Bøger om 1950

"Jeg vil fortælle om et land, der slet, slet ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Det særeste ved netop den tid var, at det var en af de lykkeligste i Grønlands historie. Der var i Grønland i 1950?erne en kort stund mellem fortidens isolerede stilstand og fremtidens forbitrede modvilje mod det danske styre. Denne mærkelige tid faldt tilfældigvis sammen med min barndom." Da Anne Knudsen var seks år, fik hendes far arbejde ved Grønlands Tekniske Organisation (GTO). Familien forlod derfor Frederikssund og bosatte sig først i Qaqortoq og et par år senere i et rødmalet træhus på en bjergskrænt i Tasiilaq i Østgrønland. Oplevelserne i Grønland i 1950?erne skulle komme til at præge resten af hendes liv. I bogen fortæller Anne Knudsen om et land, der ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Efter hendes opfattelse var det en af de lykkeligste perioder i Grønlands historie. Med stor kærlighed til landet og dets befolkning - og med en imponerende hukommelse og sans for de sigende detaljer - fortæller Anne Knudsen om hverdagslivet med familie, naboer og kammerater, om skolegang og leg i naturen eller derhjemme, og om at opfostre isbjørneunger i et bur ude i gården. Smuk illustreret udgave med private farvefotos taget af Anne Knudsens far. Anne Knudsen (f.1948) antropolog, dr.phil., skribent og tidligere chefredaktør på Weekendavisen. Forfatter til bl.a. bestselleren Her går det godt, send flere penge.

Hanne Strager fortæller om sine egne oplevelser med spækhuggere og om sine rejser rundt i verden, hvor hun har samlet beretninger om forholdet mellem mennesker og spækhuggere.Blandt andet:Den islandske spækhuggerkrig i 1950’erne, hvor amerikanske soldater fra Keflavik-basen med dybvandsbomber og maskingeværer dræbte mange hundrede spækhuggere.Hanne Stragers forskningsprojekt om norske spækhuggeres dialekter.Twofold Bay i det sydøstlige Australien, hvor hvalfangere og spækhuggere gennem 70-80 år samarbejdede om at dræbe bardehvaler. Spækhuggerne spiste tungen og læberne – hvalfangerne var kun interesserede i spækket. Spækhuggerne annoncerede en stor bardehvals ankomst ved at slå med halen. Samarbejdet eksisterede i 70-80 år.Det russiske forskningsprojekt ved Kamchatkahalvøen, hvor man har identificeret 25 familier med 800 individer og studerer spækhuggernes sociale struktur. Om spækhuggere som angriber både i Biscayen og har i nogle tilfælde sænket dem. Bogen er illustreret med 50 af Hanne Stragers fotos fra hele verden.

Bogen er første forsøg i min stille søgen efter en mening med den i grunden forunderlige og til tider bizarre oplevelse, det er at være menneske. Små historier fra min barndom og opvækst i Fredericia.Jeg kom til verden den sidste dag i 1948 som den sidste af en børneflok på seks på tærsklen til det, som senere fik betegnelsen det kedelige årti. Min far hjembragte hver uge en beskeden løn fra sit job som arbejdsmand, og min mor var hjemmegående husmor.I skolen var jeg ham, den lille. Det var jeg også over for det modsatte køn, da det blev interessant. Overgangen fra barn til voksen skete i en tid, hvor økonomisk fremgang og ny musik nåede Danmark. Jeg fulgte med strømmen ved karrierevalg og værnepligt, førstnævnte et fejlskud, sidstnævnte alternativt. Ungdomsoprøret i 1968 gik hen over mit hoved; mit eget oprør kom sent og blev et brud med omgivelsernes forventninger og starten på et helt nyt kapitel i mit liv.