Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Europa er i undtagelsestilstand. Økonomiske kriser, pandemi og klimaforandringer hærger, og for at det ikke skulle være nok, så går Vesuv pludselig i udbrud. Det er det største vulkanudbrud i flere tusind år, og en gigantisk askesky indhyller kontinentet i et konstant mørke. Folk dør på gaden af nye og mere aggressive coronavarianter, millioner af fugle falder døde til jorden, og på Gammel Kongevej er der åbnet et surdejshotel, hvor man kan få passet sin surdej, når man er på ferie. Dommedag er nær.I denne afgørende stund for menneskeheden viser forskellige uafhængige analyser, at én mand kan redde verden. Denne mand er lidt overraskende den 48-årige fallerede digter Allan Thornbum, der bor til leje i en kælderlejlighed i Hvidovre. Til hverdag er han trafiktæller på Rødovrevej, og i sin fritid kommenterer han digte, som han har lånt på biblioteket. En dag banker den to meter og fem høje og hærdebrede socialdemokratiske statsminister, Bianca Didriksen, på hans dør og bønfalder ham om hans hjælp. Hun forklarer ham, at eksperter i finansministeriet har regnet sig frem til, at Allan tilsyneladende kan løse alle verdens problemer, hvis han skriver et digt, bare ét enkelt digt. Men det gider Allan kraftedeme ikke!Frelseren fra Hvidovre er en grotesk bidende, højaktuel og samfundssatirisk roman om et samfund, der ikke længere magter at løse sine problemer.
Hvad gør man, når sexlivet ikke længere er lige så lidenskabeligt, som da man var nyforelsket? Når man savner gnisten og erotikken eller er i tvivl om, hvad man tænder på?Ifølge sexolog Joan Ørting taler vi ikke åbent nok om sex og eortik. I hvert fald ikke, når det handler om lyst og længsler. De fleste har ingen problemer med at forestille sig en partner, de gerne vil flytte sammen med, lave mad sammen med eller rejse med, men når det kommer til seksualitet, er der mange der kommer til kort, for hvad skal vi sige - og hvordan? Og i stedet for at få sat ord på sin lyst, ender man måske med slet ikke at tale om sex og erotik med sin partner. Men ved vi i grunden, hvad vi har lyst til og tænder på - og hvis vi gør, hvordan får vi det så sagt? Det fortæller Joan Ørting om i denne bog, hvor hun introducerer de fem erotiske sprog, der kan hjælpe læseren med at blive klogere på sig selv og sin seksualitet.
Vinder af den Internationale Bookerpris 2020 - en enestående debutroman om en families sorg og en piges dystre fantasier. Tiårige Jas bor på en gård med sin strengt kristne familie. Hun har sin helt egen måde at sanse verden på: følelsen af kopattesalve på huden som beskyttelse mod de hårde vintre; de grønne tudsers kaperslignende vorter; lyden af ”rødmeord” der ikke står i Bibelen. Men da hendes bror under et skøjteløb går gennem isen, står Jas og hendes gudfrygtige familie alene tilbage med sorgen og tabet, som ingen må tale om, og ingen vil kendes ved. Jas ser til – og vender aldrig blikket væk. Og mens forældrene trækker sig ind i sig selv, og familien langsomt falder fra hinanden, bliver Jas og hendes søskende, Obbe og Hanna, mere og mere opslugt af deres egne mørke og farlige fantasier. “Aftenens ubehag” er en radikal og enestående debutroman fuld af vild og egensindig skønhed midt i sorgens opslugende univers. Marieke Lucas Rijneveld (f. 1991) er selv vokset op i en reformert kristen landbrugsfamilie i Nordbrabant i Holland, og bor i dag i Utrecht. Forfatteren debuterede i 2015 med digtsamlingen, Kalfsvlies (Kalveskind) og udgav i 2018 “Aftenens ubehag”, som blev en bestseller i Holland og belønnet med både ANV Debutantprisen og den fornemme Internationale Bookerpris – som den yngste forfatter nogensinde. Ved siden af sin forfatterkarriere arbejder Rijneveld som medhjælper på en gård. Pressen skrev: “Skaber en uovertruffen stemning.” ***** - POV International “Vidunderlig smuk og vild.” - Guardian “Enestående, en intens, rå og mindeværdig debut.” - Financial Times “Chokerende god... En klassiker.” - Max Porter, forfatter til “Sorg er et væsen med fjer” og “Lanny”
