Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om År 1800 til 1899

Her finder du spændende bøger om År 1800 til 1899. Nedenfor er et flot udvalg af over 37.075 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Fjodor Dostojevskij
    118,95 - 227,95 kr.

    Rodion Raskolnikov er en fortvivlet ung student, der i sin deroute myrder en hæslig, gammel pantlånerske, som ingen alligevel vil savne ...I sine fantasier fortæller Raskolnikov sig selv, at det er hans ret at myrde. Han er et geni og kan sætte sig ud over moralen og dens love. Men kan han udviske forbrydelsen fra sit sind? Snart synker Raskolnikov ned i et helvede af galskab og feberhed rædsel. Romanen fører sin læser ind i de mørkeste afkroge af en forbrydersjæl.FORBRYDELSE OG STRAF er senest oversat til dansk i 1942. Med denne nyoversættelse bringes den store roman om forbrydelsens psykologi ind i et nyt årtusind.

  • Spar 19%
    af Maria Helleberg
    118,95 - 157,95 kr.

    Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

  • Spar 32%
    af Jesper Wung-Sung
    187,95 - 217,95 kr.

    I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet.Det er et forhold, som begges mødre modsætter sig. Idas mor, der flere gange indlægges på Oringe Sindssygehospital, nægter at slippe taget i datteren. Svigermoren, den formuende Frederikke Hammershøi, har fra fødslen dyrket Vilhelm som et vidunderbarn, og hun ser Ida som en forhindring for sønnens malerkarriere. Også i det københavnske kunstmiljø, hvor den fåmælte Vilhelm Hammershøi regnes for en ener, vækker forlovelsen forundring.På usikre fødder træder Ida ind i en ukendt verden af museer, kunstnerkredse og udenlandsrejser. Hun følger sin mand i tykt og tyndt, mens han fortsætter med at male billeder, som kun en snæver kreds af mennesker forstår og værdsætter.De rejser efter motiver. De flytter ind i gamle lejligheder, der kan tjene som rum for malerierne. Ida er gift med et menneske, der kun vil én ting her i tilværelsen: at male. Hun bliver Vilhelms livsledsagerske og foretrukne model. I maleri efter maleri, år efter år, står og sidder hun model for sin mand.Ida slås med sin rolle og sit sind. Indimellem må hun få luft ved at råbe højt og lade porcelænet flyve gennem de tomme stuer.Derefter står hun igen ubevægelig som model.Portrætterne af en rygvendt kvinde med blottet nakke i et tomt rum bliver Vilhelm Hammershøis mest yndede og berømte motiv. Han oplever en stigende anerkendelse og popularitet frem mod sin tidlige død i 1916, og det maleriske tema varieres gang på gang med Ida som den tålmodige genstand anbragt inden for kridtstregerne på gulvet. Et liv i rygvendt tosomhed.

  • af Alexis L. Menard
    222,95 - 297,95 kr.

  • af Christopher Clark
    185,95 - 344,95 kr.

  • Spar 24%
    af Søren Kierkegaard
    151,95 - 187,95 kr.

    Med udgangspunkt i den kristne næstekærlighed fortæller Kierkegaard hvordan man kan elske alle mennesker. Med sin store psykologiske indsigt giver Kierkegaard videre en præcis diagnose af, hvordan kærligheden kan forkvakles til iversyge, til had eller til vanens "Lunkenhed og Ligegyldighed".

  • Spar 24%
    af Herman Bang
    43,94 - 189,95 kr.

  • Spar 14%
    af Kelly Bowen
    122,95 kr.

