Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om År 1500 til i dag

Her finder du spændende bøger om År 1500 til i dag. Nedenfor er et flot udvalg af over 63.332 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Sissel-Jo Gazan
    122,95 - 187,95 kr.

    Rosa vokser op i Aarhus i 80erne blandt hippier, graffitikunstnere, BZere og venstreradikale. Hun bor sammen med sin mor, der går meget op i svampevidenskab og i kampen mod kapitalismen og mindre op i, hvem Rosas biologiske far er. Som voksen forsker Rosa i street art og har specialiseret sig i den anonyme street art-kunstner Blækhat, der provokerer og fascinerer hele verden med sin humoristiske, politiske kunst. Efter et forlist kærlighedsforhold rejser Rosa i Blækhats fodspor og ender i Berlin, hvor hun pludselig kommer meget tæt på gåden om, hvem hun selv er. Blækhat er en rørende og overraskende roman om familiehemmeligheder, om oceandybe venskaber og livskraftig kærlighed og om de politiske ekstremer, der enten skiller os ad eller binder os sammen.

  • af Leif Davidsen
    122,95 - 184,95 kr.

    En intens spændingsroman om forræderi og loyalitet, en families opløsning og genforening, og de politiske spændinger mellem Vesten og Rusland. I 1993 forsvinder den danske efterretningsagent John Arnborg. Da han dukker op igen, er det på russisk side. Arnborg har forelsket sig i en russisk kvinde og arbejder nu for efterretningstjenesten FSB. Hjemme i Danmark har han efterladt sin kone og teenagedatteren, Laila. Faderens forræderi kaster en skygge over Lailas liv. Laila uddanner sig til sprogofficer, men efter to udsendelser til Irak bestyrer hun en campingplads i Bogense. Her modtager hun pludselig et brev fra sin far, og konfrontationen med fortiden sender hende ud på rejse til det moderne Rusland. Faren har efterretninger, der kan blive afgørende for Danmark og de baltiske lande, men stærke kræfter søger at forhindre oplysningerne i at slippe ud. Laila bliver viklet ind i sin families ukendte historie, der trækker tråde tilbage til Den Kolde Krig. Med "Djævelen i hullet" vender Leif Davidsen igen tilbage til Rusland i et spændende drama.

  • - Ild og blod
    af Tom Buk-Swienty
    43,95 - 287,95 kr.

    KAPTAJN DINESEN – ILD OG BLOD er en stor biografisk fortælling i to bind om den aristokratiske eventyrer, kriger, jæger, politiker og forfatter Wilhelm Dinesen (1845-95). Dinesen var i sin samtid kendt som ”Kaptajn Dinesen”. I dag er han måske bedst kendt som Karen Blixens far. Men kaptajnen fortjener i den grad sin egen plads i historien. Det var ikke fra fremmede, at hans verdensberømte datter fik sin eventyrlyst og fortælleglæde. Kaptajn Dinesens eget liv havde, som det fremgår af Tom Buk-Swientys nye værk, selv karakter af én lang, fantastisk fortælling. Lydbogen er indlæst af Henrik Jandorf.

  • af Lone Theils
    65,95 - 83,95 kr.

    Nora Sand er rejst til Thailand for at træne kickboksning og få de hjemlige problemer lidt på afstand, da hun hører om et voldsomt drab hjemme i England. Snart sender avisen Globalt hende til den lille provinsby Toppingham, hvor en politimand er blevet brutalt halshugget med en krumsabel. En videooptagelse er lagt på nettet, og alt tyder på terror. Men efterhånden som Nora graver dybere i sagen, opdager hun, at byen gemmer på en mørk og hjerteskærende hemmelighed, som selv myndighederne gør alt, hvad de kan, for at dække over. En hemmelighed, som nogen er parat til at slå ihjel for - igen og igen. Andre titler i samme serie: Pigerne fra Englandsbåden, Den blå digters kone og Heksedrengen.

  • af Margaret Atwood
    138,95 - 208,95 kr.

