Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Dansk kulturhistorie om dagligdagen i DK de første 200 år efter reformationen.Danmark ses nedefra, eller næsten, skråt fra siden. Otte sognepræsters optegnelser o.l. danner baggrund for Appels og Fink-Jensens både lærde og velskrevne Når det regner på præsten.Dansk kulturhistorie om dagligdagen i DK de første 200 år efter reformationen. Otte sognepræsters optegnelser o.l. danner baggrund for Appels og Fink-Jensens omfattende værk Når det regner på præsten.Præsterne havde et væld af opgaver, der bragte dem i direkte kontakt med både rige og fattige, mænd og kvinder, gamle og unge. Bogen skildrer, hvordan de forskellige præster varetog deres daglige pligter.Historierne tager ofte udgangspunkt i uvante og særligt vanskelige situationer, hvor præsternes praksis for alvor blev sat på prøve. Der fortælles blandt andet om hr. Jørgen, der blev smidt i Blåtårn, fordi den lokale adelsfrue og andre indflydelsesrige personer ikke kunne acceptere hans prædikener, og om hr. Caspar, der gennemførte en regulær bandsættelse af en karl, der ikke ville gå til alters, sådan som loven krævede det af alle landets indbyggere.Både hverdagens rutiner og de ekstraordinære sager viser, hvordan det helt konkret kunne gå for sig, når kirkens mænd forsøgte at omsætte reformationens lutherske program til praktisk virkelighed. Det bliver også klart, at der kunne være store forskelle fra sogn til sogn og fra land til by, og at meget forandrede sig over tid. Sidst men ikke mindst viser de konkrete præstehistorier, at meget afhang af den enkelte præst, og af hvordan han i praksis udfyldte rollen som formidler mellem Gud og mennesker og mellem øvrighed og sognefolk.Når det regner på præsten fungerer som et vindue ind til renæssancens og enevældens verden, til dagliglivet og til tidens forestillingsverdener. Bogen henvender sig derfor til alle kulturhistorisk interesserede læsere.Charlotte Appel, f. 1960, historiker, dr.phil. Lektor på Roskilde Universitet. Har skrevet bogen Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark (2001) samt artikler i tidsskrifter og antologier om kultur-, kirke-, bog- og uddannelseshistoriske emner.Morten Fink-Jensen, f. 1969, historiker, ph.d., Det Kongelige Bibliotek. Forsker i kultur og idéhistoriske temaer, og har blandt andet forfattet bogen Fornuften under troens lydighed. Naturfilosofi, medicin og teologi i Danmark 1536-1636 (2004).
Engang troede man, at der var låg på universet. Midt i universet stod Jorden bomstille, og rundt om den drejede Solen, planeterne og stjernerne på kugleskaller. På den anden side af stjernerne var der ingenting.Men i 1543 offentliggjorde astronomen Nikolaus Kopernikus en banebrydende teori, der slog det gamle verdensbillede itu. Han hævdede, at Solen - og ikke Jorden - var universets centrum.Det var en modig hypotese, som astronomerne Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galileo Galilei og Isaac Newton i løbet af de næste 200 år beviste og udbyggede. Det gjorde de ved hjælp af helt nye og revolutionerende metoder; systematiske observationer, eksperimenter og beregninger. Disse metoder skulle for altid ændre naturvidenskaben og menneskets syn på universet.Følg de fem videnskabsmænds livshistorier og opdagelser i denne bog.
I Renæssancen og humanismens rødder tegner idéhistorikeren Rune Engelbreth Larsen et signalement af den kalejdoskopiske vifte af tanker og idéer, der kommer til udtryk i renæssancen. Her mødes, brydes og forenes en række traditionelle modsætningspar som hedenskab og kristendom, alkymi og videnskab, frihed og slaveri, kætteri og kirke - menneske og Gud. I renæssancen krydser opdagelsesrejsende oceaner og kontinenter, bogtrykkerkunsten skaber en kommunikationsrevolution, naturen romantiseres og mytologiseres, mennesket bliver universets centrum - og ud af denne kulturelle smeltedigel opstår rødderne til den verdens- og menneskeanskuelse, som senere får navnet humanisme. Renæssancen og humanismens rødder afdækker epokens brudflader og paradokser i kontrast til middelalderkirkens og reformationens verdensforsagende træk. Reformationen anskues som et punktum for den europæiske renæssance, men samtidig belyses den egenartede blanding af humanistiske tendenser og reformatoriske bestræbelser, som udspiller sig i Danmark i det 16. århundrede, indtil den lutherske ortodoksi endegyldigt slår igennem.
