Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Tegneserier

Her finder du spændende bøger om Tegneserier. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Ikke helt almindelig
    af G. Willow Wilson, Adrian Alphona & Ian Herring
    139,95 kr.

    ”Chancen for, at jeg bliver en intergalaktisk superhelt er endnu mindre end mine chancer for at blive blond og populær.” Kamala Khan bor sammen med sin pakistanske familie i Jersey City med udsigt over Hudson-floden til Manhattans dragende storbykaos. Kamala passer sin skole, som hun har lært det hjemmefra, og opfører sig pænt, ligesom hendes store idoler Captain Marvel og Avengers. Udover hendes store ønske om at gøre hendes skøre og til tider strenge familie stolte, så vil hun i virkeligheden mest af alt bare være en helt almindelig pige som går til helt almindelige fester med sine helt almindelige klassekammerater. Men lige som man skulle tro at livet som teenager var kompliceret nok, så kommer Thanos midt i det hele og detonerer sin Terrigen-bombe og sender Terrigen-tåge ud i jordens atmosfære, så mennesker med bestemte genetiske egenskaber pludselig udvikler superkræfter!Kamalas liv har ikke været det samme siden. Med sine nyvundne evner skal hun nu finde ud af sig selv på et helt andet plan end almindelige teenagere. Er hun superhelt, familiemenneske eller muslim først? Er hun overhovedet i stand til at håndtere sine enorme kræfter eller vil ansvaret vise sig for stort for hende at tage på sine skuldre? Og hvad siger far og mor?

  • af Casper Sand Christiansen
    125,95 kr.

    Let anker og sæt sejl på hangarskibet. Vores venner sejler hastigt afsted med en brændende smugler-ø i bakspejlet. Destinationen hedder stadig hævn, og det skal findes i Det Nye Rusland. Smuglertøsen Jayne Diamond har lovet at hjælpe kamptekniker Dave Blame på sin vej – men kan Dave virkelig holde sin indre dæmon i skak? Og er han, ene mand, nok til at vælte oprydnings-organisationen Global Wastes enorme pest-imperium? Måske bliver der brug for en hær!Udgivelsen er efterfølgeren til den anmelderroste første del af Infection-serien. Det er en udvidet version af den originale webcomic, som udkom på Casper Sands hjemmeside. Infection Vol. 2 indeholder tre kapitler, hvoraf det sidste kapitel aldrig tidligere har været udgivet. Udgivelsen består af 66 sider, og indeholder, ud over de tre kapitler, bonusskitser og “Bag om tegneserien”.

  • af Alessandro Barbucci & Christophe Arleston
    197,95 kr.

    Efter hjemkomsten fra Rom ledsager Fourmille latina-stjernen Soledad på turné gennem de amerikanske sydstater, hvor de forfølges af religiøse fundamentalister. Et fantastisk og skævt eventyr med en ung musiker i rampelyset og den dystre hemmelighed i hendes fortid...

  • af Kurt Vonnegut & Ryan North
    292,95 kr.

    Kurt Vonneguts verdensberømte og semi-selvbiografiske antikrigsroman i stilsikker tegneserieform. Bogens hovedperson Billy Pilgrim tages under Anden Verdenskrig til fange af tyskerne. I lighed med Kurt Vonnegut (1922-2007) selv havner han i fangenskab i Dresden, overlever de allieredes tilintetgørende brandbombning af byen i 1945 og kan efter krigens afslutning vende hjem til USA. Men så ophører lighederne mellem hovedpersonen og forfatteren også, for Billy Pilgrim er blevet løsgjort fra tiden og kastes frem og tilbage gennem tid og rum. Det ene øjeblik befinder han sig på en optikerkongres i 1960’erne for straks efter at være tilbage i Anden Verdenskrigs Tyskland. Og som om det ikke var kaotisk nok: Billy kidnappes af rumvæsener og føres til planeten Tralfamadore, hvor han lærer sandheden om tiden og døden at kende. Kurt Vonneguts sorte humor, satire og eksistentielle overvejelser i romanen fra 1969 (udgivet af Gyldendal på dansk 1970) formidles med både følsomhed og originalitet af den canadiske forfatter Ryan North (f. 1980) og den spanske tegner Albert Monteys (f. 1971) i denne første tegneserieadaptation nogen sinde. De er tro mod originalen, men deres eminente forståelse af tegneseriens fortælletekniske muligheder får Vonneguts mesterværk til at slå gnister. Vonnegut dukker også selv om ligesom blandt andre Kilgore Trout. ”En ufattelig præstation og virtuost formidlet ... vil indgyde uindviede læsere såvel som de mest trofaste fans af Vonneguts værk ærefrygt.” – Marguerite Bennett (Batwoman) ”Ryan North destillerer Vonneguts velkendte rytmik til en perfekt rude-til-rude-koreografi, og Albert Monteys behændige tegninger tilføjer veloplagte nye vinkler til den samfundsundergravende kosmiske filosoferen og sørgmodige sorte humor, der har gjort romanen elsket af generationer.” – Evan Narcisse (Rise of the Black Panther) ”Formentlig den bedste version af historien nogen sinde. For pokker, det er godt.” – Polygon.com ”North og Monteys har ophøjet historien på en original og smuk måde ved at udnytte tegneseriens fortælleteknik til det yderste ... De har skabt en standard, som er uden for vores andres rækkevidde. Jeg ... hader dem.” – Chip Zdarsky (Sex Criminals, Spider-Man) ”En uomtvistelig kraftpræstation, på samme tid respektfuld og dristig over for materialet.” – Kieron Gillen (Young Avengers, Iron Man) ”Enestående.” – Brian K. Vaughan (Saga) ”Den bedste og mest effektive tegneserieadaptation af en litterær roman i mands minde.” – Library Journal, USA Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond.

