Bøger om År 1–1500

LUCIAS SIDSTE REJSE er en højdramatisk fortælling om den kendte og elskede helgen Lucia, der i år 304 e. Kr. bliver voldtaget og henrettet på Sicilien. Men hvem var Lucia? Og hvorfor har hendes kiste spillet en overraskende stor rolle op gennem Europas historie fra korstogene frem til vor tid?Romanen følger kisten med den døde Santa Lucia, som forsvinder fra Sicilien og sendes ud på en dramatisk rejse gennem Europas historie. I sin fortættede stil fører den norske forfatter Vetle Lid Larssen læseren fra romerrigets nådesløse henrettelser og arabernes erobringer af Sicilien over for længst glemte slag frem til Anden Verdenskrigs sidste angreb.Tråde sammenflettes mellem en falleret politiinspektør i Venedig og Konstantinopels fald, mellem et forsvundet lig og historiens første luftbårne bomber. En grædende dansk admiral erobrer Venedig. Den store Dante ser syner i en sump. Og i et kloster nord for Alperne kommer en døende abbed med sine sidste bekendelser. I centrum for det hele er Lucias kiste.LUCIAS SIDSTE REJSE er en medrivende, klog og kulørt roman om krig og selvbedrag, flugt og løgn - inspireret af virkelige hændelser og mytologisk stof. En kulturhistorisk eventyrfortælling, en episk tidsrejse og en overraskende roadtrip gennem to tusind års europæisk historie.Romanen udkom i 2021 i Norge, hvor den med det samme strøg til tops på landets bestsellerlister. Anmelderne har kaldt den både genial, imponerende indsigtsfuld og underholdende.

Anmelderrost engelsk bestseller om et underbelyst kapitel af vikingernes historie. I 2017 faldt bioarkæolog dr. Cat Jarman over en lille orange perle, som var blevet fundet i en vikingegrav i England. Hendes undersøgelser af dens oprindelse har kastet nyt lys over vikingerne - over de mange skandinaviske togter østpå og en global slavehandel, der bevægede sig mellem Silkevejen og middelalderens Storbritannien.Flodernes konger er en medrivende historie om vikingerne og de metoder, vi bruger til at forstå dem. Ved at følge sporene efter denne lille perle rejser vi tilbage til Bagdad og Indien i 700-tallet, og vi får ny viden om vikingernes mytologiske rejser og en overraskende global middelalderverden.Kåret som årets historiebog 2021 af The Times.

Følg med Rane og Gunhild tilbage til vikingetiden, og mød de mystiske skygger fra fortiden, der gemmer sig i isen i hidtil ukendte egne af Grønland.Netop hjemvendt fra en utilsigtet tidsrejse til middelalderen har 14-årige Rane fået mere med sig tilbage til nutiden, end han havde regnet med, nemlig kongedatteren Gunhild. En uhyggelig hændelse i den magiske dimension mellem tiderne forhindrede hendes færd tilbage til år 1150, og nu står hun pludselig på Nationalmuseet sammen med Rane og hans mor. Hvad værre er: Der er stadig rod i tiden, for to smukke amuletter er forsvundet fra museets nye vikingeudstilling, og noget tyder på, at det har at gøre med hændelsen i den magiske dimension.Hvis Gunhild skal kunne vende tilbage til sin egen tid, bliver hun og Rane nødt til sammen at drage på endnu en farefuld rejse i tid og rum. Den fører dem ikke bare tilbage til vikingetiden, men også sammen med en af de største opdagelsesrejsende dengang, kvinden Gudrid, der trods sin kristne tro var i stand til at synge ånderne til sig. Selvom de færreste kender hendes navn i dag, var hun for tusind år siden med til at lave nye bosættelser på Grønland og endda opdage helt nye kyster, som ingen anden vesterlænding havde betrådt før.Men en mystisk kraft trækker i trådene, og Rane og Gunhild kan ikke længere være sikre på historiens udfald. Hvis de skal løse gåden, må de rejse langt ind over Grønlands uendelige vidder af is for dér at møde skyggerne fra en helt anden verden.