    "Kære læsere. Alt, hvad I nogen sinde har spurgt mig om Gilead og dets opbygning, er brugt som inspiration til denne bog. Eller næsten alt. Resten er inspireret af den verden, vi lever i." - Margaret Atwood I denne selvstændige fortsættelse til Tjenerindens fortælling svarer den anerkendte forfatter Margaret Atwood på de spørgsmål, som har forundret og pint læsere i årtier. Da bildøren smækkede i på sidste side i Tjenerindens fortælling, anede læserne ikke, hvad det betød for Offreds fremtid - frihed, fængsel eller død. Med Gileads døtre er ventetiden endelig forbi. Her samler Margaret Atwood tråden op, femten år efter at Offred trådte ud i det ukendte, med vidnesbyrd fra tre kvinder inde fra Gilead. Margaret Atwood (f. 1939) er canadisk forfatter, litteraturkritiker og miljøaktivist. Atwood oplever i disse år fornyet opmærksomhed internationalt og nævnes som kandidat til Nobelprisen i litteratur.

  • - Med efterord af Mads Brügger
    af Joseph Conrad
    151,95 kr.

    Med efterord af Mads Brügger. Mørkets hjerte bygger på Joseph Conrads egne oplevelser som flodskipper i Belgisk Congo - et stort stykke af det indre Afrika, erhvervet af den belgiske konge Leopold II, der udnyttede sin personlige koloni som et imperialistisk rædselsregime, der fik omliggende engelske og franske besiddelser til at ligne de rene børnehaver. En rejse der inspirerede ham til at skrive den umiddelbart simple fortælling om Charlie Marlow. På en båd ved Themsen fortæller Marlow fire venner om en rejse, han har været på som kaptajn på en flodbåd i Afrika. Her har Marlow fået til opgave at finde den udstationerede belgiske elfenbensjæger Kurtz, der har ry for at være en kompetent og retskaffen mand. Sandheden om Kurtz viser sig dog at være en anden: Han har udviklet sig til et monster, en egenrådig, grisk og morderisk imperialist, der blindt forgudes af de indfødte. Mørkets hjerte er en psykologisk roman, fyldt med symbolik, hvor handlingen, udover at være rejse på det ydre plan, også er en rejse ind i fortællerens, og måske læserens, eget indre. Desuden er det en forfaldsroman, hvor civilisationskritikken hænger som en stor mørk sky over europæiske værdier som etik og selvbeherskelse. Udgives i Gyldendals Klassikerkollektion. En ny serie med klassikere fra Danmark og hele verden. Serien vil udkommer med små og store kollektioner. Denne kollektion samler sig om rejsen som tema. I samme kollektion udkommer H.C. Andersens Fodrejse - Fra Holmens kanal til østpynten af Amager i årene 1828 og 1829 og J.R.R. Tolkiens Hobbitten.

  • af Søren Pind
    118,95 - 247,95 kr.

    I denne personlige beretning fra Søren Pind, fortæller han historien fra ungdomsårene på Bornholm til lokalpolitik i København. Han fortæller om rejsen til national politik i Folketinget og til verdensscenen som frihedsminister. Bogen er en skitsering af en dramatisk tid, og den tilbyder rig indsigt i Danmarks historie, og en forventelig fremtid. Søren Pind trækker tråde fra kaos over frihedsrus i 70'erne helt frem til  migrationens og populismens årti. Efter sine 30 år i dansk politik, viser han her sin personlige oplevelse af politiske bevægelser og verdens forandring.

  • af Peter Henningsen
    288,95 kr.

    Dengang vi var bønder er en pragtudgivelse om Danmarks historie som bondeland. Med afsæt i ældre tiders bondekultur forklares og beskrives de danske bondegårde, som de så ud fra 1700-tallet til starten af 1900-tallet. Hvad tænkte beboerne om verden? Hvad troede de på? Hvordan talte de? Hvordan gik de klædt? Hvad spiste de? Hvilket liv udspillede sig bag bindingsværket og de lerklinede tavl?Den gamle danske bondegård er et velkendt stykke arkitektur, der i mange afskygninger ligger spredt ud over det danske landskab. Som vidnesbyrd om Danmarks fortid som landbrugsland er de en væsentlig del af vores kulturarv og historie.Bogen beskriver de danske bønders mentalitet og kulturform og de regionale forskelligheder i produktionsformer, som skabte de gamle bondegårde, ligesom variationerne i byggeskikken klarlægges og beskrives. Bogen er rigt illustreret med flere hundrede billeder af gamle gårde fra Danmark, hvoraf stort set ingen tidligere har været publiceret.

