Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Vild blanding af Homeland, The Wire og Jason Bourne-filmene! – Mail on Sunday ER DET MULIGT AT BEGÅ DEN PERFEKTE FORBRYDELSE? En kompromisløs international sammensværgelse fører til et halsbrækkende kapløb mod tiden. En anonym ung kvinde findes dræbt på et nedslidt hotel på Manhattan. Alle kendetegn er ætset væk. En far halshugges offentligt i den brændende saudiske ørkensol. En berygtet syrisk biotek-ekspert får skåret øjnene ud på en losseplads i Damaskus. De sidste rester af et menneske brænder ud på en bjergside i Afghanistan. Ét spor forbinder forbrydelserne, og kun én mand kan drage ud på rejsen. Pilgrim. NUMMER 1 PÅ NEW YORK TIMES’ BESTSELLERLISTE Årets thriller. – The Guardian Sæsonens mest spændende. – New York Times Årets bog. – Huffington Post Terry Hayes kan fortælle historier, så man glemmer alt omkring sig. Få spændingsromaner har så meget fortælleglæde i sig som Jeg er Pilgrim. - Jesper Stein, forfatteren bag bestsellerserien om Axel Steen. Om forfatteren: Terry Hayes har skrevet og produceret en række film i Hollywood, inden han skrev Jeg er Pilgrim, som er blevet en international bestseller med udgivelse i mere end 30 lande. Bogen er pt. ved at blive filmatiseret, og Terry Hayes arbejder på opfølgeren, der udkommer til august på engelsk. Han bor i dag i Schweiz med sin kone og fire børn.
Sjette bind i serien om krigsveteranen OXEN.Selv længe efter opklaringen af en række krigsveteraners voldsomme død, bliver sagen ved med at kaste lange skygger ind over den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, og hans makker i PET, Margrethe Franck.Tynget af skyldfølelse over at have slået uskyldige ihjel er Oxen forsvundet ud på en måneder lang vandring, mens Franck rager uklar med ledelsen og bliver suspenderet.Da den forhenværende PET–chef Axel Mossman rækker ud efter deres hjælp til en simpel opgave, ligner det en kærkommen afveksling fra alle spekulationer.Franck og Oxen skal sammen med Mossman bistå de danske skattemyndigheder med et hemmeligt køb af oplysninger fra en bank– lækage i Panama.Sideløbende arbejder de sammen med den unge betjent Sally Finnsen for at nå helt til bunds i den gamle sag, der stadig piner dem.Da de efter møjsommeligt arbejde endelig kommer på sporet af en mystisk drabsmand, udfordrer de intetanende store, usynlige kræfter.Hvorfor vil nogen for enhver pris vil holde hånden over en morder? Hvad har Panama–sagen med det hele at gøre? Og hvorfor lyver deres gamle allierede, Mossman?Jagten på svar bringer dem i livsfare ...
Fremmed er tiende selvstændige bind i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm – en nervepirrende krimi om tilhørsforhold og identitet, og om hemmeligheder så dybe, at mord kan synes eneste udvej.Den danske billedkunstner Estrid Mørk findes hængt i sit hjem på Isle of Skye, og det lokale politi fastslår, at hun har begået selvmord.Ramt af sorg over sin mors død rejser hendes unge datter Lea til den skotske ø for at bringe orden i morens efterladte ejendele og få solgt huset, Oona’s Place. Lea har svært ved at finde ro, føler sig iagttaget og utryg i den rå og vilde natur, og hun kæmper med at forstå hvorfor moren, der oplevede stor succes med sine landskabsmalerier, skulle tage livet af sig i det hus, hun har talt så begejstret om. Da Lea tilfældigt finder et trusselsbrev sendt til moren, opsøger hun Rebekka Holm, som hun har mødt i flyet på vej mod Skotland.Rebekka er sendt på tvungen orlov af Politigårdens nye drabschef, og får en stærk mistanke om, at det lokale politi har lukket sagen for hurtigt, og at Estrid sandsynligvis er offer for en forbrydelse. For hvem er den gådefulde mand, der dukker op ved Oona’s Place uden at give sig til kende overfor Lea? Og hvorfor påstår øens beboere, at der hviler en forbandelse over det lille afsidesliggende stenhus? Rebekka Holm kaster sig over sagen, der måske trækker tråde tilbage til et ungt pars død på øen mere end tredive år tidligere.
