Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Femte bind i krimiserien om den ambitiøse politiinspektør Ingrid Bergman fra efterforskningsafdelingen ved Göteborgs politi.Da viceværten i et lejlighedskompleks i Göteborg letter på brevsprækken hos den 86-årige gangbesværede Sven-Bertil Lindsten, bliver han mødt af en ubehagelig lugt. Den ældre mand har ikke været ude af lejligheden i et halvt år. Da politiet endelig får adgang og kommer forbi bunken af reklamer og aviser i entréen, viser det sig, at Sven-Bertil ligger død i klædeskabet. Låst inde og med nøglen siddende på skabsdørens yderside. Sagen får hurtigt navnet ’Mumiemordet’.Kriminalinspektør Ingrid Bergman har været sygemeldt siden den sag, hvor hun selv blev mistænkt. Det bliver derfor kriminalinspektør Karin Falk, der skal lede efterforskningen. Men Ingrid er vant til at styre arbejdet, og snart begynder den ændrede magtbalance at belaste deres forhold. Da endnu en ældre mand findes død i sin lejlighed, bliver sagen højspændt: Har de at gøre med en seriemorder?Samtidig er der landsbrugsmesse i Göteborg under stort sikkerhedsopbud, efter at ministeren har modtaget dødstrusler. Da Ingrid bliver bedt om at leje sit hus ud til Säpo, træffer hun en beslutning, der får alvorligere konsekvenser, end hun nogensinde kunne have forestillet sig.
Denne medrivende spændingsroman er på en og samme tid en kærligt undersøgende og barsk fortælling om at komme på benene igen, når livet udfordrer os.Vivian Storm er advokat, i tidlig overgangsalder, liberalist og grundlægger af Storm Consulting, et detektivbureau i Sydhavnen. Hun har et hemmeligt crush på sin assistent, den smukke Bjørn Molin, som er antropologistuderende med specialeblokering. Storm Consulting nærmer sig konkurs, da Vivian får en indbringende opgave: at finde Ludomir Draga, en forsvunden halvbror til den hovedrige polske arving Olga Draga. Det viser sig snart, at Ludo er en ung mand, hvis farlige og ekstravagante livsstil giver ham mange fjender. Eftersøgningsarbejdet i København bringer Bjørn og Vivian i selskab med hjemløse immigranter, sugar datere, pushere og magtfulde mænd.Anne-Sophie Lunding-Sørensen skriver med både humor og stor empati i vild og underholdende roman om vores allesammens nye yndlingsdetektiv, Vivian Storm.
En diset morgen i april bliver to mænd groft overfaldet og slået ned i Göteborgs indre by – på Andra Långgatan, hvor restauranter og antikvitetsbutikker ligger side om side med listige barer og stripklubber. De to mænd kendte ikke hinanden, og ingen af dem blev røvet. Det ene offer, som viser sig at være en succesrig og kendt aktiehandler, dør dagen efter af sine skader. Det andet offer, en kristen korleder, nægter at svare på spørgsmål fra politiet og forsøger i det hele taget at skjule for sine nærmeste, at han overhovedet befandt sig på gaden.Politiinspektør Ingrid Bergman fra Göteborgs politi leder efterforskningen af den mystiske sag. Motivet er uklart. Var det helt tilfældigt, at de to blev slået ned? Og var det bare én af dem, der var det tiltænkte offer?Da endnu en grov mishandling fører til drab, begynder Ingrid Bergman og hendes team at ane et mønster. Sporene leder dem ind i en lyssky verden af fanatisme, dobbeltspil og forfølgelse.Femte Mosebog er første bog i krimiserien om den ambitiøse og dedikerede politiinspektør Ingrid Bergman og hendes hold i efterforskningsafdelingen ved Göteborgs politi.Citater: ”En rigtig god who-dunnit … jeg glæder mig til at læse mere af Christina Larsson.”- Mysterierna.blogspot.com”Jeg siger det igen: Hvis I ikke har læst den her serie, så gør det”- Bogrækken, bogblogger
Første bind i virkelighedsnær krimiserie fra 1930'ernes København.I 1938 i København er Johannes Borum endelig vendt hjem fra den spanske borgerkrig, hvor han har kæmpet side om side med ligesindede kommunister. Han overlevede, men har mistet sin moralske og politiske orientering i det, der viste sig at være en meningsløs kamp. Borum bliver hyret til at efterforske en tilsyneladende ukontroversiel sag af “ægteskabelig karakter” men vader uforvarende ind i mordet på en kendt nazistisk advokat. Ikke ligefrem en ønskesag for en mand der forsøger at undslippe både kommunister og nazister, og som desuden er stemplet som afhop per blandt sine tidligere politiske kammerater.Blandt fordrukne journalister, hårdnakkede gangstere og lunefulde bekendtskaber i Københavns underverden må Borum træde varsomt i sin efterforskning af mordet på den dræbte nazist, alt imens politiske spændinger truer med at udstille ikke kun menneskets moralske forfald men også konfrontere Borum med sin fortid.