  • af F. Ibáñez
    96,95 kr.

  • - Den bedste i galaksen
    af Disney
    71,95 kr.

    Anders går mere op i at spille på sin mobil end at passe sit job på margarinefabrikken som fejedreng. Men måske er det meget godt, når man invaderes af rumvæsener! Mickey tager på en ekspedition på havet, men 10.000 meter under overfladen er det ved at gå galt! Fabuland og Fabulone ender i Sahara, hvor en sandstorm får dem til at søge ly i en grotte, men pludselig forsvinder gulvet under dem! Der er så meget spænding i denne Jumbobog, at der er nok til hele galaksen!

  • af Tabary & Goscinny
    87,95 kr.

  • af Will & Tillieux
    86,95 kr.

    Tim & Thomas havner i et større mysterium, da flere mennesker dør i en lille havneby. Det viser sig, at en pirat engang søgte tilflugt i byens havn, og legenden siger, at han har skjult sin skat et sted i nærheden. Eventyret er i gang, og Tim & Thomas får snart set både Mexico og deres gamle veninde, grevinde Kiki. Endnu et spændende eventyr med Tim & Thomas. Der er flere album på vej.

  • - Pagten, Rovdyr i bur, Komtessen
    af Dodier
    167,95 kr.

    Da fru Dubois’ kanariefugl bliver skudt af et haglgevær ind gennem lejlighedsvinduet, må den kejtede detektiv Jerome K. Jerome Bloche gøre sit ypperste for at opklare mysteriet. Men hvad, der først synes at være en simpel kæledyrstragedie, stikker dybere end som så, da Jerome bliver viklet ind i et årelangt familiedrama. Altid-på-farten-Babette, købmand Burhan, fru Rose, madame Zelda og hele det øvrige brogede persongalleri er atter på pletten i disse tre historier, hvor den også står på hukommelsestab med uforudsete konsekvenser og en mystisk sag om et meget værdifuldt maleri fundet på et loppemarked.

  • af Rune T. Kidde
    152,95 kr.

    Eventyrenes tid er lige begyndt!Dette eventyralbum er anderledes end Andersen, grimmere end Grimm og dummere end Disney. Kort sagt: helt i tidens ånd! Den næsten kosmiske klarhed, der kendetegner Kiddes nyfortolkning af klassiske fabler som ”Røven og rønnebærrene” eller do. eventyr som ”Den Lilla møghætte og pulven”, vil forundre, forandre og forarge. Med andre ord: frygteligt festligt, forfærdeligt folkeligt og forbandet fornøjeligt!

  • af Xavier Dorison & Félix Delep
    212,95 kr.

    "Jeg fortæller dig bare, hvad jeg har set, Miss B... Træk uretfærdigheden frem i lyset. Gør en ende på frygten. Det er de eneste to måder, I kan komme ud af jeres fængsel på."Menneskene forsvandt. Nu er der kun dyr tilbage på gården: høns, geder, æsler og får slider i det til gavn for præsident Silvio og hans hundekorps og deres diktatoriske rædselsregimente. Men måske kan nogle af de undertrykte dyr starte en modstandsbevægelse...

