Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om 1600-1699

Her finder du spændende bøger om 1600-1699. Nedenfor er et flot udvalg af over 9 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Michel Foucault
    407,95 kr.

    Oversat fra ´Histoire de la folie à l'âge classique´ i udgaven fra Editions Gallimard 1976. Oversættelsen følger komplet den i dag autoriserede udgave fra 1972/76 og er derfor tre gange så fyldig som den engelske og norske version. Dertil kommer Anders Fogh Jensens introduktion, der redegør for andre sider af værkets historie, karakter og betydning."Galskabens historie" er en ´forbilledlig´ historie om disciplinering, klassifikation og en sær blanding af straf/udstødelse og terapi/human behandling. Dén historie slutter i Foucaults regi i begyndelsen af 1800-tallet, hvor den moderne psykologi og psykiatri tager over og tolker (og behandler) videre på den grænsekategori, som galskaben altid er.Deraf følger det andet store perspektiv i denne skelsættende og omdiskuterede afhandling, der kom tilpas til at give antipsykiatrien (Laing & Cooper) et vældigt løft: nemlig den tematisering af galskab vs. normalitet, der egentlig relaterer sig til René Descartes' ´cogito ergo sum´, dvs. idealet om det rationelle, selvberoende subjekt, der qua fornuften har styr på sig selv og derfor overbevisende kan tage vare på fremskridtet osv. I lyset heraf ser det ud til, at de gale - og galskaben - skal være den modposition, man kan prygle, indespærre og især italesætte, så det bliver tydeligt, hvor kulturen vil hen. De gale er således med til at fortælle en stor historie om oplysningens projekt, og galskabens historie fungerer som modbillede til den historie om det oplyste, autonome individ, vi selv forstår os som en del af.Bogen er oversat af Mogens Chrom Jacobsen. Indledningen er skrevet af Anders Fogh Jensen.

  • af Rene Descartes
    187,95 kr.

    Den nye filosofis hovedværk om rationalitetens altafgørende kraft. I "Meditationer over den første filosofi" præsenterer Descartes sit berømte "Cogito, ergo sum" argument, hvilket på dansk betyder "jeg tænker, derfor er jeg", for at etablere et sikkert punkt for erkendelsen.Værket er opdelt i seks "meditationer". I den første meditations søgen efter en sikker grund for videnskaben, opnår Descartes en radikal tvivl. Al vores viden, som er baseret på sansning, kan ifølge Descartes være fejlagtig, da vores sanser ofte bedrager os.I den anden meditation opdager Descartes, at selv i radikal tvivl kan han ikke tvivle på, at han tænker, og derfor eksisterer han.I de efterfølgende meditationer forsøger Descartes at bevise Guds eksistens, og at vores klare og tydelige perceptioner er sande, da en god og ikke-bedragerisk Gud vil sikre sandheden i disse.Oversat af Niels Henningsen, der også har skrevet indledning og noter.

  • - En kulturhistorie om sognepræster og sognefolk 1550-1750
    af Morten Fink-Jensen & Charlotte Appel
    307,95 kr.