Alt, der kan gå galt, går galt.Ilka vender hjem er fjerde bind i den populære serie om bedemandens datter. Ilka er blevet smidt ud af USA og er nu tilbage i København. Men livet er ikke let for Ilka. Hun bliver grebet i at låne penge fra kassen på den bar, hvor hun arbejder og bliver derfor fyret. Heldigvis kommer hendes gamle ven John hende til undsætning og tilbyder husly og en hjælpende hånd. John skaffer hende et nyt job som bedemand, og hendes første opgave bliver at transportere en død godsejer til Lolland.Mødet med godsejerens familie byder på både hestesvindel, forelskelse, mord og dramatik i vanlig Ilka-stil.
En fraskilt kvinde meldes savnet af sin datter og eksmand på en sneklædt valentinsdag i København. Efterforsker Naia Thulin er efter sin seneste store drabssag begyndt at arbejde i NC3, Nationalt Cyber Crime Center, for at få mere tid til sin nye kæreste og familie.Thulin kommer ved et tilfælde på sagen om den forsvundne kvinde og opdager, at kvinden gennem længere tid er blevet stalket. En anonym person har sendt hende beskeder og fotos. Hver gang med den tilhørende sms-besked: ’Fundet’.Thulin sættes endnu en gang sammen med efterforsker Mark Hess, og sammen går det op for dem, at de er på sporet af en gerningsmand, der tvinger sine ofre ind i en gemmeleg på liv og død.De sætter alt ind på at opklare sagen, men snart forsvinder endnu et menneske i en sag, der trækker tråde tilbage til en gemmeleg, som nogle børn legede på en forårsdag for mere end 30 år siden.Et kapløb imod tiden er begyndt, og de to efterforskere må under stort pres forbinde fortid og nutid, hvis det skal lykkes dem at forhindre flere bestialske drab.
Hypnotisøren er tilbage! I Spejlmanden, der er ottende bog i Lars Keplers serie om Joona Linna, forsvinder en ung pige ved højlys dag. I jagten på den uhyggelige bortfører opsøger Joona Linna sin gamle bekendt, hypnotisøren Erik Maria Bark, for at få tilgang til afgørende informationer. Opklaringen af sagen bliver en dybt fascinerende - og skræmmende - nedstigning i det menneskelige sind. Enegængeren Joona Linnas lynende intelligente efterforskning fører ind i det mest uhyggelige psykologiske mørke. Men han møder også en næsten overmenneskelig offervilje og overlevelsesdrift, der byder dette mørke trods.Med andre ord: Spejlmanden er en ægte Kepler-krimi. Den svenske krimikonge er tilbage i topform.
‘Forræderens børn’ er en spændingsmættet efterfølger til Leif Davidsens ‘Djævelen i hullet’, hvor vi endnu engang følger søskendeparret Tor og Laila på en farefuld rejse gennem europa på jagten efter sandheden om det uforklarlige mord i Ringkøbing. I Ringkøbing bliver en russisk mand pludselig fundet død af en gift, som får en afgørende betydning for den russiske Tor, i det han sættes i forbindelse med den Russiske efterretningstjeneste. Herefter sætter Tor og hans danske søster Laila farten mod en livsfarlig rejse over Italien til Volgograd, for at opklare mysteriet om giftmordet i det ellers så fredelige Ringkøbing. Søskendeparret står over deres livs udfordring, hvor der på deres vej dukker en række undren spørgsmål frem. Hvem var Russeren i Ringkøbing? Hvorfor skulle hans dræbes, og hvem kan Tor og Laila i virkeligheden stole på i deres jagt på sandheden? ‘Forræderens børn’ er en hæsblæsende historie til efterfølgeren ‘Djævelen i hullet’ fra 2016, hvor Leif Davidsen igen formår at skabe en læseværdig roman, der både trækker tråde til russiske sikkerhedstjenester og til det Danmark, som Laila er rundet af.