  • - Humor i streg
    af Jacobsen, WOW, Aabech, mfl.
    117,95 - 127,95 kr.

    Hudibras er klar til sit 78 år. Humor, altid en god gave. Til sig selv eller en ven.Masser festlige tegninger og bobler. Både krig og corona, er med i en let streg. Begrænset !Forsiden put-and-take, er blevet til put-in. Det kolde gys. Danskerne vinterbader, bådeinde og ude.I de senere år har vi udvidet bladet med 16 sider. Så, her er masser af dansk humor!!!Når vi tiltaler damer, er det altid med DE ........ fin vaccine mod METO !!Alle ønskes en god handel i de kommende måneder - kulturforvalter af Hudibras

  • af Jean Van Hamme
    387,95 kr.

    Thorgal og hans familie har besluttet sig for at forlade deres ø i Nordland og søge lykken langt mod syd. Men også dér findes øer, hvor lykken ikke hersker. Det gør i stedet en græsk fyrste, der har udråbt sig selv til enevældig præstekonge. Ved hvert jævndøgn ofres en ung mand til den mystiske skabning Araknea, som lever i undergrunden sammen med sine ottebenede venner, og i et hasarderet forsøg på at hjælpe den underkuede befolkning tilbyder Thorgal sig som det næste offer. Men det bliver hans datter, Ulv – som for første gang spiller en hovedrolle – der ender med at bryde forbandelsen. Det næste sted, de når frem til, modtages de overmåde venligst af arvingen til kongeriget Zhar, prins Zarkaj, som ikke mindst gør Thorgals kone, Aaricia, sin opvartning. Men da hun viser sig at være smittet med en dødbringende sot, ændrer fyrsten sin indstilling – og hele familien Ægirssøn må dele skæbne med en stor del af befolkningen. I dette binds tredje episode tages Thorgal og hans familie til fange af efterkommere fra Atlantis, som har tænkt sig at udnytte ham ved på barbarisk vis at kolonisere Nordland. Men samtidig erfarer han for første gang hele historien om sin oprindelse og sit folk. Thorgalkrøniken 8 indeholder de tre sidste: Araknea Den blå sot De skibbrudne under sandet Med spændende ekstramateriale om de enkelte albums tilblivelse og vikingernes univers. Thorgal er Europas største fantasytegneserie, skabt af forfatteren Jean Van Hamme og tegneren Grzegorz Rosinski. I Thorgalkrøniken genudgives fremover den store, klassiske saga. Foreløbig er de første otte samlebind udkommet, og flere følger i 2021 og 2022.

  • - En barndom i Mellemøsten 4 (1987-1992)
    af Riad Sattouf
    397,95 kr.

    Dette fjerde bind i verdenssuccesen Fremtidens araber foregår i årene 1987-1992.Lille Riad er blevet ni år gammel, men inden længe står de problematiske teenageår for døren. Og de bliver ikke nemmere af, at han er splittet mellem sine to kulturer – fransk og syrisk – og at hans forældre ikke længere kan komme overens. Hans far er rejst alene til Saudi-Arabien for at arbejde og vender sig mere og mere mod sin religion. Hans mor er vendt tilbage til Bretagne med børnene, hun støtter ikke længere sin mands religiøse drejning. Men pludselig er hele familien nødt til at vende tilbage til Syrien ... I første bind (1978-1984), fra fødslen til han var seks år gammel, blev Riad kastet frem og tilbage mellem oberst Gadaffis Libyen, sine bedsteforældres Bretagne og Hafez Al-Assads Syrien. Andet bind (1984-1985) fortalte om hans første skoleår i Syrien. Tredje bind (1985-1987) kredsede om hans omskæring. Dette fjerde bind, exceptionelt ved sit omfang (288 sider) og de afsløringer, det bringer for dagen (Riads fars statskup), er seriens orgelpunkt. Fremtidens araber kommer i alt til at omfatte 6 bind.Den sande fortælling om en lyshåret kimmerier og hans opvækst. En rå skildring fortalt med tilbageblikkets eftertanke og med det opvoksende barne-jegs kompromisløse klarsyn. En politisk højaktuel, selvbiografisk tegneserie skabt af den franske tegneserieskaber og filminstruktør Riad Sattouf, hvis værk helt naturligt er blevet sammenlignet med Marjane Satrapis Persepolis såvel som med Art Spiegelmans Maus.Pressen skrev om Fremtidens araber: »Det mest tryllebindende, forstemmende og underholdende stykke selvbiografisk tegneserie.« – Fyens Stiftstidende ****** »Mesterlig. Simpelthen betagende god.« – Serieland****** »Mesterlig fransk tegneserie – humoristisk, grum og vedkommende ... Giver et både komisk og urovækkende indtryk af livet i et diktatur.« – Weekendavisen »Man kan roligt kalde denne udgivelse en tegneserie til tiden ... Letlæst, uhøjtidelig og ligefrem ... Skarp ... lærerig.« – Politiken ***** »Har format til at blive et internationalt anerkendt hovedværk.« - Nummer9***** »Stor humor og indlevelse.« – Berlingske***** »Kåret som årets bedste tegneserie.« – Ekstra Bladet***** »Forfriskende ærlig, og ikke mindst forrygende medrivende ... kan blive en nyklassiker.« – Information

