Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Året er 1876. Den polske skuespillerinde Maryna, og hendes lille gruppe af familie og venner, slår sig ned i Californien, i nærheden af byen Anaheim, i den hensigt at dyrke landbrug og leve det gode liv i den franske utopist Charles Fouriers ånd. Stort set alle deres drømme havarerer og flertallet af de polske immigranter vender tilbage til Polen – men ikke Maryna, som det lykkes at skabe sig en ny karriere som skuespiller og lægge det dannede amerikanske publikum for sine fødder. Hun er og bliver en diva, en Sarah Bernhardt med en gådefuld magt over omgivelserne – og ikke mindst mændene i hendes liv, som Susan Sontag tegner en stribe virkelig fængende portrætter af.Pressen skrev:""I Amerika" er mere disciplineret og mindre ekstravagant end hendes sidste, "Manden der elskede vulkaner," men lige så stor en læseoplevelse.""Sontag færdes hjemmevant i postmodernismens metafiktive univers"- Jyllandsposten"Essayisten Susan Sontag har skrevet endnu en bemærkelsesværdig og begavet historisk roman, der ligesom Manden der elskede vulkaner har potentiale til en filmatisering." - Lektørudtalelse"Det er fascinerende at læse om en kvinde, der sætter det kunstneriske og profesionelle liv først. Biologi og kærlighed kommer i anden række for hende. Det er ofte noget, mænd (og nogen kvinder) selv i den moderne verden har svært ved at tro, kan gøre kvinder tilfredse." - B.T."Det er intet mindre end "drømmen om Amerika", Susan Sontag giver krop og sjæl i sin seneste roman". "Skriveteknisk er Susan Sontag suveræn". Nordjyske Stifttidende"Det er krævende og underholdende læsning. Formens kompleksitet forlener den lidt banale og bittersøde historie om Maryna med vægt og styrke. Man ender med at holde af hende - og føle tragedien i at et liv kan blive til ingenting, fordi Maryna alligevel ikke tør vælge det, hun egentlig har lyst til." - Tidsskriftet Graf
Bortset fra de tilfældige og uregelmæssige møder med sin bror, den verdensberømte detektiv Sherlock Holmes, er husholdersken mrs. Tupper det tætteste Enola Holmes kommer en familie. Og selvom mrs. Tupper er næsten døv og dårligt nok kan lave mad, er hun en kærkommen sjæl i Enolas liv, eftersom hun i den grad savner sin fraværende mors opmærksomhed. Da Enola til sin gru opdager, at den stakkels gamle husholderske er blevet kidnappet, er hun ganske vist chokeret, men også fast besluttet på at finde ud af grunden. Hendes nysgerrighed bliver for alvor vakt, da hun finder en krypteret meddelelse i en krinoline i mrs. Tuppers gennemrodede gemakker. Hvem har dog kunnet finde på at kidnappe mrs. Tupper? Og hvorfor leder alle spor til Florence Nightingale? Endnu en hård nød at knække for vores heltinde i dette spændende femte mysterium.
PAS PÅ . MAN HOLDER ØJE MED OS … … sådan lyder meddelelsen, som Enola Holmes opsnapper fra veninden lady Cecily, der bruger sin vifte som signalapparat. Cecily bliver holdt fanget, og Enola føler det som sin pligt at redde hende. Lykkes det ikke, vil Cecily blive tvunget ind i et ulykkeligt ægteskab! Enolas bror Sherlock er dog også sat på sagen, og hvis Enola allierer sig med ham, risikerer hun at sætte sin frihed over styr, men hvis hun ikke gør det, er Cecily fortabt!
" – Skaf mig den seng bort – ud af huset, nu! Pigen måbede.– Sengen er overflødig. De kan gøre med den, hvad De vil, når den blot kommer bort. Min mand er rejst!"Fru Bøggild er blevet forladt af sin mand og må nu klare sig alene med sine tre milde og nysgerrige døtre Marthe, Anina og Benthe. Faderen havde været børnenes følelsesmæssige anker, og den opgave påtager den syv-årige Marthe sig nu i forhold til de mindre søskende. Men da hun bliver 14, gifter moderen hende bort, og ulykken begynder for pigen."Lillemor" er en brevroman, hvor fortælleren på skift er Fru Bøggild, døtrene og Bøggilds fætter Kasper Fangel. Det er en roman om kvinder, der vokser op i 1800-tallets Danmark, hvor en kvinde forventedes at gifte sig og lade manden bestemme over sig.I "Lillemor" og også i romanen "Barnet" fandt Karin Michaëlis frem til sin intime brevfortællestil og viser en af de mest indtagende sider af sit forfatterskab: i sine levende og varme psykologiske portrætter af unge piger og modne kvinder og skildringer af deres ønsker og drømme.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning."På hver side af de blade, hvoraf bogen består, finder man de tindrende enkeltudtryk, hvori alene den fødte digter mægter at fæstne sin tanke. Med en beundringsværdig fantasiens styrke er det fra første færd udkastede billede fastholdt i følelse og stil. Et digterværk tilmed, hvis ydre succes er på forhånd givet. Den store læseverden vil hurtigt flokkes om denne bog". – Herman BangKarin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet
Jeppe Aakjærs fortællinger er næsten alle skrevet i årene omkring og efter år 1900. Oprindelig blev de skrevet til de mange foreningsblade og magasiner, som organiserede befolkningen – her landarbejdere, husmænd, men også arbejdsmænd og stuepiger. Og så blev fortællingerne ikke mindst bragt i de mange almanakbøger, der hvert år udkom i god tid inden jul. Og selv om Aakjærs fortællinger alle har et socialt sigte og i grunden er skrap sovs til flæskestegen, så fremstår de – ikke mindst i dag – også hyggelige. De foregår i de gode gamle dage, hvor der virkelig ikke var så meget at råbe hurra for. Men flere af titlerne emner af sentimentalitet – “Da lampen tændtes”, “Mens pølsen koger,” “Landstrygerens juleaften”, “Julebagning” – men det er de ikke. De er blot velskrevne, morsomme og folkelige.Jeppe Aakjær (1866-1930) var om nogen dansk forfatter moderne, selv om han i dag fremstår som gammeldags. Han var nomineret til Nobelprisen i litteratur. Han er især kendt for sine digte og sange, bl.a. Rugens sange, hvor digte som “Jens Vejmand” og “Jeg er havren” hører hjemme. Aakjær skrev i alle genrer, og Hovedland har udgivet hans bøger siden november 1983.