Sallys far har et problem. Sally synes nemlig, det er sjovere at se YouTube-videoer end at høre på hans historier. Så Sallys far kaster sig ud i en ny karriere. Han vil være youtuber og går i gang med alt fra irriterende pranks og ækle pizzaer til tåkrummende dansevideoer. Men som det tit er med Sallys far - så er det ikke nødvendigvis en særlig god idé.Sallys far bliver youtuber er en del af den populære billedbogsserie om Sallys far af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen.Fra ca. 4 år Flere bøger i samme serie:Dengang Sallys far var drengSallys far gider ikke være voksenSallys far er sygt pinligSallys far bander (... ad helvedet til)Sallys fars fede ferieSallys far er langt ude i skovenSallys far kringler julenSallys far er en dårlig taber
På et ikonisk billede fra 1968 ser man rektor Mogens Fog og studenteraktivist Finn Ejnar Madsen stå side om side på talerstolen i Københavns Universitets festsal. Sidstnævnte er i gang med en brandtale om professorvældets tyranni og ungdommens alt for længe negligerede krav om magt og indflydelse både på læreanstalterne og i samfundet uden for. - Det er det fotografi, Henrik Jensen tager udgangspunkt i i sin nye bog, som tegner et kritisk/præcist billede af den æra, der begyndte med ´68. Han skildrer oprøret og de konsekvenser, det fik på såvel kort som langt sigt, både i det nære, i familie- og vennekredse, og i politiske sammenhænge; han trækker på sin egen historie og på danske forhold, og han får inspiration udefra, fra både Europa og USA ind i billedet. Han skriver om ungdomsdyrkelsen, om frihedsdrømmene, om angrebene på institutionerne, om musikken og litteraturen, om voldsdyrkelsen, der blev mere og mere udtalt, bl.a. i sympati med Black Panthers, om den frigjorte seksualitet og dens virkninger; i det hele taget om en generation, som troede, den opfandt verden forfra, at den repræsenterede de første mennesker på jorden.
Created in collaboration with the Andy Warhol Foundation, this book reveals hundreds of the artist's instant pictures, many seen here for the first time. From self-portraits to still lives, anonymous nudes to New York high society, from Cabbage Patch dolls to portraits of Mick Jagger and Debbie Harry, these impromptu images offer a unique...
København, forår, 1945. Den danske modstandsbevægelse er i knæ. En række af de ledende danske frihedskæmpere sidder fanget i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København, hvor de dagligt udsættes for tortur. Med mindre englænderne løber den enorme risiko, det er at bombe midt i en venligtsindet storby, risikerer hele den danske frihedsbevægelse at bryde sammen. Nazisterne frygter, at Royal Air Force vil angribe, og har derfor placeret fangerne som menneskelige skjold øverst oppe på 6. sal – og dermed gjort angrebet næsten umuligt. Den unge københavner Asta vil helst holde sig på afstand af krigen, leve sit liv med job, familie og veninder, og drømme om den store kærlighed. Men krigen presser sig på. Og en voksende følelse af skyld. Modstandsmanden Harald har for længst valgt side. Harald er ikke nogen helt, men efter tyskerne skød hans bror, har krigen besat hans sind. Langt væk – på den engelske østkyst – bliver den unge Royal Air Force-pilot Edward sendt på en mission, der er så kompliceret og risikabel, at den bliver betegnet som en af de vanskeligste under hele Anden Verdenskrig: bombningen af Shellhuset i København. Og midt på Frederiksberg – på den traditionsrige franske skole – insisterer lærerinden Benedikte på, at krigens vanvid ikke skal fylde noget i skolens hverdag. Her hersker orden, bøn og disciplin – her er man endnu lykkeligt uvidende om, at skolen snart vil blive centrum for en af de største tragedier i nyere dansk historie. Det er den 21. marts 1945. Krigen er slut om få uger. 26 modstandsfolk sidder fanget i Shellhuset. Over 500 mennesker er samlet på Den franske skole, heriblandt 34 katolske nonner, otte civile lærerinder og 482 børn. Og 1200 kilometer væk letter 51 engelske fly med kurs mod København – forude venter en af danmarkshistories mest afgørende dage. Romanen bygger på en lang række interviews med mennesker, der havde de voldsomme begivenheder i foråret 1945 helt inde på kroppen – men er en fri gendigtning af katastofen.
