Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Læs om den søde hund Plet og hans familie og venner. Ligefremme historier med temaer, som de fleste små børn kan kende fra deres hverdag.Læs om fødselsdage, om at være syg, blive passet, lege gemmeleg og meget mere!6 historier om Plet, som er kendt fra en længere serie pap/flap-bøger: sælges i kolli 48 (8 stk. af 6 titler)Godnat, Plet! (8 stk.)Til lykke, Plet! (8 stk)Mormor og Plet (8 stk.)Plets have (8 stk.)Plet leger gemmeleg (8 stk.)Plet er syg (8 stk.)
Danmarks mest populære musikalske småbørnsunivers i bogform.Popsi og Krelle er kendt fra deres YouTube-kanal, albums og populære børnemusikshows, der med varme og glæde altid formår at være i øjenhøjde med deres små fans og forældre.Popsi og Krelles godnatsange indeholder de allermest populære godnatsange for de mindste, fx Elefantens vuggevise og Solen er så rød, mor samt nogle af Popsi og Krelles egne godnatsange, fx Popsi og Krelles godnatsang og Godnat godnat, min lille skat.Fra ca. 12 mdr.I samme serie:Lær ord med Popsi og KrelleMin dag med Popsi og Krelle
En fortælling om at være mor, kvinde og en del af en større familiehistorie med både de lyse og mørke sider. Det handler om stærke kvinder, der bærer sig selv og en hel familie; om kvinder, der kører safari-rally og tager chancer, men også om kvinder, der må følge nogle normer, der ikke altid tilgodeser dem selv. På en rejse til sit hjemland Uganda udforsker Carolyne kvindernes historier i sin familie. Historier, som trækker røde tråde frem til hendes eget liv, og som hun giver videre til sine egne børn og børnebørn. For hvad er det, vores mødre betyder for os? Og hvad er det for en historie, de giver os med på vejen?
HOMO DEUS udforsker de projekter, drømme og mareridt, som vil forme det 21. århundrede - fra hvordan vi overvinder døden, til hvordan vi skaber kunstig intelligens. Bogen stiller det fundamentale spørgsmål: Hvor går mennesket hen herfra? Og hvordan kan vi forsvare en skrøbelig verden mod vores egne destruktive kræfter? Dette er det næste stadie i menneskets evolution. Dette er Homo deus. Yuval Noah Hararis forrige bog, bestselleren SAPIENS, viste os, hvor vi kom fra. HOMO DEUS viser os, hvor vi er på vej hen. Den israelske historiker beskriver med sin sædvanlige kombination af videnskab, historie og filosofi en ikke så fjern fremtid, hvor vi går nye udfordringer i møde. "Homo deus vil chokere dig. Den vil underholde dig. Men først og fremmest vil den få dig til at tænke på en måde, du aldrig har gjort før." Daniel Kahneman, forfatter til bestselleren At tænke - hurtigt og langsomt
Ash og hans venner skal på fisketur med klassen for at lære alt om hav-Pokémoner. Men pludselig går det galt, for Team Rocket vil stjæle deres Pokémoner, og nu er det op til Popplio at redde dagen!Pokémon-bøgerne i serien er letlæselige, og så er de fulde af farvestrålende illustrationer og action, hvilket gør dem perfekte til alle yngre fans af universet.I samme serie:MadmysterietKampen om kronenDen store pandekagekonkurrenceVelkommen til GalarRedningsmissionenVelkommen til AlolaEn elektrisk hemmelighedFra ca. 7 år.
Maden i Cerise Park er forsvundet! Pokémonerne er sultne, og en sulten Pokémon er en gnaven Pokémon. Pikachu, Riolu og Raboot vil hjælpe Ash og Goh med at løse mysteriet. Men kan de nå det, før de sultne Pokémoner bliver rigtig sure?Pokémon-bøgerne i serien er letlæselige, og så er de fulde af farvestrålende illustrationer og action, hvilket gør dem perfekte til alle yngre fans af universet.I samme serie:Popplio redder dagenKampen om kronenDen store pandekagekonkurrenceVelkommen til GalarRedningsmissionenVelkommen til AlolaEn elektrisk hemmelighedFra ca. 7 år.
Plet og hans ven leger med deres legetøjsgravemaskiner på gården, da der pludselig dukker en ægte gravemaskine op, som skal grave en dam til ællingerne! De yngste børn vil elske denne papbog, der er egnet til små hænder og formet som en gravemaskine, så man både kan høre historien og lege med bogen.Fra ca. 1 år.
