Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I børnebogen ‘Sigurd fortæller bibelhistorier’ af Sigurd Barret, har han udvalgt 24 af sine yndlingshistorier fra biblen, og genfortalt dem alle uhøjtideligt og humoristisk for børn i alle aldre. Formålet for Sigurd har været, at få børn og unge i en tidlig alder til at få en større forståelse og indblik i det kristne budskab og de værdier, som vores kultur er bygget på. De 24 udvalgte historier er omhandlende dem der vil undre, få smil frem, tårer og føre samtaler om livets allerstørste spørgsmål. Bogen er bygget op om de erfaringer og tanker, som Sigurd selv har undret sig over, da han var dreng. Hvordan opstod jorden, træerne, månen og mariehønerne? Hvordan ved man, om Gud lytter, hvis man taler til ham? Og hvilke sko gik Jesus i, siden han kunne gå på vandet? Den slags spørgsmål rumsterede i Sigurds hoved, da han var dreng - som de gør hos alle børn. Bogen er rigt illustreret af Jeanette Brandts varme og finurlige tegninger, for at gøre det hele mere spændende for børnene.
Nogle gange føles det, som om folkeskolen er en endeløs forhindringsbane, og nogle af os har brug for et ekstra skub for at komme igennem den. Lær at finde retning i dig selv, dine venner og online. Der er ikke nogen, der kommer helt uproblematisk gennem folkeskolen. Uanset om du tager popularitetens vej, eller om du er en af de elever, der bliver holdt udenfor, vil du blive mødt med udfordringer, der er med til at forme dig. I takt med det stigende forbrug af telefoner og hyppigere diagnosticeringer af angst og depression, er det vigtigt at finde de vigtigste pejlemærker for sig selv at navigere efter.Nina Lynggaard Jørgensen forsøger i How to teen at give de unge en bog, der kan simplificere deres situation en smule og kaste lys over deres problemer.Nina fortæller selv om sin motivation for at skrive bogen: ”Da jeg selv gik i folkeskole, var jeg håbløst forvirret og følte, at der var en masse ting, jeg burde have vidst eller fået fortalt. Denne bog er skrevet for at hjælpe andre der, lige som mit 13-årige jeg, føler sig lost og forvirrede i denne noget kaotiske periode af deres liv. Når man er teenager, skal man begynde at lære sig selv at kende, og det håber jeg denne bog kan hjælpe med.”
Katinka er 11 år, hun har langt rødbrunt hår, der er sat op i en hestehale, og lige nu løber hun tværs gennem en rodet baggård på flugt fra to store drenge, som hun har stjålet penge fra. Katinka ved godt, at det er forkert at stjæle, men drengene er lige præcis den type, hendes mor ville have kaldt nogle rigtige møgunger – og Katinka har brug for pengene. Det er nemlig otte måneder siden, hendes mor gik ud for at vinterbade, og ingen har set hende siden. Katinka bor derfor alene sammen med sine tre søskende i lejligheden i Sølvgade 104. Det kan lige gå. Tristan på 15 er god til at lave lasagne, så det spiser de tre gange om ugen, hans brød bliver til gengæld altid stenhårdt, men han er god til at reparere cykler nede hos Cykel-Claus, så han kan tjene penge til huslejen. Kirk på 9 år vil gerne være advokat – og sådan en er god at have i huset, når man kommer til at stjæle lidt, eller skal finde en måde at snyde kommunetrolden på. Både kommunetrolden og fru Moth ovre på skolen vil nemlig meget gerne have fat i børnenes mor og er begyndt at fatte mistanke til, at noget ikke er helt, som det skal være i Sølvgade 104. Når kommunetrolden banker på døren, gemmer børnene sig derfor i vaskerummet, og herinde putter seksårige Petra sig ind til Tristan, så han får hendes englevinger i munden. Dem tager hun aldrig af. Hverken når hun svinger sig i de reb, de har hængt op i stuen, eller når hun passer sine mange planter eller taler med papegøjen, Kaptajn Godt Humør. Petra er ved at være stor nok til at skulle i skole – men for at blive skrevet ind, kræver det, at en voksen møder op på skolen. Børnene fra Sølvgade lægger derfor en plan: De må have fat i en hushjælp, der kan følge Petra i skole. De har kun råd til at ansætte en hushjælp i tre måneder – men da Miss Nelly fra Vollsmose, den mandlige hushjælp med nederdel, højhælede støvler og strithår, først er kommet ind i deres liv, har de ikke lyst til nogensinde at give slip på ham igen. Problemet er bare, at de ikke har råd til at beholde ham og desuden er de også bange for, at han skal finde ud af sandheden om deres mor og fortælle det til kommunetrolden. Hvis nogen finder ud af deres hemmelighed, risikerer de at blive sendt på forskellige børnehjem, og de fire søskende vil for alt i verden blive sammen.