  • - Et specialalbum med Tim & Thomas
    af Blutch & Robber
    96,95 kr.

  • af Zidrou & Van Liemt
    86,95 kr.

  • - Smuglerborgen
    af Thom Roep
    197,95 kr.

    Om Gammelpot 10SmuglerborgenUnder et voldsomt stormvejr finder Gammelpot ly for natten hos den gæstfri og retskafne fisker Jens Klavsen og hans familie. Familien anklages af den lokale hertug for at stå bag en række mystiske smuglerier langs kysten.I vandkanten ligger ruinerne af en gammel romersk fæstning, og Gammelpot opdager hurtigt, at der foregår noget mystisk i vandet. Men havet kan være lumsk, og pludselig er Gammelpots vadsæk forsvundet i bølgerne – og snart falder han selv i kløerne på de rigtige smuglere!Hvordan kan han nu hjælpe Jens Klavsen, hans rare kone Katrine og deres søde børn Per og Grete med at blive renset for de falske anklager?Gammelpot 10: Smuglerborgen indeholder også kapitlet Gammelpots Skatkammer. Her fortæller forfatter Thom Roep blandt andet om, hvordan et undseligt maleri af en gitterport førte til smuglerhistorien, og hvordan en romersk hærføres fort kom til at spille en rolle i den.»Tegningerne er mildt sagt fremragende og fremstår lige så levende, varme og eventyrlige nu, som de gjorde, da serien var ny. En vidunderlig børnetegneserie ... Ud over de fine tegninger rummer fortællingen en del humoristiske indslag, som både kan nydes af børnene og den voksne (op)læser.« – DBC lektør

  • - Baby på flugt, Hjertet til højre, Jægerskjul
    af Makyo & Dodier
    167,95 kr.

  • af Tabary & Goscinny
    82,95 kr.

  • af Mort Walker
    96,95 kr.

  • af Dennis Gade Kofod
    267,95 kr.

    19. juni 2165. Amager er oversvømmet. København er omkranset af en mur, der skal holde både havvand og klimaflygtninge ude. Koloniseringen af Mars er begyndt.Reservat er en fortælling om klimakrisens konsekvenser, hvor fællesskabet er gået tabt, og alle kæmper for deres egen overlevelse. Reservat er Dennis Gade Kofods tegneseriedebut og Emil Friis Ernst første danske tegneserie.

  • af Holger Aue
    182,95 kr.

    De viste kørselsscener udføres af bindegale professionelle. Prøv ikke selv, såfremt Politiet er i nærheden.Dele af denne bog må hverken spises eller ryges. Kan føre til impotens eller angst for kurver. Inden bogen åbnes skal du huske at slukke for dit Wifi!

  • af Morten Dürr
    247,95 kr.

    Pipaluk bor i en grønlandsk bygd med sin far og søster. Familien er i opløsning, faren drikker og storesøster Ivalu er forsvundet. ’Ivalu’ er andet bind i en serie ved tegner Lars Horneman og forfatter Morten Dürr. Ligesom i første bind, ’Zenobia’, er der tale om en tegneserie for større børn og voksne, der handler om det, man helst ikke vil tale om. ’Ivalu’ handler om incest og selvmord. Desværre bliver mange børn, i Grønland og i resten af verden, udsat for seksuelle overgreb, og tragisk nok sker de fleste overgreb inden for hjemmets fire vægge. ’Ivalu’ er en fiktiv bearbejdning af et fælles og tabuiseret traume, der eksisterer i alle samfund.

  • - Pipfugl i løvens gab, Vagabonden fra klitterne, Den forsvundne
    af Le Tendre, Makyo & Dodier
    164,95 kr.

  • - Festen på Falkensten
    af Thom Roep
    197,95 kr.