    Dansk kulturhistorie om dagligdagen i DK de første 200 år efter reformationen.Danmark ses nedefra, eller næsten, skråt fra siden. Otte sognepræsters optegnelser o.l. danner baggrund for Appels og Fink-Jensens både lærde og velskrevne Når det regner på præsten.Dansk kulturhistorie om dagligdagen i DK de første 200 år efter reformationen. Otte sognepræsters optegnelser o.l. danner baggrund for Appels og Fink-Jensens omfattende værk Når det regner på præsten.Præsterne havde et væld af opgaver, der bragte dem i direkte kontakt med både rige og fattige, mænd og kvinder, gamle og unge. Bogen skildrer, hvordan de forskellige præster varetog deres daglige pligter.Historierne tager ofte udgangspunkt i uvante og særligt vanskelige situationer, hvor præsternes praksis for alvor blev sat på prøve. Der fortælles blandt andet om hr. Jørgen, der blev smidt i Blåtårn, fordi den lokale adelsfrue og andre indflydelsesrige personer ikke kunne acceptere hans prædikener, og om hr. Caspar, der gennemførte en regulær bandsættelse af en karl, der ikke ville gå til alters, sådan som loven krævede det af alle landets indbyggere.Både hverdagens rutiner og de ekstraordinære sager viser, hvordan det helt konkret kunne gå for sig, når kirkens mænd forsøgte at omsætte reformationens lutherske program til praktisk virkelighed. Det bliver også klart, at der kunne være store forskelle fra sogn til sogn og fra land til by, og at meget forandrede sig over tid. Sidst men ikke mindst viser de konkrete præstehistorier, at meget afhang af den enkelte præst, og af hvordan han i praksis udfyldte rollen som formidler mellem Gud og mennesker og mellem øvrighed og sognefolk.Når det regner på præsten fungerer som et vindue ind til renæssancens og enevældens verden, til dagliglivet og til tidens forestillingsverdener. Bogen henvender sig derfor til alle kulturhistorisk interesserede læsere.Charlotte Appel, f. 1960, historiker, dr.phil. Lektor på Roskilde Universitet. Har skrevet bogen Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark (2001) samt artikler i tidsskrifter og antologier om kultur-, kirke-, bog- og uddannelseshistoriske emner.Morten Fink-Jensen, f. 1969, historiker, ph.d., Det Kongelige Bibliotek. Forsker i kultur og idéhistoriske temaer, og har blandt andet forfattet bogen Fornuften under troens lydighed. Naturfilosofi, medicin og teologi i Danmark 1536-1636 (2004).

  • af Marie Sørensen & Nanna Dissing Bay Jørgensen
    362,95 kr.

    Engang troede man, at der var låg på universet. Midt i universet stod Jorden bomstille, og rundt om den drejede Solen, planeterne og stjernerne på kugleskaller. På den anden side af stjernerne var der ingenting.Men i 1543 offentliggjorde astronomen Nikolaus Kopernikus en banebrydende teori, der slog det gamle verdensbillede itu. Han hævdede, at Solen - og ikke Jorden - var universets centrum.Det var en modig hypotese, som astronomerne Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galileo Galilei og Isaac Newton i løbet af de næste 200 år beviste og udbyggede. Det gjorde de ved hjælp af helt nye og revolutionerende metoder; systematiske observationer, eksperimenter og beregninger. Disse metoder skulle for altid ændre naturvidenskaben og menneskets syn på universet.Følg de fem videnskabsmænds livshistorier og opdagelser i denne bog.

  • - af Fjends Herreds Krønikebog¤roman
    af Jeppe Aakjær
    167,95 kr.

    Beretningen om Jens Langkniv den fredløse fra Fjends Herred er en dramatisk, ofte brutal fortælling, der bringer myterne om Robin Hood i Sherwoodskovene op i læserens bevidsthed og ofte har givet besøgende i Daugbjergs kalkgruber gåsehud.Romanen foregår under trediveårskrigen, vi møder både de tyske og svenske lejesvende og krigskarle, og minsandten om ikke den danske konge dukker op i romanens slutning og giver Jens oprejsning. Men historien om Jens Langkniv og hans svende i det midtjyske er især beretningen om de store og de små i datidens bondesamfund.

  • af Henning Mørk
    197,95 kr.

    Tyrkiet begyndte at gøre sig gældende på Balkan i 1300-årene, og gennem de følgende århundreder tilhørte stadig større dele af Balkanhalvøen Det osmanniske Rige, som nåede sit højdepunkt under Sulejman den Prægtige i midten af 1500-tallet. Derefter indtrådte en periode præget af indre opløsning og militær svaghed overfor de europæiske stormagter. Da Balkanfolkene omkring år 1800 indledte deres kamp for egne nationalstater, var tiden allerede ved at rinde ud for det tyrkiske herredømme iEuropa. 200 år senere rummer den tyrkiske rotid stadig nøglen til mange af nutidnes konflikter. Vil man forstå Balkanlandenes situation i dag, er det vigtigt at kende til arven fra de århundreder hvor Balkan var under tyrkisk herredømme.

  •  
    387,95 kr.