En mand bliver fundet død i en lejlighed i Oslo, og det er ikke en hvilken som helst mand. Ofret viser sig nemlig at være en gravskænder og trofæsamler, og han er nøje placeret i køkkenets fryser. Et helt andet sted er den tyske kommissær Joona Linna igang med at undersøge en mordsag på en campingplads uden for Rostock. Det er en krævende sag, så Joona beder om ekstra hjælp. Langsomt tegnes et mønster, som er så langt ude og virker fuldstændig vanvittigt, men som samtidig er helt umuligt at ignorere. Er det et mirakel, når nogen genopstår fra de døde, eller er det blot et sandt mareridt? Den længe savnede Joona Linna er tilbage, og med sit syvende bind i serien om kriminalkommissæren, får Lars Kepler endnu en gang vist, hvorfor han med rette kaldes thrillermesteren!
Robert Danius har i syv år siddet fængslet for drabet på en 11-årig dreng, da nye oplysninger får ham løsladt. Signe Kristiansen og Martin Juncker, der efterforskede sagen i sin tid, er imidlertid ikke overbeviste om Danius’ uskyld – langt fra – og stik imod chefernes ordrer indleder de i al hemmelighed en ny efterforskning af manden.Få dage efter Danius’ løsladelse forsvinder Asser Larsen. Han er advokaturchef ved Københavns Politi og en af hovedkræfterne i en storstilet operation rettet mod den albanske mafia. Juncker og Signes unge kollega, Nabiha Khalid, bliver sat til at finde ham, og efterhånden som hun dykker ned i sagen, viser der sig nogle sammenfald. Blandt andet, at Asser Larsen tidligere i sin karriere har været forsvarsadvokat for Robert Danius.Løgner er femte bind i Faber & Pedersens succesfulde og anmelderroste krimiserie.
Den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en metoo-sag. Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef. Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne. Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan. Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner. I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i Putins Rusland. I 2024 er det 40 år siden, at Davidsen debuterede med Uhellige Alliancer. ”Jeg fandt min vej, da jeg opdagede, at det var verden, der skulle levere baggrunden til mine historier,” som han selv skriver i et nyt forord til jubilæumsudgaven og tilføjer, at verden stadig er leverandør af råstof til spændende beretninger fra vor tid. Så selv om der blandt hans mere end 20 bogudgivelser også er rejseberetninger og erindringer, har den tidligere DR-journalist og Moskva-korrespondents romaner gang på gang taget udgangspunkt i vores samtids store internationale og sprængfarlige problemstillinger.
Adam Engell ligger for døden efter et voldsomt fald på sin herregård i Gammel Rye. På hans kontor finder man en konvolut, som alene advokaten Ursula Madsen må åbne. Ursula har kun haft sporadisk kontakt med Adam, siden hun som attenårig flyttede til København. Nu er hun 57 og ikke synderligt begejstret for at blive trukket tilbage til den fortid, hun demonstrativt har vendt ryggen. Men nysgerrigheden vinder alligevel. For hvad er det, Adam pludselig vil hende – og kun hende?Ursula hvirvles ind i et spind af familiehemmeligheder på herregården. Alle synes at have skjulte motiver, og ingen ved med sikkerhed, hvem der står til at arve, hvis Adam dør. Mødet med Gammel Rye vækker fortiden til live for Ursula. Samtidig myldrer mysterierne frem omkring hende og trækker tråde til både en straffesag på Sjælland og en skjult bankboks i udlandet. Adam vil have Ursula til at finde den sande arving, men hvad mener han egentlig med det? Jagten på sandheden tvinger Ursula til at dykke dybere ned i Adams net af hemmeligholdte relationer, et net hun også selv, om hun vil det eller ej, viser sig at være en del af.