Kufferten indeholder tre af Mats Leténs kendte og elskede Kaj-bøger: Kaj siger hej, Kaj vil ha´ æble og Kaj er væk.
Tag et kig på 'Den monsterstore bog med hylesjove vittigheder og gåder', en fantastisk udgivelse fra 2014 af den talentfulde forfatter, Sten Wijkman Kjærsgaard. Denne bog er en skattekiste fuld af grin og mysterier, perfekt til dem, der elsker at løse gåder og grine højt. Genren er svær at fastlægge, da bogen appellerer til mange forskellige smage - det er en blanding af humor, mysterium og eventyr. Forlaget Gyldendal, kendt for at udgive kvalitetsbøger, har gjort et fantastisk arbejde med denne bog. Hvis du leder efter en bog, der kan få dig til at grine, tænke og undre dig, så er 'Den monsterstore bog med hylesjove vittigheder og gåder' det perfekte valg for dig.
Hvad ved vi om vores verden, og hvorfor er det så vigtigt, at vi lærer at passe på planeten? Hvordan blev Jorden dannet? Hvad var Big Bang? Hvordan opstod livet på Jorden? Hvorfor skinner Solen? Og hvordan kan det være, at en blyant falder ned på gulvet, hvis man giver slip på den?Med tilhørende sange, film, brætspil og aktivitetsbog tager Sigurd os med på en rejse, som både fører os ud i rummet, rundt i verden, ind i menneskekroppen og ud i naturen. Sigurd Barrett har arbejdet intenst de sidste par år sammen med guitaristen og komponisten Eskild Dohn, og med hjælp fra dygtige fagkonsulenter fra store dele af den videnskabelige verden er det lykkedes at skabe et unikt bogværk, som fortæller om naturvidenskab på en måde, så hele familien kan være med. Vi skal både høre om Jordens opståen, om solsystemet, om dinosaurer og om videnskabsmænd, der gør store opdagelser – ind imellem helt tilfældigt. Om naturlove, om rumrejser, om sorte huller, om stjerner, om kroppen og om klimaet.Målgruppen er 5-100 år, og der er sange og film til hvert enkelt af bogens 16 kapitler, som alle nemt kan tilgås på mobiltelefonen via de fortrykte QR-koder.Hele bogen er gennemillustreret med Jørgen Eivind-Hansens vidunderlige, informative og sjove tegninger.
