Bøger om 1800-tallet

”Der er relative snobber, og der er positive snobber. Med positive snobber mener jeg sådanne personer, som er snobbede overalt, hvor de end færdes, og hvad enten ved dag eller nat, fra vugge til grav, thi de er snobber fra naturens hånd – og så er der andre, som kun er snobbede under visse omstændigheder og i visse forhold i livet.””Snobbernes bog” er en underholdende samling af bidske og satiriske portrætter af 1800-tallets snobber. Historierne er udgivet én for én i et ugeblad, men til sammen tegner de et humoristisk billede af det engelske samfund, som samfundsrevseren William Makepeace Thackeray oplevede det.William Makepeace Thackeray var en af 1800-tallets største engelske forfattere. Sammen med Charles Dickens naglede han realismen fast som en af århundredets vigtigste litterære genrer, men Thackerays stil er langt mere satirisk og negativt indstillet over for det samfund, han beskriver, end hans mere kendte kollegas. William Makepeace Thackeray er bedst kendt for sin satiriske samfundsskildring ”Forfængelighedens marked”, men udgav i løbet af sit liv en lang række andre bøger.

Den verdensberømte forfatter Oscar Wilde levede et liv, der i det victorianske England var både anderledes og risikofyldt. Med en genialitet og humor, der var langt forud for sin tid oplevede Oscar Wilde stor succes, især som forfatter af skuespil som "The Importance of Being Earnest", både i London, Paris og USA. Hans tilværelse endte alligevel tragisk, da Oscar Wilde blev fængslet for sin homoseksualitet og offentlig ydmyget i aviserne. I sit portræt kaster litteraturforsker Elias Bredsdroff et kritisk og varmt blik på Oscar Wildes liv og forfatterskab i en svunden tid.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

”Hun hed Marie og var fattighuslem.For nogle år siden, da der endnu var en smule stads ved hende, havde hun været glædespige. Hun havde engang været meget attrået, men efterhånden som hun blev ældre og tabte sig, gled hun ned ad i glædesgadernes rangforordning, og da til sidst selv den tarveligst vante mand rynkede på næsen af hende, blev hun smidt på fattiggården.”Marie ser tilbage på de få lyse øjeblikke, hun har oplevet i sit sørgelige liv – dengang det alligevel ikke var så skidt, som det sidenhen er endt. Mellem det hårde og det rå glimter der små juveler af poesi og ømhed, mens Marie tager os med på rejse i sin erindring.”Drømme” udkom første gang i 1910.Rud Lange (1884-1918) var en dansk journalist og forfatter, der udgav en lang række romaner i løbet af sit korte liv. Han opnåede ikke stor popularitet i sin samtid, hvor folk mente, at hans romaner var alt for optagede af det sygelige sind og af afvigende karakterer. Rud Lange begik selvmord i 1918, fire år efter hans sidste roman var udkommet.

Med novellesamlingen ”Fra hytterne” blev Henrik Pontoppidans navn synonymt med den danske socialrealisme, der gik til kamp mod den sociale uretfærdighed ved at blotte skildringerne af de fattige bønder for al tidligere litteraturs romantik. Han tager os med til arbejdsanstalten, hvor fattige gamle arbejder sig ihjel, til bondegårdene, hvor der næppe holdes én eneste fridag, og viser os den fattigdom, der trods landets store fremskridt endnu haltede langt bagefter.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