Drevet af hævntørst øjner Ravn muligheden for langt om længe at fange sin kærestes drabsmand, lejemorderen Samuel Arentzen.Det er mere end ti år siden, at Eva blev dræbt. Ravn har så småt lagt fortiden bag sig, da han bliver kontaktet af sin tidligere kollega, Mikkel. En ung kvinde er omkommet efter en tragisk faldulykke, men noget tyder på, at det ikke var et uheld. Nogle af kvindens skader er identiske med de skader, Eva pådrog sig, og Ravns hævntørst vækkes til live igen.Efterforskningen afslører hurtigt, at kvinden ikke var helt uskyldig, men involveret i en international hvidvaskningssag, og da Ravn på eget initiativ tager til Berlin, hvor endnu et mord har fundet sted, hvirvles han uforvarende ind i den aldrende lejemorders sidste job.Samuel Arentzen har fået til opgave at slå en række personer ihjel, før han vil trække sig tilbage, men Ravns indblanding og en begyndende demens sender også Arentzen tilbage i fortiden, til hans opvækst på Færøerne og de dramatiske begivenheder, som har formet ham til den koldblodige dræber, han erHævneren er en klassisk krimi, der med lige dele uhygge, spænding, varme og humor ligger i tråd med de tidligere bøger i serien. Som altid er Ravn omgivet af vennerne fra Christianshavn, og naturligvis indtager også Møffe sin vante plads ved hans side.Hævneren er niende selvstændige bog i Ravn-serien.
Sveriges værste seriemorder er død, men det onde som er trådt i stedet for, kan vise sig at blive umuligt at overvinde.En sen aften bliver Joona Linnas chef, Margot Silverman, skudt i ryggen på klos hold. Inden alt bliver sort, når hun at opfatte, at hun i raslende kæder bliver slæbt hen mod en bil.En chokeret og dybt berørt Joona Linna bliver sat på sagen og indleder en hektisk eftersøgning efter sin overordnede, som måske stadig kan være i live. Men da der kort efter dukker en gummiforet, puppelignende sæk op på en nedlagt kolerakirkegård i skærgården, viser den sig at indeholde det syreopløste lig af Margot Silverman.Få dage efter finder man en ny puppe med endnu et opløst lig, og denne gang følger en ledetråd med, som både varsler flere mord og indeholder en direkte trussel mod Joona selv. Sagen begynder at vække uhyggelige minder om Jurek Walter, seriemorderen, som Joona satte en stopper for, men som stadig kaster lange og uafrystelige skygger over hans liv. NETSPINDEREN er niende bind i Lars Keplers serie om kriminalkommissær Joona Linna.
I en dråbe er første bind i Sissel-Jo Gazans nye romantrilogi.Året er 1989. I Næstved går Merethe ud for at poste et brev efter et skænderi med sin 17-årige datter Mia, og kommer ikke tilbage. Dagene går, og hun er sporløst forsvundet. Hun efterlader sine to døtre, Mia og Lea, og sin mand, Finn, i chok over, hvad der kan være sket. En storstilet politiefterforskning går i gang, og efterhånden peger pilen på Finn. Hvor var han, den aften Merethe forsvandt, og hvorfor lyver han så meget?Mia står sin far last og brast, overbevist om hans uskyld. Først da hun selv går i gang med at pille i sandheden om sin mors forsvinden, indser hun, at hun ikke kender sin egen virkelighed - eller sin families.I første bind af Gazans nye krimiromantrilogi lægges der spor ud til en stor fortælling om familieskæbner i flere generationer, om tilhørsforhold og blodets bånd, om traumer, der går i arv og om kampen for retfærdighed i en uretfærdig verden. I en dråbe er en episk familieodysse, en krimiroman om at være på kant med samfundet, om at gå sine egne veje og om at bryde med omverdenens forventninger, og om at finde hjem.
En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Han er skudt gennem hovedet, og alle går ud fra, at der er tale om selvmord. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er vikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister. Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere. Til at hjælpe sig har Torp kun sine studerende og Emma, en tidligere praktikant fra hans gamle arbejdsplads, Dagbladet. Sammen finder de ud af, hvordan tingene hænger sammen, men det viser sig undervejs, at Torp selv er fanget i et net, som han har svært at vikle sig ud af. For hvem er det, der trækker i trådene? JAGTTEGN er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie, der lægger sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.
I 2013 arbejder Karoline Blicher som assisterende forsvarsattaché ved den danske ambassade i Moskva. Hun er datter af Henrik Blicher, stifteren af det fremadstormende danske højrefløjsparti Demokratisk Alliance, og spås en fremtrædende rolle i partiet efter næste valg. I Moskva møder hun den charmerende Mikhail Petrov, som fører hende ind i de inderste cirkler i Kreml og giver hende et tilbud, der er svært at afslå: Han kan gøre hende til statsminister i Danmark.KAROLINES KÆRLIGHED af forfatteren Kim Leine er første bind i en trilogi af spændingsromaner om den danske politiker Karoline Blichers rejse til toppen af dansk politik. En historie om magtbegær, mørke familiehemmeligheder, kærlighed og farlige russiske forbindelser.