Kom med på byggepladsen! Løft alle flapperne, og se, hvad der foregår!Her er masser af maskiner og værktøj at finde bag de solide flapper for det nysgerrige lille barn, der er glad for byggepladsen, at lære nye ord og gå på opdagelse.I samme serie:Kom med på bondegården: MUHFra ca. 12 mdr.
Athena Liu er en litterær darling og June Hayward er en nobody.Da Athena dør i et vildt uheld, stjæler June hendes manuskript og udgiver under det racemæssigt tvetydige pseudonym Juniper Song.Men Junes stjålne succes trues af beviser for hendes forbrydelse, og hun opdager hvor langt hun er villig til at gå for at få, hvad hun mener, at hun fortjener. Og hvad der så sker, er jo udelukkende andres skyld.Yellowface er en sorthumoristisk syngende lussing til forlagsbranchen og sociale medier; en roman om racisme, kulturel appropriation og opportunisme og kunsten at omskrive historien – bogstaveligt talt.
En begravelse bliver et rent mareridt, da en gruppe venner samles på en lille ø for at sige et sidste farvel til en god veninde. Vennerne finder to døde på den klippefyldte strandstrækning lige neden for det fyrtårn, de overnatter i. Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn tilkaldes, så de kan assistere det lokale politi i opklaringen af det, der viser sig at være et brutalt dobbeltmord. Idunn, der selv stammer fra øen, må slås med sine egne uhyggelige minder om tiden der. Og mens hun bekæmper fortidens dæmoner, forsøger hun at fokusere på en kompleks efterforskning, der ikke giver mening overhovedet."Skærsild" er 2. bog i Yrsa Sigurðardóttirs Sort is-serie med efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn i hovedrollerne. Sort is-serien handler om de farer, der lurer lige under overfladen, og om de bloddryppende hemmeligheder, der gemmer sig i et ellers fredeligt samfund. Hver bog har sin egen drabssag, men de tre hovedpersoner går igen, og deres skæbner og historier flettes sammen med efterforskningerne.
Storbritannien elsker Prinsesse Diana. Den kongelige Livvagt skal beskytte hende – de skal ganske enkelt være de bedste, for ét svagt led kan betyde katastrofe. Forhenværende undercover-agent Ross Hogan får ansvaret for den meget vanskelige opgave. Kriminalinspektør William Warwick og hans Scotland Yard-team bliver udvalgt til at undersøge enheden, og hurtigt bliver det klart, at der er problemer. En betændt organisation har landets – og kronens – sikkerhed på kornet. Spørgsmålet er, hvem, der er den næste i rækken ... Den næste i rækken er femte selvstændige bog i serien om den sympatiske kriminalinspektør William Warwick, der har sat sig for at bekæmpe kriminalitet alle steder i samfundet, koste hvad det vil.De første fire titler i serien er: Øjet der ser, Ved højlys dag, Det blinde øje og Over mit lig.
Ash, Pikachu og Listen tager afsted til ildfestivalen i Wela. Her prøver Pokémonerne en særlig krone, der gør dem stærkere, men Alalon Marowak vil have kronen for sig selv. Kan Ash og vennerne vinde kampen om kronen?Pokémon-bøgerne i serien er letlæselige, og så er de fulde af farvestrålende illustrationer og action, hvilket gør dem perfekte til alle yngre fans af universet. I samme serie:Den store pandekagekonkurrenceVelkommen til GalarRedningsmissionenVelkommen til AlolaEn elektrisk hemmelighedFra ca. 7 år.