I perioden 2013-17 var forfatteren adskillige gange tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor hun blev behandlet for en svær depression. Hun gennemgik en række ECT-behandlinger, det vil sige elektrochockbehandling, der fremkalder krampeanfald ved hjælp af svag elektrisk strøm. Denne metode anvendes ofte sammen med forskellige andre psykiatriske behandlingsformer, men forskerne er uenige om effekten af den og især bivirkningerne. For forfatteren var denne behandlingsform absolut sidste udvej, men langsomt begyndte hendes hukommelse at forsvinde, og livet blev mere og mere tomt og formålsløst. Linda Boström Knausgårds fjerde roman Oktoberbarn er et rasende opgør med psykiatrien, samtidig med at det er en krystalklar skildring af afgørende tidspunkter og begivenheder i hendes liv - barndom, ungdom, ægteskab, forældreskab og skilsmisse - som bliver belyst, alt imens hendes hukommelse og minderne langsomt smuldrer for hende.
I 2019 er det 75-året for D-dagen. I den anledning udkommer ”Den Røde Brænding”. Der er tale om en enestående menneskelig skildring af de danskere, der kæmpede for de allierede før, under og efter invasionen i Normandiet. »Den Røde Brænding« fortæller historien om de danskere, der var en del af den allierede indsats i Normandiet – bogen bidrager også med ufortalte danske beretninger, som aldrig er blevet publiceret før nu. Der fokuseres på de gribende danske førstehåndsberetninger, og forfatteren lader personerne fortælle historien udfra deres perspektiv. Bogen behandler de danske beretninger om perioden fra Danmarks besættelse op til invasionen, D-Dag d. 6. juni 1944 og den efterfølgende periode af Operation Overlord, som uden tvivl var et af de vigtigste slag i det 20. århundrede. Afsluttende vil perioden efter krigen blive behandlet for at belyse effekten af at være en del af krigen, samt hvordan det var at vende tilbage til Danmark, for fleres vedkommende efter mere end fem års deltagelse i Anden Verdenskrig.
Norske Jan Kjærstad har skrevet en bog om Utøya, der ikke handler om Utøya, men om de følelser, en national tragedie kan vække og de problematikker, der rejser sig i efterspillet. Storefjeld er en insisterende bog om en grufuld hændelse, fortalt i tre dele, fra tre forskellige synsvinkler. En varm sommerdag i 2008 bliver Arbeiderpartiets frontfigur, Arve Storefjeld, og flere af hans familiemedlemmer fundet myrdet i en hytte syd for Oslo. De har alle fået halsen skåret over, og tragedien får naturligt nok terroralarmen til at lyde. Storefjeld var en omstridt person, alligevel er der ingen, der tænker, at gerningsmanden skal findes i egne rækker, blandt ’os’. I romanens første del følger vi journalisten Ine Wang. Hun har netop lagt sidste hånd på en biografi om Storefjeld, da nyheden om mordene rammer. Hun står i et vadested, personligt og professionelt, og historien kommer til at få afgørende betydning for hendes liv. Bogens anden del fortælles af Peter Malm. Han er byretsdommer og en indelukket mand, der bare passer sit arbejde. Da han ganske overraskende bliver udnævnt til dommer i sagen, vækkes en ny interesse for livet omkring ham. I bogens tredje del følger vi Nicolai Berge, der er politikersøn og forfatter. Og så er han ekskæreste til Storefjelds datter Gry, der også er blevet myrdet. Pressen skriver: »En vigtig roman ... intelligent og vellykket.« – Weekendavisen »En analytisk begavet forfatters idéroman i gammeldags forstand.