    Skuespilleren Elise DeVries er ikke, hvem hun ser ud til at være. Om aftenen hypnotiserer hun publikum med sin kamæleonagtige evne til at blive ét med sine karakterer, om dagen arbejder hun for detektivbureauet Chegarre & Associates. Men da Elise får til opgave at opstøve en forsvunden hertug, befinder hun sig pludselig midt i et ægte drama.Noah Ellery, hertugen af Ashland, forlod Londons glamourøse selskabsliv for at forfølge drømmen om det simple liv på landet. Han har gjort alt for at undgå komplikationer og indviklede forhold – indtil han møder Elise, som han bliver nødt til at lære at kende. Men da hun afslører sin sande identitet, må hertugen konfrontere sin fortid for at få en chance med kvinden, han er faldet for."Hertug på flugt" er andet selvstændige bind i Kelly Bowens historiske romance-serie Season for Scandal.

  • Spar 14%
    af Tessa Dare
    122,95 kr.

    Nogen havde en skandaløs affære i biblioteket under Parkhurst-ballet. Var det mon lord Canby, med tjenestepigen, på divanen? Eller miss Fairchild, med en skørtejæger, op mod væggen? Måske var det butleren?Det eneste, Charlotte Highwood ved, er, at det ikke var hende. Men rygtet siger noget andet. Medmindre hun kan afsløre de hemmelige elskendes sande identitet, er hun tvunget til at gifte sig med lord Granville, den mest arrogante mand, hun nogensinde har mødt.Sammen sætter de jagten ind på de rigtige syndere, men Charlotte opdager hurtigt, at den på overfladen så regelrette lord Granville gemmer på mørke hemmeligheder, og – ikke mindst – at han kan gøre en kvinde blød i knæene med et enkelt kys."Dydens smalle sti" er femte selvstændige bog i den romantiske serie om den lille by Spindle Cove i 1800-tallets England. Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København Kwww.gyldendal.dkgyldendal@gyldendal.dk

  • Spar 26%
    af Anne-Grethe Bjarup Riis & Thomas Rydahl
    187,95 - 236,95 kr.

    Egeskov 1874. Slottet er på den anden ende. Det syder i køkkenet, og der er et leben op og ned ad trapperne. I aften skal Jessies storebror forloves og familiens fremtid sikres. Det er en glædens dag.Men Jessie er vågnet med et sug i maven. Noget er galt, hun ved det bare. Hun når lige at love sit eget hjerte bort til den lokale præstesøn, da ulykken indtræffer. Storebroren bliver fundet livløs i voldgravens kolde vand.Det tragiske dødsfald katapulterer slottets beboere, høj som lav, ud på nye livsbaner. Ikke mindst Jessie, som nu står til at blive Egeskovs enearving, med alt hvad det indebærer af forventninger om et adeligt giftermål. Også nede i køkkenet skaber den skæbnesvangre dag dønninger, særligt for nyansatte Oda, der kæmper for at finde fodfæste blandt de intrigante tjenestepiger. Og allernederst i hierarkiet hvirvles staldknægten Stig med ind i herskabets drama, da han i al hemmelighed bliver sat til at overbringe et kærlighedsbrev. Et trekantsdrama er under opsejling.

  • Spar 23%
    af Ken Follett
    177,95 - 307,95 kr.

    Lysets våben foregår i den lille fiktive by Kingsbridge i slutningen af det 18. århundrede og følger flere familier og mennesker, hvis liv bliver vendt på hovedet af industrialiseringen og alle de nye maskiner og den mekanik, der påvirker erhvervslivet og dagligdagen. Det fører til opgør, strejker, voldelig modstand og tvangsrekruttering til militæret.Den industrielle revolutions stridigheder og brutalitet intensiveres af en 23 år lang krig mellem Storbritannien og Frankrig – en krig, der når sit klimaks i slaget ved Waterloo.Pressen skriver: ”Topklasseunderholdning fra engelsk histories uudtømmelige skatkammer.”– Politiken om Aftentid og morgengry”En detaljerig fortælling om en voldsom tid.”– Femina om Aftentid og morgengry”Formidabel at lade sig opsluge af.”– Kristeligt Dagblad om Aftentid og morgengry

  • af Simona Ahrnstedt
    137,95 - 162,95 kr.