Dine farver var blå er en dybt rørende roman om længe ventede tilståelser, håb, lidenskab og den store kærlighed fra Sveriges nye feelgood-stjerne, Marcus Jarl. Romanen vandt prisen for ÅRETS FEELGOOD i Sverige i 2021, men med Dine farver var blå er der snarere tale om en slags FEEL-ALL, hvor både lattermuskler og tårekanaler kommer på arbejde. Lina arbejder på neonatalafdelingen i Stockholm og længes efter selv at få et barn, men hendes mand, Samuel, har gjort det klart, at han ikke ønsker at være far. I en gammel skotøjsæske bagerst i garderobeskabet, gemmer Lina på minderne fra sin første kæreste: den mystiske Ted, som forsvandt ud i den blå luft. Hver tirsdag udøver Samuel en art selvpineri, hvor han læser deres gamle breve.En dag vender Ted pludselig tilbage med beskeden om, at han har få måneder tilbage at leve i, og et ønske, der lægger et stort pres på Lina og Samuels forhold. Men Lina bliver nødt til at vide, hvad der skete for alle de år siden, og det går op for Samuel, at det måske er den eneste mulighed for at redde deres ægteskab.Vinder af prisen for ÅRETS FEELGOOD i Sverige
For at sikre det engelske herresæde Wentworth, der har været i slægtens besiddelse i generationer, tvinges Lady Victoria Wentworth til at afhænde et af familiens klenodier, et verdensberømt og uvurderligt Van Gogh-maleri. Køberen er Bryce Fenston, manden bag en lyssky bankvirksomhed med kontorer i Twin Towers i New York. Men da Victoria myrdes i sit hjem natten til 11. september 2001, forsvinder maleriet sporløst. Anna Petrescu, der arbejder som kunstekspert for Fenston, befinder sig i North Tower, da det første fly rammer. Hun formodes død. Under dække af denne status kæmper hun for at afsløre sin arbejdsgivers dobbeltspil og for at finde maleriet. Men hendes modstander er nådesløs, og kampen bringer hende verden rundt på en krævende og farlig mission. ”Hvis der var en nobelpris i fortællekunst, ville Archer få den.” Daily Telegraph
Den danske journalist og forfatter Lone Theils har lige siden barnsben været fascineret af true crime og seriemordere. Hvorfor slår folk ihjel igen og igen? Skyldes det ren ondskab? Eller er der andre faktorer på spil? Disse spørgsmål forsøger forfatteren at finde svar på i denne anden bog i serien om britiske seriemordere, hvor hun tager fat på nogle af de mest gruopvækkende sager fra Storbritannien.Lone Theils fortæller om den nekrofile seriemorder Dennis Nilsen, der blev opdaget ved en tilfældighed, om pædofile Robert Black, som begik sit livs fejl, da han kidnappede en politikonstabels datter samt om dødens doktor Harold Frederick Shipman, der kendes skyldig i 15 mord.
Kolli 48Margret og H.A. Reys klassiske fortællinger om Peter Pedal her i en Pixi®-serie for de allermindste! Her er masser af små eventyr og sjove oplevelser, for det er aldrig kedeligt at være i selskab med verdens mest elskede lille, nysgerrige abe.Pixi®-serien indeholder:Peter Pedal bager pizza (8 stk.)God bedring, Peter Pedal (8 stk.)Peter Pedal og pyjamasfesten (8 stk.)Peter Pedal hos tandlægen (8 stk.)Peter Pedals svømmetur (8 stk.)Peter Pedals første skoledag (8 stk.)Find mere Pixi®-inspiration på pixi.dkFra ca. 3 år
En serie til alle børn, der går i børnehave - på både gode og mindre gode dage! Her i det mindre Ælle-Bælle format.Alberte vil kun lege med Sofia, og derfor er det meget irriterende, når Lærke hele tiden kommer og vil lege med. Hvorfor kan Lærke ikke se, at der ikke er plads til hende? Det er svært at dele det, man gerne vil have for sig selv, men Alberte finder dog snart ud af, at når de er flere, kan der også leges flere sjove lege.Bøgerne er gennemillustreret af Jan Solheim i en sød og sjov streg, der på fineste vis afspejler børnenes følelser over for de udfordringer, de møder, når de ikke er derhjemme. Bøgerne i serien tager hver især fat i emner, udfordringer og oplevelser, som de fleste børn, forældre og pædagoger kender fra hverdagen i børnehaven. Serien er skrevet ud fra barnets perspektiv. Alle bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Andre Ælle Bælle-bøger i serien Alberte i børnehave:En dum dagJeg vil kun lege med SofiaPå turDu lyver!Fra ca. 3 år.
Kan du finde Lille Kanin og alle de andre søde, små dyr? Kig bag de bløde flapper!En sød titte bøh-bog for det lille barn med flapper af filt og et spejl til sidst, hvor barnet kan finde sig selv. Bogen er illusteret af den populære svenske tegner Ingela P. Arrhenius, der også er kendt for sit design til børneværelset af bl.a. plakater, børnestel og legetøj.Fra ca. 12 mdr.I samme serie:Hvor er fru Zebra?Hvor er fru Mariehøne?Hvor er hr. Løve?Hvor er Julemanden?Hvor er hr. Enhjørning?Hvor er fru Høne?Hvor er hr. Hund?Hvor er hr. Narhval?Hvor er hr. Ugle?Hvor er fru Gravko?Hvor er Lille Kanin?Hvor er fru T. rex?