1800-tallet var revolutionernes tid i såvel Europa som i Sydamerika. Mange områder løsrev sig fra de imperialistiske stater, der styrede de to verdensdele, og også Italien og Uruguay kæmpede sig fri i hver sin verdensdel. Giuseppe Garibaldi stammede fra Italien og blev grundet sin revolutionære indstilling dømt til døden, men flygtede til Sydamerika, hvor han mødte sin kommende hustru, der var væsentligt yngre end ham. Hun hed Anita, og sammen lykkedes det dem at skabe oprørsbevægelser i store dele af Sydamerika med udgangspunkt i Uruguay. Ligeledes deltog de i den italienske frihedskamp i 1848-49, hvor deres indsats slog fejl, og Anita under flugt fra regeringsstyrker døde i den unge alder af 29 år. Hendes mand drog videre ud i verden og vendte på et tidspunkt tilbage til Italien, hvor han i 1882 afgik ved døden på sin ø Caprera. Uddrag af bogen Det var den berusede mand fra tidligere, der steg af hesten og gik hen imod hende. Anita var ikke bange. Hun blev stående og så afventende på ham. Han smilede ondskabsfuldt og sagde: ”Nu skal jeg nok få det, som jeg vil have det med dig.” Så trådte han et skridt frem for at tage fat i hende. Samtidig trådte Anita et skridt tilbage, så der blev plads mellem dem, hvorefter hun sparkede ham af al kraft i skridtet, så han bukkede sammen i smerte. Straks fulgte hun sit forsvar op ved at knytte næven og slå ham to gange i ansigtet, så han blødte voldsomt ud af næsen og fra en flækket læbe. Trods den hårde medfart gav den berusede mand ikke op. Han fik rettet sig op og greb fat i Anita, som han trak med i et fald, så de begge landede på jorden, hvor slagsmålet fortsatte. De rullede rundt og slog med arme og ben, og Anita var smurt helt ind i blodet fra hans ansigt.Om forfatterenTorben Hangaard er uddannet historiker og teolog og har tilbragt en længere årrække i Rom med studier i den italienske renæssance. Især har han beskæftiget sig med den indflydelse, familien Borgia har haft på kirkens udvikling i renæssancen, og den påvirkning, familiens indsats har haft på den efterfølgende historiske udvikling.

”Isbjørnen” er et grotesk og humoristisk portræt af præsten Thorkild Müller, der bliver sendt til et sogn i det nordligste Grønland. Her kan hans natur for alvor komme til udtryk, men da han bliver forflyttet til et sogn i den jævne danske provins, er det pludselig sværere at få plads til at udfolde sine idealer.”Isbjørnen” er en af Henrik Pontoppidans mest kendte romaner og findes her sammen med en anden kort roman, ”Nattevagt”.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

”Vi er ganske vist alle sammen født i Arkadien, som Schiller siger, det vil sige vi træder ud i verden fulde af krav på lykke og nydelser og nærer det tåbelige håb at kunne sætte disse krav igennem. Men i reglen kommer snart skæbnen og tager ublidt fat på os og belærer os om, at intet er vort, men alt er dens, idet den har en ubestridelig ret ikke blot til al vor ejendom og erhverv og kone og børn, men endog til arme og ben, øjne og øren, ja, til næsen midt i ansigtet.”Pessimismens fader, Arthur Schopenhauer, bringer en lang række spændende observationer om, hvordan livet er skruet sammen, og hvordan man får det bedste ud af det. Undervejs i bogen drager han store filosoffer og tænkere som Platon, Salomon, Friedrich Schiller og Aristoteles ind i sine tanker og skiftevis understreger og modsvarer deres holdningspunkter.”Livsførelse” udkom første gang på dansk i 1921.Den tyske filosof Arthur Schopenhauer (1788-1860) er kendt som hovedfiguren inden for den filosofiske retning pessimisme. Schopenhauer var i høj grad påvirket af buddhisme og Immanuel Kants filosofi, og hans egen filosofi er både et modsvar til og en udvidelse af Kants erkendelsesfilosof. ”Verden som vilje og forestilling” (1818) er Schopenhauers mest kendte værk, og hans tanker har påvirket store tænkere, kunstnere og forfattere som Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud, Lev Tolstoj, Thomas Mann og Ludwig Wittgenstein.

I midten af 1800-tallet begav den franske filosof Hippolyte Taine sig ud på en lang rejse gennem Pyrenæerne. I løbet af sin rejsebeskrivelse fortæller han både om sine vidunderlige naturindtryk, om områdets historie og om den lokale folklore. Bogen giver et spændende indblik i det nittende århundredes Frankrig.Hippolyte Taine (1828-1893) var en fransk forfatter, filosof, historiker og kritikker. Han var medlem af Académie francaise, Ungarsk Videnskabsakademi og Bayerische Akademie der Wissenschaften og stod bag en lang række bøger om blandt andet rejser, kunst og litteraturhistorie.