Noget er galt, da Jenny en dag kommer hjem. Huset på Öland er tomt, og hendes mand, Thomas, og deres lille søn Hugo på 14 måneder er væk. Er de taget af sted frivilligt, eller er der sket en forbrydelse? Politiet i Kalmar og efterforsker Hanna Duncker bliver involveret i sagen, og i takt med at flere og flere hemmeligheder ser dagens lys intensiveres jagten på lille hjælpeløse Hugo.Samtidig mærker Hanna, hvordan nogen på øen tager grove midler i brug for at sikre sig, at hun ikke kommer sandheden om sin far nærmere, for hvad skete der egentlig for 16 år siden, da han blev dømt for mord?"Anden bog i Ölandsserien er lige så spændende som ’Natsangeren’." – Borås Tidning"Den er både velskrevet og spændende. Imponerende velkonstrueret." – Kapprakt"Johanna Mo er virkelig god til at fylde sine bøger med karakterer, man kommer til at holde af, og hun fanger de vanskelige følelser og beskriver dem lige så godt som miljøet på Öland. Jeg længes allerede efter den næste bog." – Norra SkåneJohanna Mo (f. 1976) er opvokset i Kalmar og bor i Stockholm. Hun har arbejdet som forlagsredaktør og oversætter og været anmelder og skribent på aviser og tidsskrifter. Hun har skrevet ni bøger og er nu forfatter på fuld tid. "Skyggeliljen" er anden bog på dansk efter "Natsangeren".
Søren Madsen bliver student i 1970’ernes Helsingør. Han er en ung mand med en ambition: Han vil være dommer i sin hjemby. En nat møder han den flippede pige Anna, og de forelsker sig. Men Anna gemmer på en mørk hemmelighed, og pludselig forsvinder hun uden spor.I retsbygningen regerer Sørens mentor, dommeren Helge Pontoppidan. Retsmaskineriet kører, og loven håndhæves, men andre steder i byen udmåles retfærdighed efter en helt anden og dunklere lov. Den lærer Søren langsomt at kende, mens han martres af spørgsmålet: Hvor er Anna?Lars Kjædegaards roman "Dommeren i Helsingør" er en dramatisk fortælling om forbrydelse og kærlighed i Helsingørs over- og underverden.Politiken: "Kjædegaard er jo en af vor tids allerbedste krimiforfattere. Med en kraftpræstation af en bog skildrer Lars Kjædegaard i en blanding af historisk roman, magisk realisme og sædeskildring et stykke danmarkshistorie i Nordsjælland." (…)
Da et bestialsk mord begået på Isle of Lewis viser sig at bære ligheder med et andet mord begået på fastlandet, bliver Fin Macleod fra Edinburghs politi hentet ud af sin sygeorlov og udsendt til øen for at bistå efterforskningen. Fin er født og opvokset på Isle of Lewis og turen til fødeøen bliver en rejse tilbage til hans egen mørke fortid.Mens Fin langsomt genfinder relationen til de mennesker og steder, der definerede hans traumatiske barndom, begynder den barske og pittoreske ø med sine sære skikke at påvirke hans psyke. Hvert skridt han tager for at opklare sagen, bringer ham tættere på den skæbnesvangre konfrontation med de dystre hændelser i hans fortid, der næsten ødelagde hans liv.SORTHUSET er første bind i den skotske forfatter Peter Mays bedstsælgende Lewis-trilogi. Peter May, f. 1951 er en prisvindende manuskript- og romanforfatter. Hans bøger er solgt i mange millioner eksemplarer verden over. SORTHUSET er hans første bog på dansk.