    Gammelpot vil hjælpe en pige, der forsøger at flygte fra et jagtselskab. Det lykkes ikke, men som tak for hans indsats giver pigen Gammelpot sin pung. Da den livlige og legesyge unge mand Dukat dukker op, kommer Gammelpot på sporet af pigen. Han vil nemlig ikke modtage penge for at hjælpe nogen – og vil derfor give hende pungen tilbage. Sammen med Dukat og hans følgesvend, aben Mester Jakob, sætter Gammelpot kurs mod slottet Falkensten, hvor prinsesse Gwendoline skal giftes om få dage. Men noget er helt galt, for prinsessen er spærret inde, og hendes sande elskede er forsvundet. Kan Gammelpot mon stole på den mystiske Dukat og løse mysteriet? Med ekstramateriale fra Gammelpots Skatkammer, hvor forfatteren Thom Roep denne gang blandt andet fortæller om den århundredlange tradition for maskeringer, udklædninger og hemmelige identiteter i eventyr, film, bøger og tegneserier. Endelig er det blevet muligt at genudgive den mest efterspurgte og højtelskede børnetegneserie om den lille, kærlige mand med den magiske vadsæk. Oven i købet i en restaureret, nyfarvelagt og nyoversat udgave. Bortset fra seriens hjemland, Holland, er Danmark det land i verden, hvor Gammelpot er allermest populær, og hvor generationer har slidt de oprindelige 23 udgaver op siden 1977. Langt om længe kommer serien nu igen i en solid, indbundet luksusudgave med otte siders illustreret forord om seriens tilblivelse i hvert bind. Pressen skrev om genudgivelserne af Gammelpot: »Stærkt underholdende ... har alt, hvad et klassisk eventyr skal rumme ... En tidløs perle.« ****** – Nummer9 »Mesterligt værk« ***** – Serieland »Frisk og klar til at levere underholdning til nutidens tegneserielæsende børn.« **** – Nordjyske »Tegningerne er mildt sagt fremragende og fremstår lige så levende, varme og eventyrlige nu, som de gjorde, da serien var ny. En vidunderlig børnetegneserie ... Ud over de fine tegninger rummer fortællingen en del humoristiske indslag, som både kan nydes af børnene og den voksne (op)læser.« – DBC lektør

  • af Kim Fupz Aakeson
    63,95 - 122,95 kr.

    Det er nice. Det er sweet. Det er death metal, det er karmaloven, det er YouTube, idrætsdag og strandtur.Mogens og Mahdi er helt klart tilbage ...Mogens og Mahdi forever er historien om to drenge, som ikke har en skid til fælles, bortset fra at de er lige gamle, bor i samme gård, spiller de samme spil, synes de samme ting er grineren og drømmer lige heftigt om at være seje og rige.Bogen er en tegneserie med 11 historier, som er både er sjove, forunderlige og måske også lidt underlige... Skrevet for de 9-13-årige og fuld af humor og geniale drengestreger, der vil være til glæde og grin for mange flere.Forfatter Kim Fupz Aakeson og illustrator Rasmus Bregnhøi knytter humor og livets alvor sammen i fortællingerne om Mogens og Mahdi.  Den første bog om de to drenge vandt  Skriverprisen 2016 og fik fine anmeldelser.  I samme serie:Mogens og Mahdi

  • af Lars Horneman
    197,95 kr.

    I dag har jeg gode ben er efterfølgeren til tegneserielangdigtet Når jeg ikke er til stede (2014) skrevet og tegnet af den prisbelønnede tegneserieskaber Lars Horneman. I dag har jeg gode ben handler om at være midaldrende mand, med alt hvad det indebærer af drømme og glæder. Frygt, vrede og bitterhed. De tegnede digte undersøger relationen mellem den lykkelige og til tider frygtindgydende fantasi og den frustrerende, ordinære virkelighed.

  • - Broen til vesten
    af Thom Roep
    197,95 kr.