DEN SORTE DØD - NEDSLAG I PESTENS HISTORIE er en række spændende fortællinger om pesten, der samtidig kan ses som et spejl på vores egen skrøbelighed over for nutidens livstruende pandemier. Den sorte død er et tilbagevendende mareridt, der bølger frem og tilbage gennem Europa i 400 år. Skrækslagne borgere beder for deres liv, mens præster og magtesløse læger flygter ud af byerne. Videnskaben er i syv sind: Er pesten Guds straf over de syndige mennesker eller er den udløst af planeternes uheldige stilling? Bogen fortæller om pestens vej til Danmark, sygdommens udvikling og lægernes afmagt. Tidsperioden spænder fra midten af 1300-tallet til 1711, hvor pesten lagde gaderne i Helsingør og København øde, inden den forsvandt fra Danmark og Europa.Jette Varmer fortæller om pesten, som hun forestiller sig, at den jævne befolkning oplevede den; som en skånselsløs dræber, men også som en ny virkelighed, der baner vejen for, at de overlevende kan gå nye veje.

Bayeux-tapetet i sin fuldstændighed og i nye reproduktioner efter de seneste optagelser fra Museet i Bayeux. Hver scene i den dramatisk handling, der afsluttes med Slaget ved Hastings i 1066, gengives på et opslag i bogen med den tilhørende originale tekst – netop som kunstneren i sin tid kunne have ønsket det. De smukke og handlingsmættede billeder præsenteres af arkæologen Mogens Rud.

Östergötland 1349I en tid, hvor intet er sikkert, og en kvindes ære er afhængigt af hendes uskyld, går stormandsdatteren Illiana Henriksdotter til en skovsø for at bade, da hun bliver overfaldet og bortført. Samtidig venter Markus Järv, en berygtet ridder og kongens højre hånd, på en kvinde, det er meningen skal gøre ham selskab om natten. Da hans unge soldat kommer tilbage med Illiana, forstår han med det samme, at det er den forkerte kvinde, og at hun desuden er af fornem familie. Han beslutter sig for at ride tilbage med hende, men på vejen støder de på Illianas brødre, og ved en ulykke mister en af brødrene livet. Fra og med det tidspunkt kommer magtspil, intriger og hofdiplomati til at bestemme Illiana og Markus’ liv. For at undgå en mindre borgerkrig beslutter kongen, at Markus skal gifte sig med Illiana som kompensation for den afdøde bror.Men det eneste den selvstændige, intelligente veluddannede kvinde og den barske, traumatiserede kriger kan blive enige om, er at de ikke vil have noget med hinanden at gøre. Alligevel vokser tiltrækningen mellem dem i takt med, at de bliver truet fra flere sider. For både Illianas brødre og en mand fra Markus’ fortid er ude på hævn og ønsker at slå Markus ihjel.Forpligtelser er en lidenskabelig kærlighedsroman, der foregår i den svenske middelalder. Fuld af drama, intriger, riddere og herresæder.

På baggrund af et stort kildemateriale skabte Johannes Jørgensen denne omfattende helgenbiografi om Den hellige Katerina af Siena. Han skrev den kun få hundrede skridt fra, hvor den karismatiske kvinde i sin tid voksede op og boede, som den viljestærke, magtfulde og rettroende kvinde hun varidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlForfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Den altid så sindige og vise Dommer Di kommer på sit livs opgave, da opklaringen af fire grusomme mord viser sig at være en større mundfuld, end dommeren kan klare. Men hjælpen er nær – også selv om den kommer fra et uventet sted. Kriminalserie om den legendariske Dommer Di, som levede i Kina fra 630-700 e.Kr. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Dr. Robert van Gulik (1910-67) var en hollandsk forfatter og top-diplomat. Robert van Gulik gjorde karriere flere steder i Asien. Dog spillede Kina og kinesisk kultur og folklore en helt særlig rolle i forbindelse med Robert van Guliks forfatterskab.

