestab som følge af en tragisk ulykke, så da hun vender tilbage til godset for at holde jul hos sin gamle ven David Marchmont, kan hun intet huske om sit liv på stedet. Under en tur i godsets park falder Greta over en gravsten mellem træerne. Hun bøjer sig ned for at feje sneen af stenen og opdager, at den tilhører en lille dreng, der tilsyneladende er hendes søn - en søn, hun ingen erindring har om. Greta er dybt chokeret, men går nu i gang med brik for brik at afdække sin egen fortid, som viser sig at gemme på så forfærdelig en hemmelighed, at det måske er bedst at blive ved med at glemme. Pressen skriver: »Jeg har med stor fornøjelse læst Lucinda Rileys tidligere romaner. ’Engletræet’ er klart den bedste. Noget af virkelighedens hårdhed og ondskab har sneget sig ind i hendes ellers så bløde og romantiske fortællestil. Og det klæder historien. Der er mere bid og mere nerve end i de øvrige af hendes romaner.« – Lene Jensen, Litteratursiden.dk »Hun kan det elementære: fortælle historier (...) Man stryger igennem de 560 sider. Typisk Lucinda Riley'sk.« ***** – Familie Journal

  • af Jeffrey Archer
    64,94 - 139,95 kr.

    William Warwick har altid drømt om at komme ind i politiet, og i starten af 1980’erne søger han optagelse i Metropolitan Police i stedet for at blive advokat som sin far. Han starter sin karriere som ordensbetjent og rykker hurtigt videre op i systemet i Scotland Yard.Under efterforskningen af sin første store sag, røveriet af et uvurderligt maleri af Rembrandt, møder han Beth Rainsford, som han forelsker sig hovedkulds i. Men Beth har en hemmelighed, som hun for alt i verden ikke vil have afsløret.Med Øjet der ser introduceres William Warwick, den sympatiske kriminalbetjent, der har sat sig som mål at bekæmpe kriminalitet alle steder i samfundet, koste hvad det vilPressen skrev om Øjet der ser:"Archer understreger sin position som en stor historiefortæller.” – Publishers Weekly”En mester i at bygge op. Giv os mere, tak.” – Kirkus Reviews”Archer har et naturtalent for at fortælle familiesagaer, og med dette første bind i en ny serie har han lagt i ovnen til noget, der er mindst lige så underholdende som Clifton-krøniken.” – Booklist

  • - Outlander
    af Diana Gabaldon
    138,95 - 152,95 kr.

    Outlander - Den engelske kvinde er første bind i en romanserie på otte bøger, der på verdensplan har solgt i flere end 25 millioner eksemplarer og er blevet tv-filmatiseret. En dramatisk, romantisk historie med den engelske sygeplejerske Claire Randall som gennemgående hovedperson. Da hun er på bryllupsrejse i det skotske højland i 1945, går hun igennem en kløvet sten i en oldtidsstenkreds. Det sender hende på en tidsrejse til 1743, hvor hun havner midt i en skotsk klan og inddrages i farefyldte, fandenivoldske eventyr. Anden del af sæson 1 havde premiere på Viaplay 5. april 2015.

  • - En dansk ekspedition 1761-67
    af Thorkild Hansen
    44,94 - 248,95 kr.

  • af Mich Vraa & Jesper Bugge Kold
    76,95 - 139,95 kr.

    23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly?  

  • af Tracy Rees
    203,95 - 278,95 kr.

    Den rige familien Blythe er sikker på, at deres smukke datter, Rowena, kan gøre et godt parti. Derfor får de en kunstner til at male et portræt af hende, så de kan markedsføre hende til samfundets spidser.Kunstnerens unge assistent, Bartek, foreviger Rowenas skønhed, og undervejs drages hun mod denne vilde og romantiske boheme, som kan citere digte og kender til syrenernes dragende duft. Hvis hun satser på kærligheden, mister hun måske fodfæstet en stund. Men vover hun ikke, mister hun måske sig selv.Men hvad vil omgivelserne sige? Og hvad med hendes forældre og ham, der virkelig elsker hende?

  • af Kristian Bang Foss
    148,95 - 228,95 kr.