Da barberen Ivan Jakovlevitj den 25. marts skærer et stykke brød, venter der ham noget af en overraskelse. I brødet finder han nemlig en næse; men det er ikke hvilken som helst næse. Ejermanden er kollegieassessor Kovaljov, som han barberer ugentligt.Et andet sted står Kovaljov forfærdet og opdager, at hans næse er væk. Endnu mærkeligere bliver det, da han ser den i byen iklædt fornemme klæder og rejsende i en flot karet...

Annis Wychwood har ingen planer om at gifte sig med nogen af de mange mænd, der bejler til hende, og hun er heller ikke interesseret i selv at lede efter en mand. Hendes uafhængighed og frihed betyder alt for hende, hvilket det langt fra er alle i starten af 1800-tallets England, der forstår. Da den unge rigmandsdatter Lucilla stikker af hjemmefra og beder Annis om hjælp, bliver der vendt op og ned på hendes liv. Én ting er nemlig at være venner med den charmerende, rebelske pige, én anden ting er at skulle bide skeer med hendes værge, mr. Oliver Carleton. Ikke nok med at han er det mest ubehøvlede menneske, Annis nogensinde har mødt, så er han også den første mand, der nogensinde har fanget hendes opmærksomhed …Georgette Heyers historiske roman ”Fine fornemmelser” fra 1972 tager os med tilbage til Jane Austens univers af intriger, kærlighed og spændinger i Regency-periodens England.Georgette Heyer (1902-1974) var en britisk forfatter, der er mest kendt for sine Jane Austen-inspirerede historiske romancer og sine thrillere. Hun udgav i en årrække både en romantisk roman og en thriller om året og var en aktiv forfatter indtil sin død i 1974, hvor 48 af hendes værker stadig var i produktion.

Den unge, viltre Viscount Sherringham – af venner og familie kaldet Sherry – lever et ekstravagant liv, hvor udgifterne langt overstiger indkomsten. Men for at kunne bruge af den kapital, hans afdøde far har efterladt ham, er han nødt til at gifte sig. Efter en afvisning fra den smukke Isabella Milborne, farer Sherry af sted mod London. Dog først efter i hast at have svoret, at han vil gifte sig med den første kvinde, han møder på sin vej.Det bliver den sky og forældreløse Miss Wantage, som har været hemmeligt forelsket i Sherry, siden de var børn. Gift bliver de – men hvordan skal ægteskabet med den umodne Viscount Sherringham, som hellere ville have haft Isabella, nogensinde blive lykkeligt?Georgette Heyer (1902-1974). Engelsk forfatterinde, bedst kendt for sine historiske romancer, der foregår i første halvdel af 1800-tallet. Hun udgav sin første roman som 19-årig og blev hurtigt populær blandt læserne. Heyer har, af eftertiden, især fået ros for sin evne til at ramme tonen og detaljerne i de historiske miljøer, hun beskriver.

Kristina og hendes mand, Karl-Oskar, er med deres familie ankommet til det store ukendte Amerika for at skabe sig en bedre tilværelse end den, de opgav i Sverige. De forbløffes over den enorme teknologiske udvikling i pulserende New York City og begiver sig vestpå for at finde et sted, hvor de kan slå sig ned som bønder. Undervejs rejser Karl-Oskars bror Robert og hans trofaste ven Arvid fra dem med kurs mod Californiens guldminer på jagt efter eventyr og rigdom. Livet i guldminerne byder imidlertid på lige så mange hårde prøver som det landliv, resten af familien efterstræber.”Indvandrerne” udkom oprindeligt i 1952 og er andet bind i Vilhelm Mobergs historiske romanserie ”Udvandrersagaen”.Udvandrersagaen Vilhelm Mobergs historiske romanserie ”Udvandrersagaen” fortæller den spændende historie om en svensk familie, der i midten af 1800-tallet rejser til Amerika for at få sig et bedre liv. Romanerne er filmatiseret flere gange, senest af Erik Poppe i 2021. Den svenske journalist, dramatiker og forfatter Vilhelm Moberg (1898-1973) er særligt kendt og elsket for serien ”Udvandrersagaen” om de svenske udvandrere, der rejste til Amerika i midten af 1800-tallet. Vilhelm Moberg opnåede inden sin død i 1973 stor anerkendelse i både Sverige og udlandet.