Martin Luthers opslag af en række teologiske teser i Wittenberg indledte reformationen i 1517, og knap 20 år senere blev den indført i Danmark. Samtidig med og ofte tæt knyttet til reformationen kom en anden europæisk bevægelse til Danmark: renæssancen. Mens reformationen som kongeligt indført lov omfattede alle, var renæssancen et fænomen blandt samfundets elite, der kunne engagere sig i tidens kunstneriske, litterære og filosofiske spørgsmål. Kvindernes renæssance og reformation undersøger, om kvinder var en del af disse bevægelser, og hvordan det i så fald gav sig udtryk. I bogens to dele, "Kvindernes renæssance" og "Kvindernes reformation", præsenterer forfatterne et bredt udsnit af periodens kvinder og deres bedrifter med hovedvægt på perioden 1500-1650.De to dele indledes begge med en introduktion, der opridser den europæiske kontekst med særligt fokus på centrale kvindeskikkelser i samtidens Europa. Bogens artikler repræsenterer forskellige faglige tilgange til periodens musik, litteratur og arkitektur, såvel som til dens sociale, politiske og religiøse liv. Artiklerne i Kvindernes renæssance og reformation udgør således tilsammen en omfattende mosaik over kvinders betydning for renæssancen og reformationen i Danmark.Grethe Jacobsen, dr.phil., er seniorkonsulent og fhv. Førstebibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek.Ninna Jørgensen, lic.theol., er lektor emerita ved Afdeling for Kirkehistorie, Københavns UniversitetBogens bidrag er skrevet af Marianne Alenius, Charlotte Appel, Rasmus H.C. Dreyer, Anne Mette Hansen, Grethe Jacobsen, Birgitte Bøggild Johannsen, Ninna Jørgensen, Birgitte Jørkov, Bjarke Moe, Vibeke A. Pedersen, Hanne Kolind Poulsen og Mette Smed.

Fortællende viser med rødder i middelalderen har siden midten af 1800-tallet været emnet for adskillige banebrydende tekststudier. Men hvordan kommer det fortællende aspekt af disse ballader til udtryk i selve sangen, og hvordan kan vi forstå den mundtlige sangtraditions syngemåde og de personlige sangudtryk? For første gang i dansk viseforskning søges disse spørgsmål systematisk besvaret. Med fem sangere som hovedpersoner, enestående lydoptagelser og et omfattende skriftligt kildemateriale som baggrund introducerer Lene Halskov Hansen begrebet "det fortællende sangudtryk", ligesom begreberne visualisering, overlevering og tilegnelse og betydningen af viserne nuanceres. Ballader knyttes ofte til kædedans når talen falder på middelalderen, men manglen på direkte kilder i denne periode fastholder os i sikker uvished. Hvad ved vi faktisk om kædedans i Danmark? Lene Halskov Hansen giver en fornyende kildekritisk gennemgang af både velkendte og hidtil uudnyttede kilder - såvel kilder der direkte omhandler kædedans, og kilder der lader tolkningen om kædedans stå åben. Resultatet er et nyttigt overblik over kædedansens position i Danmark og ikke mindst et indblik i et rigt folkeliv i og omkring (kæde)dans til sang eller musik i forskellige perioder. Der findes 19 lydoptagelser på den tilhørende cd. Lene Halskov Hansen, mag.art. i Folkloristik fra Københavns Universitet. Siden 2007 tilknyttet Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek, som arkivar og med forskningsprojekter om sang, kædedans og humor.

Filosofiens trøst er skrevet ca. 524 af en mand, som sad fængslet og ventede på at blive henrettet for forræderi mod kong Theodorik. Forfatteren Boethius var en fornem romersk senator og dybt fortrolig med hele antikkens filosofi og litteratur. I sin desperate situation fandt han trøst ved at forestille sig en samtale med Filosofien selv i skikkelse af en kvinde. Prosa veksler med digte i mange versemål og rap dialog med dybsindige udredninger af tidløse eksistensspørgsmål.Filsofiens trøst er blevet kaldt´tusind års bestseller´. Den var længe den mest læste bog i Europa efter bibelen og er kommet mange udgaver. I Danmark er den kun udkommet én gang før, i 1756. Det anonyme skrift Theoderiks historie skildrer goterkongens regeringstid - og giver Boethius´ baggrund i samtiden og beskriver hans henrettelse. Begge skrifter er oversat af Torben Damsholt.