Den ultimative rejse gennem Disneys fortryllende historie!Tag en tur gennem dette fabelagtige Disney-museum og oplev historien bag selskabet, der ændrede filmverdenen for evigt.Denne store, farverige bog er perfekt til enhver fan af Disneys utrolige univers. Her kan man nemlig finde sjældne illustrationer og koncepttegninger fra højtelskede Disneyfilm, lige fra Snehvide til Frost, blive klog på tegnefilmens guldalder, se, hvordan de originale Disneyparker så ud, og meget, meget mere.Disney Musem er en sjov, rørende og dybt fascinerende fortælling om 100 års magisk historie - og så er den fyldt med unikt billedmateriale direkte fra Disneys arkiver; et uundgåeligt samleobjekt til enhver fan, uanset alder.
Det er ikke altid sjovt at skulle dele sine bedste ting med andre.Sally får besøg af Nico, så hun skynder sig at gemme alle de ting, som Nico ikke må lege med, for det er, som Sally siger: "Min!"Det viser sig, at Sally faktisk holder af rigtig mange ting, så hun får travlt med at gemme det hele. Til sidst bliver mor også gemt væk.Men hvor sjovt er det så at lege?En fin historie om at lære at dele det, man holder meget af.Fra 3 år.
I denne medrivende og billedrige bog fortæller Danmarks største motorsportsstjerne om de mest ikoniske baner i Formel 1, hvor hestekræfter og teknologi ikke altid er nok til at vinde eller komme over målstregen. Det kræver noget særligt af køreren at få bilen gennem samtlige omgange af et løb. Det kan Kevin Magnussen i den grad tale med om. Han kører lige nu sin niende sæson i motorsportens kongeklasse.Bogen er skrevet af Peter Nygaard. Han har dækket Formel 1 siden 1982 og rejser fortsat rundt i verden for at dække samtlige løb i sæsonen. Peter Nygaard folder hæsblæsende historier om banerne ud med sans for dramatiske hændelser, vigtige detaljer, historiske nedslag og afgørende øjeblikke.Mærk suset fra Albert Park, Interlagos, Monza, Nürburgring, Monaco, Spa-Francorchamps, Suzuka, Marina Bay Circuit, Silverstone og Autodrómo Hermanos Rodriguez.
En stor og smukt illustreret fagbog til både børn og voksne, der tager læseren med tilbage i tiden og tæt på det romerske imperiums fascinerende skatte. Læs om gladiatorernes flotte hjelme og oplev, hvordan det var at kæmpe i en stor arena. Hør om krigsguden Mars, det slangehårede monster Medusa og de romerske husguder. Lær, hvordan byen Pompeji blev ødelagt af en vulkan, og se det gyldne slangearmbånd, der lå begravet i ruinerne. De fantastiske illustrationer viser nogle af Det Gamle Roms mest storslåede skatte på nært hold og introducerer en af de største civilisationer, verden nogensinde har kendt.Fra ca. 8 år.I samme serie: Den fantastiske bog om Det gamle Ægypten
Mød Saga Louise Larsen i små og store øjeblikke. Saga er 5 år og bor sammen med sin mor og far i et lille rækkehus. Saga elsker dyr og vil så gerne have sit eget kæledyr – eller en lillesøster eller lillebror. Følg Saga på godt og ondt i fem herlige historier om den nye nabopige, farmors fotoalbum, dinosaurlegepladsen, en tur på kirkegården og en virkelig lang nytårsaften.En varm og sjov højtlæsningsbog med korte, illustrerede kapitler.Fra ca. 4 år.I samme serie:Saga på eventyr - Trampoliner, svømning og en forsvundet tigermisSaga på eventyr - Søskendesavn, kampgejst og en genstridig rokketandSaga på eventyr - Balladebanan, fine sko og en møgirriterende superheltSaga på eventyr - Ballonlængsel, usynlighedstæpper og to nisser i grøftenPixi®-serie 144 Saga på eventyr
Boris' uartige fætter kommer på besøg, mens Boris ikke er hjemme. Boris' fætter ligner Boris på en prik, og alle dyrene i skoven tror, at det ER Boris. Men fætteren er overhovedet ikke som Boris. Han er bare vildere og skørere og finder på den ene fjollede ting efter den anden. I starten er det bare supersjovt, at 'Boris' pludselig er så sjov, og alle dyrene leger med. Men til sidst bliver det måske liiiidt for meget. Så da den rigtige surmulende Boris vender tilbage, vil gensynsglæden ingen ende tage hos dyrene (mens Boris' fætter hurtigt smutter, for nu skal der ryddes op efter al hans ballade!).Boris har taget sine læsere med storm, fordi både børn og voksne kan genkende sig selv og andre i den lidt mutte og sure Boris, der dog alligevel har et hjerte af guld (det skal man bare ikke fortælle ham!).Fra ca. 4 årAndre titler i Boris-serien:Da Boris fik gæslingerHotel BorisBoris flytterDa Boris blev julebjørnBoris og den store stormHvor er Boris?1 gnaven Boris