Ny selvstændig thriller af forfatteren til Kridtmanden.Da Gabe en aften er på vej hjem, ser han ansigtet af en lille pige, han kender, i bagruden af bilen foran ham. Hun miner ét ord: Far. Det er sidste gang, han ser sin femårige datter, Izzy. Politiet tror, hun er død. Men tre år efter kører Gabe stadig rundt på vejene og leder efter den bil, der tog Izzy. Han har ikke opgivet håbet.Fran og hendes datter, Alice, leder ikke, men er på flugt. Altid et skridt foran dem, der vil gøre dem fortræd. For Fran kender sandheden om Gabes datter - og hun ved, hvad de andre, dem, der jagter hende og Alice, vil gøre, hvis de nogensinde fanger dem ..."C. J. Tudor er fantastisk. Jeg kan ikke vente med at se, hvad hun finder på næste gang." - Harlan Coben"Overbevisende og dragende." - Sunday Express"Meget underholdende og frydefuldt uhyggelig." - Alex Michaelides, forfatter til Den tavse patient"C.J. Tudor har gjort det igen. En fascinerende isnende og stemningsfuld page-turner." - J.P. Delaney, forfatter til Kvinden før
KØBENHAVN 2016. Efter et forrygende valg er Karoline Blicher kommet i Folketinget for Demokratisk Alliance. Partiet sidder i regering og har flere ministerposter, men nogen har sat et rygte i gang, som får en giftig magtkamp til at bryde ud. Det truer med at splitte partiet, og Karoline må gøre op med sig selv, om hun vil magten, og hvem hun vil ofre for at få den.Samtidig er den unge IT-ekspert Annie Faurschou fra Forsvarets Efterretningstjeneste kommet på sporet af Karolines hemmelige russiske forbindelse. Er det nyvalgte folketingsmedlem en marionet for Putin? En national sikkerhedstrussel? Faurschou bider sig fast i haserne på Karoline. Men hun er ikke den eneste, der er efter hende ...KAROLINES KAMP er andet bind om Karoline Blichers rejse til toppen af dansk politik. En højaktuel spændingsroman, der fører os fra Christiansborgs korridorer til en beskidt valgkamp i USA og til troldefabrikkerne i Rusland. Om populisme, propaganda og viljen til magt i en verden, hvor det bliver sværere og sværere at kende forskel på ven og fjende – og hvor løgnen er den nye sandhed.
En ung skolelærer og hans elev går på en revle langt ude i Vadehavet, da en tæt, uhyggelig tåge pludselig overrasker dem. De bliver borte fra hinanden, og da vandet begynder at stige, gribes læreren af panik. Et skrig i tågen leder ham på sporet, og da han endelig finder drengen, står han bøjet over et lig. Et ansigt stirrer op fra havbunden. Og de to er ikke alene derude.Sådan lyder skolelærerens forklaring: En mystisk ansigtsløs skikkelse kom ud af den hvide tomhed og slog ham bevidstløs, og da han vågnede, var drengen væk. Det er ikke første gang, et barn er forsvundet i den lille flække Melum ved den jyske vadehavskyst. Året før forsvandt en seksårig pige, og da Sønderjyllands Politi hverken formåede at finde pigen eller gerningsmanden, bliver der nu hentet eksperter ind udefra. Liget lå i grænselandet, hvilket gør det til en sag for både dansk og tysk politi.Mand uden ansigt er første bog i serien om efterforskerne Lykke Teit & Rudi Lehmann.
En afvigelse i normalbilledet.Sådan kalder de det hos Forsvarets Efterretningstjeneste, når noget er værd at kigge nærmere på. En kinesisk delegation er på vej til Danmark, da FE-analytiker Daniel Hartmann opdager, at en af deltagerne skjuler sig bag en falsk identitet. Føringsofficer Maja Birk sættes på sagen, mens Daniel forsøger at hverve den kinesiske ph.d.-studerende Jia Ling til at infiltrere gruppen indefra. Men Jia er måske allerede hvervet af andre, som har en særinteresse i et dansk forskningsprojekt om havbunden i Østgrønland. Hvad er deres agenda? Kan Daniel stole på Jia, som synes at være fanget i et livsfarligt dobbeltspil? Og kan Jia stole på den danske efterretningstjeneste, hvis hun vælger at satse alt og skifte side?Skygger på Silkevejen en højaktuel, nervepirrende, dansk spionthriller om kyniske interesser og de mennesker, som sætter livet på spil for Danmark og Grønland.