« **** – Politiken »Et storslået stykke skønlitteratur.« – Information »En udsædvanlig pondus. Kjærstad når nye højder.« – Jyllands-Posten »En alvorlig, tankevækkende roman.« – Ekstra Bladet »En roman, der kryber ind under huden og bliver der længe efter endt læsning.« – Familie Journalen »En roman om de følelser, en national tragedie vækker.« – Fjends Folkeblad ”I Berge rusker Jan Kjærstad op i nogle af de største myter, traumer og arketyper i nyere norsk historie. Resultatet er en af hans stærkeste romaner til dato.” ****** – VG ”En af Jan Kjærstads mest underholdende, indsigtsfulde, velstrukturerede romaner … fortjener mange læsere.” ****** – Stavanger Aftenblad ”En pragtfuld og solid roman. Om os.” ****** – BOK365
Stefan Bak Dalgaard vil på den ene side gerne blive til noget og have succes. På den anden side hader sig selv for netop dette begær. Han har satset på at blive forfatter, men må indse, at alt ikke går efter planen. Hans forlægger og bedste ven har travlt med nye, unge digternavne, og legaterne er ved at slippe op. Samtidig er han familiefar med ondt i hovedet, han er seksuelt udhungret og i evig kamp med sit eget dårlige humør. Og så er han til stadighed plaget af sin svigermor, hendes smartphone og hendes Politiken. En aften møder Stefan en gammel studiekammerat på et værtshus, og her opstår spørgsmålet: Er Stefan kunstner, eller skal han tage imod et tvivlsomt tilbud om at deltage i konsulentprojektet Stresskompagniet, hvor der kun måske kan være penge i fremtiden?
Valgt er andet, selvstændige bind af Ritt Bjerregaards erindringer, hvor hun tager os med bag kulisserne i dansk politik op gennem 70’erne og frem til begyndelsen af 90’ere. Bogen er et portræt af en af tidens mest populære og indflydelsesrige politikere, der havde sine meningers mod. Det bragte hende i modvind blandt politikerkolleger og i medierne. Vi møder den helt unge politiker, der bliver valgt til Folketinget i 1971 og kun to år senere bliver udnævnt til undervisningsminister af Anker Jørgensen. ”Ankers pinup” stod der dagen efter på Ekstra Bladets spiseseddel – og det var sigende for tiden. Kvinder måtte kæmpe en hård kamp for at blive taget alvorligt. I bogen fortæller Ritt Bjerregaard om arbejdet i Folketinget, om de vigtigste sager – fx kampen om RUC, der dengang var et yderst kontroversielt eksperiment, om Ritz-sagen, der endte med en ministerfyring, om en ny folkeskolereform, om de berømte fodnoter, om arbejdet som minister og gruppeformand og meget mere. Vi får også på tætteste hold en beskrivelse af Anker som politiker, af kaffeklubberne og strikkeklubben, af venner og fjender – og ikke mindst historien om partifællen og vennen Inge Fischer Møller, der blev frosset ud af partiets ledelse, hvilket fik katastrofale følger. Bogen slutter med Ritts historie om den berømte lejlighed på Vesterbrogade, der blev afgørende for hendes position i partiet, og for hendes forhold til Svend Auken og dermed optakten til det dramatiske formandsopgør mellem Auken og Poul Nyrup Rasmussen. Bogen rummer desuden passager om Ritts liv i dag, hvor kræften er tæt inde på livet. Undervejs i fortællingen kommenterer hun den aktuelle udvikling i Danmark. Også Socialdemokratiet får ord med på vejen. Det parti, som Ritt har brændt for, og som har været udgangspunkt for hendes mangeårige politiske arbejde, og som hun fortsat er medlem af.