    De danske byer var blevet grundlagt i middelalderen, og efter den hektiske bydannelse fulgte mere end tre århundreders tilsyneladende stilstand i bysystemet. Fra middelalderen havde man arvet et bysystem, hvor alle væsentlige bysamfund var privilegerede købstæder, der var udstyret med principielt de samme rettigheder og pligter. Købstæderne fik en økonomisk, politisk og fysisk form, der i store træk blev bevaret frem til industrialiseringen. Perioden kan derfor kaldes købstædernes klassiske periode. Bogens gennemgående tema er, at dette imidlertid ikke betød, at købstæderne var stillestående og uforandrede. I ti artikler fremlægges den nyeste forskning inden for byhistorien om købstæderne i tiden mellem reformationen og industrialiseringen.

  • - Newton og filosofien
    af Carl Henrik Koch
    106,95 - 227,95 kr.

    Isaac Newton var som fysiker og matematiker en af de største videnskabsmænd, verden har oplevet. Historien om naturforskeren Newton er blevet fortalt mange gange og er kendt af enhver, som blot har stiftet selv det mindste bekendtskab med fysikken og dens udvikling. Men der er også en anden og mindre kendt historie om Newton, nemlig beretningen om metafysikeren, historikeren, religionsforskeren og alkymisten Newton. Det er den historie, der fortælles i Natur, videnskab og metafysik, der også rummer et håndplukket udvalg af Newtons egne tekster.

  • - Tusinder af hænders arbejde
    af Annie Christensen
    197,95 kr.

    "500 år i en dansk have - tusinder af hænders arbejde" indleder med fortællingen om det gamle Gislefaellae – det hus af munkesten, som Torben Oxe overtog i 1541. Bogen leder os derefter gennem udviklingen af renæssancehaverne, barokhaverne, og landskabshaverne ved Gisselfeld – helt frem til haven i vor tid, og videre endnu: med tanker om havens fremtid.Det er en enestående have. Udformningen af terrænet er feltherren Hans Schacks mesterværk fra perioden 1671-1676. Et hundrede år senere inspirerede dette landskab til en af de første romantiske haver i Danmark, anlagt af stiftelsens første overdirektør Frederik Christian greve af Danneskiold-Samsøe. Den første spæde begyndelse til denne have var samtidig med Frederik V’s arbejder i krogene af Fredensborghaven. Derefter udvikledes Gisselfeldhaven i fuldt flor samtidig med Frederik VI’s nyanlæggelse af Frederiksberg Have, Bülows have på Sanderumgaard og Calmettes Liselundhave.Foruden de mange historiske personer, som har tilknytning til haven, har mange digtere færdedes i disse skønne omgivelser – de mest kendte af dem er nok N.F.S. Grundtvig og H.C. Andersen.Da Gisselfeld er en stiftelse, og før det har haft så betydningsfulde ejere, at deres arkiver er bevaret på Rigsarkivet, er der særdeles gode muligheder for at følge århundreders udvikling i Gisselfelds have og bygninger. Det er både meget spændende og ret usædvanligt, at man kan tidsfæste jordarbejder og plantninger foretaget i én have gennem 400 år. For de seneste 100 år er arkiverne ikke tilgængelige, men ved samtaler med gartnere og andre med tilknytning til Gisselfeld, er det alligevel lykkedes for Annie Christensen at klarlægge udviklingen i haven for denne periode.”500 år i en dansk have – tusinder af hænders arbejde” er særdeles rigt illustreret med gengivelser af malerier, stik og tegninger, ældre kort og haveplaner, ældre sort-hvide fotografier, samt talrige nutidige farvefotografier fra haven og området omkring Gisselfeld. Områdets udvikling tydeliggøres ved en række nytegnede kortskitser– disse er for årene 1541, 1575, 1669, 1676, 1778, 1823 og 2000.Havehistorikeren Annie Christensen er cand.hort. med afgangsopgave i klimatologi 1979. Licentiatgrad, lic.agro., i 1986, på en afhandling om udviklingen af Gisselfelds haver 1500-1900. Annie Christensen har også udgivet ”The Klingenberg Garden Day-Book 1659-1722” (1997) og ”Haverne – dengang” (1999).

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.