    LIMFJORDEN I BRONZEALDEREN. Efter mange år sydpå rejser den unge høvdingesøn Raudon hjem til sin fødeegn for at overtage magten efter sin far. Han møder den ølbryggende enke Thunran og bliver forelsket, men fortæller hende ikke, at han skal giftes med en anden. Og snart går det op for ham, at hans tvillingebror også vil regere – og hans far vil slet ikke af med magten.Samtidig bliver det sværere at skaffe den bronze, der skal ofres for at få solen til at stå op. Ved Middelhavet kollapser de gamle imperier, og kaos rykker nordpå. Raudon indser, at han må samle en stor hær for at sikre handelsvejene og beskytte sin familie. Men han har svært ved at samle tankerne: Hans to koner kan ikke enes, hans gamle far er ved at miste grebet, broren kan ikke se problemet, og kun ét er sikkert: Krigen kommer.MANDEN DER BAR SOLEN er en bronzealderroman om familier under ekstreme vilkår, der selv må udøve den vold, deres velstand afhænger af. Om krig, kærlighed, loyalitet og forræderi og om de spinkle fortællinger, vi bygger vores civilisation på.

  • - A Game of Thrones/ 1
    af George R. R. Martin
    118,95 - 138,95 kr.

    Fra en mester inden for moderne fantasy kommer her en roman med en fantasikraft, der ikke ligner noget andet, man har læst. Med A Game of Thrones – KAMPEN OM TRONEN har George R.R. Martin skabt et mesterværk, der rummer alt det bedste, som genren har at byde på.  Mystik, intriger, romantik og eventyr fylder siderne i denne storslåede fortælling, der er første del af en stort anlagt serie.For lang tid siden, i tidernes morgen, bragte en overnaturlig begivenhed uorden i årstiderne. I et land, hvor somrene kan vare flere årtier og vintrene en menneskealder, er der uro i luften. Kulden er på vej tilbage, og i den store iskolde vildmark nord for Vinterborg er skumle kræfter ved at samle sig på den anden side af Muren, der beskytter kongeriget. Begivenhederne udspiller sig skiftevis i et goldt land med kulde og i et sommervarmt rige med overflod. Det er en fortælling om lorder og ladyer, soldater og troldmænd, snigmordere og bastarder, hvis veje krydses i en tid med grumme varsler. Der optræder en gådefuld krigerbande med sværd, der ikke er menneskeskabte, en stamme af barbariske vildlinge, der driver mænd til vanvid, en brutal ung drageprins, der sælger sin søster for at genvinde sin tabte trone, et barn, der rammes af en ulykke og svæver mellem liv og død, og en beslutsom kvinde, der begiver sig ud på en farefuld rejse for at beskytte alt det, hun har kært. I en broget verden med hemmelige planer og modplaner, tragedie og forræderi, sejr og nederlag, forbundsfæller og fjender er Starkernes skæbne uvis, efterhånden som begge sider bestræber sig på at vinde sejr i den farligste kamp: kampen om tronen. KAMPEN OM TRONEN er uforlignelig, hvad angår både spændvidde og udførelse, en læselimousine af de dejligt lange, som fanger læseren fra de første sider, fastholder ham og ender med at give ham lyst til at læse mere. 

  • af Jens Christian Grøndahl
    73,95 - 190,95 kr.

    Egentlig er livet forbi. Først blev diagnosen stillet, derefter forlod konen ham. Men så står hun der en dag, Anna, hans ungdomskæreste, midt på stien i Fælledparken. Den frihedssøgende Anna, hende han elskede, inden det voksne liv begyndte. Hun er ligeglad med hans diagnose, til gengæld drager hun ham ind i sit eget livs drama; en ny tids fortælling om overgreb og bedrag."Fra i nat sover jeg på taget" er en ny roman af Jens Christian Grøndahl.

  • af Signe Pildal
    166,95 - 218,95 kr.

    Francine & Katrine handler om, hvad der sker efter et seksuelt overgreb. Francine bliver voldtaget af sin universitetsvejleder. Katrine er gift med ham. Romanen handler om de vidtrækkende følger, voldtægten har, ikke kun for de to kvinder, men også for mennesker omkring dem. Det er en fortælling om magt og afmagt, om at vide og fortie og om, hvad man gør for at beskytte sig selv og dem, man elsker.

  • af Sally Rooney
    129,95 - 190,95 kr.