I 1942 er der mange værre steder at opholde sig end Zürich, og Bernie Gunther har set sin del af dem. Så da hans overordnede beder ham om at opspore UFA-filmstudiernes starlet Dalia Dresner i Zürich, tager Bernie jobbet. Ikke at han har et valg: Hans overordnede er Joseph Goebbels, og propagandaministerens interesse i Dalia er mere end professionel. Missionen bringer Bernie fra Zürich til Zagreb og videre til de kroatiske udryddelseslejre. Inden længe har han den amerikanske efterretningstjeneste på nakken, og det schweiziske politi vil have ham til at se på en gammel sag, der måske har en forbindelse til Berlin. Men værst af alt: Bernie Gunther er ved at forelske sig i den gådefulde Dalia. Og Goebbels er ikke en mand, man ønsker at have som sin fjende.KVINDEN FRA ZAGREB er tiende, fritstående bind i Philip Kerrs prisbelønnede Berlin Noir-serie. Den bevæger sig dybt ind i hjertet af den tyske propagandamaskine og UFA-filmstudierne i Babelsberg.
Da kriminalinspektør Emma Sköld vågner i en hospitalsseng efter fem måneder i koma, har hun ingen anelse om, hvad der er sket. Hun husker kun, at hun efterlod sin fire uger gamle datter hos kæresten, Kristoffer, for at ride en tur.I Emmas fravær har Kristoffer bedt sin tidligere kæreste om hjælp til at passe datteren, og det er en opgave, hun trives alt for godt med. For dels er hun aldrig kommet over bruddet med Kristoffer, dels har hun altid ønsket at blive mor.Nu ligger Emma i sin hospitalsseng og undrer sig over, hvad det er Kristoffer skjuler for hende. Og hvad med rideuheldet – var det overhovedet en ulykke? Eller er der i virkeligheden nogen, der vil hende til livs?Da hun beslutter at indvie en kollega i sine bekymringer, får det katastrofale konsekvenser.
Kazuo Ishiguros roman Den begravede kæmpe handler om et aldrende ægtepar, der i tiden efter Kong Arthurs død sætter ud på en lang rejse til fods for at opsøge deres søn, som de ikke har set længe, men undervejs ændrer rejsens mål sig og bliver i lige så høj grad en rejse for at afdække grunden til den mystiske tåge, der hærger landet. Det er en både grusom og bevægende historie om hukommelsestab, kærlig, hævn og krig.
Et stort værk, der giver overblik og bred viden om besættelsestiden og kan skabe interesse for perioden hos nye generationer.Besættelsen er den mest dramatiske periode i danmarkshistorien, og alle danskere blev påvirket af begivenhederne. Nogle mistede livet i modstandskampen. Nogle valgte at kæmpe på tysk side. De fleste skulle få dagligdagen til at fungere – med vareknaphed, mørklægning og arbejdsløshed. Andre udnyttede det marked, krigen skabte, til at tjene gode – men tvivlsomme – penge. Thomas Harder fortæller om perioden i et stort forord, kapitelindledninger og grundige billedtekster."Besættelsen i billeder" rummer over 500 fotos og plakater – dels de kendte, ikoniske billeder, dels en række fotos, som er mindre kendte, og en del, der ikke tidligere er offentliggjort.Thomas Harder (f. 1959) er en dansk forfatter, journalist og oversætter. Han har arbejdet som journalist og anmelder ved Weekendavisen og Politiken og har desuden oversat en række italienske klassikere til dansk. Gennem sin karriere har han modtaget en lang række priser for både sit journalistiske og litterære arbejde, og i perioden 1996-2000 sad han som formand i Litteraturrådet.
Dette er en dansk litteraturhistorie, men det særlige er, at den ser sit emne fra så højt et fugleperspektiv, at detaljerne forsvinder og hovedkonturen - hovedsporet - træder frem. I én bog på 700 sider når vi fra Vølvens spådom og de islandske sagaer over Kingo, Holberg, Oehlenschläger og Hauch til Brandes, Blixen, Brøgger og Guldager. Arbejdsgruppen bag Hovedsporet - Jens Anker Jørgensen, Johnny Kondrup, Peter Olivarius, Bjarne Sandstrøm, Svend Skriver, Marianne Stidsen og Knud Wentzel - har skåret en principielt grænseløs historie ned til en stor, spændende fortælling om dansk litteratur.Denne e-bogsudgave er uden illustrationer.