De svenske indvandrere, Kristina og hendes mand, Karl-Oskar, ankommer til Minnesota, hvor deres landsmænd slår ring omkring dem og gør, hvad de kan for at byde den nye familie velkommen. Kristina og Karl-Oskar møder nye venner i det lille samfund, men nogle af de samme religiøse stridigheder, som familien lagde bag sig i Sverige, ulmer også her. Livet tager endnu en drejning, da Karl-Oskars lillebror, Robert, vender tilbage fra Californiens guldminer med både en masse penge og spændende historier om sine bedrifter. Efterhånden går det dog op for Karl-Oskar og hans familie, at turen til Californien er gået helt anderledes, end Robert fortæller.”Nybyggerne” er oprindelig udgivet i 1956 og er tredje bind i Vilhelm Mobergs historiske romanserie ”Udvandrersagaen”. Udvandrersagaen Vilhelm Mobergs historiske romanserie ”Udvandrersagaen” fortæller den spændende historie om en svensk familie, der i midten af 1800-tallet rejser til Amerika for at få sig et bedre liv. Romanerne er filmatiseret flere gange, senest af Erik Poppe i 2021. Den svenske journalist, dramatiker og forfatter Vilhelm Moberg (1898-1973) er særligt kendt og elsket for serien ”Udvandrersagaen” om de svenske udvandrere, der rejste til Amerika i midten af 1800-tallet. Vilhelm Moberg opnåede inden sin død i 1973 stor anerkendelse i både Sverige og udlandet.

Kristina og Karl-Oskar har efterhånden slået rødder i Minnesota, og deres børn, som var små, da de ankom til Amerika, har glemt både hjemlandet og det svenske sprog. Kun Kristina længes stadig hjem. Som rigtige amerikanere tager de også en del i den blodige amerikanske borgerkrig og Sioux-opstanden i 1862, der får fatale konsekvenser for både nybyggerne og de indfødte. ”Amerikanerne” udkom oprindelig i 1959 og er fjerde og sidste bind i Vilhelm Mobergs historiske romanserie ”Udvandrersagaen”. UdvandrersagaenVilhelm Mobergs historiske romanserie ”Udvandrersagaen” fortæller den spændende historie om en svensk familie, der i midten af 1800-tallet rejser til Amerika for at få sig et bedre liv. Romanerne er filmatiseret flere gange, senest af Erik Poppe i 2021. Den svenske journalist, dramatiker og forfatter Vilhelm Moberg (1898-1973) er særligt kendt og elsket for serien ”Udvandrersagaen” om de svenske udvandrere, der rejste til Amerika i midten af 1800-tallet. Vilhelm Moberg opnåede inden sin død i 1973 stor anerkendelse i både Sverige og udlandet.

I 1840erne slår høsten i Sverige fejl flere år i træk, og livet i de små landsbyer bliver stadig hårdere. I Småland mærker familierne hungersnøden, og Karl-Oskar forsøger ihærdigt at overtale sin kone, Kristina, til at forlade sit hjemland og rejse til Amerika for at starte på en frisk. Kristina er modvillig, for hun ved, at hvis hun rejser, vil hun aldrig se sin familie igen. Da deres ældste barn dør, går det imidlertid op for hende, hvor farlig og dyster fremtiden er i Sverige. Sammen med en række bekendte og slægtninge begiver familien sig ud på den farlige rejse mod det store ukendte land.”Udvandrerne” udkom oprindelig i 1949 og er første bind i Vilhelm Mobergs historiske romanserie ”Udvandrersagaen”. UdvandrersagaenVilhelm Mobergs historiske romanserie ”Udvandrersagaen” fortæller historien om en svensk familie, der i midten af 1800-tallet rejser til Amerika for at få sig et bedre liv. Romanerne er filmatiseret flere gange, senest af Erik Poppe i 2021. Den svenske journalist, dramatiker og forfatter Vilhelm Moberg (1898-1973) er særligt kendt og elsket for serien ”Udvandrersagaen” om de svenske udvandrere, der rejste til Amerika i midten af 1800-tallet. Vilhelm Moberg opnåede inden sin død i 1973 stor anerkendelse i både Sverige og udlandet.