    Sverige 1884. Den unge Alexandra Rosenkvist er sendt i eksil i det nordlige Sverige efter en skandale, der har rystet adelen i Stockholm. Atle Falk, en mand med en mørk fortid, får til opgave at hente hende hjem. På overfladen har den drømmende, idealistiske Alexandra og den kyniske Atle intet til fælles. Men på rejsen kommer de tættere på hinanden, og forbudte følelser opstår. I Stockholm venter Alexandras rige og konservative familie imidlertid. Og de har helt andre planer for hendes fremtid. Om forfatteren:Simona Ahrnstedt (f. 1967) er Nordens ukronede romancedronning. Hun skriver både nutidige og historiske romaner, er udgivet i 23 lande og alene i Sverige solgt i over en million eksemplarer. Simona Ahrnstedt er en dedikeret ambassadør for romancegenren og for bøger af, om og for kvinder.

  • - 1. Bind
    af Jan Guillou
    81,95 - 117,95 kr.

    Jan Guillous mest omfattende bogprojekt nogensinde! Da havet tog deres far og farbror, måtte de tre drenge drage til Bergen for at skaffe sig føden. Mange år senere blev de uddannet til ingeniører ved universitetet i Dresden. Året var 1901, og menneskehedens teknisk mest avancerede århundrede var netop begyndt. Meningen var nu, at brødrene skulle vende tilbage til Norge for at bidrage til byggeriet af jernbanen mellem Oslo og Bergen, et storslået norsk ingeniørprojekt. Men kærligheden vendte op og ned på planerne. Med BROBYGGERNE indleder Jan Guillou sin nye romanserie Det Store Århundrede. Første bind af Jan Guillous romanserie ”Det Store Århundrede” fanger læseren fra starten./Jydske Vestkysten. Guillou skriver flydende, og han fokuserer på indlysende interessante begivenheder i et indlysende interessant århundrede ... underholdende./ Dagbladenes Bureau Første bind i Jan Guillous nye romanserie om det 20. århundrede er glimrende underholdning./Ekstra Bladet. En rustikt underholdende og sidevendende roman ... Første bind af en effektivt fascinerende romanserie./Politiken Jan Guillou kommer godt fra start med sit ambitiøse projekt ... Han fortæller levende og interessant./Kristeligt Dagblad

  • Spar 18%
    - 18. april 1864
    af Tom Buk-Swienty
    72,95 kr.

    Hele tre danske brigader var dødsdømte, da de om aftenen den 17. april 1864 rykkede op i de sønderbombede skanser på Dybbøl Banke, som blev belejret af en prøjsisk hær fire gange større end den danske. Den danske hær havde i ugevis udholdt et stadigt mere intenst bombardement. Hæren forblødte, men Dybbøl skulle forsvares, koste hvad det ville. Sådan lød ordren fra København. Natten til den 18. april indledte de tyske batterier så et intenst bombardement. Da kanonerne tav kl. 10 om formiddagen, lød der råb fra titusinder af struber: Frem fra skyttegrave stormede seks gigantiske prøjsiske kolonner. Danmarkshistoriens blodigste slag var i gang. Næsten 4.000 mand blev dræbt eller såret på få timer.Slagtebænk Dybbøl er en dokumentarisk fortælling, som tager læseren med midt ind i kamptumlen. Baseret på soldaterdagbøger, breve, kompagniers afrapporteringer og lazaretrapporter, er bogen en medrivende minut-for-minut rekonstruktion af det slag, som fik så stor betydning for vor historie. Bogen tegner en række portrætter af slagets skæbner - både menige og officerer på begge sider af fronten. Enkelte af personerne følger Tom Buk-Swienty sågar helt op på operationsbordet eller til randen af den massegrav, de ender i. Desuden portrætteres to krigskorrespondenter og historiens første Røde Kors-udsending.Slagtebænk Dybbøl er også et stykke politisk historie. Sideløbende med kampberetningen skildrer bogen, hvordan det kunne gå til, at Danmark fik rodet sig ud i en krig mod to stormagter - og hvorfor man, da krigen først var i gang, igen og igen tog hovedløse beslutninger, der endte med et nederlag så eftertrykkeligt, at det stadig i dag præger vor selvforståelse. Bogen er illustreret med samtidige fotografier fra felten - mange af dem aldrig brugt før. De er blandt de tidligste krigsdokumentariske fotografier.