Et ægtepar og deres lille datter findes døde af sult i et glemt bunkeranlæg i andet bind i Dennis Jürgensens nye krimiserie.Der er gået fire måneder, siden Lykke Teit sammen med sin tyske kollega Rudi Lehmann efterforskede den spektakulære Vadehavssag. Opklaringen er ikke gået ubemærket hen, og da en ældre kvinde findes brutalt myrdet i Flensborg, bundet til en stol i sit hjem, bliver Rudi af sin chef bedt om at indgå et tværnationalt samarbejde med dansk politi.Lykke hjemsøges stadig af tabet af sin datter, Gry, der fem år forinden blev skambidt til døde af en kamphund. For hende er opgaven i Tyskland en velkommen mulighed for at komme på afstand af fortiden og sin eksmand, Thomas.Gensynet mellem Lykke og Rudi er glædeligt, men den verserende sag viser sig hurtigt at være mere kompliceret end som så. Omstændighederne omkring den gamle dames død peger i flere retninger. Da endnu et lig bliver fundet under tilsvarende forhold i et afsidesliggende hus uden for Lübeck, bliver Rudi til sin overraskelse personligt involveret i sagen, mens gerningsmanden forbereder de næste mord.Bloddue er andet bind i Dennis Jürgensens nye serie om efterforskerparret Teit & Lehman, og blander på ferm vis krimi og gys med fortid og nutid og trækker tråde til et mørkt kapitel i vores europæiske historie: DDR og tiden før Berlinmurens fald.
Flere skæbnesvangre drab i Aarhus viser sig at have berøring med en mystisk, mexicansk dødskult i hastig fremvækst.Den 48-årige drabsefterforsker hos Aarhus Politi, Adam Walter, kæmper med at få sit privatliv på ret køl, efter at beskyldninger om krænkelser har fået ham suspenderet. For at få tiden til at gå graver han sig ned i uopklarede drabssager og begynder at frekventere den lokale kirke. Her møder han præsten Marie Holm, som han knytter et stærkt bånd til.Samtidig opsøges Marie af en anonym mand, som ønsker at sone sine synder, fordi han har gjort frygtelige ting. Maries sjælesorgsarbejde og Adams efterforskning viser sig at have én ting til fælles: En lille figur, La Santa Muerte – Dødens Helgeninde – som trækker tråde til en hurtigvoksende, latinamerikansk religion, der tilbeder Døden.Grib mig, sagde Døden er en krimi om en morder og en række uopklarede drab. Om en mand, der efter voldsomme beskyldninger får sin tilværelse trukket væk under sig. Om at miste troen og finde den igen. Troen på systemet, på livet, på kærligheden – og troen på, at sandheden i sidste ende vil sejre.
Tredje bog i Dennis Jürgensens populære serie trækker et blodigt spor efter en gal knivmorder.46. Så mange knivstik er en ung kvinde skamferet med, da hun bliver fundet en smeltende varm sommerdag på Vestre Kirkegård i København. Et opsigtsvækkende bestialsk drab, men også bemærkelsesværdigt, fordi andre besynderlige dødsfald har ramt de europæiske hovedstæder. Fællesnævneren viser sig at være et ur. Det populære Clock Queen armbåndsur, skabt af det danske familieforetagende Watch It. Rygterne løber stærkt på nettet. Ejere af Clock Queen-ure risikerer at dø eller rammes af tragisk ulykke. Overtro, vandrehistorier eller blodig sandhed?Kriminalassistent Lykke Teit og hendes tyske kollega fra Flensborg, Rudi Lehmann, sættes på sagen.Sideløbende med dette bliver Lykke kontaktet af en mand, der påstår at kende den person, som var skyld i hendes datters død seks år tidligere. Et traume, der forståeligt nok har hjemsøgt hende. Nu øjner hun en mulighed for endelig at få retfærdigheden til at ske fyldest og lagt fortiden bag sig. Men det koster. Ikke mindst på det personlige plan. For hvor langt er Lykke villig til at gå? Og har hun Rudis opbakning?
Camilla Grebe og hendes søn Carl-David Pärson har sammen skrevet denne hårrejsende thriller.Den unge politibetjent Alba er sikker på, at intet nogensinde sker i Sundby, som hun er blevet tvangsforflyttet til efter at have angrebet en kollega. Hun tager fejl.Småbørnsfaren Leo tror, at flytningen til den idylliske gård udenfor Sundby skal hjælpe ham og hans familie med at komme over sorgen over et mistet barn. Han tager fejl.Leos hustru Marika er overbevist om, at noget ikke er som det skal være på gården, og at noget frygteligt snart vil ske. Hun får ret.Låneren er en thriller om virkelighedens sprækker, om sorg, og om behovet for at genskabe det tabte.
En hjertegribende, medrivende fortælling om den ubrydelige kærlighed mellem en mor og hendes barn i et samfund, der er ødelagt af frygt og had. Tolvårige Bird Gardner lever et stille liv med sin kærlige, men ulykkelige far, en tidligere lingvist som nu ernærer sig som bogopsætter på et universitetsbibliotek. Bird ved, at han ikke skal stille for mange spørgsmål, aldrig må stikke for meget ud, altid skal holde sig til. I ti år har loven om beskyttelse af ”amerikansk kultur”, der opstod i kølvandet på økonomisk usikkerhed og uro i samfundet, domineret familiens liv. Lovgivningen tillader at dissidenters børn kan tvangsfjernes, og biblioteker er blevet nødt til at fjerne bøger, der kan opfattes som upatriotiske, fra hylderne. Heriblandt er Birds mors digtsamlinger. Kinesisk-amerikanske Margaret forlod familien, da Bird var ni år gammel.Bird har lært at tage afstand fra sin mor og hendes digte. Han kender hverken til hendes arbejde eller forklaringen på, hvorfor hun er væk, og han ved bedre end at spørge. Men da han modtager et brev med en kryptisk tegning, begynder hans søgen efter hende. Rejsen går tilbage gennem de mange eventyr, hun fortalte ham som barn, via et hemmeligt netværk af bibliotekarer, ind i tilværelsen hos forsvundne børn, og til sidst til New York, hvor en sidste modstand måske er, hvad der skal til for at forandringens vinde endelig blæser.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.