    Gammelpot er draget ud på den vældige bro, der fra heksen Furias grotte har retning mod vest. Målet er at finde en mage til den dronte, der har slået følge med ham, så den ikke skal føle sig ensom. Før han ved af det, befinder han sig i Caribien og lander på skildpaddeøen Tortuga, også kendt som bukanerernes ø. Havet vrimler med griske sørøvere og mere eller mindre øde øer – men en hundronte er ikke umiddelbart i syne. Håbet tændes, da Gammelpot og dronten hører om en flydende ø. Men samtidig er han nødt til at tænke på, hvordan han finder Vestens skjulte kraft – for ellers kan han aldrig vende tilbage til sin egen verden. Broen til Vesten er tredje del i den såkaldte Elementkvartet, der ud over dette bind omfatter album 4, Porten til Østen, album 6, Skakten til Nordpolen, og det kommende album 8, Havet til Syden. Med ekstramateriale fra Gammelpots Skatkammer, hvor forfatteren Thom Roep denne gang blandt andet fortæller mere om dronterne, om sørøvere og bukanerer i det caribiske hav og om Piet Wijns store forkærliged for at tegne maritime miljøer. Endelig er det blevet muligt at genudgive den mest efterspurgte og højtelskede børnetegneserie om den lille, kærlige mand med den magiske vadsæk. Oven i købet i en restaureret, nyfarvelagt og nyoversat udgave. Bortset fra seriens hjemland, Holland, er Danmark det land i verden, hvor Gammelpot er allermest populær, og hvor generationer har slidt de oprindelige 23 udgaver op siden 1977. Langt om længe kommer serien nu igen i en solid, indbundet luksusudgave med otte siders illustreret forord om seriens tilblivelse i hvert bind. Pressen skrev om genudgivelserne af Gammelpot: »Stærkt underholdende ... har alt, hvad et klassisk eventyr skal rumme ... En tidløs perle.« ****** – Nummer9 »Mesterligt værk« ***** – Serieland »Frisk og klar til at levere underholdning til nutidens tegneserielæsende børn.«**** – Nordjyske »Tegningerne er mildt sagt fremragende og fremstår lige så levende, varme og eventyrlige nu, som de gjorde, da serien var ny. En vidunderlig børnetegneserie ... Ud over de fine tegninger rummer fortællingen en del humoristiske indslag, som både kan nydes af børnene og den voksne (op)læser.« – DBC lektør

  • af Ilan Manouach
    197,95 kr.

    "Barndommens kernelæsning kidnappet af græsk avantgardist og klippe-klistret til hjertevarmende præcist mareridt."- Lars Bukdahl, Weekendavisen"(...) et seriøst projekt og et sjældent og sjældent smukt eksperiment, som Forlæns har givet et flot, velovervejet og passende udstyr. En udgivelse, der fortjener at finde sit publikum." - Christian Skovgaard, Nummer 9 - magasinet for tegneserier Tegneserieskaberen Ilan Manouach præsenterer med sit seneste konceptuelle værk 'Visuelt kompendium over konventionelle genretræk i den fransk-belgiske tegneserielitteratur' en under­søgelse af den fransk-belgiske tegneserietradition. I løbet af en enkelt eftermiddag købte Manouach 48 forskellige tegneseriealbum i tegneserieantikvariater i Bruxelles, alle i standardformatet 48CC (48 sider i farver og hardcover – det mest gængse tegneserieformat i Frankrig/Belgien). Af disse tegneserier har han arrangeret en vældig symfoni af genrens velkendte byggesten: talebobler og lydord, historiske og geografiske referencer, racestereotyper, hajfinner, kropsformede huller, røgskyer, vanddråber, fartstriber og rebusser.Tilsammen danner disse elementer et abstrakt og syret univers, hvor Manouach undersøger hvilke elementer den indflydelsesrige fransk-belgiske tegneserietradition er opbygget af. 'Visuelt kompendium' er skabt ud fra en kompositionsteknik, der stammer fra orkestermusik. Derfor frigør de enkelte elementer og karakterer sig fra de originale fortællinger og danner i stedet en orkestral og genreudfordrende kortlægning af tegneserien som medie. Om forfatteren: Ilan Manouach (født 1980 i Athen) er en inter­nationalt anerkendt konceptuel tegneserieskaber. Blandt hans mange bogprojekter kan nævnes Katz (en gentegning af hele Art Speigelmans 'Maus' – men med katte i alle rollerne), en udgave af De Sorte Smølfer – kun trykt i farven cyan, og en udgave af 'Rasmus Klump høster' – hvor alle figurer bortset fra Pelle er retoucheret væk. På dansk er han tidligere udkommet med fotobogen 'Harvested' (Forlæns 2016). Manouach deltager i workshops og talks om avantgarde-tegneserier over hele verden, ofte centreret om hovedprojektet Shapereader, et konstrueret taktilt verdenssprog, der kan bl.a. kan ses som en form for tegneserie for blinde. Manouach er tilknyttet Aalto Universitet i Helsinki, hvor han forsker i eksperimenterende tegneserier.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.