En sjov historie om Naja Münster og hendes tossede YouTube-familie Naja Münster har fået en undulat i fødselsdagsgave. Lige hvad hun havde ønsket sig. Hun vil holde fuglefest med veninderne, men far, Trucker Finn, siger nej. Alligevel inviterer hun pigerne fra klassen med deres fugle, og selvfølgelig går alt galt. Fra ca. 6 år Andre titler i Naja Münster-serien: En temmelig tosset telttur
En sjov historie om Naja Münster og hendes tossede YouTube-familieDa det går galt med en prank på et hotelværelse, forbyder mor Hanne, at der må laves flere pranks i familien Münster. Hun indkalder derfor til familiemøde. Men udenfor daler sneen ned. Så meget, at broen bliver lukket, og Morten ikke kan komme hjem til familien. Og så meget, at Naja og hendes veninde bygger et snemonster i haven. Men pludselig er det, som om snemonsteret bevæger sig. Det kommer tættere og tættere på huset. Bliver de ædt nu? Og hvor bliver Morten dog af? Fra ca. 6 år Andre titler i Naja Münster-serien: En temmelig tosset teltturDen store fuglefestFerie med fart på
En sjov historie om Naja Münster og hendes tossede YouTube-familie Der ligger en skat gemt i skoven. Det har Naja Münster i hvert fald hørt, og derfor får hun hele familien til at pakke og tage på tur. Men det er ikke sådan lige at finde den skat, og det går slet ikke efter planen. Fra ca. 6 år Andre titler i Naja Münster-serien: Den store fuglefest
Kongehusets egen julekalender, der viser hidtil usete sider af de danske slotte. Klip nisserne ud og hæng dem på juletræet.”I en skuffe på Hendes Majestæt Dronningens modtagelsesværelse på Amalienborg ligger et særligt kort. Det er Nissernes danmarkskort, hvorpå seks røde krydser viser, hvor julestemning findes, hvis den af en eller anden årsag ikke opstår af sig selv i december. Kortet vogtes af Dronningens lille nissefamilie, og heldigvis er det mange år siden, at nisserne har været nødt til at tage kortet i brug. Også i år finder Dronningen kortet og nisserne frem, når kalenderen tager hul på den tolvte måned. Men i år er der noget, som ikke er, som det plejer at være …”Således begynder Kongehusets julekalender, hvori læseren kommer vidt omkring på en række af de kongelige danske slotte – og oplever meget mere, end hvad øjet umiddelbart kan se.Undervejs besøger fortællingens nisser bl.a. snedkerværkstedet på Amalienborg, Hendes Majestæt Dronningens garageanlæg, Dronning Ingrids gamle hattedepot, Christian den 10.’s billardrum, Prins Henriks skrivebord, Kongeskibet Dannebrog, er et smut forbi Holger Danske og får et kig i Dronning Alexandrines gamle kikkert. Nisserne danmarkskort er lavet i samarbejde med Hendes Majestæt Dronningen, der også har skabt historiens fire nissefigurer – som læseren selv kan klippe ud efter de skabeloner, Dronningen har tegnet.Bogen er rigt illustreret med en lang række fotografier fra Kongehusets egne gemakker og arkiver samt stemningsfulde illustrationer af Peter Bay Alexandersen.
Jack fik sin elskede krammegris, Lille Gis, da han var lille. LG har altid været der for ham og fulgt ham i tykt og tyndt - indtil en juleaften, hvor det forfærdelige sker: LG bliver væk! Men juleaften kan der også ske mirakler: Ting, som er blevet væk, kan blive fundet igen, og alle slags ting kan blive levende, også legetøj. Og Jacks nye krammedyr, Julegrisen (LG’s irriterende stedfortræder), har en modig og fantastisk plan. Sammen sætter de to ud på en magisk rejse for at lede efter noget, som er blevet væk, og for at redde den bedste ven, Jack nogensinde har haft.
Naja Münster er spændt. Hele familien skal nemlig på weekendhyggetur til Mørkestrup Slot. Et gammelt slot, hvor kong Ole boede. Ham, som de er i familie med ifølge mors stamtræ. Men der er ikke hyggeligt. Maden er uhyggeligt moderne, og det viser sig, at der er et spøgelse på Mørkestrup Slot. Et spøgelse, der danser ballet ...Naja Münster har sin egen kanal på YouTube.Line Kyed Knudsen (f. 1971) har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger i forskellige genrer. Hun er uddannet Cand.merc. i Human Ressource Management, men allerede som barn drømte hun om at blive forfatter. Hun debuterede i 2003 med "Pigerne fra Nordsletten".
Naja Münster er ikke helt tilfreds. Mor Hanne har nemlig besluttet, at familien skal med til indvielsen af Danmarks Bedste Storcenter, hvor de skal klippe en snor over. Det var dog ikke meningen, at de skulle overnatte der ... Og det bliver ikke meget bedre, da Naja og hendes bedste ven Frigge får øje på en killer-clown! De må vist hellere gemme sig ved bland selv-slikket.Line Kyed Knudsen (f. 1971) har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger i forskellige genrer. Hun er uddannet cand.merc. i Human Ressource Management, men allerede som barn drømte hun om at blive forfatter. Hun debuterede i 2003 med "Pigerne fra Nordsletten".