  • af Anastassia Arnold
    93,95 - 138,95 kr.

  • af Henrik Pontoppidan
    247,95 kr.

    Nobelpristageren Henrik Pontoppidans berømte udviklingsroman om præstesønnen Per Sidenius, der gør oprør mod det traditionsbundne og livsforsagende, religiøse miljø, han vokser op i. Han kapper familiebåndene og drager til København og kaster sig over det naturvidenskabelige studium for at realisere sine store projekter og drømme. Per tror på sig selv og får via sin forlovelse med Jacobe indpas i indflydelsesrige kredse med mulighed for at realisere de store ambitioner. Men så melder fortiden sig, og Per kastes ud i en eksistentiel krise.Pontoppidans sprog er både smukt og bramfrit, den grumme humor sprudler, og ironien ætser. Den eksistentielle søgen efter mening er stadig lige aktuel. Hans psykologiske personskildringer er nuancerede og fascinerende. Samtidig får vi et fremragende tidsbillede af Danmark i slutningen af 1800-tallet.Lykke-Per er medtaget som et af de 12 mest betydningsfulde litterære værker i den danske Kultur-kanon med begrundelsen, at den er en milepæl i den europæiske realistiske romans historie."… det, der griber mig, er det, der minder mig om, hvad det vil sige at være menneske, og hvor komplekst det er. At intet er sort eller hvidt, men findes i utallige nuancer … Bogen er så fremragende, at jeg vil tro, at enhver, der bliver grebet af den, vil kunne se noget i den, fordi den er så menneskelig ... Pontoppidan har energi, ambivalens og mod nok til i den grad at leve sig ind i hver enkelt person i bogen og stille spørgsmål, som er drevet af hans egen frugtbare nysgerrighed, som han godt ved, han aldrig får besvaret. Og netop den ambivalens og tvivl bærer hele værket." – Ida Jessen"Henrik Pontoppidan er Danmarks største romandigter. Intet mindre og intet mere." – Hakon Stangerup

  • af Fjodor M. Dostojevskij
    118,95 - 247,95 kr.

    Den milde og naive epileptiker Fyrst Mysjkin vender tilbage til Sankt Petersborg med toget efter et langvarigt kurophold i Schweiz – uden mange rubler på lommen, men i håbet om en stor arv efter sin afdøde velgører. I toget falder fyrsten i snak med en mand, der viser ham et billede af den smukke femme fatale Nastasia Filippovna. Denne hændelse samt mødet med familien Jepantjin, som er fjerne slægtninge af fyrsten, forsegler Mysjkins skæbne, og vikler ham hurtigt ind i både romantiske og økonomiske intriger, der skal vise sig at have katastrofale følger. Fyrst Mysjkins uselviskhed står i skarp kontrast til de andre karakterers selvoptagethed, og gennem sin hovedperson har Dostojevskij forsøgt at skildre et Kristus-lignende menneskes møde med virkelighedens verden, hvor grådighed, ondskab og smålighed er udbredt, og hvor oprigtig godhed og næstekærlighed betragtes som naivitet, grænsende til idioti.En oversigt over personerne i romanen kan downloades her."Bogen brænder sig ind i sindet." – Johannes Møllehave, Kristeligt Dagblad"En bog, alle bør læse mindst én gang." – Marie Tetzlaff, Politiken"Med Idioten viser Dostojevskij os, hvad menneskelig godhed er, hvor meget og dog hvor lidt den formår." – Mette Dalsgaard, Weekendavisen"I den ældgamle og stadig aktuelle diskussion om forholdet mellem normalitet og galskab er Dostojevskijs roman om fyrst Mysjkin en sand klassiker." – Christian Braad Thomsen, Politiken

  • Spar 16%
    - Ild og blod
    af Tom Buk-Swienty
    43,94 - 287,95 kr.

