Bøger om 80'erne

En novembernat falder Vincent, beruset og skæv, ud fra tredje sal. Han rejser sig op, sætter sig ind i sin bil og kører hjem. Om morgenen forsøger hans mor at ruske liv i ham, og få dage senere dør han i en hospitalsseng. Her starter ›Vild med Vincent‹, en autofiktiv dagbog af den franske forfatter og fotograf Hervé Guibert – og et gravskrift for den enigmatiske Vincent, der invaderede hans dagbøger, oplivede hans tilværelse og fornedrede ham i de seks år, de kendte hinanden.Politiken: “Et lille mesterværk,” fem hjerter. Anbefalet i Weekendavisen, Føljeton og POV med flere.Det er en bog om monomant begær; efter hans død går fortælleren baglæns gennem sine personlige noter for at genfinde Vincent og for at udrede sin fatale besættelse af ham – som aids-syg misbruger, dernæst som teenageren, han først forelskede sig i. Resultatet er en ustadig og uregerlig tekst, lige dele desperat eksperiment og sørgmodig elegi.Hervé Guibert er bedst kendt for de bøger, han skrev om sin egen aids-sygdom og udgav kort før sin død i 1991. I de seneste år har forfatterens bøger nydt en genopblomstring i en række engelsksprogede oversættelser, men det er første gang siden 1993, at han udkommer på dansk.Weekendavisen: ”En type tekst, der får sin særlige alvor og aura fra en blanding af det nøgterne og det melodramatiske.”Føljeton: ”Ubærligt smukke beskrivelser af kærlighed.”POV: ”Vild med Vincent er vidunderligt sorgfuld, og grim i sin sult.”

Nina er så gennemsnitlig, at hun kommer gennem folkeskolen uden at skubbe til forestillingen om, at alle er lige. Med venindeforholdet til Katja følger forbrugsfest, neonfarver og en usund magtbalance. Ninas drøm om en kæreste tager til, ikke nogen bestemt, bare hvem som helst.Amiga amiga er en ungdomsroman til voksne. En humoristisk og tankevækkende historie om en piges udvikling til ung kvinde under nære og fjerne påvirkninger. Fortællingen foregår i slutningen af 70’erne og op gennem 80’erne - i spændet mellem brune ris og permanentkrøller, farmors køkken og fast parforhold.Bogen afspejler en periode, relationerne er evigtgyldige. Tidstypisk og tidløs. Har du kørt i skolebus? Har du pakket et stykke Sorbits ud? Husker du hessian, drejeskivetelefoner, brændte figner, maosko, den første computer? Husker du dig selv?

Man kan mærke på stemningen, når det bliver en lorte­aften. Men det skal ikke slå dem ud. Han vil forsøge, om ikke han kan genoplive publikum.“Hvad så dér, Sortøje?!” råber han uden at få svar. Som at råbe et tomt stadion op. Ikke engang et lille pip fra en cikade. Stilheden rammer ham som de lussinger, han fik som dreng. Han synker en klump og fortsætter, mens han prøver ikke at vakle for meget i stemmen: “Vi er Efterkommerne. En, to, tre!” I 1984 ankommer Thea, Aksel og Toke til Sortøje for at spille koncert med deres punkrockband Efterkommerne. De opdager hurtigt, at Sortøje langt fra er en normal by. Undergrunden er i brand, luften er tyk af røg, og beboerne opfører sig mystisk. Da deres folkevognsrugbrød bliver smadret, og deres roadie, Knæhøje Karsten, forsvinder, går det op for den gæve trio, at noget gemmer sig i røgsløret. Noget, der helst ikke vil have, at de forlader byen.

” … så var det han sagde, hvor er Karen egentlig?”Paul og Karen har netop fået en datter. En dag er Karen taget af sted for tilsyneladende ikke at vende tilbage. Paul har intet sprog for tabet og ingen adækvat reaktion, andet end at forsøge at passe datteren så godt han kan.Lysende mørke er en generationsroman om at undslippe de brudte 80’er-barndommes slagskygger.Carsten Müller Nielsen (f. 1977) debuterede i 2010 med digtsamlingen Verdens synkende byer og har skrevet en række på én gang eksperimenterende og letlæselige bøger, bl.a. punktromanen englen over din nabos hus, opslagsværkerne Bestiarium (præmieret af Statens Kunstfond), Lapidarium og Herbarium, romanen de døde fylder dagene med en smag af mønter (vinder af DRs romanpris) og novellesamlingen med den lige så enkle titel Overnatning i sparsomt møbleret værelse.

»Jeg købte engang et menneske,« siger jeg. Psykologen ler.»Det må du lige uddybe,« siger han.Han sætter sig bedre til rette.Alt det her er en kortroman om social angst, selvforsvar og mursejlere.Skønt skrevet med stor poetisk præcision kunne den angstplagede hovedpersons fortælling godt virke traurig, men med sin underliggende knastørre humor går den rent hjem, denne historie om en 80'er barndom i blokkene og en nutid med fiktive tarmproblemer, der dækker over social angst.Har man angst, kan et godt trick være at tælle langsomt og koncentreret til hundrede. Hovedpersonen i Alt det her når ikke helt til hundrede, men hun når langt. Kortromanen er et eksperiment, tænkt som hvis man taber en stak diasbilleder på gulvet og derefter tager dem op og ser dem i den rækkefølge, de nu ligger i.Zenia Johnsen romandebuterede i 2016 med den anmelderroste og ligeledes forfriskende eksperimenterende "postkort-roman" Hjerneskælv, der med stor humor og indlevelse lader læseren opleve en traumatisk hjernerystelse set indefra.

I ’Det må du selv om’ genbesøger Johan Krarup sine tidlige teenageår. Rammen er dansk firserforstad, og umiddelbart ånder alt fred og idyl. Johan går til klaver og badminton. Han har gode kammerater. Og han elsker at tegne. Men Johan er også ensom, og fraværet af pejlemærker hjemme i patriciervillaen skriger stille til himlen, og gør ultimativt Johan til en usikker og desorienteret dreng. ’Det må du selv om’ er et nænsomt blik ind bag familiekulisserne, hvor karriere og manglende empati overlader en skrøbelig teenagedreng helt til sig selv.

Med et borende blik og en afdæmpet ironisk distance til selv den alvorligste sag har Zambra spundet elleve meget forskellige og samtidig tæt forbundne noveller over livet i en chilensk forstad fra begyndelsen af 80'erne og frem.Mine dokumenter er fortællingen om at huske tilbage, om at kortlægge hukommelsen på en gammel Olympia, om at vokse op under Pinochets diktatur i et middelklassekvarter i Santiago de Chile. Om at få sin første computer og opdage, at skriften pludselig bliver en anden. Om menneskeskæbner og om relationer eller ikkerelationer mellem slægtninge, venner, par, voksne og børn.