Bogen tager udgangspunkt i Ove Korsgaards eget liv og hans egen familie, og han bruger ”familien som metode”, som han selv siger. Det bliver på en måde også en beskrivelse af Danmarks forvandling fra landbrugsland til industriland, og bogen føjer sig på smukkeste vis til den beskrivelse af det nordlige Jylland, som Knud Sørensen, Jens Smærup Sørensen og Hans Edvard Nørregård-Nielsen har påbegyndt.
Afrikas grønne bjerge er Ernest Hemingways selvbiografiske rejsebeskrivelse fra en storvildtsjagt for foden af Kilimanjaro. En bog fuld af rå og upolerede drengebogsdrømme og en bog der med sit farverige persongalleri og maleriske Afrika-skildringer lader sig læse som en halvdokumentarisk roman."Afrikas grønne bjerge spiller en central og symbolsk rolle i forfatterskabet"- Bo Green JensenHemingway (1899-1961) var, og er, en af Amerikas betydeligste forfattere, der som journalist havde lært sig en enkelt stil, der blev karakteristisk for hans skønlitterære værker. I 1954 modtog Hemingway nobelprisen i litteratur.
Siden 1960'erne har den 67-årige udenrigskorrespondent rejst det meste af verden rundt og dækket alt fra krige til royale bryllupper. Hun har en forbløffende evne til at være, hvor det sker, og til at se det originale og vedkommende i de mennesker, hun møder. Hun mestrer det elegante og åndfulde, det indsigtsfulde og reflekterende. Ikke mere, intet mindre. Som en irsk veninde engang har introduceret hende: "Det her er Ulla. Hun fortæller gode historier."I denne personlige bog fortæller Ulla Terkelsen, i samarbejde med journalist og forfatter Andreas Fugl Thøgersen, de allerbedste historier fra sit liv og årene som omrejsende reporter med hele kloden som arbejdsplads. Hun beretter blandt andet om ungdomsårenes skelsættende møde med kommunismen i Polen og om det løsslupne liv i Swinging London. Om længsler og leg i barndommens aarhusianske baggårde og om slagmarkernes rædsler i Kabul, Belfast, Kairo og omegn. Og om, hvordan man altid tager fejl, hvis man tror, man kan regne ud, hvordan det ender.
Følg personerne fra Giganternes fald og deres børn i de dramatiske år omkring 2. verdenskrig. En storslået historisk fortælling fortalt gennem gribende familieskæbner, om kampen for frihed og demokrati, om krig og kærlighed.Verdens vinter er andet bind i Ken Folletts store trilogi om det 20. århundrede fortalt gennem fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Børnene fra Giganternes fald er nu næsten voksne, og vi følger dem og deres forældre i årene omkring Depressionen, Den spanske borgerkrig og 2. verdenskrig - tæt på magtens centrum, på slagmarkerne og i kampen for overlevelse hjemme i byerne. Follett fortæller igen levende og engageret om de store verdenshistoriske begivenheder gennem en række gribende skæbner, som mødes og skilles, krydser hinanden på tværs af kontinenter og er med til at præge historiens gang.
Teorien om ingenting handler om alt det, der ikke er noget - i hvert tilfælde ikke noget, vi rigtigt forstår.Universet er stort, og i forhold til pladsen er der forsvindende lidt i det store vakuum. Det synlige stof, vi kender og selv er lavet af, er små bølger i kvantefelter og fylder kun omkring fem procent af universets hele, mens det mørke stof og den mørke energi fylder resten.Oven i købet tyder alle observationer på, at universet udvider sig, så det synlige materiale kommer til at fylde mindre og mindre i forhold til ‘ingenting’, som der på sin vis bliver mere og mere af. Holger Bech Nielsen konfronterer i bogen andre slags ’ingenting’, som man let kommer til at tænke på, hvis man forestiller sig vores univers, bl.a.:Det ‘ingenting’, der måske var inden Big Bang – hvis man da overhovedet kan tale om et ‘inden’ Big Bang, når tiden i teorien først opstod netop med den hændelse. Og det ‘ingenting’, som man kunne forestille sig var uden for vores univers, og som er det ‘ingenting’, mange intuitivt tænker på, at vores univers må brede sig ud i, når det udvider sig. Endelig filosoferer Holger Bech Nielsen over, hvorvidt vi selv og vores bevidsthed ender som ‘ingenting’ eller noget helt andet.Holger Bech Nielsens og Jonas Kuld Rathjes forrige bog, Teorien om alt, udkom i 2019.