    KAPTAJN DINESEN – ILD OG BLOD er en stor biografisk fortælling i to bind om den aristokratiske eventyrer, kriger, jæger, politiker og forfatter Wilhelm Dinesen (1845-95). Dinesen var i sin samtid kendt som ”Kaptajn Dinesen”. I dag er han måske bedst kendt som Karen Blixens far. Men kaptajnen fortjener i den grad sin egen plads i historien. Det var ikke fra fremmede, at hans verdensberømte datter fik sin eventyrlyst og fortælleglæde. Kaptajn Dinesens eget liv havde, som det fremgår af Tom Buk-Swientys nye værk, selv karakter af én lang, fantastisk fortælling. Lydbogen er indlæst af Henrik Jandorf.

  • Spar 23%
    - Dansk litteraturs historie
    af Marianne Stidsen, Johnny Kondrup, Knud Wentzel, mfl.
    43,94 - 382,95 kr.

    Dette er en dansk litteraturhistorie, men det særlige er, at den ser sit emne fra så højt et fugleperspektiv, at detaljerne forsvinder og hovedkonturen - hovedsporet - træder frem. I én bog på 700 sider når vi fra Vølvens spådom og de islandske sagaer over Kingo, Holberg, Oehlenschläger og Hauch til Brandes, Blixen, Brøgger og Guldager. Arbejdsgruppen bag Hovedsporet - Jens Anker Jørgensen, Johnny Kondrup, Peter Olivarius, Bjarne Sandstrøm, Svend Skriver, Marianne Stidsen og Knud Wentzel - har skåret en principielt grænseløs historie ned til en stor, spændende fortælling om dansk litteratur.Denne e-bogsudgave er uden illustrationer.

  • Spar 17%
    af Mich Vraa
    107,95 - 138,95 kr.

    Romanen PETERS KÆRLIGHED fortæller Peter von Scholtens utrolige historie. Den 14. juli 1827 tiltrådte Peter von Scholten embedet som generalguvernør på Sankt Croix i Dansk Vestindien. Præcis enogtyve år senere, den 14. juli 1848, forlod han øen i ly af mørket for at sejle til Danmark for sidste gang. Elleve dage forinden havde han - omgivet af mange tusind bevæbnede oprørere og imod den danske konges og regerings ønske - endelig sagt de ord der gjorde en ende på slaveriet i Dansk Vestindien: Now you are free! Peter von Scholten havde i tyve år delt bord og seng med sin store kærlighed, den farvede Anna Heegaard. Efter den 14. juli så han hende aldrig igen. PETERS KÆRLIGHED bygger videre på handlingen i Mich Vraas prisnominerede og anmelderroste roman HAABET fra 2016.

  • Spar 18%
    af Mikael Niemi
    81,95 - 122,95 kr.