Syng med Sigurd består af to gennemillustrerede bøger i en flot samlekassette og indeholder en ambitiøs samling af 200 danske sange og salmer med noder og becifringer formidlet af Sigurd Barrett.Både børn, forældre og bedsteforældre kan i værket finde kendte sange, der er lige til at synge med på, men også blive udfordret og møde nye potentielle yndlingssange – hvad enten de måtte være vuggeviser, pophits, højskolesange eller salmer.Udvalget er inddelt tematisk, og til hvert tema hører en personlig introduktion, hvor Sigurd fortæller om historien og traditionerne bag og på den måde åbner sangenes fortællinger og lyd op for både små og store ører.For at give alle mulighed for også at opleve bøgernes sange, så man ikke blot synger dem, man kender i forvejen, indspilles samtlige 200 numre af Sigurd og hans orkester og lægges på både streamingtjenester og som frit tilgængelige musikvideoer. Ved hver sang er der en QR-kode, så det er let at finde indspilningerne.Tanken er, at den danske sangskat skal kunne findes i god kvalitet lige netop der, hvor et væld af meget forskellige danske børnefamilier i forvejen er – så også ikke-nodekyndige har mulighed for at dykke ned i vores allesammens kulturarv og synge med Sigurd.
Hvad nu, hvis historierne om Nemo og hans dødbringende ubåd var sande?Ana Dakkars sidste dag som førsteårselev på Harding-Pencroft-akademiet begynder som enhver anden ... lige indtil en katastrofal ulykke indtræffer. Ana og de andre elever fra hendes årgang slipper med livet i behold, men faren er langtfra ovre.Skolen har nemlig gemt på en hemmelighed, der kan skabe totalt kaos, hvis den falder i de forkerte hænder. Og ingen ringere end Ana Dakkar er nøglen til denne hemmelighed – og fjenden er lige i hælene på hende. Ana og hendes venner må bruge alt, hvad de har lært, hvis de skal vinde det dødelige kapløb ...Men jagten på sandheden er ikke bare et spørgsmål om liv og død – det er et spørgsmål om hele verdens skæbne.Rick Riordan (f. 1964) har vundet adskillige priser for sine krimier til det voksne publikum, men han slog først for alvor igennem som forfatter med sin fantasyserie om Percy Jackson. I dag er han desuden kendt serierne "Kane Arkiverne", "Olympens helte" og "Magnus Chase".Rick Riodan er en mester i at gøre mytologien levende, og hans bøger er oversat til 37 sprog og har solgt mere end 30 millioner eksemplarer.
Naja Münster glæder sig. Hendes storebror Morten har nemlig fået en genial idé. Han vil lave en rejsevideo til sin YouTube-kanal, og derfor inviterer han Naja, Max, mor Hanne og Trucker-Finn til, hvad der skulle være den dejligste lille ø i Stillehavet med luksusresort og azurblåt hav. Øen hedder Bura Mura. Eller er det Mura Bura? Forvirringen er stor, og ferien udvikler sig pludselig i en helt anden retning end den afslappende badeferie, de troede, de skulle på ...
For adskillige hundrede år siden, da Nissefar var en ung Kongehusnisse aftalte han med en juleengel, at han roligt kunne sove hele året med undtagelse af december, så længe han holdt styr på Kongerækken og Kongehusets historie. Det gik fint de første mange år, men på det seneste har Nissefar kun tænkt på at sprede juleglæde på de kongelige slotte og har glemt alt om Kongerækken – han har sågar glemt at fortælle sine børn om de mange, der har siddet på tronen i Danmark, inden Hendes Majestæt Dronning Margrethe II besteg tronen i 1972. Det bliver en travl december for nissefamilien!Omdrejningspunktet for fortællingen er en oplevelsesrejse gennem den danske kongerække, hvor nisserne i følgeskab af en juleengel støder på spor, som danske konger og dronninger gennem mere end 1000 år har efterladt sig. Juleeventyret bringer dermed fortællinger om nogle af de mange majestæter, som har siddet på den danske trone forud for Dronningen, og således markerer julekalenderens tema samtidig, at Dronningen i 2022 har haft 50-års Regeringsjubilæum.Nissefars julerejse gennem kongerækken er lavet i samarbejde med Hendes Majestæt Dronningen, der også har skabt historiens nissefigurer – som læseren selv kan klippe ud efter de skabeloner, Dronningen har tegnet.Bogen er rigt illustreret med en lang række fotografier fra Kongehusets egne gemakker og arkiver samt stemningsfulde illustrationer af Peter Bay Alexandersen.