  • af Leif Davidsen
    83,95 - 208,95 kr.

    I 1910 er København en rede for spioner, reportere og revolutionære fra hele verden, mens Europa vakler på kanten af Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. Det år ankommer sønderjyden Oskar Madsen til byen fra Amerika efter år i den amerikanske hær og som vicesherif.I København installerer han sig på et lille pensionat, hvor der også bor en russer, som studerer den danske andelsbevægelse på Det Kgl. Bibliotek. En mørk aften redder Oskar tilfældigt sin medlogerende, Vladimir Uljanov, fra to overfaldsmænd, der er udsendt af Zaren. Og dermed indleder han et fortrolighedsforhold til den mand, verden senere skal kende som Lenin.Da Oskar rager uklar med ordensmagten, flygter han og forsøger at genoptage sit frie liv i Amerika. Men i 1917 får han en henvendelse fra den anden side af Atlanten: Lenin har brug for ham i Rusland, og Oskar bliver således førstehåndsvidne til verdenshistorien som Lenins bodyguard.Lenins bodyguard er en stort anlagt historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.

  • af Rakel Haslund-Gjerrild
    138,95 - 177,95 kr.

    70 år gammel og på højden af sin karriere maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann Adam i Paradis. Et portræt af det første menneske, der emmer af begær og erotik. Året er 1913. Det Moderne Gennembrud har prædiket fremskridt og progressive tanker, men hvad angår seksualitet er rammerne smalle og konsekvenserne brutale: København har netop lagt scene til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.Og - midt i alt dette - fragter Zahrtmann palmer, eksotiske blomster og bananklaser fra drivhusene i Botanisk Have til sin mondæne villa på Frederiksberg for omdanne sit atelier til en jungle. For at male sin vision af Paradiset. Hvad gemmer der sig bag dette billede?Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet en roman, der med inspiration fra den historiske maler Kristian Zahrtmanns kunst og tid, beskriver et liv levet i kraftige komplementærfarver og paradokser. Det er en roman om intriger og krukkeri i århundredeskiftets kulturelite, om store kunstneriske triumfer - og om kærlighed på trods.

  • - En biografi om Henrik Kauffmann
    af Bo Lidegaard
    118,95 - 308,95 kr.

    Henrik Kauffmann (1888-1963) er en af de mest betydningsfulde og eventyrlige skikkelser i dansk diplomati – og en af de mest mystiske. Fra han i 1920’erne huserede i Kina og Fjernøsten som Danmarks udsending, til han i afgørende situationer under Anden Verdenskrig og i begyndelsen af Den kolde Krig tog dansk udenrigspolitik i egen hånd, kom han til at præge Danmarks og Grønlands skæbne – lige som mødet i Peking med søstrene MacDougall kom til at præge hans.Bogen er et politisk og personligt portræt af en mand, der lagde sit lod i historiens store vægtskål, og som endte sit liv lige så dramatisk, som han havde levet det. Kauffmann handlede bag om sin regering, og han er selv svær at komme bag om, både politisk og privat. En virkelig historie, der læses som en politisk roman med Henrik Kauffmann som hovedperson og USA’s interesser i Grønland som ledetråd.

  • af Michael Katz Krefeld
    75,95 - 138,95 kr.

    Den unge danske læge Maja Holm er fra Norge vendt hjem til Danmark - til barndommens kvarter for at give sit eget barn en tryg opvækst. Men intet er som før. Idyllen er brudt i kvarteret, hvor der på bare tre måneder er blevet dræbt tre drenge. En uhyggelig profil af Danmarks første seriemorder tegner sig: alle tre drenge er blevet fundet med et glansbillede med Peter Pan-motiv i hænderne. Vil Peter Pan snart igen flyve ind ad vinduet til et nyt børneværelse?Maja Holm bliver hurtigt involveret i de dystre begivenheder på allernærmeste hold ...

  • af Simone de Beauvoir
    72,95 - 174,95 kr.