    Skønne verden, hvor er du. En bog af en af vor tids store forfattere, Sally Rooney, samme litterære stemme bag “Samtaler med venner”. Skønne verden, hvor er du er tredje bog af Sally Rooney som udkommer d. 7. September. Bogen udgives af forlaget Gutkind med hæftet indbinding.Skønne verden, hvor er du, tager os gennem en rørende fortælling af det unge liv, kærligheden og jagten efter lykke.Et sammentræf som kunne være starten på en kærlighedshistorie. En forfatter ved navn Alice, møder tilfældigvis en mand ved navn Felix. Han er en lagermedarbejder, og hun finder stor interesse i ham. Hun tilbyder ham at rejse til Rom med hende. I mellemtiden er der i Dublin en af Alices bedste veninder, Eileen, som har været gennem et kærestebrud. Hun prøver at finde ro i hjertet og ender med at finde en gammel flirt ved navn Simon. Det er en ven, som hun har kendt, siden hun var helt lille. Det unge liv varer dog ikke for evigt, Alice, Felix, Eileen og Simon, der kan mærke voksenlivet er ved at nærme sig. Det er snart slut med ungdomslivets bekymringsfrie tilværelse, og verden er ved at forandres for dem alle. De har alle en flirt kørende med deres partnere, de finder sammen og går fra hinanden konstant, har sex og bekymrer sig over, hvad den betyder for dem og deres forhold. De tænker over deres venskaber, og hvordan de lever deres liv. Har de, hvad der skal til for at finde lykken i deres eget liv? Og hvad kræver det af dem?

  • af Louisa M. Alcott
    73,95 - 152,95 kr.

    Pigebørn er en klassiker, der verden over læses i laser af både tweens, unge og voksne læsere. Romanen, der første gang udkom i 1868, kaldes verdens første ”pigebog”.Pigebørn er historien om de fire søstre Meg, Jo, Beth og Amy, som må hjælpe hinanden og deres mor, mens faren er feltpræst under den amerikanske borgerkrig. Den næstældste søster, Jo, er bogens hovedperson og lidt af en drengepige med et viltert temperament og bestemt mening om det meste. Det harmonerer ikke så godt med tidens syn på kvinder, og Jo får rodet sig ud i nogle knap så heldige situationer ...Pigebørn er både rørende, sjov og alvorlig, og med emner som feminisme, fordomme og venskaber på trods er bogen stadig aktuel i dag. Historien fortsættes i romanen Unge Kvinder.

  • af Maren Uthaug
    139,95 - 165,95 kr.

    En slægtsroman om kærlighed og indavl. For at redde sin mor må Johan gifte sig med Marie, selv om han elsker Hannah. De bosætter sig på et fyrtårn to havmil fra byen Uthaug i Norge, hvor det blæser så meget, at deres børn må bindes fast for ikke at blæse i havet. Sønnen tror, han er en kalv, datteren er besat af mænd, Marie lugter forkert, og Johan sidder i toppen af fyrtårnet og føler sig bedraget af livet. Men som historien skrider frem, bliver det mindre og mindre sikkert, hvem der egentlig bedrager hvem. ?

  • af Katrine Wessel
    138,95 kr.

    Kristiania, 1886. Da Lucie sendes til øjenlægen, frygter hun, at hendes spinkle håb om et forbedret syn vil briste. Samtidigt forarges Oda over, hvordan Lucie har formået at holde det skrantende syn hemmeligt så længe. Hanna rejser hjem til Asker med Kristian og Henriette, hvilket skal vise sig at blive en tur, der får stor betydning. Hjemrejsen er sekstende bog i Katrine Wessels debutserie om 1880’ernes teaterverden og bohemernes Kristiania, hvor moral og traditioner udforskes og udfordres og drømme kan blive til virkelighed. Det er en fortælling om unge mennesker på tærsklen til voksenlivet, som hver må brolægge sin egen skæbne, hvis de skal klare sig i en foranderlig verden.

  • af Katrine Marie Guldager
    118,95 - 198,95 kr.

    DET ER IKKE LIGE LOTTE SÅDAN AT LADE FOLK SLIPPELotte er socialrådgiver og bor alene i en stuelejlighed på Nørrebro. Hun troede engang, at hun kunne redde verden. Hun troede også, at hendes ensomhed en dag ville fortage sig. Nu er hun blevet 1) klogere 2) forladt af sin kæreste og 3) fyret. Da ekskæresten bliver fundet død efter en druktur, og der er tegn på vold, står Lotte tilbage med hans halvvoksne søn og en masse ubesvarede spørgsmål. Politiet kan de ikke bruge til noget, så svarene må de selv finde.ENDNU EN DAG I GUDS SKABERVÆRK er en fortælling om en kvinde, som er træt af at leve i udkanten af andre menneskers fællesskaber. En roman om ensomhed, solidaritet og retfærdighed og om – måske! – at få øjnene op for den kærlighed, der hele tiden har været der.

  • af Alice Walker
    74,95 - 148,95 kr.