En flot gavebog til alle Anders And-fansFire herlige historier fra Andeby med Anders And og hans venner.Bogen indeholder disse historier:Anders Ands nye swimmingpoolAnders And som mesterfotografKældedyrenes paradeAnders Ands uheldige dagFra ca. 4 årI samme serie:Verdens bedste Rasmus KlumpVerdens bedste Peter Plys
40 fortællinger fra den danske natur. Baseret på den populære Ramasjang-serieVilde vidunderlige dyr er skabt af fotos og fortællinger fra DRs populære programserie af samme navn, som har taget Danmark med storm.Bogen fører dig ind i en verden af små og store dramaer i dyrenes kamp for føde og overlevelse.Kom helt tæt på Danmarks vidunderlige natur, og få 40 fantastiske fortællinger om de danske dyr. Tag på en rejse gennem skoven, ved hav og kyst, hen over det åbne landskab, ned i søer og vandløb og ind i byen.Mød kongeørnen, som kan fange selv den hurtigste hare, og mød ræveungerne, som ligger og fryser i hulen, mens mor er ude og jage. Mød også husmåren, som er lidt af en æggetyv, og pindsvinet, som vil slås for at imponere hunnerne.Hvert afsnit i bogen afsluttes med forslag til aktiviteter for hele familien i den danske natur.Fra ca. 3 år
Ti tidløse, eksistentielle og humoristiske historier og et enkelt rim fra byen Slumrestrup.I byen Slumrestrup bor der så mange mennesker med navnet Peter Petersen, at én af dem vælger et nyt navn for ikke hele tiden at blive overset. Men ikke så snart har han begivet sig ud i verden for at tage det nye navn i brug, før han banker foden ind i en spand med klister og ender med at gå i ét med tapetet.Et andet sted i Slumrestrup står en mand og puster sig op i et forsøg på at gøre folk bange for ham, men en dag går det galt, og manden springer i luften. Indeni gemmer der sig en helt anden person, der ikke har brug for at skræmme folk. TværtimodEn konge vågner uden sine sko på og opdager, at der i løbet af natten er indført en ny lov, som betyder, at alle sko skal omfordeles, men da kongen ikke er ”køtypen” ender han med at få udleveret det allersidste par, som har tilhørt den hjemløse Keld. Nemlig ingen sko. Og det er ikke rart at skulle gå i en anden mands sko, når den mand ingen sko har.Thomas Korsgaard har i samlingen skabt et dejligt finurligt og moderne univers, hvor han trækker på mange af de klassiske eventyrmarkører. Drengen, der gik i ét med tapetet og andre eventyr er en helt særegen samling fortællinger med mange dejlige karakterer og forviklinger, der giver stof til eftertanke og interessante samtaler hos både store og små. Og aldrig uden varme og håb.
Monsterkrig er et sjovt og enkelt spil med 24 af Danmarks uhyggeligste og mest skræmmende sagnmonstre. Hvert monster har sine egne helt særlige fortællinger og egenskaber, som igennem historien har været med til at opbygge et helt rædselskabinet af vilde væsner. Spillerne kan selv bygge videre på disse fortællinger, for nu har monstrene grupperet sig, og er klar til at gå i krig mod hinanden. Vinderen er den gruppe, der først kan slå de andre ud.Et supersjovt og lidt scary spil til piger og drenge, der elsker monstre, gode historier og halloween.