Da enken Elsa Karlsson en tidlig morgen i oktober er ude på sin sædvanlige gåtur med den gamle labrador Vagabond, ser hun en kummefryser på en parkeringsplads uden for skoven. Ovenpå fryseren ligger en plastikpose, som Vagabond er meget ivrig efter at komme til. Da Elsa endelig får hevet posen fra hunden, opdager hun en fod. En afskåret menneskefod.Kummefryseren viser sig at indeholde kropsdelene fra en familiefar, der nogle måneder tidligere forsvandt sporløst, da han var på vej fra arbejde.Politiinspektør Ingrid Bergman og hendes team fra Göteborgs politi får den makabre sag. Sporene peger i forskellige retninger. Flere mænd er forsvundet hen over sommeren, men mændene kendte ikke hinanden og havde tilsyneladende ingen lighedspunkter.Da endnu en kummefryser med ligdele dukker op, får efterforskningsteamet travlt; er det en seriemorder, de jager? Samtidig konfronteres Ingrid med sin egen familietragedie.Det beskidte arbejde er anden bog i krimiserien om den ambitiøse politiinspektør Ingrid Bergman fra efterforskningsafdelingen ved Göteborgs politi.Citater: ”Jeg elsker den her type krimi. Ingrid er et rart bekendtskab, og bøgerne er spændende; man er hele tiden spændt på, hvad der nu sker.”***** Bokus.se”Spændende bog, hvor man ikke kan regne ud, hvem gerningsmanden er.”***** - Bokus.se”God og spændende krimi.”**** - Bokus.se
Da en berygtet, iskold menneskesmugler, der går under navnet ”Hollænderen”, brutalt bliver skudt ned foran Københavns Byret, hvirvles forsvarsadvokaten Jan Rose ind i sit livs drama, kun fordi han befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.Det er længe gået ned ad bakke for Jan Rose, men det skal vise sig, at det kan blive meget værre. Da han vågner op i en beskidt, sort varevogn, stirrer han ind i et par forunderligt blå øjne, der tilhører en internationalt eftersøgt terrorist. Jan Rose må ryste selvmedlidenhedens tømmermænd af sig og kæmpe med alt, hvad han har for at overleve.Actionthrilleren "Satans datter" af advokat og forfatter Walther Rebernik er første bind i en planlagt trilogi om forsvarsadvokaten Jan Rose. Krimien foregår over nogle få nervepirrende og meget varme sommerdage i et København, hvor Priden trues af islamistisk terror, og en international menneskehandlerorganisation lægger beslag på politiets kræfter. I centrum står Jan Rose, der er havnet i både politiets og i menneskesmuglernes søgelys, men får hjælp fra en helt uventet kant, da han kastes ud i en kamp på liv og død.
Syvende bog i den populære krimiserie om politiinspektør Ingrid Bergman og hendes team fra Göteborgs politi.”Elna er død ... Hun kom aldrig. Hun lå bare dér og stirrede." Det er Elnas nabo, Ragnhild, der finder den 84-årige kvinde nøgen og død på badeværelset i lejligheden i den fornemme del af Göteborg. Elnas store herskabslejlighed er møbleret med designklassikere og dyr kunst, og det viser sig hurtigt, at den gamle, ensomme dame havde mange millioner på sin konto.Kriminalinspektør Ingrid Bergman og hendes team får snart en mistanke om, at naboen og veninden Ragnhild måske ikke er så uskyldig, som hun først så ud til.Samtidig bliver hundredvis af dyr i nattens mulm og mørke lukket ud af lastbiler på havnen i Göteborg, og der sker en række eksplosioner, som tilskrives en gruppe militante miljøforkæmpere.Mens Ingrid har travlt med de to sager, der tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre, er der problemer på hjemmefronten. Hun og hendes mand Adam glider længere og længere fra hinanden, og Ingrid har ham mistænkt for at se en anden.Og så sker der endnu et mord …
Sjette bog i den populære svenske krimiserie om kriminalinspektør Ingrid Bergman fra Göteborgs politi.Den pensionerede sygeplejerske Margareta Bolinder skal til 50 års studenterjubilæum og har taget toget fra Örebro til Göteborg. Men hun når aldrig til festen, for på banegården i Göteborg bliver hun overfaldet af en større gruppe unge, frastjålet sin taske og indlagt med chok. Overvågningskameraerne viser imidlertid, at Margareta nærmest selv gik ind i flokken af unge, og at hun tilsyneladende fik øje på noget skræmmende ved bagageboksene. Hvad var det, hun så?Kriminalinspektør Ingrid Bergman er så småt tilbage på arbejde efter sin barsel. Hun skal gennemgå uopklarede sager og vælger mordet på en ung kvindelig folkeskolelærer. Sagen fik stor mediedækning dengang, fordi man kun fandt offerets hoved. Men efterforskningen tager en helt anden drejning, end Ingrid havde forventet. Samtidig finder man i en skov uden for Göteborg en forladt brønd med lig i forskellige stadier af forrådnelse. Ingrid indser snart, at der er en forbindelse til det 25 år gamle mord, hun efterforsker. Og at morderen muligvis ved, at de er på sporet af ham.