Du kan se de to forfattere præsentere bogens ide og opbygning herLatin – her og nu er en ny grundbog til undervisningen i Latin C. Bogen er fuld af øvelser og eksempler, der placerer de latinske tekster historisk og skaber en dialog med nutiden. Opfindsomme grammatiske opgaver og en rig og varieret billedside imødekommer forskellige læringsstile og gør det nemt at differentiere undervisningen.I de indledende kapitler præsenteres en række læringsstrategier samt konstruerede begyndertekster og småopgaver, der gradvist træner elevernes morfologiske og syntaktiske forudsætninger for arbejdet med originalteksterne.Derefter følger fire kapitler med tekster af Phaedrus, Catul, Ovid og Seneca. Hvert kapitel indledes med en kort introduktion til forfatteren og hans værker, efterfulgt af litterære oversættelser samt perspektiverende tekster.Et gennemgående fokus er, at originalteksterne giver eleverne mulighed for at få et indblik i romernes tankeverden og at reflektere over ligheder og forskelle mellem dengang og nu.Alle kapitler er forsynet med rigelige gloser.Ekstramateriale til Latin her og nu kan findes her: prx.dk/latinherognu
Lix: 23Det buldrede op gennem hende, og hun måtte bide sig i læben for ikke at skrige. Var det sorg? En spændingsforskel mellem positivt og negativt. Mellem godt og ondt. En spænding, der skulle udlignes. Hun klemte øjnene hårdt sammen, og da hun åbnede dem igen, var hun ikke den Anne Olsen, hun havde været, da hun vågnede den morgen. Noget i hende var gået i stykker, men hun havde fået sig samlet på ny. Helt ny. Hun svor, at hun ville hævne Hallo. Koste, hvad det ville. Hun ville blive et lyn.
Lix: 19Han fik 18 måneders ubetinget fængsel og skulle betale mig 150.000 kr. i erstatning. Hvordan de kom frem til det tal, aner jeg ikke. Er der sådan et fast takstsystem, de kan slå op i? Jeg har selv lavet regnestykket. Min far blev 47 år. Det er 17.155 dage. Det giver 8 kroner og 74 øre for hver dag, min far var i live. Er et menneske ikke mere værd? Var far ikke mere værd? Efter 12 måneder blev han løsladt. Fordi han havde opført sig pænt. Dagen efter begyndte jeg at overvåge ham.
Lix: 18Pep Guardiola og Erling Haaland kigger på Noah, Emil og de andre drenge på træningsbanen."Tak, fordi I er kommet her til City," siger Pep."Vi har selv været på jeres alder og mærket passionen til spillet. Jeg kan kun sige, at I altid skal følge jeres drømme. Se bare på Haaland her. På jeres alder var han bare en tynd pind fra Norge, og nu har han slået et hav af rekorder i Premier League. Det er ikke sikkert, I når lige så langt. Men så længe man tør drømme, lever man."Noah og Emil klarer sig så godt i den danske U14-trup, at de bliver opfordret til at søge en større klub. Det giver dem noget at tænke over, for kan de svigte alle deres venner i FC Kvik? Samtidig får de chancen for at træne hos Manchester City og dermed få en idé om, hvad det kræver at blive professionel fodboldspiller. Det bliver et ophold, hvor de uventet får gode råd af både verdens bedste træner og verdens bedste angriber.
Lix: 4Let: 11Ida er klar til en fin dag på ski. Hun vil ud på tur – helt selv. Men så trækker en grå sky over himlen, og med ét er alt væk. Hvad skal Ida gøre?
Lix: 6Let: 13En lille øgle er pist væk. Lola elsker øgler og vil hjælpe sin far med at finde den. Måske er den faktisk mega-stor? Og rigtig farlig? Lolas far synes, det hele er lidt for sært. Han vil bare se Vild med kage i tv. De finder øgle-spor i haven, men intet er, som det ser ud til ...
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.