Hvem er den største fodboldnørd i familien, når det handler om fodboldlandsholdet? Det kan I få svar på nu derhjemme, for her er 1.000 spørgsmål helt tilbage fra dengang, hvor stjernerne hed Lerby, Arnesen og Elkjær og frem til i dag, hvor de hedder Mæhle, Damsgaard og Schmeichel - og du skal ikke være bange for ikke at kunne svare, for der er er svarmuligheder til alle spørgsmål - Må den største nørd vinde! Fra 6 år
En ung kvinde vågner en tidlig morgen på Sorgenfri Station. Hun kan ikke huske noget som helst af, hvad der skete aftenen inden. Langsomt forsøger hun at optrevle aftenens begivenheder.Dromedaren er en samling noveller, der alle handler om én bestemt fest i kulturhuset DROMEDAREN, et sted i en forstad til København. Noveller kredser om tilstanden i begyndelsen af 20'erne, livet efter gymnasiet, hvor man på den ene side skal være voksen og samtidig stadig huske at nyde sin ungdom. Hvor man skal have styr på livet, men har alt andet, fordi man enten lider af angst, ikke er kommet i gang med en uddannelse, ved en fejl blev gravid og mor, eller bare leder efter kærligheden. Novellerne er skrevet af Martha Flyvholm Tode, Zakiya Ajmi, Mads Ananda Lodahl, Glenn Bech, Cecilie Grønlund, Saynab Farah Dahir, Stine Askov og Laura Ringo.
Historien fra den populære familiejulekalender Læs eventyret om nissepigen Tinka, der for at blive en rigtig nisse må drage ud på en eventyrlig rejse i jagten på sandheden om sin egen og nissernes historie. ”Vær en ven for dine nærmeste, vær en ven for dine fjerneste, nisser står sammen, for én nisse er ingen nisse.” Sådan lyder remsen, alle ungnisser skal fremsige foran kong Gobbe. Når remsen er fremsagt, overrækker kong Gobbe dem en amulet, der i samme nu skifter farve fra grøn til rød som bevis på nissernes overgang fra ung til voksen. Men da Tinka modtager amuletten, sker der ingenting. Der er noget helt galt, og Tinka føler sig straks anderledes end alle de andre. I håbet om at blive som de andre nisser, begiver hun sig ud på en farefuld mission i et sandt juleeventyr. I menneskeverdenen møder hun ballademageren Lasse, og sammen kaster de sig ud i opklaringen af gåden om nissernes tabte magi og et forsøg på at opklare, hvorfor mennesker og nisser har levet adskilt i 100 år. I hælene har de kongens søn, den unge kronprins Fileas, der vil gøre alt for at overtage magten fra sin far og på samme tid fjerne Tinka fra nissernes rige, så hun ikke afslører hans hemmelighed … Tinkas juleeventyr er en magisk fortælling i 24 afsnit, skrevet af hovedforfatteren bag TV 2’s julekalender, manuskriptforfatteren Flemming Klem.
Det starter som en kedelig sommerferie. Aller er rejst væk, og Lille Allan skal passes af den gamle nabo Helge, der engang har været næstformand i Tårnby Ufoklub. Helge vil gerne i kontakt med det ydre rum og har en plan. Før Lille Allan når at tænke sig om, er han rullet ind i sølvpapir og står på toppen af Urbanplanen midt om natten. Pludselig stirrer han ind i et par tætsiddende øjne. Måske Helge alligevel havde ret, da han sagde, at dette kunne blive en af de mest spændende sommerferier i Lille Allans liv. En rørende historie om kiks, venskab og en hund med tyndskid.Om forfatterne:Peter Frödin (1964) er komiker, skuespiller og sanger. Til børn har han både indlæst bøger, lavet tv og film. (Bullerfnis, Hannibal & Jerry, Grev Axel m. fl.). Line Knutzon (1965) er dramatiker og har modtaget flere priser for sine skuespil. Senest modtog hun Holberg-medaljen i 2006.