    Det er sommeren ­1852 i Kengis i det allernordligste Sverige. Provsten og vækkelsesprædikanten Lars Levi Læstadius samler bogstaveligt talt en ung samedreng op fra grøftekanten. Jussi, som drengen hedder, er flygtet fra mishandling og sult hjemme. Provsten tager ham til sig, og Jussi bliver hans elev og tro følgesvend på lange botaniske vandringer på Pajala-egnen. Da en vogterpige forsvinder og findes død og en anden svært skadet, påtager provsten sig med hjælp fra Jussi opgaven som detektiv. Lokalbefolkningen er helt overbevist om, at det er en stor slagbjørn, der hærger, men provsten frygter, at en langt værre morder er på færde. AT KOGE BJØRN er en gribende roman om, hvordan store begivenheder rammer en lille verden, det er en krimihistorie fra det nordligste Sverige, placeret i en fortid, der lugter af sprut, sved og sult, og det er en bog, der går lige til hjertet. "Det er en stærkt underholdende historie, Mikael Niemi har skrevet. Det er fængende, det er også oplysende, mange historiske skikkelser fra læstadianismens gennembrudsår optræder, og mordgåderne holder." Weekendavisen "... og sådan føles det også, når man er færdig med AT KOGE BJØRN: som om verden lige blev en lille smule større.” Politiken, 5 af 6 hjerter ”…en både dyb, farverig og kompleks historie, hvor alle hans evner som forfatter kommer til deres ret. Bogen er både en krimi, en kærlighedshistorie og en intens sædeskildring fra et koldt, fattigt og flersproget område af Europa. (…) Den er uforudsigelig på en ypperlig måde. Så har man i hvert fald ikke røbet for meget.” Berlingske, 5 af 6 stjerner ”AT KOGE BJØRN er en litterær fuldtræffer. (…) Det kan meget vel blive den roman, der sikrer Mikael Niemi Nordisk Råds Litteraturpris. Den burde han have haft for længst.” Fyens Stiftstidende, 5 af 6 stjerner ”… en nervepirrende god fortæller” Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner ”… en levende, underholdende og barsk fortælling om had og kærlighed i et samfund, hvor det at tilhøre den fattigste og mest ildesete befolkningsgruppe er et stempel – umuligt at ryste af sig.” Svenskestemmer.dk "En på alle måder fascinerende forunderlig bog fra det nordligste Sverige… Læs den." Drustrups bogblog "Det er ypperlig underholdning, som kan det hele. Der er smæk på sanserne på den lækre måde. Den skal du også have med på ferien!" Skrivforlivet.dk "Den største oplevelse, Bogkassebestyreren har haftlænge, var, da svenske Michael Niemi i år udgav AT KOGE BJØRN. Det er simpelthen årets roman." Jysk Fynske Medier "AT KOGE BJØRN er en sand læsefornøjelse. Skrivestilen er detaljeret, kropslig, mærkbar. Fantastisk!! En mordgåde der tager pusten fra en! Anbefales varmt!" Litfix.dk, 5 stjerner "AT KOGE BJØRN vil være en helstøbt oplevelse for de fleste læsere -og er en oplagt kandidat til Nordens største litteraturpris." Fyns Amts avis "Som læser bliver man lynhurtigt indfanget af den spændende og menneskedybe skildring, der præger bogen … Fem store stjerner fortjener Mikael Niemi for at have skrevet en kriminalhistorie, der er så meget mere end det. Menneskekundskab og indsigt i livets mørkeste afkroge veksler med lyse og kærlige glimt af medmenneskelighed og det uløselige bånd mellem naturen og menneskelivet" Tidsskriftet-epsilon.dk, 5 af 6 stjerner

  • Spar 17%
    af Mich Vraa
    107,95 - 1.587,95 kr.

    Mich Vraa tog sine læsere med storm med første bind i Dansk Vestindien-trilogien HAABET, hvori vi blandt andet fulgte de tragiske skæbner og barske vilkår for slaverne under kolonitiden. Året efter fulgte PETERS KÆRLIGHED, som særligt fortæller historien om generalguvernør Peter von Scholtens mærkværdige liv. Nu er forfatteren klar med FAITH, fortællingen om den unge fotograf Faith Netlock fra Charlotte Amalie. Faith er bosat  i Charlotte Amalie mens overdragelsen af De Vestindiske Øer finder sted. Hun overværer overdragelsen af dem fra Danmark til USA med meget blandede følelser. Hun har nemlig aldrig følt, at hun var dansker, med hun ved samtidig også, at hun aldrig vil blive amerikaner. Faith er arving til Solitude-plantagen, men magtskiftet skal vise sig at få meget voldsomme konsekvenser for den unge kvinde. FAITH er beretningen om Danmarks koloni i Vestindien og tabet af samme, men endnu mere er det en intens fortælling om en stærk kvinde i et helt særligt øjeblik i historien.