Lolland, sommeren 1897. Egnen hærges af gårdbrande og spædbørnsdrab. Da endnu et lig af en nyfødt dreng findes i en sø nord for Nakskov, bliver efterforsker Georg Rosenkrantz sat på sagen. Han allierer sig med Karen Sjællænder, der kender alle afkroge af byens rå underverden, og afdækningen trækker tråde til de polske roebønder og byens store sukkerfabrik. Her på kanten af det nye århundrede er Nakskov en af Europas driftige havnebyer, og samfundet er præget af en industri i vækst, men også af en gryende klassebevidsthed, der truer den bestående orden. En orden, som magtens mænd vil gøre alt for at bevare. Om forfatteren: Tonny Vorm (f. 1967), forfatter, oversætter og litteraturkritiker ved Information. Han har skrevet fagbøger, essays og fiktion, senest den anmelderroste roman Spor i sneen. De navnløse er hans tredje roman.

Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk "Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes' sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne "Georg Brandes' sol", "Georg Brandes' billeder" og "En visuel poetik". Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes' syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) er genoptrykt under overskriften "Fader, Don Juan og Tristan". Blandt de nyere bidrag er "Festtale for Georg Brandes" i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til "Hovedstrømninger" (3. nov. 1871) og "Georg Brandes' aske", som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Bogen er inspireret fra min slægtsforskning og tager udgangspunkt i min tip-tip oldemor og hendes liv. Hun levede i 1800-tallet, hvor hun kom fra en husmandsfamilie. Hun forelsker sig tidligt i livet i en mand af husmandsslægt, de får et barn inden de er trolovede. Manden dør i 1. Slesvigske krig og Bodil, 28 år, og hendes børn kommer under fattigloven. Her skal Bodil arbejde på Fattiggården, hvor hun skal servicere de gamle og handicappede, lave mad, vaske og holde køkkenhaven.Bodil ønsker at give sine børn en god opvækst, men har kun selvbestemmelse i det små. Familien er tit trætte og sultne og får kun ordentlig mad, når de kan hjælpe til på en gård. Bodil oplever kærligheden sammen med flere mænd. Hun begynder livet som husmandspige, bliver fattiglem og ender sidst i livet som gårdmandskone. Hun får mange sorger, men har også flere glæder. Det er en slægtsroman, hvor der både forekommer fakta og fiktion.

Den jyske hjemstavnsdigter Jeppe Aakjær (1866-1930) er den dag i dag kendt for sine socialrealistiske romaner og noveller og for sine naturdigte, hvoraf flere lever videre som folkekære sange i Højskolesangbogen. Han virkede også som samfundsdebattør, og gården Jenle ved Limfjorden var hver sommer samlingssted for forfattere og politikere, når Aakjær og hans kone Nanna var værter for de stærkt besøgte Jenlefester.I denne biografi fortæller K.K. Nicolaisen historien om forfatteren Jeppe Aakjær. Bogen udkom første gang i 1913.Karl Kristian Nicolaisen (1883-1951) var lærer, forfatter og foredragsholder. Han er mest kendt for eftertiden for sine biografier om andre samtidige forfattere – blandt andet Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg, Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen.