I lastrummet på en efterladt varevogn på Østerbro ligger en død mand. Han er nøgen, lemlæstet og tydeligvis likvideret. Den dødes tilstand peger på et opgør blandt Københavns mest kyniske kriminelle, men efterforskerne Mikael Dirk og Frederik Dahlin har svært ved at få billedet til at passe. Ufrivilligt rodes politihistoriker Maria Just ind i sagen, mens hendes eget liv er i opløsning. Hendes forhold til ungdomskæresten Jakob er forbi, Mikael Dirk har lagt afstand til hende, og oveni det truer en nyansat forsker hendes karriere på Politimuseet. Først da en afdød kvindes dagbog om en gammel uopklaret børnesag finder vej til hende, aner Maria en mulighed for at genvinde det tabte. I sin iver for at finde sandheden begår hun imidlertid en fejl, som risikerer at koste hende alt. På Christiansborg forsøger den skandaleombruste statsminister Troels Mejding at sikre sit eftermæle, men den verserende sag og den mystiske dagbog afslører lidt efter lidt fortidens synder og kaster skygger over statsministeren og flere magtfulde mennesker omkring ham.Natjæger er tredje selvstændige bind i serien om Maria Just.
Med denne bog giver Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel indblik og perspektiv. Hvordan skal vi forstå Putin, hvad var vejen hen mod krigen, og hvad er det for en tid, vi kigger ind i. Bogen er ikke en situationsbeskrivelse af krigen i Ukraine, selv om krigen er bogens afsæt. Den giver gennem nedslag i en række vigtige spørgsmål læserne svar ”vejen derhen” og tiden efter. Bogens kapitler handler om Ruslands politiske tænkning, om statsmagt, forsvar, sikkerhedspolitik og relationer til omverdenen. Den behandler forholdet mellem Putin og hans topfolk, det system som understøtter/svækker beslutningsprocesserne i Kreml, samt relationen mellem styre og befolkning. Og den giver en forståelse for russisk identitet, det russiske samfundssystem, russisk politik og den russiske økonomi og demografi.
Krigen synger på sidste vers. Peter og Kassandra bor hos ambassadørparret Augusta og Flavio Zanetti i Berlin-forstaden Köpenich. De fire beslutter sig for at søge hævn over de generaler, der stod bag massakren, da oprøret i Warszawa blev kvalt. For at opnå det, må de infiltrere en organisation, der hemmeligt arbejder med at oprette flugteruter til Sydamerika for prominente nazister - de såkaldte rottelinjer.
Johanne Bille har skrevet en klar og klog skildring af jagten på kærlighed, og hvad der sker, når man får overskredet sine grænser og mister sig selv.Marias liv drejer sig om mænd: Hun indleder forhold til mænd, der tænder på idéen om at date en ung, kvindelig forfatter, men som ikke bryder sig om bøger skrevet af unge, kvindelige forfattere. Samtidig arbejder hun med at sælge lavkvalitetsprodukter til midaldrende mænd som tekstforfatter i Hvepsereden, selvom hun drømmer om at skrive flere bøger. Hun forsøger at finde sin egen stemme, men det er tavsheden, der falder hende nemmest i en verden dikteret af mænd.En aften får Marias tavshed afgørende betydning for hendes liv, og hun mærker på sin egen krop, hvad der sker, når tavshed tolkes som samtykke.Når mænd forlader mig er en fortælling om overgrebets natur og om at miste ejerskabet over sin krop. Det er også en fortælling om det fantastiske og farlige ved at beruse sig. I alkohol og skrift, i andre mennesker og i sig selv.