Pikante og romantiske postkort 1880-1920 er en unik samling af smukke, skægge og frække postkort fra dengang postkortet var nyt.Mange bringes i serier som scener fra en stumfilm. Andre er hentet fra politiets arkiv med beslaglagte og forbudte billeder.
At der findes en berømt skagensmaler, der aldrig er blevet beskrevet i den danske kunstlitteratur lyder utroligt. Men den er god nok. Søren Emil Carlsen blev født i København og blev uddannet på kunstakademiet. Da han var midt i tyverne emigrerede han til Amerika.Efter mange trængsler lykkedes det ham at slå overbevisende igennem på den amerikanske kunstscene. På grund af sin succes som maler havde han økonomisk mulighed for at rejse til Danmark adskillige gange i sit liv. Når Carlsen var hjemme, opholdt han sig hovedsageligt på Skagen. Der udførte han utallige studiebilleder som han senere omsatte til færdige malerier i sit fornemme atelier på Manhattan.Carlsen blev mest berømt for sine opstillinger og marinebilleder. Han er stadig et stort navn i USA, repræsenteret på landets fineste museer. Bogen indeholder talrige reproduktioner i farver af kunstnerens bedste malerier.
Enola Holmes er stadig på flugt fra sin bror, den verdensberømte detektiv, Sherlock Holmes. Efter endnu et lidt for tæt møde med ham indser Enola, at hun må opgive sin forklædning og finde en ny måde at holde sig skjult på. Men da Sherlocks højre hånd og bedste ven, dr. Watson, forsvinder sporløst, kan Enola ikke holde sig væk.Det er noget af en sensation, da dr. Watson forsvinder, og selv ikke Sherlock har den ringeste anelse om, hvor han befinder sig. At involvere sig kan blive katastrofalt for hende selv, men da Enola finder ud af, at en bizar buket med blomster, der alle symboliserer død, er blevet leveret til Watsons hjem, bliver hun alligevel fristet til at undersøge sagen nærmere.
I kunstnerkolonien og badebyen Skagen kom fotografiet hurtigt til at spille en betydningsfuld rolle. Byens seværdigheder skulle i feriealbummet, festdagen skulle markeres og for kunstnerne gjaldt det om at fastholde stemninger, lysvirkninger og komplicerede opstillinger af personer. I bogen præsenteres Skagens fotografer omkring forrige århundredskifte med hovedvægten lagt på den særdeles habile amatør, driftsbestyrer H. P. F. Lundsteen, som i 1890'erne lavede nogle helt fremragende optagelser af scenerier, folk og begivenheder. Lundsteen var med da banen blev indviet i 1890, da redningsmand Lars Kruse blev begravet i 1894 og da 'Stockholm' strandede i 1895. Også malerne benyttede sig af Lundsteens evner, så hans efterladte negativsamling er ikke blot lokalhistorisk, men også kunsthistorisk yderst interessant.
Vi er på Sydfyn og året er 1886. Den unge pige Kirsten skal snart tjene i præstegården. Der bor Morten som hun næsten er kæreste med. Men de to unges kærlighed bliver opdaget og Kirsten tvinges bort fra sognet. I protest mod uretten og for at finde trøst i sit eksil på Hjortø søger hun ind i en pietistisk farvet religiøsitet. I København opgiver Morten sine teologiske studier og læser til læge.I Kirstens hjemsogn får præsten stadig sværere ved at leve med en hemmelighed som han deler med sin kone. Og en ung mand ved navn Thormod dukker op og påstår at være præstens søn. Men hvem er egentlig far til Thormod?Kirsten bliver gift med en fiskersøn og mor til en broget børneflok. En bliver kommunist en anden nazist og en tredje nyreligiøs. I baggrunden drager historien forbi som et levende tæppe mens det moderne Danmark bliver til.
Th. W. Adorno udgav sin bog om Gustav Mahler i 1960, og den er med sine banebrydende indfaldsvinkler et centralt værk i Mahler-forskningen. Den indskriver sig som et led i Adornos formulering af det modernes projekt og udgør sammen med Wagner og ´Den ny musiks filosofi´ tyngdepunktet i hans musikteoretiske forfatterskab.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.