  • af A.J. Kazinski & Thomas Rydahl
    187,95 kr.

    Kom tæt på geniet og særlingen H.C. Andersen på en helt ny, fiktiv og gruopvækkende måde i Mordet på en havfrue, hvor den verdensberømte forfatter tager os med ind i den københavnske underverden anno 1830-40. Byen er plaget af fattigdom og sygdom, politisk grøde og spændinger mellem samfundslagene – og grumme forbrydelser forbliver uopklaret i hænderne på et politi uden effektive værktøjer. Da H.C. Andersen bliver anklaget for et bestialsk mord, må han derfor selv forsøge at opklare mysteriet bag for ikke at blive dømt. En psykologisk profiler eller en næse for grusomheder ville man måske i dag sige om det arbejde, som den ugifte og anerkendelsessyge H.C. Andersen ufrivilligt hjælper ordensmagten med. Men når sagen endelig er opklaret, dypper forfatteren pennen i blæk og gengiver begivenhederne i sit helt eget fantastiske sprog. Pludselig er det uhyggelige drab på en ung kvinde blevet til eventyret om Den lille havfrue – og resten er, som bekendt, historie. Bogen om detektiven H.C. Andersen skrives i et samarbejde mellem forfatterne A.J. Kazinski og Thomas Rydahl.

  • Spar 21%
    af Maren Uthaug
    75,95 - 138,95 kr.

    Nicolas er bedemand, ligesom sin mor Lone Helle, og sin morfar, Christian 5. Nicolas nedstammer i lige linje fra syv generationer af bedemænd. Nu har han fået et problem. Lig er begyndt at tiltale ham på en ny måde. I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder han at optrevle familiens historie. En lykkelig slutning er en roman om døden i dens mange afskygninger - om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Maren Uthaug leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie, med rablende fantasi og en stædig logik, der truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften. Maren Uthaug debuterede i 2013 med den anmelderroste roman Og sådan blev det, der siden er blevet oversat til flere sprog. Senere udkom Hvor der er fugle, som modtog DR Romanprisen.

  • Spar 24%
    af Fjodor Dostojevskij
    212,95 kr.

    Hvem myrdede Fjodor Karamazov?Dostojevskij sidste roman fra 1880 regnes for et af hans absolutte mesterværker. Det er beretningen om mennesker, der er besat af stærke lidenskaber og som må bøde for det. Om Fjodor Karamazov og hans tre sønner. Om mordet på faderen. Og om skyld og soning.Den gamle oversættelse er til denne nye udgave af Mette Dalsgaard gennemgået påny med den russiske original og rettet.

  • Spar 11%
    af Maren Uthaug
    132,95 - 138,95 kr.

    En slægtsroman om kærlighed og indavl. For at redde sin mor må Johan gifte sig med Marie, selv om han elsker Hannah. De bosætter sig på et fyrtårn to havmil fra byen Uthaug i Norge, hvor det blæser så meget, at deres børn må bindes fast for ikke at blæse i havet. Sønnen tror, han er en kalv, datteren er besat af mænd, Marie lugter forkert, og Johan sidder i toppen af fyrtårnet og føler sig bedraget af livet. Men som historien skrider frem, bliver det mindre og mindre sikkert, hvem der egentlig bedrager hvem. ?

  • Spar 17%
    af Mich Vraa
    93,95 - 119,95 kr.

    1787. På slavefregatten Haabet bryder et blodigt oprør ud blandt de sorte i lastrummet. Under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid. HAABET er en grum beretning fra en tid da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Et kapitel i rigets historie som i mange år blev fejet ind under gulvtæppet, er her blevet til en fortælling om kynisk udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed og overlevelse under umulige vilkår.