De to brødre Jakob og Thomas Brinch vokser op i efterkrigens Vejle. Efter afsløringen af en familiehemmelighed udvikler de to brødre et voldsomt uvenskab, der følger dem til København. Her lever Thomas det vilde liv, mens Jakob forelsker sig i den ældre revolutionære Berit og selv lever et beskyttet, stilfærdigt liv.I Danmark bygger ungdommen nye samfund i Thy og på Christiania, flytter i kollektiv, demonstrerer og slås for fred og ligeberettigelse i verden. For nogle løber oprøret løbsk – og de bliver ikke samlet op. For andre ender det i trygge positioner med succes i tilværelsen. I slægtens hus på Fanø mødes de to brødres morfar, Erling Brinch, med to mænd fra fortiden. Derefter ændrer hele familiens liv sig afgørende … "Det er de oprørske der svigter" er anden del af den populære romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Tredje og sidste bind udkommer i efteråret 2022. Om forfatterne:Forfatterparret Ringhof & Valeur består af Lise Ringhof (f. 1964), som i mange år har arbejdet med salg, marketing og presse på danske bogforlag, og Erik Valeur (f. 1955), som er uddannet journalist, og som tidligere bl.a. har udgivet bestsellerromanen "Det syvende barn". Forfatterparret bor skiftevis i Valby ved København og i Sønderho på Fanø, hvor de har researchet og skrevet romantrilogien sammen.
Kim Schumacher var stemmen, der med sprogligt overskud gav et helt årti fartstriber – som radiovært, filmanmelder og på tv. Han lyste op i offentligheden og hos dem, der lærte ham at kende. Men han var også et hemmelighedsfuldt og tilknappet væsen, og hans historie er aldrig blevet fortalt til bunds før.I Dem jeg elsker, elsker jeg - Kim Schumachers mange liv kommer vi for første gang tæt på manden bag det speedsnakkende ydre. Fra han på Skorpeskolen i Hellebæk først stifter bekendtskab med filmmediet i slutningen af 60’erne, over hans rejser til New York i 70’erne, hvor han dykker ned i punkscenen og homomiljøet i en blanding af frihedskamp og seksuel frigørelse, til han i 80’erne bliver hele Danmarks Kim Schumacher som populær radio- og tv-vært.Kim Schumachers fortælling hænger tæt sammen med historien om de kulturelle miljøer og tendenser, der var med til at forme ham gennem tre vidt forskellige årtier. Han var på mange måder forud for sin tid, og med sin nysgerrige og fordomsfri tilgang til popmusikken leverede han startkablerne til vor tids dominerende ungdomskultur.
I 2020 fylder Gyldendal 250 år. I den anledning har Weekendavisens Pernille Stensgaard skrevet et portræt af Gyldendal: Historien begynder først i 1950´erne, da Knud W. Jensen køber aktiemajoriteten i forlaget og indsætter en ledelse bestående af tre unge mænd: Otto B. Lindhardt, Jokum Smith og Ole Wivel, som bliver dem, der kommer til at tegne det nye Gyldendal. Stensgaard fortæller sin historie med tilbageblik på vigtige perioder og personer, magtkampe og intriger i forlagets historie: om Søren Gyldendal, der grundlagde det hele, om de tre generationer Hegel, om Peter Nansen, Ingeborg Andersen, Kurt Fromberg, Stig Andersen, helt op til vores tid. Informativt, livfuldt, en fornøjelse at læse.
Hver aften skal der fortælles historier, mener Sallie, og helst lige midt i TV-Avisen. Og når man er en fantastisk rar far, er der vist ikke noget at gøre . Læs og hør historierne om Derfor prutter man, Min onkel og min onkels nye hund, Pigen der huskede det hele, Den legetøjsløse stakkel, Den sidste historie i verden og mange flere. Som altid i det Fupzske univers blandes fantasi, realisme, hverdag, hjertekval og fjol i helt unikke fortællinger, som både kan underholde forældre og børn under godnatlæsningen . lige midt i TV-Avisen. Hver af de 11 historier indledes med en lille ""plagehistorie"". Kim Fupz Aakeson har skrevet adskillige film, udgivet romaner, ungdomsbøger, noveller og har sammen med Rasmus Bregnhøi udgivet billedbøgerne Verdens uartigste dreng, Damen der elskede sin dreng og Tante T. Bogen er indtalt af Peter Frödin, der har indspillet flere film, lavet satire og været med i en lang række teaterforestillinger. Han har også lavet børneprogrammet Bullerfnis sammen med Hella Joof.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.