Det er tre dage før jul, og sneen vælter ned i Göteborg. Da den unge rengøringsassistent Lina Wikman endelig kommer gennem snemasserne og låser sig ind i den luksuriøse villa, hvor hun skal gøre rent, er der en mistænkelig lugt i det store hus. På førstesalens blodige badeværelsesgulv ligger ejeren, den kendte revisor Erik W. Sternheg, nøgen og slået ihjel med en hammer.Politiinspektør Ingrid Bergman leder efterforskningen af det brutale mord. Da de får skrabet i den polerede overflade, viser det sig, at Erik W. Sternheg havde mange fjender: Han har slået hånden af sin datter, skulle skilles fra sin forsmåede modelkone og har været uhæderlig i sine forretninger.Listen af mulige gerningsmænd vokser, efterforskningsteamet knokler, og de mangler desuden deres unge kriminalassistent Malin, der er blevet forfulgt på nettet og ikke tør gå ud.Samtidig sørger Ingrid over sin nyligt afdøde far, der viser sig at have levet et dobbeltliv, ingen anede noget om …"Du slipper ikke" er tredje bind i serien om politiinspektør Ingrid Bergman og hendes team ved Göteborgs politi. Den første bog i serien er "Femte Mosebog".
En gruppe venner på polterabend besøger de underjordiske gange ved Göteborgs gamle voldgrav. Men det, der skulle have været en sjov omvisning med øl, snaps og røverhistorier, udvikler sig i en uhyggelig retning, da gommen gør et forfærdeligt fund: liget af en 15-årig pige, der er slemt mishandlet.Alt tyder på, at gerningsmanden skal findes i vennegruppen, der umiddelbart var de eneste til stede i tunnellerne, da pigen døde. Politiet er sikre på, at en af dem snart vil tilstå drabet.Kort efter sker der et overfald på endnu en ung pige, der minder meget om overfaldet i tunnelen. Sporene peger dog mod en helt anden gerningsmand: nemlig mod politiinspektør Ingrid Bergman selv. Nu er hele hendes karriere og liv på spil – og hun må finde den rigtige gerningsmand og rense sit navn, inden det er for sent …"Silhuetten" er fjerde bind i serien om politiinspektør Ingrid Bergman og hendes team ved Göteborgs politi. Den første bog i serien er "Femte Mosebog".
Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt.Lukasevangeliet kap. 12 vers 2-3 Velkommen til Chapel Croft. Her blev otte protestantiske martyrer brændt på bålet for 500 år siden. For 30 år siden forsvandt to teenagepiger ud i den blå luft. Og for blot to måneder siden begik den lokale præst selvmord.Præsten Jack Brooks ankommer til landsbyen med håbet om en ny begyndelse og en fredfyldt tilværelse sammen med sin fjortenårige datter. I stedet bliver hun mødt af en by, med en århundreder lang historie præget af blodsudgydelser og dystre hemmeligheder.Da Jack og hendes datter begynder at se ildevarslende syner, og rituelle pindedukker begynder at dukke op på deres dørtrin, bliver det klart, at byens blodige fortid stadig spøger. Jack kan ikke undgå at blive viklet ind i de ældgamle mysterier og snart må hun tilmed kæmpe for sin og sin datters overlevelse. Der er nemlig ikke ufarligt at søge sandheden i Chapel Croft, hvor alle har noget at skjule.Brændende piger er en intens og urovækkende thriller om fatale fortielser, og hvad der sker, når sandheden kommer frem om ældgamle hemmeligheder.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.