    De uadskillelige er en roman om venskabet mellem de to piger Sylvie og Andrée. Allerede fra første møde bliver Sylvie fascineret af den smukke og vidende Andrée - hun vil gøre alt for at vinde hendes opmærksomhed og få hende til at gengælde sin kærlighed. Et tæt venskab vokser frem, men hele tiden i skyggen af Andrées stormfulde forelskelser, lunefulde temperament og dominerende mor. Sylvie prøver at få Andrée til at kæmpe for sin frihed og tidens begrænsende konventioner, men inden de ser sig om, er det for sent.Bogen er et unikt indblik i det venskab og den tid, der fik afgørende indflydelse på Simone de Beauvoirs liv og forfatterskab. Det er en roman om kærlighed og venskab, om frihed, restriktioner og store tab.Udgives i SKALA-serien i Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreens oversættelse, med efterord af Lilian Munk Rösing og Sylvie Le Bon de Beauvoir. 

  • af Aleksandr Solzhenitsyn
    145,95 - 245,95 kr.

  • - 8. Bind
    af Jan Guillou
    122,95 kr.

    1972: Den venstreradikale bølge fra 1968 virker nærmest idyllisk sammenlignet med den krig, der nu vokser frem mellem Europas sikkerhedstjenester og en mere og mere splittet venstrefløj. Eric Letang arbejder om dagen som fuldmægtig i Henning Sjöstrands berømte og berygtede advokatfirma, men om aftenen og i weekenderne er han aktiv på venstrefløjen.Hans store kærlighed Gertrude er advokat i Hamborg i et brutalt politisk klima, hvor hun oplever, at hendes venner en efter en sættes i fængsel eller bliver dræbt. I Sverige arbejder hemmelige agenter efter vesttysk forbillede på at fremprovokere en åben konfrontation mellem “terrorister” og staten, og for den modstandsbevægelse, som Eric Letang er med i, bliver det et farligere og farligere spil. Samtidig dør den ældre generation af familien Lauritzen, og en ny kommer til. DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG ­er ottende bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. Serien skildrer familien Lauritzen i flere generationer. "DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG [er] i mine øjne forfatterens bedste i hans ambitiøse slægtskrønike." Politiken, 4 af 6 hjerter "… et fint og farverigt portræt." Berlingske, 4 af 6 stjerner" "At Jan Guillou er forfatter i topklasse, har han for længst bevist. Sprog, handling og plot fungerer som altid i hans bøger. Også denne gang formår han at gøre sine personer lyslevende og realistiske … slagfærdig, stakåndet og strålende underholdning." Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner "Guillou er en fantastisk håndværker på sit felt, her er detaljer, spænding og holdninger i rigt mål." Litteratursiden.dk

  • - Afskedsbreve fra frihedskæmperne 1943-1945
    af Diverse
    188,95 kr.

    Ny udgave af 112 gribende afskedsbreve fra danske frihedskæmpere. Nyt forord af Per Stig MøllerUnder Anden Verdenskrig blev 112 frihedskæmpere dømt til døden ved tysk krigsret. Mange fik lov at skrive et afskedsbrevtil deres nærmeste i de sidste timer inden døden. Fælles for brevene er, at de er stærke og rørende, præget af erkendelsen af, at prisen for ikke at handle mod nazisterne ville have været større end den, de nu står over for.Ligene af de henrettede frihedskæmpere fandt man efter befrielsen gravet ned i Ryvangen, Østerbro. I dag står der bronzekopier af de pæle, hvortil de dødsdømte var fastbundet, før de blev henrettet, på stedet, der er en del af Mindelunden.Kort efter krigens afslutning blev frihedskæmpernes afskedsbreve samlet og udgivet under titlen De sidste timer. Denne bog udkom i ny udgave igen i 2012 og genudgives nu i anledning af 75-året for Danmarks befrielse i 2020.Drenge, I Drenge, som dødeI tændte for Danmark i dybeste MulmEn lysende Morgenrøde.-Kaj MunkSidste Kys, sidste Haandtryk.Farvel, alt godt ønskes jer.Vi længes efter Fred.Farvel alle.-Marius Friil, henrettet i Ryvangen den 29. juni 1944Kære Mor!Jeg er sammen med Jørgen, Niels og Ludvig i Dag blevet stillet for en Krigsret. Vi blev dømt til Døden. Jeg ved, du er en stærk Kvinde, og at du vil tage dette, men hører du, det er ikke nok, at du tager det, du skal ogsaa forstaa det. Jeg er kun en lille Ting, og min Person vil meget snart være glemt, men den Idé, det Liv, den Inspiration, der fyldte mig, vil leve videre.-Kim Malthe-Bruun, henrettet i Ryvangen den 6. aptil 1945

  • af Jesper Clemmensen & Thomas Albrektsen
    138,95 - 277,95 kr.

    Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.SKIBET FRA HELVEDE er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan Anden Verdenskrigs rædsler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne - med en gruppe modstandsfolk, lokale læger og Dansk Røde Kors-medlemmer i spidsen - satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.SKIBET FRA HELVEDE er en fortælling om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed - og en historie om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.

  • af Alaa al-Aswany
    110,95 kr.

    Alaa al-Aswany tegner en medrivende mosaik af menneskeskæbner, mens revolutionen bølger på Tahrir-pladsen midt i Cairo. Året er 2011, og den egyptiske revolution kulminerer i det centrale Cairo, hvor mange tusinder egyptere kræver præsidentens afgang. Her møder vi skolelæren Asma og aktivisten Mazen, der erklærer hinanden deres kærlighed i hastigt nedskrevne breve, og vi følger det unge forelskede par Khalid og Dania, han søn af en fattig vognmand, hun datter af General Alwani, der overvåger hele befolkningen og ikke mindst dem. Vi møder Ashraf, en forfejlet skuespiller og nyligt opvakt revolutionær, som undslipper sin sure hverdag gennem en affære med Ikram. Og så er der Issam, en desillusioneret ex-kommunist, der er klar til at gøre hvad som helst for at klatre op ad den sociale rangstige. Igennem sine indtagende, menneskelige figurer tegner Alaa al-Aswany et modigt billede af den brydningstid, som har haft afgørende indflydelse på ikke bare Egypten, men store dele af Mellemøsten. Jeg løb mod Nilen er stor fortælling om håb og hykleri, begær og undertrykkelse, frihedstrang og længsel efter tryghed.

  • af Steffen Jacobsen
    122,95 - 166,95 kr.

    I dette femte selvstændige bind i serien om Michael Sander og Lene Jensen, får læseren endnu en gang udfordret hver en lille hjernecelle, når gåden skal løses. Serien begyndte med bogen "Trofæ", og i "Ghostwriter" bliver dystre hemmeligheder udfoldet, da direktøren for et af de største medicinalfirmaer findes død i sin bil. Ikke langt fra direktøren ligger den mand, som var hyret som ghostwriter til at skrive direktørens biografi. Han er blevet skudt i hovedet. Politikommissæren, Lene Jensen, får sagen, og da hun falder over en ellers forsvundet dagbog, får hun samtidig en viden, som skal vise sig at være farlig at være i besiddelse af. Denne viden peger i retning af en hun elsker, nemlig hendes egen mand, privatdetektiven Michael Sander. Mørke hemmeligheder udfoldes og Lene Jensen må atter vise, at hun har stålvilje og ben i næsen. 

  • af Kim Blæsbjerg
    152,95 - 233,95 kr.

    Lemvig 1953. Cheminova flytter sin fabrik fra Sjælland til Vestjylland, og ingeniøren Jørn og hans kone Karin tager hul på en ny tilværelse. For arbejderen Niels er fabrikken den redning, han har ventet på. Han og hans kone Margrethe drømmer om bedre kår, og byen mærker hurtigt et løft i levestandard og velfærd. Fabrikken knytter de to familier sammen, og der opstår tætte bånd mellem Karin og Margrethe. Ingen taler højt om det kemiske affald, der ledes direkte i havet, eller de forgiftninger, arbejderne løbende udsættes for. Men efterhånden som forgiftningerne sætter sig spor, begynder alle forholdene at slå sprækker.”De bedste familier” er en fortælling om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund. Om mænds store planer og kvinder, der ikke bare vil følge med. Om venskab og utroskab, loyalitet og svigt. Og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.Om forfatteren:Kim Blæsbjerg (f. 1974) er opvokset i Lemvig i Vestjylland. Han er uddannet fra Forfatterskolen i København i 1997 og cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet. Han debuterede som forfatter i 2002 med kortprosaværket ”Fælder”, og året efter udkom romanen ”Niels Bohrs kærlighed”. I 2007 fik han sit gennembrud med ”Rådhusklatreren”, og han har efterfølgende skrevet ”Pyramiden” (2010) og ungdomsromanen ”Flugten” (2011).I ”De bedste familier” er Kim Blæsbjerg tilbage i Vestjylland, hvor kemifabrikken Cheminova udgør fortællingens bagtæppe. Det er en roman om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund – og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.