Johannes V. Jensen (1873-1950) var en uhyre produktiv forfatter, der udgav både digte, artikler, noveller og romaner. Mest kendt er han i dag for romanen "Kongens Fald" og novellesamlingen "Himmerlandshistorier". Johannes V. Jensen har som én af blot tre danske forfattere modtaget Nobelprisen i litteratur.I denne biografi fortæller K.K. Nicolaisen historien om forfatteren Johannes V. Jensen. Bogen udkom første gang i 1914.Karl Kristian Nicolaisen (1883-1951) var lærer, forfatter og foredragsholder. Han er mest kendt for eftertiden for sine biografier om andre samtidige forfattere – blandt andet Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg, Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen.

I dag tager vi ofte retten til at udtrykke sig for givet. Og vi glemmer, at der bag samfundets love og normer ligger mange kampe og ophedede diskussioner. I årene 1835-1848 gik Trykkefrihedsselskabet forrest og var med til at sætte dagsordenen på den politiske front. Selskabets medlemmer spillede en central rolle i ideen om en fri forfatning og i tankerne om dansk nationalitet, der førte til enevældens fald og borgerkrig i 1848 – og til grundloven i 1849. Fra at have været loyale over for enevælden kom selskabets medlemmer lidt efter lidt i opposition og blev markante fortalere for en fri forfatning. Selskabets medlemmer debatterede emner, som også i dag er aktuelle – ytringsfrihed, medier, traditioner, danskhed, politik, agitation og nationalisme. Selskabet udgav folkeoplysende skrifter, og her kunne danskerne læse, hvad mændene mente om politik og nationalitet. Bogen har ikke kun fokus på det nationale i Trykkefrihedsselskabets oplysningsvirksomhed, men også på kvinder, bønder og religion i en meget spændende og dramatisk tid i danmarkshistorien.

Den danske kunstverden vidste hverken ud eller ind, da den polsk-tyske maler Elisabeth Jerichau Baumann gjorde sin entré i København i 1848. Hun havde giftet sig med den berømte billedhugger Jens Adolf Jerichau og insisterede på at leve af sin malerkunst. Ikke nok med, at hun var kvinde: Hun malede for tysk, for internationalt, for udansk.Elisabeth Jerichau Baumann udfordrede datidens forestillinger om, hvad en kvinde formåede, og hun forsøgte, trods kritik og kampe, at forene familieliv og karriere. Da hun ikke blev accepteret som dansk, gjorde hun den kosmopolitiske kunstneridentitet til sit særkende. Det betød, at hun blev kendt uden for Danmarks grænser, men også at hun måtte finde sig i, at hendes danskhedsfølelse blev mistænkeliggjort hjemme.Trods kritikken blæste Elisabeth Jerichau Baumann aldrig omkuld, men blev stående. Netop det er værd at huske i dag, hvor danske kvinder på tværs af etnicitet og alder stadig kæmper for mere synlighed, accept og indflydelse. Denne udgivelse er den første af sin slags om kunstneren, der kombinerer en kunst- og kvindehistorisk tilgang.Bogen er en del af serien 'Kunstens kvinder', der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Bøgerne aktualiserer kvindernes livsvilkår, deres kunst og karriere i et kvindehistorisk og formidlingsorienteret format.

Efter en hård opvækst i et af Københavns mest trøstesløse proletarkvarterer går den unge håndværker Kaj Halvdan på valsen i Tyskland, Østrig og Italien, hvor han tilegner sig så mange sprogkundskaber og evner, at han senere i Danmark kan tage translatøreksamen i tysk og påbegynde en blændende karriere inden for politiet. Men Kaj glemmer aldrig sin hårde opvækst og føler stadig medlidenhed og slægtskab med de ulykkelige skæbner, der ikke slap ud af elendigheden. Den sociale uretfærdighed rammer ham som en hammer igen, da han bliver tiltalt for homoseksuel opførsel og er ude af stand til at forsvare sig."I dag flytter vi – sagde nissen" er anden del af Carl Hansen Fahlbergs erindringsromantrilogi, som indledes med "Et barn blev korsfæstet". Desværre nåede forfatteren ikke at skrive sidste bog inden sin tragiske død i 1939.Carl Hansen Fahlberg (1870-1939) var en dansk forfatter, der kæmpede sig op fra en udsigtsløs proletaropvækst i de mørkeste dele af København til en strålende karriere i politiet. Han var en vigtig stemme, da man omkring århundredeskiftet forsøgte at råbe folk op for at fortælle dem om den gennemgribende sociale uretfærdighed og fattigdom i byerne. Carl Hansen Fahlberg var homoseksuel og kom i 1906 i fængsel efter at have tilstået homoseksuel opførsel. Derefter emigrerede han til USA og vendte først tilbage til Danmark igen i 1934. Fem år senere begik han selvmord, tynget af en dyb depression.