Grækenland i det sjette og femte århundrede f.Kr. var både forbillede og udgangspunkt for Friedrich Nietzsches filosofi. Som så mange andre tænkere før ham, og nogle få efter, så han denne periode som en fuldkommen uforlignelig guldalder. Et højdepunkt i menneskets historie, hvor menneskets ånd udfoldede sig mere frit end nogensinde. Men samtidig så han også begyndelsen på et forfald.I Filosofien i grækernes tragiske tidsalder, der indeholder portrætter af fem græske filosoffer – Thales, Anaximander, Heraklit, Parmenides og Anaxagoras – fremstår det antikke Grækenlands betydning som ideal for Nietzsche tydeligt og anslår mange temaer i hans senere filosofi. Også den kortere tekst Fem fortaler til fem uskrevne bøger og Nietzches tiltrædelsesforelæsning Homer og den klassiske filologi behandler aspekter af den antikke græske kultur og livsform: den pessimistiske livsfilosofi, den politiske organisationsform og betydningen af rivalisering: agon.

Saxo og hans samtid er et opgør med opfattelsen af Saxo Grammaticus som en tendentiøs og utroværdig kilde til middelalderens Danmark.Middelalderens krønikeskrivere tilpassede deres beskrivelser af verden og tidens tankegods til nye udfordringer og politisk bekvemme mål, indeholder historiske kilder som Saxos danmarkshistorie vigtig information om samtidens samfund. Ville man som Saxo bruge sin historieskrivning til at overbevise andre om en bestemt opfattelse af tingenes tilstand, måtte fremstillingen indeholde så meget sandhed, at den virkede troværdig for modtageren af budskabet. Derfor må der bag Saxos mange fantastiske fortællinger om fortidens danere og deres bedrifter gemme sig et mønster af tænkemåder og fænomener, som læserne kunne nikke genkendende til.Med dette som udgangspunkt give en række historikere deres bud på, hvad teksten Gesta Danorum siger om 1100-tallets våbenbrug og krigsførelse, gavegivning og rituelle handlinger, retlige problemstillinger og folke- og fædrelandsbegreber. Analysen retter sig samtidig mod forfatterens politiske retorik og historiske fortællestil, og derved kaster bogen nyt lys over Saxo og hans samtid.

Hvad taler vi om når vi taler om Eros? Den oldgræske poesis kærlighedsbegreber er kropsligt forankrede og forbløffende forskelligartede. Eros har ikke ét ansigt, men mange.Heteroseksualitet, homoseksualitet og biseksualitet er ikke skarptskårne kategorier i en græsk sammenhæng. Andre spørgsmål påkalder sig de elskendes interesse: Er lysten hård, blød, varm, kold, stor, lille, passiv, aktiv, blid, aggressiv, glat, behåret, vedblivende eller flygtig?Og så er den græske Eros en komisk affære: Med disse nye læsninger – og nye oversættelser – af erotikkens billedsprog rammes moderne menneskers nyttetænkning lystigt af Eros' nytteløse ønske om et "nu-igen!".Forfatter Elisabeth Friis (f. 1973) er magister og ph.d. i litteraturvidenskab. Fra 2011 lektor på Lunds Universitet. Medredaktør af det danske tidsskrift KRITIK.

. Betreten Sie das sagenumwobene, magische Reich von König Artus!. A2-Poster dient als Vorlage und enthält zahlreiche Infos zu den Legenden und Charakteren. 1000 TeileEntdecken Sie die Legenden von König Artus und seinen Rittern der Tafelrunde in vielen kleinen Details, und lesen Sie die Geschichten über Ritterlichkeit und Verrat, die die Menschen seit Jahrhunderten faszinieren. Suchen Sie das Schwert im Stein, Ginevra und Lanzelot, Merlin und Mordred und begeben Sie sich dann auf die Suche nach dem Heiligen Gral.