  • af Fjodor Dostojevskij
    177,95 kr.

    Kældermennesket er en bitter mand, der fyldt med vrede, aggression, jalousi, skuffelse og sorg over samfundet. Fortællingen gjorde stort indtryk på bl.a. filosoffen Friedrich Nietzsche, og har siden placeret sig som et af de helt store værker i verdenslitteraturen.* * * * * ""Jeg er et sygt menneske ... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske«, indleder Kældermennesket sin lange rablende monolog i Dostojevskijs "Optegnelser fra en undergrund."Og alt dét er han så sandelig, både syg, ondskabsfuld og utiltalende, men han er også - og især - netop menneske. Det er dette sidste, der gør hans nedrige, frastødende, brovtende, ynkelige, på én gang selvhævdende og selvdestruerende, læserfornærmende, men også ret morsomme og i sidste ende tragiske udgydelser værd at læse den dag i dag, 150 år efter at de blev udgivet første gang.« Bognoter.dk 

  • - Du har ikke en chance - tag den! Et familiedrama
    af Peter Øvig Knudsen
    43,95 - 269,95 kr.

    Peter Øvig skriver stor dokumentarisk bog om 80’ernes vigtigste oprørere – BZ-bevægelsen Først besatte de en gammel rugbrødsfabrik ved navn Rutana i efteråret 1981. De næste ni år drev BZ’erne gæk med politi og myndigheder med den ene kreative aktion efter den anden – som da de gravede en tunnel under Korsgade fra det besatte hus Allotria, så en politistyrke på op mod tusind mand kæmpede sig ind i et tomt og forladt hus. Flere hundrede unge tilsluttede sig bevægelsen, som mange af dem betragtede som en ny familie, og i medierne blev BZ uden konkurrence den mest omtalte politiske gruppering i 80’erne. Efterhånden blev sammenstødene mellem BZ og politi mere voldelige, og brosten blev suppleret med brandbomber og slangebøsser med stålkugler. Hele Danmark holdt vejret, da BZ’erne i efteråret 1986 belejrede et helt boligkvarter omkring Ryesgade på Østerbro, og de følgende år opgav politiet til sidst helt at komme i nærheden af de besatte huse. I 1990 blev det sidste besatte hus ryddet, men da Peter Øvig 25 år senere gik i gang med researchen til en bog om BZ, skulle det vise sig, at familien stadig levede. Allerede før forfatteren havde besluttet sig for at skrive bogen, rejste en voldsom modstand sig i inderkredsen af det gamle miljø, som opfordrede alle til at boykotte bogprojektet. ”Du har ikke en chance – tag den!” var et af BZ-familiens mottoer, og Peter Øvig valgte at inddrage modstanden i sin bog. Bemærkelsesværdigt nok var de mest indædte modstandere blandt BZ’ere de samme, som gennem de seneste 35 år oftest selv har fortalt historien i bøger og på film.

  • af Ernest Hemingway
    118,95 - 208,95 kr.

    Der er ingen ende på Paris blev udgivet posthumt i 1964 og er en af Hemingways mest elskede klassikere. Siden Hemingways personlige papirer blev tilgængelige for offentligheden i 1979, har litterater dog undersøgt og diskuteret de omfattende forandringer, bogens redaktører foretog inden udgivelsen. Her foreligger langt om længe den reviderede udgave, der tager højde for Hemingways oprindelige manuskript. Denne udgave, der også er nyoversat, indeholder endvidere forfatterens udkast til flere kapitler, som aldrig tidligere har været udgivet, samt skitser til forskellige indledninger og afslutninger. Der er ingen ende på Paris er et enestående portræt af det sprudlende Paris i årene efter første verdenskrig og den unge Hemingways løsslupne kreativitet og ukuelige entusiasme. Det er også historien om de lykkelige år med Hemingways første kone, Hadley, og deres venskab med kunstnere som F. Scott Fitzgerald, Ezra Pound og Gertrude Stein. ”Hemingways ’Der er ingen ende på Paris’ har for længst etableret sig som en klassisk guide til både den franske hovedstad og den fortabte generation. Den reviderede udgave føjer nyt til historien og fører mod det Paris og de minder, der måske lever bedst i erindringen.” – Information ”Man kan ikke komme uden om, at ’A Moveable Feast’ fra Hemingways hånd er en vidunderlig bog, og at den er blevet stående som en klassiker” - Politiken "en helt fortryllende beskrivelse af 1920' ernes Paris" - Ekstra Bladet

  • af F. Scott Fitzgerald
    43,95 - 189,95 kr.