  • Spar 25%
    af Jane Austen
    93,95 - 223,95 kr.

    Da Elizabeth Bennet møder den rige ungkarl Fitzwilliam Darcy, synes hun, at han er både arrogant og indbildsk. Da hun også bliver klar over, at han har stukket en kæp i hjulet for hendes søster Janes kærlighed til hans ven Bingley, vokser hendes modvilje til direkte afsky.Men hvad hun ikke ved, er, at mr. Darcy meget mod sin vilje er blevet betaget af hendes kønne øjne og kvikke tunge, og at denne betagelse er ved at udvikle sig til en meget alvorlig forelskelse.Stolthed og fordom er en af verdenslitteraturens store kærlighedsromaner og en gnistrende satire over sladder og snobbethed i samtidens engelske middelklasse, hvor en mors eneste ambition var at få afsat sine giftefærdige døtre så fordelagtigt som muligt.Romanen er filmatiseret adskillige gange og foreligger med denne nyoversættelse på dansk i en uforkortet udgave.

  • af Fjodor Dostojevskij
    72,95 - 212,95 kr.

    Dostojevskijs mesterværk om den fyrst Mysjkins møde med 1860’ernes Rusland stiller spørgsmålstegn ved godt og ondt, sandt og falskt og ved hvad det vil sige at være et menneske. I Idioten(1868-69) beskrives den uselviske fyrst Mysjkin som et fuldkomment, skønt og rent menneske, men han betragtes alligevel af sine omgivelser som en idiot. Han udfordres af mødet med det korrupte Skt. Petersborg, hvor godhed og næstekærlighed forveksles med galskab. Samtidig undersøger romanen forholdet mellem det gode og onde, falskhed og sandhed. Der gøres op med disse umiddelbare modsætninger, når gode mennesker ikke altid træffer de rigtige beslutninger, mens onde mennesker i nogle tilfælde alligevel kan vække sympati. Dostojevskij mestrer i Idioten atter sin realistiske, flerstemmige skrivestil, som er med til at skabe et troværdigt persongalleri med mange facetter.

  • Spar 24%
    - Med efterord af Mads Brügger
    af Joseph Conrad
    151,95 kr.

    Med efterord af Mads Brügger. Mørkets hjerte bygger på Joseph Conrads egne oplevelser som flodskipper i Belgisk Congo - et stort stykke af det indre Afrika, erhvervet af den belgiske konge Leopold II, der udnyttede sin personlige koloni som et imperialistisk rædselsregime, der fik omliggende engelske og franske besiddelser til at ligne de rene børnehaver. En rejse der inspirerede ham til at skrive den umiddelbart simple fortælling om Charlie Marlow. På en båd ved Themsen fortæller Marlow fire venner om en rejse, han har været på som kaptajn på en flodbåd i Afrika. Her har Marlow fået til opgave at finde den udstationerede belgiske elfenbensjæger Kurtz, der har ry for at være en kompetent og retskaffen mand. Sandheden om Kurtz viser sig dog at være en anden: Han har udviklet sig til et monster, en egenrådig, grisk og morderisk imperialist, der blindt forgudes af de indfødte. Mørkets hjerte er en psykologisk roman, fyldt med symbolik, hvor handlingen, udover at være rejse på det ydre plan, også er en rejse ind i fortællerens, og måske læserens, eget indre. Desuden er det en forfaldsroman, hvor civilisationskritikken hænger som en stor mørk sky over europæiske værdier som etik og selvbeherskelse. Udgives i Gyldendals Klassikerkollektion. En ny serie med klassikere fra Danmark og hele verden. Serien vil udkommer med små og store kollektioner. Denne kollektion samler sig om rejsen som tema. I samme kollektion udkommer H.C. Andersens Fodrejse - Fra Holmens kanal til østpynten af Amager i årene 1828 og 1829 og J.R.R. Tolkiens Hobbitten.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.