Kameliadamen er den gribende fortælling om pariserkurtisanen Marguerite og den unge mand Armands gensidige men ulykkelige kærlighed. Deres stormfulde forelskelse under umulige vilkår fortælles så følelsesladet, at man ved læsningen kan gribe sig selv i at håbe, det alligevel vil lykkes for dem, på trods af at historiens tragiske afslutning er givet fra begyndelsen.”Uden en kærlighed som denne, og med kroppe som hjerter, er man ikke andet end et kadaver”.I kampen for deres kærlighed gennemleves mange og forskellige facetter af kærlighedens væsen. De elskende betvivler på skift forholdet, deres egne og den andens følelser, og deres mulighed for at leve lykkeligt sammen. Dog, ”Hvor er det vidunderligt at lade sig overbevise af den stemme, man elsker!”.Fortællingen om kameliadamen er baseret på en virkelig parisisk kurtisane, Marie Duplessis, som den unge Dumas selv havde haft et ulykkeligt kærlighedsforhold til. Romanen ”Kameliadamen” skrev forfatteren kort efter hendes død.Tragedien om kameliadamen var forlæg for Giuseppe Verdis opera ”La Traviata”. Dirigent Anne Marie Granau har skrevet forord til denne bog, hvori hun kobler romanen til operaen.Bogen er illustreret af Rikke Aarøe Carlsen.

Da Stella rejser til London for at overvære Jareds retssag, bevæger situationen sig i en forkert retning. Cassie søger hævn over sin afdøde bror og eftersætter Stella i en vild jagt. Den skræmmende modstand sender Stella og hendes venner ud på en farefuld færd. Det bliver begyndelsen på en hæsblæsende tidsrejse gennem Londons mørkeste afkroge i 1800-tallet.De må indgå en ny forening for at overleve blandt vampyrer og alkymister. Stella og hendes venner kommer ud på en prøve, der saboterer venskaber og skaber splittelse, for at løse sjælealkymi-forbandelsen en gang for alle.Tilbage i nutiden er en ny sekt Neo Mori ved at overtage magten, mens broderskaberne Ouroboros og Memento Mori er nølende. Kepler har en ondsindet plan, der involverer mord og eskalerer tingene endnu mere. Stella må lære at stole på sine egne evner.Stormvind af energi er tredje og sidste del af Sjælealkymi-serien, som er en YA-fantasy.

Kaj Halvdan vokser som barn op i et sørgeligt og trøstesløst proletarkvarter i København, hvor selv ikke det mest begavede barn bør gøre sig forhåbninger om et bedre liv. De elendige mennesker skildres med følelse og til tider et gran af humor og varme, men hele vejen igennem ser vi den sociale uretfærdighed, der var så tydelig disse steder. "Et barn blev korsfæstet" er imidlertid langt mere end en skildring af 1800-tallets mørkeste sider. Det er en personlig beretning om et ulykkeligt barns inderste tanker."Et barn blev korsfæstet" efterfølges af "I dag flytter vi – sa’ nissen", som handler om Kaj Halvdans år på valsen i Europa, da han var sluppet ud af sin barndoms sump. Fortællingen om Kaj Halvdans opvækst og udvikling læner sig op ad forfatterens eget liv og har adskillige selvbiografiske træk. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlCarl Hansen Fahlberg (1870-1939) var en dansk forfatter, der kæmpede sig op fra en udsigtsløs proletaropvækst i de mørkeste dele af København til en strålende karriere i politiet. Han var en vigtig stemme, da man omkring århundredeskiftet forsøgte at råbe folk op for at fortælle dem om den gennemgribende sociale uretfærdighed og fattigdom i byerne. Carl Hansen Fahlberg var homoseksuel og kom i 1906 i fængsel efter at have tilstået homoseksuel opførsel. Derefter emigrerede han til USA og vendte først tilbage til Danmark igen i 1934. Fem år senere begik han selvmord, tynget af en dyb depression.