  • - Med forord af Nielsen
    af Franz Kafka
    72,95 - 174,95 kr.

    Historien om den unge bankassistent Josef K., der bliver arresteret uden nogensinde at få at vide hvorfor. Under den ydmygende retssag nedbrydes hans selvrespekt og modstandskraft, og til sidst dømmes han til døden. "Det 20. århundredes hovedværk." - Weeekendavisen.

  • af Jakob Ejersbo
    43,95 - 137,95 kr.

    Eksil foregår i Tanzania i 80'erne. Hovedpersonen, Samantha, er en ung kvinde, datter af engelske immigranter. Hun føler sig svigtet af sine forældre og har i tiltagende grad svært ved at tilpasse sig den virkelighed, hun lever i, og hun lægger sig ud med alle autoriteter. Hun glider ud i et større og større misbrug af både alkohol og narkotika. Samantha har et stort behov for at blive elsket, og det fører hende sammen med en mand, der aldersmæssigt kunne være hendes far. Forbindelsen til ham viser sig skæbnesvanger for hende ...

  • af Colleen Hoover
    94,95 - 127,95 kr.

    En stærk, hjerteskærende og dampende hed fortælling om at komme op til overfladen og lære at elske igen, når kærligheden gør allermest ondt og synes allermest forbandet."Forbandede kærlighed er årets must read! Jeg elskede hvert et ord, jeg følte hvert et øjeblik, og jeg vil aldrig glemme denne historie." – Goodreads.comDa Tate Collins møder den hemmelighedsfulde pilot Miles Archer første gang, er det langt fra kærlighed ved første blik. Det er heller ikke ligefrem venskab. Det eneste, de to har til fælles, er en ubestridelig gensidig tiltrækning, og snart indleder de et uforpligtende forhold udelukkende baseret på sex. Det burde være den perfekte ordning for dem begge, for Tate har ikke tid til at have en kæreste, og Miles er slet ikke ude efter kærlighed. Spørgsmålet er nu blot, om Tate kan overholde de to simple regler, som Miles har opstillet som eneste betingelse for deres forhold:Spørg aldrig ind til fortiden.Forvent ikke en fremtid.De tror, at de kan håndtere det, men de indser begge hurtigt, at de leger med ilden. For Miles bærer på en mørk hemmelighed, som han ikke er parat til at slippe, og som tiden går, falder Tate langsomt, men sikkert for den flotte og mystiske pilot. Og pludselig er intet særlig enkelt længere.COLLEEN HOOVER (f. 1979) er en amerikansk bestsellerforfatter. Hun har skrevet 10 romaner, hvoraf de 8 har ligget på New York Times’ bestsellerliste, og hvoraf flere har været nomineret i kategorien Best Romance i Goodreads Choice Awards. Forbandede kærlighed er hendes debut på dansk."Kun Colleen Hoover kan fylde så meget talent ind i én enkelt roman." – Jamie McGuire, forfatter til Beautiful Disaster-serien

  • af Niccolò Machiavelli
    43,95 - 227,95 kr.

    Siden Fyrsten blev udgivet 1532 (tyve år efter den blev skrevet), har værket været ombrust af stærkt følelsesladet debat, dybt forkætret og højt beundret, i lige grad til inspiration for Shakespeare som for Hitler.Fyrsten er en lærebog i statsmandskunst, skrevet i en pessimistisk krisetid, og med opskrift på hvordan krisen kan løses. I bogen fremfører Machiavelli sin berømte og berygtede tanke om, at målet helliger midlerne, at f.eks. vold kan være berettiget til at opnå magt i en given situation.Problemstillingen har levet siden, hvad historien kun taler sit alt for tydelige sprog om, og Fyrsten er stadig et at de mest kontroversielle værker i verdenshistorien.