Norsk magiAllerede på omslaget af Elin Engelsens kunstbog, bliver læseren trukket ind i det drømmende vægtløse univers, som kendetegner den norsk/danske kunstner. Bogen er en hyldest til feminin kunst, og som læser og beskuer, flyder man med ind i de sjælfulde værker, akkompagneret af Elins tanker og følelser bag arbejdet og hendes tætte forbundethed med naturen.Med denne bog, slår Elin Engelsen for alvor sin kunstneriske position fast, og hun markerer sig som en af vor tids stærke kvindelige samtidskunstnere. Hendes værker opfattes som poetiske og nærmest åndelige, og beskrives ofte af anmeldere som magisk realisme. Hun maler tiden, før vi blev bortført af flimrende skærme. Tiden da verden endnu var fuld af forundring, muligheder og uovervåget, indre liv. I centrum af det hele er den altoverskyggende fascination af naturen – mørket og lyset.”I min opvækst i Bergen, og min voksenliv i Danmark, har jeg altid boet ved vandet. Mine lykkelige minder og stunder, er forbundet med vand, og det er stadig her, at jeg føler mig allermest forbundet og forenet med det universelle”.Derfor er det særligt havet og de dybe fjorde der indgår som det ukendte element i Elins arbejde; det ikke-kortlagte, hvor mennesker ikke færdes med hverdagens ligegyldighed. Det ene øjeblik fredfyldt, inspirerende og legende og det næste grusomt, kraftfuldt og ødelæggende. Op gennem hele menneskehedens historie har havets ro og storhed draget; uendeligheden beroliger og helbreder, og det er præcis de følelser som Elin Engelsens værker favner og formidler.En smuk og sanselig coffee table book på 120 sider, indeholdende 43 udvalgte værkfotos. Garnhæftet bogblok med rygovertræk i perlemor og prægning i folietryk på forsiden.Mål: 19 cm x 22.5 cm - tosproget (dansk og engelsk).Skrevet af forfatter Charlotte Mandrup. Publiceret af Forlaget Mandrup, fremstillet hos Narayana press.

Vor folkeæt i oldtiden er et af Vilhelm Grønbechs hovedværker, oprindeligt udgivet i fire bind. Denne genudgivelse følger den udvidede to-bindsudgave fra 1955 og indeholder de første to bøger »Lykkemand og niding« og »Midgård og mennesket«. I forsøget på at trænge ind i nordboernes tænkning og kultur dykker Grønbech ned i grundbegreber som fred, ære, lykke, frænde. På sin egen fængslende facon trevler han begreberne op, indtil han når ind til kernen af ordene for til sidst at stå tilbage med essensen i nordboernes kultur og religion.

Dommer Di er taget på orlov til Kinas Wei-ping provins. Men der bliver ikke meget tid til at slappe af, for kort efter ankomsten bliver Dommer Di involveret i en lokal mordsag, da stedets dommer spørger ham til råds. Sagen er sværere at opklare end som så, og Dommer Di må have hjælp fra noget så aparte som en skruppelløs gangster.

MARGRETE 1. var Danmarks første kvindelige regent og en af middelalderens mest bemærkelses-værdige skikkelser. Margrete 1. gjorde det, ingen kvinde før hende havde gjort, da hun overtog den danske trone efter sin far, Valdemar Atterdag og regerede landet i 37 år. Det lå ellers ikke i kortene. Det var nemlig meningen, at den lille kongedatter bare skulle føde nogle børn til sin norske mand, Kong Haakon. Men hun endte med at regere over hele Norden, da hun samlede Danmark, Norge og Sverige i Kalmar unionen. Men formelt var Margrete 1. aldrig dronning. Hun regerede først gennem sin søn og siden gennem sin fostersøn, den senere Erik af Pommern. Margrete 1. var et helt særligt politisk talent, der fik magt gennem kløgt snarere end krig. Det siges, at Danmark er Europas ældste monarki. Alligevel er det de færreste danskere, der kender de farverige historier om de danske regenter KONGERÆKKEN er danmarkshistorie fortalt gennem de danske regenter. Og den er fuld af storslået drama, politiske intriger og er ikke mindst en fortælling om udviklingen af det danske samfund. For med skiftende stormagter som nabo har Danmark gennem tiden måtte forholde sig til de evige europæiske konflikter, og kongernes beslutninger har derfor haft betydning for både Danmarks størrelse og nationale selvforståelse. ?