I 1885 blev Danmarks første kvindelige læge udlært. Hun hed Nielsine Nielsen (1850-1916) og hendes kamp for at få adgang til medicinstudiet banede vejen for, at flere kvinder siden fik lov at uddanne sig på universitetet. Ved Nielsine Nielsens død fandt man hendes ungdomserindringer, der både fortæller om dem, der hjalp hende frem mod målet, og om høje herrer, der skabte forhindringer. Erindringerne er før blevet udgivet i censureret form, men her er originalmanuskriptet. Nielsine Nielsens erindringer tegner et billede af en enestående og visionær kvinde. Som kvindesagsforkæmper er hun blevet kaldt for en af de vigtigste danske pionerer og normbrydere i det moderne gennembruds Danmark.Bogen er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLæge Nielsine Nielsen (1850-1916) var Danmarks første kvindelige akademiker. Hun begyndte som den første kvinde nogensinde på lægestudiet ved Københavns Universitet i 1877, kort tid efter at kvinder havde fået ret til at blive indskrevet på universitetet. I 1885 færdiggjorde hun lægestudiet med topkarakterer, og fire år senere åbnede hun sin egen lægepraksis.

Alexis Kivis klassiker følger syv uregerlige brødre, der har det med at lægge sig ud med alle og enhver lige fra det lokale politi til præsten og skolelærerne. Da de når konfirmationsalderen, kræver præsten, at de lærer at læse, før de kan blive konfirmeret og blive anset for at være voksne og selvstændige nok til at gifte sig og bestemme over sig selv.Brødrene nægter imidlertid at rette sig ind efter samfundets krav, og de beslutter sig for at løbe hjemmefra. De slår sig ned ude i den finske vildmark, hvor de forsøger at skabe sig en tilværelse sammen. Det bliver ikke nemt for den brogede og uregerlige flok, der aldrig har hørt efter, når det virkelig gjaldt. Alexis Kivi (1834-1872) var en finsk forfatter. Han anses for at være en af Finlands største forfatter samt den første store forfatter, der skrev på finsk. Alexis Kivi skrev både skuespil og romaner, hvoraf flere er blevet oversat til fremmedsprog. Hans roman "Syv brødre" er en af de største klassikere inden for finsk litteratur.

I Hoffmanns fantastiske noveller demonstrerer han endnu engang, hvorfor han anses for at være den ubestridte mester inden for den gotiske og fantastiske litteratur. I de fire noveller kommer vi blandt andet med på jagt efter en brutal morder, der har en særlig tilbøjelighed til at myrde unge elskere, som er på vej til deres hjertenskær med dyrebare smykker. Det bliver op til frøken Scudéri, den første detektiv i hele litteraturhistorien, at rense den anklagedes navn. Vi kommer også med til stamhuset, hvor en gammel adelig slægt har gemt sine mest dystre hemmeligheder."Fantastiske noveller" består af "Frøken Scudéri", "Stamhuset", "Mester Martin og hans svende" og "Lykke i spil".idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen tyske forfatter E.T.A. Hoffmann (1776-1822) var – med sin forkærlighed for skrækscenarier, slægtsforbandelse, makabre forbrydelser og lignende – hovedskikkelsen i den "sorte" romantiske digtning. Til forskel fra de øvrige romantikeres enhedstænkning havde Hoffmann en dualistisk livsanskuelse, hvor kun åndens verden er virkelig, mens den materielle verden er grotesk og uvirkelig. Hoffmann fik stor indflydelse på europæisk litteratur, og forfattere som bl.a. H.C. Andersen, Fjodor Dostojevskij og Charles Dickens har fundet inspiration i hans digtning.