  • - Til døden os skiller
    af Tom Buk-Swienty
    43,95 - 269,95 kr.

    KAPTAJN DINESEN - TIL DØDEN OS SKILLER er andet selvstændige bind af Tom Buk-Swientys biografi om Karen Blixens eventyrlige far,Wilhelm Dinesen (1845-95). Det er de store eventyrs tid for kaptajn Dinesen. Han er på vej ind i det amerikanske vildnis, hvor han som pelsjæger omgivet af indianere søger heling efter ungdomsårenes krigsoplevelser. To år senere kaldes Dinesen hjem til familien i Danmark, men snart hvirvles han ind i den russisk-tyrkiske krig, 1877-78. Det efterlader ham i et sjæleligt mørke.Med den 24-årige Ingeborg Westenholz vender lyset tilbage, og efter en intens kurtisering flytter det nygifte par til Rungstedlund, hvor de stifter familie. Dinesen høster anerkendelse som forfatter og vælges ind i Folketinget. Men under den glansfulde overflade kæmper kaptajnen en stadig mere desperat kamp mod sine indre dæmoner.Tom Buk-Swienty er fulgt i hælene på Wilhelm Dinesen til Wisconsins dybe skove, til Tyrkiet og hjem igen til arkiver og gamle dragkister med private breve. Resultatet er en rejse igennem anden halvdel af det 19. århundredes turbulente historie og en fantastisk fortælling om Dinesens romantiske og tragiske liv. Det er historien om fædre og sønner, uro i blodet, krig, kærlighed og store danske slægter.Indlæst af Henrik Jandorf i 2014. 

  • af Agota Kristof
    212,95 kr.

    To 13-årige tvillingebrødre skal bo hos deres bedstemors hus langt ude på landet, hvor de skal være, fordi deres mor ikke længere kan skaffe mad til dem i byen. Der er krig, deres far er ved fronten, ingen ved, om han er død eller levende. En brutal, smuk og vigtig krigsroman om det krig kan gøre ved mennesker.En ikke navngivet krig, et ikke navngivet sted, en bedstemor, der bliver kaldt for Heksen, og som er alkoholiseret og ondskabsfuld. Lucas og Claus tænker ens og agerer ens, og i de  uvante omgivelser tvinges de til at finde en måde, hvorpå de kan overleve. De  indser at for at kunne håndtere de voksnes absurde og inhumane verdensorden, må de afstå fra enhver form for medfølelse og barmhjertighed og agere følelseskoldt og afstumpet. De fører en krigsdagbog over alt det, de oplever, og når de nedfælder begivenhederne overholder de deres agenda: en prosa helt fri for følelser,nøjagtig og objektiv. Agota Kristofs fortælling om det europæiske drama  og de lidelser, det medførte, fortælles i vi-form, hvilket på en gang er anonymt og koldt og samtidigog gribende, fordi det viser brødrenes fællesskab og dybe afhængighed af hinanden. Bogen består af Det store stilehæfte, Beviset og Den tredje løgn, der her er samlet i én bog og udkommer med forord af Jonas T. Bengtsson i Rosinantes klassikerserie."En af de mest gennemborende krigsromaner undertegnede nogensinde har læst. Skrevet i et tæt og renset sprog, uden patos eller sentimentalitet, er den noget af det mest realistiske, der overhovedet er skrevet om krig ... Smuk som en diamant. Med flere tårer end en sæbeopera. Agota Kristofs tre bøger om vor egen tid er helt nødvendig læsning." - Klaus LynggårdPressen skriver: »Jeg ville uden tøven inkludere Det store stilehæfte i en kanon over den vigtigste europæiske litteratur fra efter Anden Verdenskrig. Romanen rammer stadig lige hårdt, og nu er det tid til, at en ny generation kan blive påvirket.«– Peter Nielsen, Information»[…] tre små, mesterlige romaner, Det store stilehæfte, Beviset og Den tredje løgn, der skulle gøre hende til en berømt europæisk forfatter […]«– Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen »Kristof trænger dybt ind i det, krig, armod og undertrykkelse gør ved mennesket. Den slags kan vi ikke mindes om for tit.«– ***** Per Krogh Hansen, Berlingske

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.