Albions datter er med sin smukke fortælling og uimodståelige heltinde en fængslende læseoplevelse fra jernaldertidens England. Om kvinder og magt, om kærlighed og tro, om at være splittet mellem to mænd – og om sammenstødet mellem to kulturer. England år 43. For Albions folk er 'skind' livsnødvendigt. Det er deres totem, deres hilsen og deres hjem. Ailia har ikke noget skind. Hun blev efterladt af sine forældre som spæd, og ingen kender hendes oprindelse. Hun har ingen ret til at gifte sig, til at deltage i ceremonier eller til at tilegne sig viden. Men Ailia er nysgerrig, og lokket af en gådefuld og smuk ung mand begiver hun sig ud på en forbudt rejse mod den lærdom, der måske kan redde hendes folk fra den romerske trussel. Pressen skriver: »Albions datter er historisk fantasy, når det er bedst […]« ***** – Politiken »… en mageløs fortælling om religion, naturfilosofi, druider og kærlighed.« – Litteratursiden

Valdemars tilnavn falder os helt naturligt, han skabte jo atter dag for det danske rige. Men det beror på en misforståelse af hans plattyske yndlingsudtryk "ter tage", sikke tider, hvad det så sandelig også var. Af sine fjender blev han kaldt "den Onde". Valdemar var et sandt barn af det internationale ridderskab, og færdedes hjemmevant i Europa, hos kejseren og hos paven, og endog i Jerusalem. Som ridderskabet var kirken også international, men den var svækket af pavens babyloniske fangenskab, og nationalismen voksede, ikke kun i Norden, hvor de svenske stormænd, inspireret af Den hellige Birgitte, var harmdirrende over tabet af Skåne, men i Frankrig, hvor det var utåleligt at den Sorte Prins forvaltede store len, i England gik hoffet under Hundredårskrigen over til at tale engelsk, istedet for fransk, og i Italien priste Petrarca Romerrigets storhed og drømte om Italiens genfødsel som Verdens hersker. Det græske had til "latinere" voksede sig større end frygten for tyrkerne.Befolkningstallet i Europa fortsatte med at falde, som følge af kulde, pestepidemier og krige, og borgere og bønder forsøgte den ene opstand efter den anden, men byerne i Nordfrankrig, Flandern og Norditalien, som havde dannet frie, semi-demokratiske, kommuner allerede fra 1000-tallet, mistede i stigende grad deres selvstændighed og kom under fyrsteligt styre, for de italienske bystater takket være Visconti, della Scala, Conzaga med flere, hjulpet at condottiere som John Hawkwood. Men der var også en modsat rettet tendens. Det ridderlige kavaleri blev gentagne gange slået af infanterister: flamske håndværkere ved Courtrai, engelske langbueskytter ved Crézy og Poitiers og schweiziske borgere og bjergbønder ved Morgarten og Laupen. Det gav menigmand en styrke der førte til et Underhus i det engelske parlament og til selvstændige borger-bonde republikker.Bogen er en fortsættelse af:"Dronning Edels familie", der sluttede med slaget ved Fodevig i 1134,"Absalons Europa" om Valdemarerne, til 1241, og"Opløsningstid – Kulde, Sult og Pest", om den katastrofale klimaforringelse 1250 – 1350.

Bind 1 af "Dråby og omegn" handler om grundlæggende forhold ved Dråbys opståen og udvikling. Herunder om udforskning af virkeligheden bag de gamle myter om sejlads, storhedstid, kirke, borge, kloster samt Ebeltoft. Blandt hertil knyttede emner er bynavnet Dråby og Dråby Sø, Råbæk, Gungesø (Boeslum Sø). Der udvikles en ny teori om havn for snekker (krigsskibe) ved Vibæk ved Ebeltoft i vikingetiden. Adelige og godserne Skærsø hovedgård samt storgården Boeslumgård ved Boeslum omtales i særlige kapitler. De forsvundne storgårde Æbelsøgård og Rane Ladegård ved Elsegårde sættes i forbindelse med Hjelm med Marsk Stig samt Rane Jonsen. På det religiøse område behandles emner som hedenskab, overtro, trolddom, kirken, præster, præstegårde, kirkeejere og kirkebetjente.