    "Farven lilla" er Alice Walkers mesterværk, som hun vandt en Pulitzer Prize og National Book Award for i 1982. Romanen foregår i 1930’ernes Georgia, USA, hvor afroamerikanske kvinders rettigheder var nærmest ikkeeksisterende, og de forventedes at finde sig i hvad som helst. Alice Walker fortæller om dem, der lod sig kue, og dem, der tog kampen op for at få et bedre liv.Den amerikanske forfatter og aktivist Alice Walker (f. 1944) er født i sydstaten Georgia og har blandt andet arbejdet som medredaktør af magasinet "Ms" og af det afroamerikanske tidsskrift "Freedomways". I 1982 vandt hun en Pulitzer Prize og National Book Award for sin mest kendte roman "Farven lilla". Alice Walkers bøger er blevet solgt i store oplag verden over, og hun er bredt anerkendt for sit virke i kampen for afroamerikaneres rettigheder."Alice Walker er overhovedet Amerikas mest interessante kvindelige forfatter i disse år. Med både Pulitzerprisen og The National Book Award i ryggen kommer nu hendes seneste roman til Danmark… Rå og gribende roman." – Politiken"Race, køn, klasse, kærlighed. Det hele bliver her til en menneskesag… Det er længe siden, at det sorte Amerika har talt så klart og stærkt." – Weekendavisen"Nogle bøger er så gode, at man får inderlig lyst til at begrænse sin anmeldelse til tre ord: Læs den bog! "Farven lilla" er en af dem." – Berlingske Tidende

  • af Jeffrey Archer
    98,95 - 167,95 kr.

    Tredje bog i serien med den sympatiske og dynamiske politikommisær William Warwick, som er gået undercover og skal afsløre omfanget af korruption på sin arbejdsplads Metropolitain Politi. Sammen med to kollegaer får han til opgave at følge inspektør Jerry Summers, en ung politimand, hvis overdrevne privatforbrug langt fra står mål med hans beskedne politiløn. Men efterforskningen kommer på prøve, da Nicky forelsker sig i Summers.På samme tid krydses Williams og den berygtede narkobaron Assem Rashidis veje atter under retssagen mod Rashidi, hvor Williams far og søster står som anklagere. Beth, Williams hustru, som netop er nedkommet med et sæt tvillinger, bliver mod alle forventninger veninde med Christina Faulkner - eks-kone til den anløbne finansmand Miles, som hun overraskende arver, da han dør af et hjerteslag.

  • af Colleen Hoover
    98,95 - 128,95 kr.

    Det er lykkedes Layken og Will at overvinde de udfordringer som truede deres forhold, og bevise for alle, at de hører sammen. Men det de snart erfarer er, at nogle af de ting, som har bragt dem sammen kan blive de selvsamme ting som vil skille dem ad for evigt.Layken tvivler tit på forholdet, mens Will gør alt for at bevise sin kærlighed til hende. Hvad de to forelskede unge mennesker snart opdager om dem selv kan ændre hele deres verden og de vigtigste mennesker omkring dem.

  • - Han er her ikke. Han er her altid.
    af Pernille Egetoft
    228,95 kr.

    Han er her ikkeHan er her altidForfatter og illustrator Pernille mistede for nogle år siden sit tredje barn sent i graviditeten.Hun har bearbejdet det ufattelige tab i sorgbogen BROR, der sætter ord og stemninger på den sorg vordende forældre oplever, når barnet ikke overlever.Pernille Egetoft (f.1987) er billedkunstner, illustrator og forfatter. Pernilles værker på papiret er iagttagelser af det levede liv. Hun kombinerer simple streger med gennemarbejdede og realistiske detaljer. Hendes hverdagssituationer skildres ærligt, melankolsk og humoristisk. Pernille arbejder med personlige projekter og bogudgivelser, samt større kommissionsopgaver og keramisk formgivning.Med sine værker, ønsker hun at inspirere og berøre. At give stof til eftertanke og at nedbryde tabuer. Hendes håb er, at hun, ved at vise sin egen sårbarhed, kan give modtageren et spejl. En følelse af ikke at være alene. Pernille bor og arbejder i Nordjylland, hvor hun har kombineret værksted og kunstbutik.

  • af Jeffrey Archer
    88,95 - 208,95 kr.

    Jeffrey Archers Ved højlys dag er andet bind i serien om den sympatiske politikommissær William Warwick, der har sat sig som mål at bekæmpe kriminalitet alle steder i samfundet, koste hvad det vil. William Warwick er blevet forfremmet til politikommissær, og med forfremmelsen rykker han og hans team tilbage til Narkoenheden. De får til opgave at pågribe Ahmed Rashedi, en berygtet narkobaron, der sidder på al narkohandel i Sydlondon. Samtidig med at William er travlt optaget professionelt, er han og hans forlovede, Beth, i fuld gang med at forberede deres kommende bryllup. Hvad de ikke ved er, at der venter dem noget af en overraskelse.  

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.