Hvilken rolle spillede fyrsternes personlige religion i reformationens udbredelse i 1500-tallet? Hvor meget var politik, og hvor meget var religion? Svaret er nok, at de to ting var uadskilleligt forbundet for datidens fyrster - hvorfor deres personlige religiøsitet kom til at spille en væsentligt bestemmende rolle for deres politik. Bogen indeholder fire bidrag om nogle aspekter af de nordeuropæiske fyrsters rolle i reformationen: forholdet mellem tro og politik hos de to fætre Christian II og Christian III; Philip af Hessens betydning for den evangeliske reformation; hvorfor reformationsfyrsterne personligt engagerede sig i oversættelserne af Bibelen til folkesprog; forholdet mellem regent og kirke i den engelske reformation. Bogen indeholder desuden en bibliografi over Thorkild Lybys videnskabelige produktion.
Tyrkiet begyndte at gøre sig gældende på Balkan i 1300-årene, og gennem de følgende århundreder tilhørte stadig større dele af Balkanhalvøen Det osmanniske Rige, som nåede sit højdepunkt under Sulejman den Prægtige i midten af 1500-tallet. Derefter indtrådte en periode præget af indre opløsning og militær svaghed overfor de europæiske stormagter. Da Balkanfolkene omkring år 1800 indledte deres kamp for egne nationalstater, var tiden allerede ved at rinde ud for det tyrkiske herredømme iEuropa. 200 år senere rummer den tyrkiske rotid stadig nøglen til mange af nutidnes konflikter. Vil man forstå Balkanlandenes situation i dag, er det vigtigt at kende til arven fra de århundreder hvor Balkan var under tyrkisk herredømme.
Om mølleren Menocchio (1532-1599), der kunne læse og skrive, og som kom i inkvisitionens søgelys og blev brændt som kætter. Forfatteren gennemgår sagen i en analyse af samfund, kristendom og bondesamfund
Verden efter de store opdagelser, 1500-1750 sætter fokus på, hvorledes især Portugal og Spanien efter 1500 og cirka 100 år frem blev i stand til at dele den kendte verden, således at de for en stund blev næsten helt enerådende i den internationale handel – til stor ærgrelse for andre europæiske stormagter som f.eks. Holland og England. Men udgivelsen viser også, hvordan netop disse europæiske lande i slutningen af 1500-tallet kom til at overtage førerpositionen fra Spanien og Portugal, og til at dominere verdenshandelen.Udgivelsen samler og gør en meget kompliceret og omfattende historie tilgængelig og holder samtidig fast i de gode fortællinger med de små detaljer og historier i historien.Bogen består af en række oversigtskapitler, der suppleres af et stort udvalg af meget forskelligartede kilder, hvoraf størsteparten ikke har været tilgængelige på dansk før. Udgivelsen er rigt illustreret med kort og billeder.Bogen henvender sig til historiefaget på de gymnasiale uddannelser og er skrevet i tråd med de 2017-reviderede bekendtgørelser for stx, hf og hhx.Verden efter de store opdagelser, 1500-1750 er en selvstændig fortsættelse af De store opdagelser, der udkom på Systime i 2001.
De danske byer var blevet grundlagt i middelalderen, og efter den hektiske bydannelse fulgte mere end tre århundreders tilsyneladende stilstand i bysystemet. Fra middelalderen havde man arvet et bysystem, hvor alle væsentlige bysamfund var privilegerede købstæder, der var udstyret med principielt de samme rettigheder og pligter. Købstæderne fik en økonomisk, politisk og fysisk form, der i store træk blev bevaret frem til industrialiseringen. Perioden kan derfor kaldes købstædernes klassiske periode. Bogens gennemgående tema er, at dette imidlertid ikke betød, at købstæderne var stillestående og uforandrede. I ti artikler fremlægges den nyeste forskning inden for byhistorien om købstæderne i tiden mellem reformationen og industrialiseringen.
Havets brænding og lyset over Fanøs klitter spiller en stor rolle i Hugo Hørlych Karlsens skildring af sønderhoningen Ann Katrinn og romaen Mathis.Vi er i de sidste årtier af 1500-tallet. Mågernes skrig blander sig i Mathis´ violinspil, og musikken og vinden synger i skibenes rebning og sejl. Mathis´ spil har rødder i de fjerneste lande, og Anders Sørensen Vedel, dansk renæssancedigtnings store skikkelse fra Ribe, er en hyppig gæst på Fanø, når sønderhoningene danser, og Mathis spiller.Sønderhoningene er et folkefærd præget af havets rytme, årstidernes skiften og fiskenes vandringer. Hertil kommer romaen Mathis efter en udmarvende flugt og forfølgelse gennem det halve Europa. Sønderhoningene hører deres liv i hans violinspil og tager ham til sig, ligesom han tager den stolte og lidenskabelige Anne Katrinn.Sammen med foråret kommer ripenserne hvert år til Fanø for at fiske og handle, de bringer fest og ny viden til Sønderho - men også farer og fristelser for unge elskende.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.