Tragedie og bystat handler om forholdet mellem Athens dramatiske og politiske kultur i det 5. århundrede f.Kr. Bogen afdækker det avancerede og bekostelige produktionsforløb, der lå bag afholdelsen af Den store Dionysosfest, og forklarer, hvorfor athenerne tillagde deres teater så stor betydning.Tre tragedier er i fokus: Aischylos’ Syv mod Theben, Sofokles’ Antigone og Euripides’ Bakkantinderne. Fælles for disse tragedier er, at de alle foregår i byen Theben, der hos de athenske tragediedigtere stiliseres som arnested for politiske og civilisatoriske sammenbrud. Det er også karakteristisk for den attiske tragedie at afsøge betingelserne for social og politisk stabilitet i polis ved at fremhæve bystatens iboende modsætninger mellem familie og stat, elite og masse, frihed og underkastelse.Tragedie og bystat er den første større dansksprogede udgivelse om græsk tragedie i årtier. Den henvender sig til et publikum, som både ønsker at vide mere om græsk tragedie og om de litteraturhistoriske forskningsdiskussioner, som studiet af den græske tragedie rejser i dag. Bogen formidler og analyserer et stort kildemateriale, hvor alle græske citater forklares og oversættes til dansk. Vigtigst er dog at præsentere den græske tragedie som en kunstform, der reflekterer over det politiske fællesskabs betingelser og iboende modsætninger.

I krypten under Sankt Knuds kirke i Odense hviler de jordiske rester af Knud den Hellige og hans bror Benedikt.I en montre ligger et purpurfarvet silketæppe med ørnemotiver, og som forklaring står der:Ørnetæppet."Den danske kong Knud II blev under et bondeoprør 1086 myrdet i Skt. Albans kirke i Odense. År 1100 blev han helgenkåret og hans jordiske rester overført til et fornemt skrin og gravlagt i den nye stenkirke, der senere kaldtes Skt. Knud. Da man i 1888 åbnede graven, kunne man konstatere, at den havde været udsat for gravrøveri. Blandt de få bevarede ting var Ørnetæppet. Det var sandsynligvis fremstillet i Syditalien, hvorfra det må være sendt af Knuds enke, der blev gift med Kong Roger af Apulien.”Hvordan i alverden havnede Knud’s enke i Apulien, Italiens støvlehæl, mere end 2000 km fra Danmark? For over 900 år siden? Fortællingen om dronning Edel og hendes store familie er også en fortælling om hvordan det tidlige Europa, hærget af interne og eksterne røverbander og næsten uden skriftlige kilder, blev dækket af kirker og klostre med flittigt skrivende klerke, det hele set i et nordisk perspektiv.

PERIKOPER OG KIRKEÅR I OLDKIRKEN indeholder artikler, der hovedsa-geligt er skrevet i perioden 1987-91, mens det var til drøftelse, hvilken højmesseordning og hvilken perikopestruktur der skulle være i Den Danske Folkekirke. Bogens emne er oldkirkelige perikopeordninger, dvs. lister og bøger med de bibelske læsninger til gudstjenesterne i kirkeårets forløb. Og de to gennemgående spørgsmål i artiklerne er spørgsmålet om perikopestruk-tur (antal og rækkefølge af de bibelske læsninger i gudstjenesten) og spørgsmålet om principperne for brugen af gammeltestamentlige læs-ninger. Bogen indeholder en oversigtsartikel om de bibelske læsninger i de ori-entalske kirker og i den byzantinske kirke, og artikler der forsøger at gå i dybden på tre udvalgte områder, nemlig de oldkirkelige liturgier i Jerusa-lem, Konstantinopel og Rom. Desuden er der en bibliografi med nordisk litteratur om oldkirkelig liturgi. I de undersøgte oldkirkelige perikopeordninger fra Jerusalem, Konstan-tinopel og Rom var der ved søndagsgudstjenesterne normalt kun to læs-ninger, og de var begge fra Det Nye Testamente, en epistel og et evan-gelium. Læsninger fra Det Gamle Testamente blev fortrinsvis brugt ved hverdagsgudstjenester eller specielle gudstjenester.