Hvordan træner man hundredvis af fugle til at sætte sig på en bestemt gren? Kan man nusse med en isbjørn? Er et dovendyr virkelig dovent? Dyrepasserne fra ZOO ved det!Så skal vi igen en tur i Zoologisk Have i København. Sidste gang fulgte vi dyrlægen Carsten, denne gang er vi lige i hælene på fire megaseje dyrepassere, der lukker os ind i deres vidunderlige verden. Vi møder Brian, der primært beskæftiger sig med dyrene på savannen. Han har et stærkt bånd til særligt girafferne og flodhestene, og så holder han ekstra meget af det farlige næsehorn.Vi skal også følge Nadja, der tager sig af isbjørnene og pandaerne og er en af de eneste i Danmark, der kommer så tæt på de farlige, store dyr. Jon arbejder i regnskoven i Tropehuset, og her passer han på de eksotiske fugle med seje navne som Hvidgumpet Shamadrossel og Rødhalet amazone. Han passer også godt på det totåede dovendyr, der kræver en del tålmodighed. Til sidst er der dyrepasser Frederik, der er så heldig at tilbringe sin hverdag med elefanterne, moskusokserne og rensdyrene.Der er masser af vilde anekdoter og historier fra dyrepasserne, der følger deres dyr i tykt og tyndt. Når de bliver født, skal sundhedstjekkes, vaccineres, fodres og i nogle tilfælde aflives.Bogen er også fyldt med info om dyrene, sjove facts, quizzer, ZOO-historie osv.
En kuffert fuld af kort til alle små nysgerrige dyreelskere.Er du vild med dyr? Her er en kuffert fuld af dem – lige til at tage med uanset hvor du skal hen.24 kort med flotte billeder og sjove facts om alt fra krokodiller til kænguruer.
En kuffert fuld af kort til alle små nysgerrige maskinmestre.Er du vild med maskiner? Her er en kuffert fuld af dem – lige til at tage med uanset hvor du skal hen.24 kort med flotte billeder og sjove facts om alt fra brandbiler til ubåde.
Hvordan hvert enkelt æg bliver til hvert enkelt barn, kan der være mange veje til. Med denne bog skildrer Mille Gori, hvordan vores verden kan se vidt forskellig ud, selvom vi alle sammen er et fællesskab.Alle mennesker er forskellige, faktisk er alle mennesker unikke. Vi ligner ikke hinanden, vi vokser op forskellige steder på forskellige måder. Vi gør ting forskelligt og udvikler os forskelligt. Men vi har alle sammen én ting til fælles, vi kommer alle sammen fra et æg.Børn kan komme til verden på mange måder, og de kan blive skabt på mange måder. Det kræver dog altid hjælp fra tre ting at få et barn til verden: et æg, en sædcelle og en mave. Hvordan eller hvor ægget og sædcellen møder hinanden, er der ikke en særlig regel for. Det samme gælder for familier, der findes ikke en nedskrevet regel for, hvordan man er en familie.I hver familie har man sine traditioner, sine måder at gøre tingene på, hver vores hverdag med udfordringer, glæder og særlige små øjeblikke. Fortællingerne i denne bog besøger 28 forskellige børns hverdage og tager os med ind i 28 liv.Bogens fortællinger tager os igennem første skoledag, fødselsdagsfesten, besøget hos bedstemor, livet på landet, det svære ved at få venner, det sjove ved at lege i skoven, det besværlige ved at være tosproget og den oplevelse det er at blive storebror.
Stor episk fantasy til hele familien fra en af tidens allerstørste børnebogsforfattereHan havde en ganske fin uge, indtil noget prøvede at æde ham. Enhjørninger. Kraken. Sfinkser. Christopher kender kun disse væsener fra børnebøger og vild fantasi – indtil den dag, han redder en grif fra at drukne i hans bedstefars sø i det skotske højland. Da han bringer den tilbage til huset, finder han ud af familiens ældgamle hemmelighed: På hans bedstefars grund findes en port mellem vores verden og Archipelagoen – et sted fyldt med fabeldyr, som ikke længere har plads i vores verden.Men der er mystiske forandringer på vej. Magien, der har beskyttet Archipelagoen i tusinder af år, er blevet svækket. Og noget andet er på vej til at rejse sig.Første bind i en storslået, episk fantasyfortælling af den blændende engelske forfatter Katherine Rundell, som især er kendt for sine mindre, litterære mesterværker. Impossible Creatures er hendes længe ventede bredere fortælling, der uden tvivl vil skaffe hende endnu flere trofaste læsere.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.